Vinteren har haft 27 frostdøgn

Denne vinter har været rimelig mild og kun budt på 27 døgn med frost.

Denne vinter har budt på 27 frostdøgn. (Foto: Ingrid Berger © DR Brugerbillede)

Frostdøgn, hvad er det ? Et helt døgn med frost eller hvad ? DMI sidder i disse dage og gransker tallene for denne vinter, som sluttede lørdag.

Et frostdøgn er, når DMI på en eller flere målestationer registrerer, at temperaturerne i løbet af døgnet kommer under nul grader.

Frost kan også ses på ruderne som isblomster. (Foto: Louise Holse © Brugerbillede)

Når klimatologerne derefter beregner antallet af frostdøgn, opregnes det areal, hvor døgnets minimumstemperatur har været under frysepunktet.

Sådan beregnes de

Hvis kun ganske få stationer registrerer frost, kan det resultere i blot 0,1 klimatologisk frostdøgn, mens et meteorologisk frostdøgn, hvor mange stationer har registreret frost, resulterer i måske 0,9 klimatologisk frostdøgn.

Frost kan også ses på ruderne som isblomster. (Foto: Louise Holse © Brugerbillede)

I de tre vintermåneder lander vi på 27 frostdøgn, siger klimatolog hos DMI, Mikael Scharling til til DR Vejret:

- Vi  havner på 27 frostdøgn, så vinteren har været mild. Efter år 2000 har der været tre vintre, der var mildere nemlig 2006/2007, 2007/2008 og også 2013/2014 .

Vinteren 2014-2015 ligger på denne skala på en ottendeplads over færrest frostdøgn pr. vinter.

Færrest havde vinteren 1988-1989 med 16 frostdøgn. Flest havde vinteren 1969/1970 med sine 87 frostdøgn.

 

 

 

Facebook
Twitter