Vinden kan afgøre, om du skal have handsker på eller ej: Temperaturerne hoppede 16 grader på få dage

Der har været store udsving på temperaturen. Vinden er den store faktor.

Torsdag bliver det meget blæsende, med vind af kuling-styrke i det meste af landet, og langs Vestkysten kan der komme vindstød af storm-styrke.

Hvis du skulle udenfor i weekenden, hed anbefalingen varmt tøj, der kunne isolere dig fra den sibiriske kulde, der fik temperaturen til at dale helt ned på minus 11,9 grader.

Men kigger du på udendørstermometeret i dag, ser det helt anderledes ud.

Torsdag morgen blev der målt 9,8 grader i Sønderjylland. Og vinden er her altafgørende, siger vejrvært Morten Lynge fra DR Vejret.

- På den her årstid betyder vindretning utrolig meget. Kulden er nord for os, så drejer vinden op i de hjørner, så får vi den sibiriske og nordskandinaviske kulde kanaliseret ned over os, fortæller han om weekendens lave temperatur. Den laveste blev målt i Horsens, og med en kuldefaktor, der tager højde for vinden, føltes det som omkring minus 20 grader.

Anderledes har det dog set ud i denne uge, siger Morten Lynge.

- Et kraftigt lavtryk, der placerer sig i Nordsøen, giver os en sydvestenvind, og er de rigtige betingelser til stede, så er det varm luft fra De Kanariske Øer, der bliver skudt op til os. Det er derfor, vi i dag er oppe omkring ti grader, forklarer han.

Det er blandt også dét, der er sket i Tyrkiet. Her oplevede man på en en uge, at temperaturen gik fra over 30 grader og faldt til tre grader, fordi vinden skiftede retning.

Vinden river godt i overtøj og værnemidler mod regnen. Her i Haderslev.

Vinden er vigtigst om vinteren

Få skyer på himlen havde blandt andet indvirken på, at vi så lave temperaturer lørdag.

Dermed har der på få dage været et spring på 16 grader lokalt. Sammenligner man den absolut laveste temperatur målt lørdag med den højeste målt torsdag er forskellen over 20 grader.

Men hvad med solen?

Sammen med skyerne er vi vant til, at det er de faktorer, vi hører mest om, når vi taler temperatur.

Solen har generelt ikke haft mange timer på himlen denne vinter. Januar har indtil videre givet os 17 timer, hvor måneden normalt har 50. Ligeledes blev december solfattig med kun 16,6 timer mod normalen på 44.

En faktor, der ofte kan spille ind på temperaturen. Men modsat sommeren, så er det ikke solen, eller mangel på dens stråler, der er forklaring, siger Morten Lynge.

- Normalt er det solen, der står for opvarmingen, men den kan vi ikke trække meget på i vinterhalvåret. Slet ikke, når det er så skyet, som det er for tiden. Derfor er det vindretning, der skaber spændingen og i høj grad den, man skal kigge på, hvis man vil vurdere, hvordan temperaturen udvikler sig.

- En ændring i vindretning kan tydeligvis give store kontraster, siger han med henvisning til de seneste dages udvikling og en påmindelse om, at torsdag står i kontrast til, at januar normalt har en middeltemperatur på 1,4 grader.

Hvorfor blev december så lun?

Vinden skifter konstant retning, alt efter hvor høj- og lavtryk ligger, og det samme gjaldt også for december.

Så hvorfor så vi ikke mere kulde i julemåneden, når vinden nu også kunne skubbe luften fra vores nordiske naboer ned til os?

- Selvom vinden går i nordøst, så skal der også være kulde at tage med. December havde vi ret massive varmerekorder i de nordlige dele af Skandinavien, så selvom vinden kom derfra, gav det os ikke vinterkulden, siger han og fortæller, at det ikke kun er temperaturen, der påvirkes af vindens retning. Det gør også den nedbør, vi får i hovedet,

- Vindretningen er i høj grad afgørende for, hvilken type af nedbør vi får. Med vinden i det vinterlige hjørne, så får vi hurtigt nedbør i form af sne og slud, hvorimod den næsten klassiske vindretning fra sydvest hurtigt får gjort kål på den vinterlige nedbør og lavet det hele til regn, fortæller Morten Lynge.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter