Voldsomme oversvømmelser i Kina og Japan

Det kan godt være, at sommeren ikke tilfredsstiller alle i Danmark, men i østen er vejret decideret livsfarligt.

En landmand forsøger desperat at redde sine ænder og følger en redningsmand i byen Loudi, Hunan provinsen i Kina, 1. juli 2017. (Foto: GUO QUAN © Scanpix)

Flere dage med kraftig regn og torden i især den sydlige del af Kina har skabt voldsomme oversvømmelser, og utallige floder er løbet over sine breder.

Over 1 million mennesker blev evakueret, og alligevel er mere end 50 mennesker døde på grund af oversvømmelserne og mudderskred som følger af det massive regnvejr.

Både Kina og Japan kæmper med vand og ødelæggelser

Nu har det kraftige uvejr med torden og enorme mængder af regn desværre også ramt Japan, hvor minimum 6 personer er døde, flere hundrede er uden hjem og flere meldes savnet.

Huse og veje er mange steder ødelagte af de alvorlige oversvømmelser som her i Asakura, Fukuoka 7. juli, 2017. (Foto: KAZUHIRO NOGI © Scanpix)

Både i Kina og Japan er hele byer oversvømmede, bygninger og træer rives ned på grund af mudderskred, og veje brister - alt sammen til stor fare for befolkningen.

Facebook
Twitter