Weekendvejr med fed fuldmåne

Vejret i weekenden ser skikkeligt ud med højtryk sydvest for Danmark. Det giver stabilt vejr med solperioder. Og fuldmånen er årets fedeste.

Månen, måne, fuldmåne, nat (Foto: Troels Jensen © DR)

Sikke en lækker kombination vi har i vente til weekenden: Stabilt højtryksvejr og en mulig udsigt til årets fedeste fuldmåne.

Fuldfed fuldmåne

Fuldmånen indtræder lørdag kl. 19.10, og ifølge Michael Linden-Vørnle fra Planetariet i København, kan det blive noget at et lyshow. Fuldmånen er netop da tættest på jorden i hele 2011, ja faktisk har månen ikke været tættere på jorden en denne weekend siden 1993.

Når månen står op omkring kl. 18.30 vil der være mulighed for at se den såkaldte måneillusion. Objekter vi mennesker ser i horisonten ser endnu større ud end de er i virkeligheden, og det faktum at månen er tæt på jorden gør ikke effekten mindre. Så kan vi jo håbe at vejret arter sig, så lad os se lidt på det.

Fredag

En tyndbenet koldfront passerer landet i dagens løb. Det giver os skyet vejr og der kan komme lidt regn eller slud i Nord- og Østdanmark, men som fredagen skrider frem klarer det op fra vest med sol mange steder. Temperaturen stiger til mellem 3 og 8 grader og vinden er kun svag til jævn fra nordvest.

Lørdag

Højtryk bygger op sydvest for Danmark og det giver os en dag med tørt vejr en del sol med 5 til 8 varmegrader. Også natten ser frostkold og klar ud med temperaturer ned til 5 frostgrader og ret svag vind. Der er ret gode muligheder for at se årets fedeste fuldmåne.

Søndag

Lidt flere skyer forventes søndag, men stadig med nogen sol de fleste steder. 5 til 9 grader og kun svag til jævn vind fra nordvest.

Rigtig god weekend.

FacebookTwitter