Vinterlige byger i farvandet

Køligere i de kommende dage og gennem weekenden også nattefrost

Fra fredag og igennem weekenden er der stigende mulighed for at de byger der dannes bliver vinterlige. Søndag mest som regulære snebyger.

Fredag blæser det endnu fra vest og med den vindretning er selv vinterbyger ofte med blandet udkomme; regn, hagl eller slud.

Lørdag og søndag synker vi dybere ind i den kolde luft og det betyder at dagtemperaturerne mange steder ligger mellem 1 og 3 grader, højere ved kyster hvor vinden er på.

Så weekenden byder på en langsomt aftagende vind der drejer mod syd, og byger her og der som altså kan være med slud, hagl eller tøsne.

Også begyndelsen af næste uge kan i dele af Danmark byde på vintervejr, men prognoserne er endnu lidt usikre hvad snefald contra regn angår, det bliver som ofte i dette land lige på grænsen.

  • Print
  • Del artiklen: