Det kommer næppe bag på nogen, at denne vinter er noget ud over det sædvanlige. Måske er det endda for meget at kalde det "vinter".

De færreste har set et snefnug, isskraberen ligger trygt i handskerummet, og sneskovlen står fortsat bagerst i skuret uden at have været brugt.

Samtidigt myldrer det med forårsblomster, og mange buske og træer står på spring, som om vi var i april.

De varme fakta

Indtil nu har kalendervinteren - altså månederne december, januar og februar - præsteret en gennemsnitstemperatur på hele 5,1 plusgrader.

Det er varmere, end vi nogensinde har målt før. Og det vil sige tilbage fra 1874.

Godt nok er februar – og dermed vinteren - ikke slut endnu, men det skal blive virkelig koldt i de sidste ni dage, hvis vi ikke skal ende med en ny rekord.

DMI vurderer, at vi ender på 5,0 grader som gennemsnitstemperatur for denne vinter. Den varmeste vinter hidtil er på 4,7 grader, og det var vinteren 2006/2007.

Er det nu de klimaforandringer igen?

Det er meget vigtigt at fastslå, at enkelthændelser ikke er klimaforandringer.

Vejret svinger temmelig meget fra dag til dag, fra måned til måned og faktisk også fra år til år. Klimaforandringer er, når gennemsnittet af vejret over en længere årrække (typisk 30 år) forandrer sig til et andet gennemsnit over en tilsvarende årrække.

Men denne vinter vil selvfølgelig indgå i statistikken med et markant plus.

Har vores klima så ændret sig?

Ja, det har det helt sikkert.

Det er blevet markant varmere de seneste årtier, og især vintrene er blevet varmere.

Den 30-årsperiode, som vi ofte refererer til som 'klimanormalen', er årene 1961 til 1990 havde en vintertemperatur på 0,5 grader.

10-års perioden 2006 til 2015 gav en vintertemperatur på 1,8 plusgrader.

Ser vi på de ti varmeste vintre vi har haft, så ligger de fem efter år 2000. Og vi har knap 150 års målinger.