Nyheder

Venstre vil tvangsindlægge corona-smittede, som bryder karantæne

Overblik

  1. Venstre vil tvangsindlægge corona-smittede, som bryder karantæne

    Politikerne på Christiansborg mødes i eftermiddag for at blive enige om den næste fase i genåbningen af Danmark. Blandt andet om diskoteker, spillesteder og en række uddannelsessteder skal have lov at åbne.

    Venstre vil smide et forslag på forhandlingsbordet om at bruge de regler, der er, til at tvangsindlægge coronasmittede, som ikke overholder deres hjemmekarantæne.

    Det foreslår partiets næstformand, Inger Støjberg.

    - Vi skal sikre, at mennesker i isolation rent faktisk opholder sig, hvor de angiver, så vi kan få brudt smittekæder.

    Inger Støjberg forestiller sig, at politiet kunne fortage stikprøver og køre hjem til folk for at tjekke, om de corona-smittede opholder sig derhjemme.

    - Ellers kunne man tvangsindlægge de her mennesker, så vi får dem isoleret og brudt smittekæder, siger hun.

    Inger Støjberg mener, at "nogle grupper" ikke har overholdt corona-retningslinjerne om at blive hjemme ved symptomer, når store smittekæder er set i blandt andet Aarhus.

    - Der er en ret voldsom smittekæde i for eksempel det somaliske miljø i Aarhus, og man har haft svært ved at få smittekæden brudt i Ringsted. Noget tyder på, at folk opholder sig alle mulige andre steder og dermed udsætter andre for fare. Det gør, at vi kan ende med endnu en nedlukning, og det skal vi for alt i verden ikke ud i, siger hun.

    Forslaget om at tvangsindlægge corona-smittede bliver kaldt "temmelig drastisk" af regeringens støtteparti, Enhedslisten.

    - Vi oplever, at borgerne har en stor villighed til at overholde de anvisninger, der bliver givet. Det går vi ikke til forhandlingerne med. Det er en væsentlig indskrænkning af de frihedsrettigheder, vi har i Enhedslisten, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at debatten om corona-smitten er skævvredet, når man ser på det lille antal smittede. 'Havde vi talt om 20 indlagte for tre måneder siden, havde vi rystet på hovedet', siger han.

    Enhedslistens fokus til dagens forhandlinger er derimod at få gjort mundbind gratis i den offentlige transport.

    Prisen hindrer ifølge partiet udsatte borgere i at benytte sig af den.

    - Vi står over for en bekymrende stigning både i antallet af smittede, i kontakttallet og i den geografiske spredning, så vi vil sikre, at mundbind bliver gjort gratis i den offentlige transport, men at brugen til gengæld bliver gjort obligatorisk, siger Peder Hvelplund.

    Han ønsker ligesom SF's sundhedsordfører, at der også fra regeringens side opfordres til mere hjemmearbejde for at hindre, at for mange mennesker er samlet ad gangen i en tid, hvor smitten stiger.

    - Hvis flere arbejder hjemme, er der færre, vi skal transportere i busser og tog, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen til Politiken.

    Radikale ønsker at have fjernet reglen om, at turister skal booke mindst seks overnatninger i København.

    - Vi forstår stadigvæk ikke logikken af seks-dagesreglen fra et sundhedsfagligt synspunkt. Nu tager turister offentlig transport ind til København, og det kan give endnu mere smitte, partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

    Derudover ønsker Radikale, at man ser adskilt på diskoteker og spillesteder. Partiet mener, at man godt kan arrangere mindre arrangementer på forsvarlig vis på spillesteder uden så stor smitterisiko som på et diskotek.

    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen mener også, at seksdages-reglen for hotelovernatninger skal afskaffes.

    Og så siger han, at debatten om fortsat nedlukning og nye smitteudbrud er skævvredet, når man kaster et blik på hvor få indlagte, der er.

    - Jeg vil gerne have en begrundelse for, hvorfor vi har denne her forhandling. Der er 20 indlagte i Danmark. Nu begynder vi at tvivle på at komme videre, fordi der har været nogle specifikke udbrud rundt omkring. Vi skal passe på ikke at skræmme befolkningen.

    Konservative har ved forhandlingerne særligt fokus på, hvordan idræts- og kulturlivet kan hjælpes gennem corona-krisen, siger Pape Poulsen.

    - Så længe vi som statsmagt sætter begrænsninger op for erhvervslivet, skal der følge hjælpepakker med.

    Det kræver partierne

    • Ingen partier har endnu talt om, at nattelivet kan åbne, når sundhedsmyndighederne fraråder det. Med de seneste dages stigende smittetal, ser det ud til, at der er bred enighed om, at diskoteker og spillesteder må vente lidt endnu.

    • Venstre:

    • - Svar på coronaprøver inden for et døgn.

    • - Bruge muligheden for at tvangsindlægge corona-smittede, der bryder karantænen.

    • - Yderligere hjælp til de brancher, der ikke kan åbne alligevel (for eksempel natteliv, turisme)

    • Enhedslisten:

    • - Gratis mundbind i offentlig transport.

    • - Helt styr på om Danmark er gearet til flere samtidige lokale smitteudbrud.

    • SF:

    • - Mulighed for mere hjemmearbejde, så færre tager offentlig transport, hvor smitten kan spredes.

    • Radikale:

    • - Afskaffelse af regel om mindst seks overnatninger for turister i København.

    • - Lav en differentiering mellem natteliv og spillesteder, så der kan afholdes koncerter med restriktioner.

    • Konsevative:

    • - Afskaf seks-dagesregel om overnatninger i København

    • - Flere hjælpepakker. Hvordan kan idræts- og kulturliv hjælpes videre

  2. Dansk cykelrytter misser VM-medalje

    Den danske cykelrytter Amalie Dideriksen skulle her til aften forsøge at sikre sig en medalje, da omnium-løbet blev skudt i gang ved VM i banecykling.

    Men betingelserne var ikke de bedste for danskeren, der inden fredagens fjerde og sidste konkurrence, pointløbet, lå på en samlet syvendeplads. Derfor skulle alt gå op i en højere enhed for den danske cykelrytter, hvis hun efter løbet skulle stå med en medalje om halsen.

    Men selvom hun kæmpede bravt, og også hentede point undervejs i dagens sidste konkurrence, lykkedes det ikke danskeren, at kravle højere op i den samlede stilling. Derfor slutter hun som nummer syv i omnium ved VM i banecykling.

  3. Afghanistans økonomi er gået i stå, og Samiallah er brændt inde med 2 millioner mursten

    På murstensfabrikken udenfor Kabul er der normalt udsolgt på denne tid af året. Men nu ligger der to millioner mursten, som de ikke kan komme af med.

    Efter Talibans magtovertagelse af Afghanistan er landets økonomi gået i stå, og det har ramt den internationale handel og mange producenter, som ikke kan komme af med deres varer.

    Da Taliban overtog regeringsmagten i Kabul blev milliarder af dollars indefrosset, og internationale donorer stoppede udbetalinger til landet.

    Afganistan er desuden ramt af tørke og FN forudser, at 95 procent af befolkningen vil komme til at mangle mad, og op mod 97 procent kan ende under fattigdomsgrænsen.

    I en rapport forudser Den Internationale Valutafond, IMF, at Afghanistans økonomi vil skrumpe med 30 procent i 2021. Det kan "sende millioner ud i fattigdom og kan føre til en humanitær krise," lyder advarslen fra IMF.

  4. Alec Baldwin efter skud, der dræbte filmfotograf: 'Mit hjerte er knust'

    Baldwin spillede hovedrollen i filmen 'Rust'. Filmoptagelserne er dog nu suspenderet på ubestemt. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske skuespilleren Alec Baldwin kommer nu med en første reaktion, efter at han torsdag affyrede et skud med et rekvisit-våben under en filmoptagelse, som dræbte en 42-årig filmfotograf.

    - Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske hændelse, der tog Halyna Hutchins liv. En kone, en mor og en dybt beundret kollega, skriver Baldwin på Twitter.

    Det var under optagelsen af filmen 'Rust' i New Mexico, at ulykken skete. Filmfotografen blev fløjet med helikopter til hospitalet, men hun stod ikke til at redde.

    Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske hændelse, der tog Halyna Hutchins liv.
    Alec Baldwin

    Hollywood-skuespilleren skriver også, at han har været i kontakt med Halyna Hutchins mand.

    - Jeg tilbyder min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust og jeg føler med hendes mand, deres søn og alle, der kendte og elskede Halyna, skriver Baldwin.

    Også filmens 48-årige instruktør Joel Souza blev ramt af skuddet, men er i dag udskrevet fra hospitalet.

    Sikkerhedsfolk taler med politiet. Filmen blev optaget i udkanten af Santa Fe i New Mexico. (Foto: ADRIA MALCOLM © Ritzau Scanpix)

    Politiet i Santa Fe har ikke rejst sigtelser og oplyser, at efterforskningen er "åben og aktiv".

    Alec Baldwin har frivilligt afgivet forklaring om skyderiet og skriver på Twitter, at han samarbejder fuldt ud med politiet i deres undersøgelser.

    63-årige Baldwin er med til at producere filmen og spiller også hovedrollen som karakteren Harland Rust. Filmoptagelserne er dog nu suspenderet på ubestemt tid.

    Hollywood-stjernen er kendt fra et hav af film siden 1980'erne, herunder "Jagten på Røde Oktober", "Pearl Harbor" og flere film i serien "Mission Impossible".

    I de seneste år har han haft stor succes ved at spille Donald Trump i NBC's satireprogram "Saturday Night Live".

  5. Partier kræver akut indsats mod selvmord: 'Ingen må ringe forgæves'

    Det kan jo heller ikke nytte noget, at telefonen ikke bliver taget, hvis man ringer 112, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Niels Ahlmann Olesen)

    Mange bliver mødt af en optaget linje, når de ringer ind til Livslinien for at få hjælp. Og det duer ikke, lyder det fra flere partier.

    Den frivillige organisation, Livslinien, der tilbyder telefon-, net- og chatrådgivning til personer, der er i krise eller har selvmordstanker, har ikke nok rådgivere. Det betyder, at over halvdelen af dem, der ringer ind, ikke kommer igennem.

    Det nytter ikke at stikke hovedet i busken som strudsen og tro, at problemerne forsvinder af sig selv. Ministeren må handle nu.
    Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre.

    Samtidig har antallet af selvmord om året, ligget på samme niveau siden 2007. I over et årti har der været omkring 600 selvmord årligt.

    Står det til en række partier, skal der gøres noget ved problemet, så man kan sætte fælles ind mod selvmord. Og det skal gå hurtigt.

    Både med en national handlingsplan og oprettelsen af en akut hotline, der skal samarbejde med Livslinien.

    For de dårlige statikker kalder på handling, påpeger partierne heriblandt Det Konservative Folkeparti:

    - Det kalder på løsning nu og her. Hellere i dag end i morgen, siger Per Larsen, psykiatriordfører for partiet.

    - Det kan jo heller ikke nytte noget, at telefonen ikke bliver taget, hvis man ringer 112. Er man der, hvor man vil tage sit eget liv, skal man kunne komme igennem.

    Også Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil se handling med det samme.

    - Hvert år dør flere på grund af selvmord end i trafikken. Begge dele er trist. Selvmordstallene har ikke rykket sig de seneste år - derfor er der brug for handling, skriver Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre, til DR.

    - Jeg så jo gerne, at man lavede en akutplan og begyndte at løse nogle af de opgaver, der ligger lige for, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

    53,6 procent af dem, der ringer ind til Livslinien, kommer ikke igennem. (© Grafik: Nathalie Nystad og Søren Winther Nørbæk)

    Partierne er enige om, at der først og fremmest skal gøres noget ved, at mange ringer forgæves.

    Derfor mener flere af partierne, at der skal laves en akut psykiatrisk hotline, som man kan ringe til - ligesom Livslinien.

    - Der skal være mere kapacitet. Ingen må ringe forgæves. Hvis man har det skidt, og man så har taget sig sammen til at ringe, så skal man kunne komme igennem, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative.

    - De gør et fremragende stykke arbejde, men som de selv siger, kan de ikke tage alle de opkald, der er. Og derfor har vi brug for, at vi nationalt har akutlinjen, man kan ringe til, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

    Det kalder på løsning nu og her. Hellere i dag end i morgen.
    Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative.

    Håbet er at skabe et samarbejde mellem Livslinien og en psykiatrisk akutlinje, som kan henvise folk videre til behandling.

    Hos Enhedslisten mener man også, at Livslinien er vigtig. Men at det er mindst lige så vigtigt, at man skaber en national handlingsplan, så man kan sætte ind på flere områder.

    - Livslinien er en af byggestenene, vi skal bruge til at forebygge selvmord. Det er en let måde at få hjælp hurtigt. Men det kan ikke stå alene, siger Peder Hvelplund, psykiatriordfører for Enhedslisten.

    - Der er generelt brug for en bedre indsats, uddyber han og påpeger, at der skal kigges på alt fra risikogrupper til hjælp efter udskrivelse. Og på information og hjælp til pårørende og efterladte.

    Og det er blandt andet her, den nationale handlingsplan skal komme ind i billedet.

    - Det er klart vigtigt, at man også har en forebyggende indsats. Psykiatrien i Danmark trænger til et løft. Det er ganske forfærdeligt, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Det Konservative Folkeparti.

    Sundhedsministeriet har ingen yderligere kommentar at tilføje udover det skriftlige svar, som DR modtog tidligere på ugen:

    - Selvmordsforebyggelse er komplekst, og det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk. Der er derfor behov for et helhedsorienteret eftersyn af området.

    - Derfor har regeringen også igangsat arbejdet med den kommende ti-års plan for psykiatrien, der skal sætte den langsigtede retning for psykiatrien og tage fat på de grundlæggende problemer, skriver Sundhedsministeriet blandt andet.

    Flere af partierne er optimistiske i forhold til muligheden for at skabe en fælles indsats gennem ti-års planen for psykiatrien, hvor det fastlægges, hvilke områder i psykiatrien der skal kigges på fremover.

    - Problemet med Livslinien skal løses nu. I ti-års planen skal vi så sikre mere forebyggelse, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative.

    - Det tager tid at løse, selvom jeg gerne så, at vi kom i gang det samme. Ti-års planen står lige for døren, så det er oplagt at tage med der, siger Peder Hvelplund, psykiatriordfører for Enhedslisten.

    - Livslinien er en vigtig del, men den kan ikke stå alene. Der er generelt brug for en bedre indsats.
    Peder Hvelplund, psykiatriordfører for Enhedslisten.

    Men selvom de ser en mulighed i ti-års planen, bliver planen også mødt med et suk fra flere.

    - Vi venter. Hver gang vi spørger ministeren, så siger ministeren, at ”vi har givet penge til psykiatrien, og der kommer en ti-års plan om lidt.” Og vi venter stadig, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

    Også Enhedslisten håber, at arbejdet med ti-års planen snart går i gang for alvor. Hos Venstre er man mindre fortrøstningsfulde, fordi "sundhedsminister Magnus Heunicke har udskudt for tredje gang":

    - Jeg er simpelthen dybt forundret over, at ministeren sidder på hænderne og nøler. Corona-krisen har jo været et kæmpe forstørrelsesglas på psykiatriens udfordringer, skriver Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre, til DR.

    - Det nytter ikke at stikke hovedet i busken som strudsen og tro, at problemerne forsvinder af sig selv. Ministeren må handle nu - det har psykiatriens brugere og sårbare fortjent.

  6. Skal EU-kassen finansiere grænsehegn? Nu skal det ømtålelige stridspunkt vendes på ny

    Den litauiske regering valgte i sommer at rulle kilometervis af pigtråd ud langs grænsen til Hviderusland, og nu går det baltiske land i gang med at bygge et egentligt hegn. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

    Hvem skal egentlig betale, når EU-lande som Litauen, Polen og Grækenland beslutter sig for at bygge meterhøje grænsemure og pigtrådshegn langs deres grænser til lande, der ligger lige uden for unionen?

    I dag er det de enkelte lande, der selv må punge ud, for ifølge Europa-Kommissionen er sådanne mure og hegn ikke "det mest effektive redskab" til at kontrollere EU’s ydre grænser.

    Derfor skal der heller ikke bruges EU-midler på det, lød forklaringen i september fra en kommissionstalsmand.

    Det er helt afgørende, at vi får styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Men den danske regering ser dog gerne, at EU-landene i fællesskab begynder at betale for fysiske barrierer på de ydre grænser, så det ikke er de såkaldte frontlinjestater, der står alene med hele ansvaret - og udgiften.

    Og efter pres fra netop Danmark og en række andre medlemslande, heriblandt Litauen, Polen og Grækenland, skal det nu undersøges, om man alligevel skal begynde at bruge fælles EU-penge på det.

    - Det er helt afgørende, at vi får styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser. Derfor er det rigtig fornuftigt – selvom vi har brugt rigtig lang tid på det – at vi nu får flyttet EU til, at det også begynder at handle om at finansiere de nødvendige restriktioner og begrænsninger på grænsen, lød det fra statsministeren efter dagens EU-topmøde, hvor migrationsspørgsmålet var et af hovedtemaerne.

    - Det er bestemt et skridt fremad, tilføjede Mette Frederiksen.

    Det er ellers ikke mere end seks år siden, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blev mødt med hård fordømmelse fra sine europæiske kollegaer, da han under den store flygtningekrise besluttede at bygge et højt hegn langs grænsen mod Kroatien og Serbien.

    Og daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker skar mishaget helt ud i pap, da han efterfølgende fastslog, at "mure og hegn ikke hører hjemme i en EU-medlemsstat".

    Hvorfor er det ene og alene de litauiske skatteborgere, der skal betale for den byrde?
    Alexander Schallenberg, Østrigs kansler

    Siden har holdningen til det i den grad ændret sig i dele af Europa. Grækenland færdiggjorde for nylig et 40 kilometer langt hegn langs grænsen til Tyrkiet, mens Litauen er i gang med at bygge et lignende et mod Hviderusland – eller Belarus, som det formelt hedder.

    I sommer oplevede det baltiske land nemlig, at der pludselig var tusindvis af mennesker fra især Irak, som forsøgte at krydse grænsen fra nabolandet. Manøvren var efter alt at dømme orkestreret af den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, som fik fløjet tusindvis af folk ind til hovedstaden, Minsk, for dernæst at sende dem videre til blandt andet Litauen.

    Derfor har den litauiske regering besluttet at afsætte mere end 1,1 milliarder kroner til et 508-kilometer langt hegn langs den hviderussiske grænse, der skal stå færdigt om et år.

    - Hvorfor er det ene og alene de litauiske skatteborgere, der skal betale for den byrde?, lød det fra den østrigske kansler, Alexander Schallenberg, som også gerne vil bruge fælles EU-midler på det.

    Det samme ønsker den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis.

    - Jeg kan ikke forstå, hvorfor sådan et indgreb (et grænsehegn mellem Grækenland og Tyrkiet, red.) ikke kan finansieres over det europæiske budget.

    Som det er i dag, vil EU ikke støtte opførelsen af mure og hegn langs de ydre grænser. Men statsministe Mette Frederiksen (S) mener, at det fremover skal være muligt. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Grænsehegn og mure er dog fortsat et ømtåeligt emne i flere dele af Europa, og kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede da også under sit afsluttende pressemøde, at der er "en mangeårig forståelse i Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentet, at der ikke bliver afsat midler til pigtråd og mure".

    Blandt europaparlamentarikerne er der langt fra opbakning til, at EU-pengene skal bruges på det. Og Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, tilføjede efterfølgende, at han ville skamme sig, hvis han en dag faldt over et grænsehegn med et skilt, hvor der står 'finansieret af EU'.

    Det er fuldstændig urimelig opførsel, vi ser fra Belarus' side, og derfor skal vi selvfølgelig også svare tilbage.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Men ifølge den danske statsminister har EU-landene en fælles interesse i, at der kommer "styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser". Og hun tog ligesom resten af stats- og regeringscheferne skarp afstand fra Hviderusland og andre tredjelande, som bruger migranter til at presse EU-landene.

    - Det er helt oplagt med yderligere sanktioner over for Belarus, og det arbejde fortsætter. Det er fuldstændig urimelig opførsel, vi ser fra Belarus' side, og derfor skal vi selvfølgelig også svare tilbage, sagde Mette Frederiksen.

    Tidligere på året forsøgte tusindvis af mennesker at krydse grænsen Ceuta, der er en del af Spanien. Her blev de mødt af et flere meter højt hegn. (Foto: Jon Nazca © Ritzau Scanpix)

    Udover grænsehegn er spørgsmålet om såkaldte pushbacks, hvor migranter bliver skubbet tilbage over grænsen til de lande, de ankommer fra, også dukket op på den politiske dagsorden i den seneste tid.

    Det er i lodret strid med blandt andet den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s egne regler, da de berørte personer ikke får lov til at søge om asyl, som ellers er en grundlæggende ret.

    Og i begyndelsen af måneden kunne en række europæiske medier afsløre, hvordan der langs EU’s ydre grænser, heriblandt i Kroatien og Grækenland, har fundet særdeles voldsomme pushbacks sted.

    Ifølge statsminister Mette Frederiksen "siger det sig selv, at alt, hvad Europa gør, skal ske inden for de internationale forpligtigelser, vi har, og de værdier, vi står på".

    - Det ændrer bare ikke på, at vi har behov for at sikre Europas ydre grænser, for alternativet er, at døren til Europa står åben, og det er helt åbenlyst, at det kan Europa ikke klare. Og det kan et land som Danmark selvfølgelig ikke klare, sagde hun efterfølgende.

    Den græske grænsevagt er blevet beskyldt for at bruge voldsomme metoder for at holde migranter og flygtninge ude. DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund var i sidste måned på patrulje i Middelhavet, hvor han mødte flere rystede migranter:

  7. Har du styr på kastanjemænd, popdivaer og danske serier? Test din viden om kultur-ugen, der gik

    Test din viden, om hvad der er sket i kulturens verden i ugens løb, i quizzen her. (© Scanpix)

    Kulturen har ikke ligget på den lade side, selvom mange mennesker har brugt denne uge på at holde efterårsferie.

    Den næstsidste uge i oktober har nemlig blandt andet budt på en Netflix-chef på tilbagetog, en viral slik-udfordring (jo, du læste rigtigt) samt tre danske serier, der er kommet i særdeles fornemt selskab.

    Men hvor godt har du egentlig styr, hvad der er sket siden sidste fredag i kulturens verden?

    Test din viden, og bliv klogere i quizzen herunder.

  8. Motorcyklist mister livet under test på køreanlæg

    En 32-årig mand blev i eftermiddag dræbt ved en ulykke på motorsportsanlægget Padborg Park. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

    Anlægget bruges blandt andet til køretekniske test.

    - Han skulle køre test på motorcykel, da det gik galt. Han rammer et autoværn og bliver slynget af motorcyklen, fortæller politiets vagtchef.

    Politiet kan fredag aften ikke sige noget om, hvorfor det gik galt for motorcyklisten.

    De pårørende er underrettet om ulykken.

  9. 24-årig anholdt i britisk terrorsag

    Britisk politi har anholdt en 24-årig mand, som de mistænker for at have været en del af det terrorangreb, der i 2017 kostede 22 personer livet i Manchester. Yderligere 59 personer blev såret.

    Det skete ved en popkoncert i Manchester Arena med den amerikanske sangerinde Ariana Grande.

    - Mere end fire år er gået, siden grusomheden fandt sted, men vi er urokkelige i vores dedikation til at følge hver en del af efterforskningen, så vi kan give dem, der blev påvirket af begivenheden ved arenaen, de svar, som de fortjener, siger efterforskningsleder Simon Barraclough.

  10. Norsk kongepar åbnede kæmpestort Edvard Munch-museum i Oslo

    • Dronning Sonja klipper den røde snor over, mens kong Harald ser på. Munch-museet er officielt åbnet. (Foto: Stian Lysberg Solum)
    • I baggrunden er det kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, forrest dronning Sonja og kong Harald. De ser på maleriet 'Madonna'. (Foto: NTB © Stian Lysberg Solum / NTB)
    • Der er fem gange så meget plads i det nye Munch-museum som i det tidligere. (Foto: Stian Lysberg Solum © Stian Lysberg Solum / NTB undefined / NTB)
    • Et sted, hvor flest besøgende sikkert vil standse op, er ved 'Skriget' - faktisk malede Munch fire versioner af 'Skriget' i perioden 1893 til 1910. (Foto: TERJE PEDERSEN © Terje Pedersen / NTB)
    • Munch-museum ligger ved Oslo havn. (Foto: TERJE PEDERSEN © Terje Pedersen / NTB)
    1 / 5

    Norge får fra i dag mere Edvard Munch end nogensinde før i et nyt kæmpemæssigt modernistisk museum ud til Oslos havnefront.

    Museet blev officielt åbnet af kong Harald og dronning Sonja.

    Det 13. etagers museum er tilegnet den norske maler Edvard Munch (1863-1944), som er bedst kendt for maleriet 'Skriget'.

    – Han malede sit eget liv og samtidig tilværelsen for os alle, sagde kong Harald i sin tale.

    Edvard Munch en af de tidlige repræsentanter for ekspressionismen.

  11. Pfizer/BioNTech-vaccinen er over 90 procent effektiv hos børn

    Coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech viser sig nu at være over 90 procent effektiv hos børn mellem fem og 11 år.

    Det oplyser virksomheden efter et klinisk forsøg, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

    I forsøget fulgte man 2.268 børn, der fik to stik med tre ugers mellemrum, enten med placebo eller med vaccinen til børn, hvor dosen er omkring en tredjedel så stor som til voksne.

    Størstedelen af data blev indsamlet i USA i løbet af august og september, hvor Delta-varianten var dominerende.

  12. Københavnsk serieklub arver 8,5 millioner kroner

    Der skulle være penge nok i klubkassen til nye bolde og dunke hos den lille serieklub KFUMs Boldklub fra Emdrup i det nordvestlige København.

    Et ægtepar har således testamenteret hele deres formue til klubben, hvilket betyder, at KFUMs Boldklub er blevet hele 8,5 millioner kroner rigere.

    Ægteparret selv havde ikke deres gang i klubben, men det havde hustruens bror, der døde blot 22 år gammel i 1932. Klubben betød meget for ham. Derfor valgte ægteparret at støtte klubben efter deres død.

  13. Johns nye ejendomsvurdering fylder 27 sider: Steg én million kroner på et øjeblik

    John Nelsson fra Glostrup er godt tilfreds med sin nye ejendomsvurdering.

    John Nelsson sidder i sit hus i Glostrup vest for København og bladrer igennem et ark af papirer.

    I alt 27 sider.

    Det er ikke hvilket som helst ark af papirer. Nej, det er et dokument, som boligejere lige som ham har ventet på i 10 år.

    Nemlig en af nye ejendomsvurderinger. Vurderinger, som i 2011 viste sig at være så smækfyldt med fejl, at de blev suspenderet, indtil man havde lavet et nyt system.

    I den nye vurdering får John Nelsson selvfølgelig sin nye vurdering i kroner og ører. Men han får også en gennemgang af præcis, hvorfor Vurderingsstyrelsen er kommet frem til det resultat.

    De har set på selve boligen, dens beliggenhed og hans grund, men også om han for eksempel har en god udsigt over skov eller hav, eller om der ligger en motorvej lige udenfor dit vindue.

    Alt det og en række andre ting kan påvirke ejendomsvurderingen.

    Det er altså alt det, som John Nelsson nu skal tage stilling til som en af de første danske boligejere. Og ved første øjekask, fik han et mindre chok, da han så resultatet.

    - Selve beløbet var en overraskelse. Det er nemlig én million kroner højere, end det har været hidtil. Men på den anden side reflekterer det salgspriserne i området, så helt overrasket er jeg ikke, siger boligejeren, der tidligere arbejdede som it-tekniker, men nu er pensioneret.

    Konkret betyder det ikke noget i kroner og ører for John Nelsson. Selv om han på papiret skal betale mere i boligskat, så bliver stigningen dækket af en skatterabat.

    Det er først, når huset får en ny ejer efter 1. januar 2024, at boligskatten stiger.

    Her er planen for de nye ejendomsvurderinger:

    • I september 2021 startede udsendelsen af første etape af de nye ejerboligvurderinger. Ejerne af 50.000 parcel- og rækkehuse fik det, man kalder en deklaration med de væsentligste oplysninger om deres boliger.

    • Fra midten af oktober 2021 følger de egentlige ejendomsvurderinger til de 50.000 boligejere.

    • I foråret 2022 udsendes vurderinger og efterfølgende tilbagebetalingstilbud til ejerne af yderligere cirka 100.000 parcel- og rækkehuse.

    • I andet halvår af 2022 påbegynder Vurderingsstyrelsen sagsbehandling af vurderingerne for cirka 700.000 resterende parcel- og rækkehuse. Bagefter udsendes vurderinger og tilbagebetalingstilbud.

    • Senere udsendes vurderinger og tilbagebetalingstilbud for de øvrige ejerboliger, herunder ejerlejligheder, sommerhuse og andre typer af ejerboliger.

    Grunden til, at Vurderingsstyrelsen har lavet så detajlerede vurderinger, er, at boligejerne skal være klædt bedst muligt på, hvis de mener, styrelsen har skudt ved siden af.

    De mange oplysninger giver dem nemlig et konkret redskab, hvis de skal klage.

    I første omgang blev jeg lidt overrasket over 27 sider, men når man ser det igennem, så er det egentlig meget fornuftigt bygget op. De oplysninger, der står, ser ud til at være helt korrekte.
    John Nelsson, boligejer

    Men i stedet for at være en fordel for boligejerne, så kan de ende med at have den modsatte effekt, mener Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

    Det kan faktisk betyde, at nogle boligejere ikke har den fjerneste idé, om deres nye vurderinger er korrrekte.

    - Det burde være så simpelt, at alle mennesker skulle kunne regne ud, hvor meget skat af deres bolig, de skal betale. Her er vi på ingen måde, så det gør det svært at tage stilling til, om den nye vurdering er retvisende, siger han og fortsætter:

    - Den her overflod af information og årstal, som folk skal have styr på, gør, at retstilstanden er lidt ulden, siger Mikkel Høegh fra Jyske Bank.

    Han mener faktisk slet ikke, at hovedparten af de mange sider er relevante for langt de fleste boligejere.

    - I virkeligheden tror jeg, at langt de fleste er interesseret i, hvad resultatet er. Mellemregningerne tror jeg ikke, at ret mange er interesserede i, siger han.

    I Glostrup afskrækker den megen læsestof dog ikke John Nelsson. Han er faktisk ganske godt tilfreds med vurderingen og dens udformning.

    - I første omgang blev jeg lidt overrasket over 27 sider, men når man ser det igennem, så er det egentlig meget fornuftigt bygget op. De oplysninger, der står, ser ud til at være helt korrekte, siger pensionisten.

    De 10 års ventetid på den nye vurdering er heller ikke noget, der for alvor kan få John Nelsson til at fare i flint.

    - Man kan undre sig over, at der er gået så lang tid. Men den skulle jo komme på et eller andet tidspunkt, og nu er den her, siger han.

    Hvad er en ejendomsvurdering?

    • En ejendomsvurdering er skattemyndighedernes skøn over ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag for forbedringer.

    • Ejendomsværdien er værdien af hele din ejendom, inklusive grund og bygninger. Det er den pris, som skattemyndighederne skønner, du kan få, hvis du sælger din ejendom til en fornuftig køber.

    • Grundværdien er den værdi, en grund ville have, hvis den var ubebygget – her skønnes værdien først og fremmest efter beliggenheden og anvendelsesmuligheder.

    • Ejendomsvurderingen og grundværdien danner grundlag for, hvor meget du skal betale i ejendomsværdiskat og grundskyld.

  14. Fornuftigt eller vanvittigt? Louds navneskifte skiller vandene hos eksperterne

    Radio Loud gik i luften i 2020. Men navnet ser kun ud til at holde frem til 3. januar, hvor kanalen skifter navn til 24syv. (Foto: Oscar Scott Carl © Ritzau Scanpix)

    Den skulle have været hele Danmarks tale- og kulturradio til unge, men allerede fra starten var lyttertallene stort set ikke-eksisterende.

    Nu forsøger Radio Loud at relancere hele kanalen – blandt andet ved at skifte navn til 24syv, som de meldte ud i går. Men allerede nu får navneændringen, som forventes at træde i kraft til januar 2022, massiv kritik fra flere sider. Navnet kritiseres for at ligge for tæt op ad den tidligere radiokanal Radio24syv, som i 2019 tabte kampen om sendetilladelsen på DAB til netop Radio Loud.

    Heller ikke brandingeksperten Jacob Holst Mouritzen, der rådgiver virksomheder og organisationer inden for marketing og branding, er fan.

    Det er amatørarbejde på topniveau.
    Jocob Holst Mouritzen, brandingekspert

    Han er fuldstændig uforstående overfor, at Radio Loud har valgt at genbruge så meget af navnet fra den nu lukkede radiokanal.

    - Det er det mest vanvittige, jeg nogensinde har hørt. Jeg har forståelse for, at Radio Loud skal rebrande sig og vil skifte navn, men det giver ingen mening at bruge navnet 24syv, siger Jacob Holst Mouritzen.

    Han fortæller, at navnet Radio24syv rummer en stor arv, og at brandet stadig har en stor fanskare, som, siden Radio Loud kom til, har brugt enhver lejlighed til at fortælle om Louds forfærdeligheder.

    Derfor vil navneændringen virke som en rød klud i ansigtet på de mest hardcore Radio24syv-fans. Det kan betyde, at idéen om, at radiokanalen skal have en ny chance, drukner, fordi historien i stedet vil være, at Radio Loud stjæler navnet fra Radio24syv.

    - Det svarer til, at FC København går konkurs, og Brøndby beslutter at kalde sig selv for FC København for at tage de gamle FCK-fans med sig. Men sådan fungerer det ikke. Det er amatørarbejde på topniveau, siger Jacob Holst Mouritzen.

    I stedet mener han, at Radio24syv burde relanceres på en helt anden måde.

    Han vurderer, at Radio Louds problem er, at det er en dab-kanal, og at lyttertallene ligger lavt på grund af det. Derfor tror han heller ikke, at Radio Loud har store chancer for at fortsætte under navnet 24syv ved et kommende medieudbud.

    Simon Andersen er chefredaktør på Radio Loud. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    Af den grund synes han, at Berlingske Media, som er en del af ejerkredsen af Radio Loud, men også var blandt ejerne af Radio24syv, skulle have ventet til næste medieudbud og foretaget en egentlig relancering af Radio24syv dér.

    - I stedet kan det ende med, at Radio Loud og det nye 24syv lukker, og brandet efter Radio24syv går til grunde. Det vil være dobbelt selvmål. Jeg kan simpelthen ikke se fordelene i det, lyder vurderingen fra Jacob Holst Mouritzen.

    Frederik Preisler, der er partner i kommunikationsbureauet Mensch, har dog lidt lettere ved at se fordelene.

    Selvom han kalder navneændringen for paradoksal, så vurderer han, at flere godt kan finde på at vende tilbage, når "selvsvinget blandt mediefolkene" over navneændringen er drevet over.

    - Det kunne jo godt ske, at omkring 20 procent af Radio24syvs lyttere, som ikke følger med i alle kommentarsporene på Twitter, vil lytte med igen, når der står 24syv i stedet for Radio Loud. Dermed kan Radio Loud få en kritisk masse af lyttere og oppebære støttekroner nogle år endnu, siger han.

    DR har forsøgt at få en kommentar fra Simon Andersen, programdirektør og chefredaktør på Loud. Han skriver i en sms, at han indtil videre "holder mund" om navneændringen.

    Anders Krab-Johansen, der er koncernchef i Berlingske Media, skriver i en sms, at han ikke har nogen kommentarer.

    Anders Krab-Johansen kalder dog ifølge Weekendavisen navneskiftet for "det smukkeste signal" om, at der er en ambition om at skabe en normbrydende taleradio, hvor der er direkte kontakt med lytterne og henviser til Radio24syv.

    Desuden skriver Simon Andersen ifølge en pressemeddelelse, at Loud-navnet var så medtaget, at det stod i vejen for Radio Louds "fremragende programmer".

    Foruden navneændringen har Berlingske Media også planer om at købe en større andel af selskabet bag radiokanalen. Det er i sidste ende op til Radio- og tv-nævnet at beslutte, om det kan ske.

  15. Stor undersøgelse frikender mennesker for mammuttens udryddelse

    Ud fra DNA-analyser af sedimentprøver kan forskerne se, at klimaforandringerne var årsagen til udryddelsen af mammutter. (Foto: Membeth © WikiMedia Commons)

    Der har længe været diskussion blandt forskere om, hvorvidt det var mennesker, der var skyld i, at mammutten uddøde - eller om det var klimaforandringer.

    Nu viser en ny, stor DNA-undersøgelse publiceret i Nature, at det faktisk var klimaforandringerne, som førte til en ændring i plantesammensætningen, og det påvirkede mammutternes fødegrundlag.

    - Nogle forskere argumenterer stadig for, at det var mennesket, der udryddede mammutten via blandt andet jagt og destruktion af habitater, mens andre har argumenteret for, at det var klimaforandringer, siger DNA-forsker Eske Willerslev, der leder undersøgelsen, til P1 Morgen.

    - Jeg mener, at vores studie meget klart viser, at mennesket ikke spillede nogen nævneværdig rolle i den her forbindelse. Vi ved, at de jagede mammutterne, men altså ikke på et niveau, der førte til udryddelse, fortsætter han.

    Eske Villerslev og kollegerne har lavet DNA-analyser af sedimentprøver fra planter og dyr fra forskellige steder på den nordlige halvkugle. Prøverne dækker over de seneste 50.000 år.

    Ud fra analyserne konkluderer de, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem de store pattedyr, heriblandt mammutten, der levede under istiden, og plantesammensætningen.

    For cirka 20.000 år siden begyndte den diverse natur fra istiden at ændre sig i Nordamerika og Europa.

    - Det starter med at være en stor steppe, der er meget mangfoldig, hvorefter klimaet så fører os ind i den vegetation, der karakteriserer de områder, vi har i dag med træer og buske, og som er meget mindre mangfoldigt, siger Eske Willerslev.

    - Og det ødelægger habitater og de store dyrs fødegrundlag, fortsætter han.

    Man har tidligere vurderet mammutten til at uddø for 10.000 til 12.000 år siden. Men ifølge forskerne døde de sidste mammutter først for 4.000 år siden – dem der levede i Sibirien.

    Det er et meget stort studie, og de har virkelig samlet meget data ind. Og så svarer de jo på, om det var mennesker eller klimaet, der havde størst indflydelse på de her arktiske dyr.
    Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik på Aarhus Universitet.

    Det skyldes, at udviklingen så anderledes ud i Sibirien sammenlignet med Nordamerika og Europa.

    - Meget overraskende fortsætter istids-vegetationen i Sibirien til for bare 4.000 år siden. Og her finder vi altså også, at de sidste overlevende store istidsdyr holder til. Det er altså samme tid med, at de gamle grækere sad og fandt ud af, hvordan demokrati og filosofi fungerede, siger Eske Willerslev.

    Forskerne har undersøgt al den DNA, der er i de mange sedimentprøver, for at finde ud af præcis, hvilke slags planter og dyr, der har været det enkelte sted, og hvornår de var der.

    - DNA i permafrost og søkerner er forbavsende godt velbevaret. Så forskerne kan se, hvilke planter og dyr, der har været både samme sted og på samme tid, siger Mikkel Heide Schierup, der er professor i bioinformatik på Aarhus Universitet.

    Han har kigget på undersøgelsen og mener, det er et imponerende og meget overbevisende stykke arbejde.

    - Det er et meget stort studie, og de har virkelig samlet meget data ind. Og så svarer de jo på, om det var mennesker eller klimaet, der havde størst indflydelse på de her arktiske dyr. Og det spørgsmål har interesseret mange rigtig længe. Nu kan de ret overbevisende vise, at det altså var klimaet, siger Mikkel Heide Schierup.

    Han synes også undersøgelsen er interessant i forhold til at forstå, hvordan vi i dag kan blive påvirket af de menneskeskabte klimaforandringer.

    - Det er jo også interessant at se, hvordan de her plantesamfund responderer på klimaforandringer. Det vil vi gerne forstå fremover i større detaljer, siger Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

    - For kan vi overhovedet forudsige, hvad den globale opvarmning vil betyde for plantesamfundet, som jo er grundlaget for en masse andet?

  16. 'Jeg er rasende over, at det kan ske': Hollywood mindes død filmfotograf, der blev skudt under optagelser

    Her ses Halyna Hutchins (til venstre) med instruktør Pollyanna McIntosh. Hutchins blev 42 år. (Foto: Sara Jaye Weiss/Shutterstock © Scanpix)

    Hun var virkelig på vej op. En kommende stjerne. Hun var en vidunderlig, positiv, kreativ person.

    Der bliver sendt masser af smukke mindeord i retning af filmfotograf Halyna Hutchins, der torsdag mistede livet i en alder af 42 år.

    Hun døde efter at være blevet skudt af skuespilleren Alec Baldwin under indspilningen af filmen 'Rust' i det, flere medier beskriver som et uheld. Fredag eftermiddag dansk tid er ingen personer sigtet i sagen.

    Efter ulykken blev hun fløjet med helikopter til University of New Mexico Hospital, hvor hun blev erklæret død.

    Dermed har Hollywood mistet det, mange regnede med var en kommende stjerne på den amerikanske filmscene.

    Hutchins nåede i løbet af sit korte liv at gøre sig bemærket på film som 'Archenemy', 'Blindfire' og 'The Mad Hatter'.

    Brancheorganisationen Den amerikanske sammenslutning af filmfotografer udnævnte hende i 2019 som en rising star på deres talentliste.

    63-årige Alec Baldwin producerer og spiller hovedrollen i filmen 'Rust', som bliver optaget i staten New Mexico i USA. Alle optagelser er dog blevet udskudt efter skudepisoden. (Foto: Douliery Olivier/ABACA © Scanpix)

    Filmfotografens fagforening, International Cinematographers Guild, Local 600, har ifølge Variety begrædt tabet af deres medlem med følgende ord:

    - Vi har her til aften (torsdag) modtaget den tragiske nyhed om, at ét af vores medlemmer, Halyna Hutchins, er død af de skader, som hun fik på settet, lyder det fra John Lindley og Rebecca Rhine, der er henholdsvis fagforeningens formand og direktør.

    - Omstændighederne (omkring episoden) er stadig uklare, men vi arbejder på at blive klogere, og vi støtter en fuld efterforskning af denne tragiske hændelse. Det er et forfærdeligt tab, og vi sørger over bortgangen af et medlem af vores forenings familie.

    Også instruktør Adam Egypt Mortimer, som arbejdede sammen med Halyna Hutchins på 'Archenemy', sørger over tabet af sin kollega:

    Jeg er så ked af at miste Halyna. Og så rasende over, at det her kunne ske på et filmset.
    Adam Egypt Mortimer, instruktør, der har arbejdet sammen med Halyna Hutchins

    - Jeg føler mig heldig over at have kendt og arbejdet med hende, skriver han i ét opslag på Twitter, mens et andet opslag lyder:

    - Jeg er så ked af at miste Halyna. Og så rasende over, at det her kunne ske på et filmset. Hun var et unikt talent, som var utroligt dedikeret til kunst og film.

    James Gunn, der blandt andet står bag 'The Suicide Squad' og 'Guardians of the Galaxy', har også meldt sig i koret af folk, der begræder tabet af filmfotografen:

    - Min største frygt er, at nogen vil blive dødeligt såret på ét af mine filmsets. Jeg beder til, at det aldrig vil ske. Mine varmeste tanker til alle dem, der er påvirkede af tragedien på 'Rust', især Halyna Hutchins og hendes familie.

    Den danske special effects coordinator og våbenmester Hummer Højmark sagde tidligere i dag til dr.dk, at han ikke forstår, hvordan ulykken kunne ske.

    - Det undrer mig, hvordan der er kommet to skarpe patroner ind i våbnet. Hvem er så hjernedød, at man ikke kan kende forskel på almindelige patroner og patroner til et rekvisitvåben?, udtalte han tidligere fredag til dr.dk.

    Det er ikke første gang, en person mister livet på et amerikansk filmset. I 1993 blev Brandon Lee, søn af Bruce Lee, skudt under optagelserne til filmen 'The Crow'.

    - Ingen bør nogensinde blive dræbt af en pistol på et filmsæt. Punktum, skriver Brandon Lees søster fra en Twitter-side dedikeret til sin afdøde bror.

    Halyna Hutchins blev ifølge Variety uddannet fra The American Film Institute i 2015, men hendes vej til Hollywood var ikke ligesom mange andres.

    Hun blev født i Ukraine, men voksede op på en sovjetisk militærbase ved polarcirklen, skriver Los Angeles Times. Hun var oprindeligt uddannet i international journalistik fra universitetet i Kiev og arbejdede som graverjournalist, inden hun søgte mod USA for at blive filmfotograf.

  17. Alec Baldwin efter skud, der dræbte filmfotograf: 'Ingen ord kan beskrive mit chok og min sorg'

    63-årige Alec Baldwin producerer og spiller hovedrollen i filmen 'Rust', som bliver optaget i staten New Mexico i USA. Filmoptagelserne er nu udsat på ubestemt tid. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Skuespilleren Alec Baldwin kommer nu med en første reaktion, efter at han torsdag affyrede et skud med et rekvisit-våben under en filmoptagelse, som dræbte en 42-årig filmfotograf.

    - Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske hændelse, der tog Halyna Hutchins liv. En kone, en mor og en dybt beundret kollega.

    Det var under optagelsen af filmen 'Rust' i New Mexico, at dødsulykken skete.

    Baldwin skriver på Twitter, at han samarbejder fuldt ud med politiet i deres undersøgelser.

    - Jeg er i kontakt med hendes mand, og jeg tilbyder min støtte til ham og hans familie. Jeg er helt knust og føler med hendes mand, deres søn og alle, der kendte og elskede Halyna, skriver Baldwin.

    Også filmens instruktør Joel Souza blev ramt af skuddet, men er i dag udskrevet fra hospitalet.

  18. Fodboldligaer kalder Fifas VM-forslag for skadeligt

    Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) plan om at afholde VM hvert andet år møder nu mere modstand.

    Fredag melder sammenslutningen af europæiske fodboldligaer i den såkaldte European Leagues sig som modstander.

    Direktør for European Leagues, Jacco Swart, kalder planerne om at ændre fodboldkalenderen og gøre plads til flere VM-slutrunder på landsholdsplan for skadelige.

    - Fifa-planerne er skadelige for de nationale turneringer, spillere og fans, siger direktøren ifølge dpa.

    European Leagues mener, at Fifa med sine planer vil fjerne økonomi og sportslig værdi fra de nationale klubturneringer. Det vil ramme klubber, spillerne og fans, skriver sammenslutningen på sin hjemmeside.

    I stedet opfordrer European Leagues til at holde fast i den nuværende struktur med VM hvert fjerde år.

    /ritzau/

  19. EU-ledere fordømmer Hvideruslands politiske brug af migranter

    EU's stats- og regeringschefer langer hårdt ud efter Hviderusland i en erklæring på EU-topmødet i Bruxelles.

    EU-lederne "fordømmer alle hybridangreb på EU's grænser og vil svare igen", hedder det i konklusionen.

    Flere medlemslande og EU-Kommissionen beskylder Hviderusland for med vilje at føre migranter mod EU's grænser for at destabilisere unionen.

    Samtidig varsler stats- og regeringscheferne flere sanktioner mod Hviderusland.

  20. Millionær-morder bliver nu også sigtet for drab på sin forsvundne kone

    Robert Durst lod til at erkende sin skyld i HBO-dokumentaren 'The Jinx'. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Mangemillionæren Robert Durst, der for nylig blev idømt fængsel på livstid for mordet på veninden Kathleen McCormack, bliver nu også sigtet for drabet på sin kone, Kathie Durst.

    Det skriver New York Times.

    Robert Durst blev verdenskendt, da han frivilligt deltog i HBO-dokumentar, der kredsede om Kathie Dursts forsvinden i 1982. Hendes lig er aldrig blevet fundet.

    78-årige Robert Durst er ikke ved godt helbred og blev desuden ramt af covid-19 efter sidste uges livstidsdom.

  21. Twitter har undersøgt sig selv: Vores algoritme favoriserer højreorienterede

    Det sociale medie Twitter har gransket deres egen algoritme og er kommet frem til et opsigtsvækkende resultat.

    Højreorienterede medier og politikere bliver oftere fremhævet på platformen end deres røde modparter.

    Twitter har undersøgt tweets fra politikere og medier i syv lande - USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Japan. Med undtagelse af Tyskland så var billedet det samme i alle lande.

    De højreorienterede fik en bedre eksponering af deres tweets.

    Twitter har ikke kunnet levere et bud på, hvorfor det forholder sig sådan, men erkender, at man måske bliver nødt til at ændre på algoritmen.

  22. Fugleinfluenza er igen på vej til Danmark

    I både den danske og tyske del af Vadehavet har myndighederne de seneste dage fundet vilde fugle, som er konstateret smittet med en meget smitsom fugleinfluenza.

    Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Lige nu bliver det undersøgt, om det er samme type fugleinfluenza, som cirkulerede i Danmark fra efteråret 2020 til sommeren 2021.

    - Det er meget alvorligt, at vi nu igen har fugleinfluenza i landet, så vi følger situationen nøje, siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed.

    Han opfordrer folk til at tippe styrelsen, hvis man finder flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted - det kan gøres via app'en 'Fugleinfluenza Tip'.

  23. Kunstmuseum overvejer profil på Onlyfans på grund af Facebooks censurregler

    Kunstmuseet HEART i Herning overvejer at benytte det udskældte sociale medie Onlyfans, fordi mediet ikke har samme skrappe censurregler som Facebook og Instagram.

    HEART overvejer at kopiere en række østrigske museer, der har valgt at oprette en konto på det sociale medie.

    Det har museerne gjort på grund af gentagne censureringer og karantæner, når de har delt deres kunst.

    Og det har vakt Herning-museets interesse, siger direktør Holger Renberg.

    For Kunstmuseet HEART er tidligere blevet censureret på blandt andet Facebook for at dele indhold med nøgne kroppe.

    Onlyfans er en billede- og videodelingstjeneste, der primært bliver brugt som en platform til amatørporno og erotisk indhold. Materialet gemmes bag en betalingsmur med en pris, som brugeren selv fastsætter.

  24. Største smitteudbrud i Belgien i næsten 12 måneder

    Ikke siden den 10. november 2020 har smittetallene været så høje i Belgien, som de er nu. Det seneste døgn er tallet oppe på næsten 6.500 nye tilfælde af corona, og eksperter siger samtidig, at den fjerde coronabølge er startet i landet. Det skriver Reuters.

    Der er nu over 1.000 indlagte med corona, og det er det højeste tal siden juni. Tæt på 100 bliver tilføjet hver dag. Det er en stigning på 53 procent siden sidste uge.

    På en pressekonference maner Pedro Falcon, der er Belgiens coronavirus-kommissær, dog til ro.

    Han siger, at størstedelen af de indlagte er dem uden vaccine, og at vaccinen beskytter 70 procent mod smitte og 90 procent mod indlæggelse.

    74 procent af Belgiens befolkning på 11 millioner er færdigvaccineret.

  25. EU-landenes ledere siger farvel til Angela Merkel efter 107 topmøder

    Den tyske kansler, Angela Merkel, får en farvelhilsen fra den franske præsident, Emmanuel Macron (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    I de 16 år, som Angela Merkel har været Tysklands forbundskansler, har hun deltaget i 107 EU-topmøder.

    Men meget tyder på, at det igangværende topmøde i Bruxelles kan gå hen og blive hendes sidste, da de tyske socialdemokrater nu har taget hul på regeringsforhandlingerne med det liberale parti, FDP, og miljøpartiet De Grønne.

    Og for at være på den sikre side valgte EU-toppen og de andre stats- og regeringschefer derfor i dag at tage afsked med den tyske kansler, som ifølge rådsformand Charles Michel har været "et monument".

    - Et EU-topmøde uden Angela er som Rom uden Vatikanet eller Paris uden Eiffeltårnet, lød det fra rådsformanden, som efterfølgende gav hende en gave - en gennemsigtig miniudgave af den enorme lanterne, som står i midten af Europabygningen i Bruxelles.

    Tidligere på dagen tog de andre stats- og regeringschefer et fællesfoto med den tyske kansler. Og hun fik en stående ovation, efter rådsformand Charles Michel havde holdt sin tale. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Der blev også sagt farvel til den svenske statsminister, Stefan Löfven, der træder tilbage til november.

    Det næste EU-topmøde finder sted den 16.-17. december.

  26. 1.270 nye coronasmittede det seneste døgn

    1.270 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Ingen personer er døde.

    Der er nu 144 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 12 flere end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 79.781 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,59 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  27. Gruppe vil have besøgscenter under sandet ved Rubjerg Knude Fyr

    • Sådan forestiller idémagerne sig, at et underjordisk besøgscenter kan komme til at se ud under Rubjerg Knude Fyr. (Foto: Foto: Hans Ravn/Visualisering: Arkitektfirmaet Bundgaard)
    • For enden af tunellen skal der være et panoramavindue med udsigt over Jammerbugten. (Foto: Visualisering: Arkitektfirmaet Bundgaard)
    1 / 2

    En 70 meter lang tunnel fra Rubjerg Knude Fyr og ud til kanten af sandklinten med panoramaudsigt.

    Det er idéen med et besøgscenterprojekt, som gruppen af personer, der også stod bag fyrets flytning for to år siden, står bag.

    Tunnelen skal bygges under sandet og skal fortælle historien om sandflugt og om fyrets flytning.

    Det skal lokke endnu flere gæster til klitterne nord for Løkken i Nordjylland. For i dag bliver historierne fortalt på parkeringspladsen langt væk fra fyret.

    Der er dog flere udfordringer, inden projektet kan blive til virkelighed. Projektet kommer nemlig på tværs af flere planforhold - fredninger, Natura 2000 og klitfredningszone.

  28. Kritiske togproblemer før weekenden: InterCity- og Lyntog er påvirket i hele landet

    En nedrevet køreledning har givet rigtig mange danskere en halvskidt start på weekenden. Det har betydet, at togene ikke har kørt på strækningen mellem Odense og Fredericia siden middag.

    DSB oplyser nu, at man stadig er i gang med reparationsarbejdet, men det er nu muligt at benytte det ene spor.

    Det får dog en stor påvirkning på togdriften resten af dagen.

    Hverken InterCitytog mellem København og Esbjerg samt Regionaltog mellem Fredericia og Odense kører resten af dagen.

    Til dem, som skulle med InterCitytog fra København til Esbjerg henviser man til Regionaltog mellem Fredericia og Esbjerg. Mens DSB henviser til togbusser mellem Fredericia og Odense.

  29. Klimabevægelse sagsøger staten for øen Lynetteholm: Vi er bange for, at man ikke kan trække i land

    Klimabevægelsen har fået fri proces til at føre en sag mod staten for planerne om at opføre Lynetteholmen som ses på billedet. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema © COWI)

    Lynetteholmen er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, men det er også et byggeprojekt, der er ligeså omdiskuteret, som det er ambitiøst.

    Og nu har historien om den heftigt debatterede ø, der skal huse 35.000 københavnere, taget en ny drejning.

    Den klimaaktivistiske organisation Klimabevægelsen sagsøger Transportministeriet, fordi de ikke mener, processen forud for vedtagelsen er lovlig. Det kunne Politiken fortælle i går.

    Lynetteholmen skal anlægges som en kunstig ø ud for Københavns havn og både fungere som kystsikring og en ny bydel i København med boliger og arbejdspladser. Men hele projektet er ikke klima- og miljøvurderet, og det er det, der har fået Klimabevægelsen til at skride til handling, forklarer sekretariatschef i organisationen Frederik Roland Sandby

    - Vi ved simpelthen ikke, hvilke konsekvenser det får for hverken klimaet eller miljøet at lave det her projekt, siger han.

    Og det er stik imod lovgivningen, mener Klimabevægelsen.

    - Vi kan ikke i 2021 have politikere, som siger, de vil det grønne og den gode fremtid for børn og klimaet, men som ikke engang undersøger, hvordan det kommer til at påvirke klimaet og miljøet, når man skal lave danmarkshistoriens største byggeprojekt.

    Klimabevægelsen har af Civilstyrelsen under Justitsministeriet fået fri proces til at føre sagen. Det vil sige, at de får dækket deres sagsomkostninger af staten.

    Hør Frederik Roland Sandbys reaktion på den frie proces.

    Klimabevægelsens vurdering får opbakning fra Peter Pagh, som er professor i miljøret ved Københavns Universitet.

    - Jeg synes, at de har en meget stærk sag, siger han.

    - Ved vedtagelsen af anlægsloven omkring Lynetteholmen, tilsidesatte man efter min opfattelse ret centrale dele af de krav til miljøvurderinger, som følger af EU-regler.

    Problemet ligger i den såkaldte salamimetode. Projektet Lynetteholmen er nemlig blevet delt op i mindre dele - eller skåret i mindre skiver for at blive i salami-analogien - hvor kun noget af det er blevet miljøvurderet.

    Den ene del er selve anlæggelsen af halvøen, som skal sikre København mod stigende vandstande. Det er den eneste del af projektet, som er miljøvurderet, forklarer Ellen Margrethe Basse, som er professor i miljøret ved Århus Universitet.

    Derudover består projektet også af boliger og arbejdspladser til 35.000 mennesker og anlæggelsen af transportmuligheder for alle de mennesker - det gælder mindst én vej, som skal etableres under jorden, og metro.

    Og man må ikke på den måde dele projekter op, mener både Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

    - Vi har nogle EU-domstolsafgørelser, der siger, at man ikke må dele et projekt op i enkeltelementer, men at man skal foretage en samlet vurdering af hele projektet, siger Ellen Margrethe Basse.

    - I projektet med Lynetteholmen har man kun foretaget en vurdering af øen og ikke det, den skal anvendes til, selvom det er meget tydeligt - i forhold til økonomiaftaler og andet politisk, der ligger - at det ikke er meningen, at det bare skal være en ø, siger hun og henviser til de mange boliger, arbejdspladser og infrastrukturen, der skal etableres.

    EU-domstolenes praksis på området er ifølge Ellen Margrethe Basse “ret klar”, så derfor burde Klimabevægelsen have en god sag, mener hun. De danske domstoles praksis trækker dog i en anden retning.

    - Vi har generelt nogle domstole, der er meget tilbageholdende i forhold til at kritisere, hvad Folketinget vedtager, siger hun.

    Ikke kun salamimetoden er et problem med planerne om at lade Lynetteholmen vokse op af Øresund. Også sårbare arter i havet kan komme i klemme, og dem har der ikke været en tilstrækkelig vurdering af, mener Ellen Margrethe Basse.

    Planerne om Lynetteholmen blev præsenteret af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 og blev endeligt vedtaget denne sommer, med støtte fra alle Folketingets partier - bortset fra Enhedslisten og Alternativet.

    Byggeriet kan gå i gang den 17. november i år - dagen efter kommunalvalget - men projektet bør sættes på pause, mener Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen.

    Hvis projektet sættes i gang før domstolene har vurderet sagen, frygter han, at der vil stå en halvfærdig ø ud for København, der både har ødelagt livet for nogle af de arter, der lever i havområdet, og som har påvirket klimaet.

    - Vi er bange for, at hvis man begynder at stikke spaden i jorden den 17. november, så vil man ikke kunne trække i land bagefter. Så vil man komme til at have den her halvfærdige, grimme, skeletagtige ø ude foran København, som man er nødt til at bygge færdig. Uanset hvilke konsekvenser det får for klimaet og miljøet

    En retssag af det her omfang kan trække ud, og det er Frederik Roland Sandby godt klar over. Men det burde ikke være afgørende, om projektet bliver udskudt i nogle år, påpeger han.

    - Det er et projekt, der tager 70 år at bygge. Jeg kan ikke rigtigt se den store problematik i, at man lige skal vente et-to år ekstra med at få lavet den her miljø- og klimaredegørelse, siger han.

    Også Ellen Margrethe Basse mener, at det vil give god mening at bremse projektet, indtil der er faldet dom i sagen, fordi skaderne ellers kan være sket.

    - Man kan jo ikke bruge dommen til så meget bagefter, hvis øen er anlagt. Man kan selvfølgelig forhindre, at det udvides yderligere med beboelse, men anlæggelsen af øen er i sig selv også problemet.

    Det lader dog ikke umiddelbart til, at der er politisk opbakning til det.

    Sophie Hæstorp Andersen er Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København ved kommunalvalget 16. november. Hun vil ikke forholde sig til stævningen, da hun ikke kender dens indhold, men mener ikke at projektet skal forsinkes.

    - Lynetteholmen er for mig et meget vigtigt projekt for København, fordi det handler om at sikre vores by mod de kommende vandmasser. Og så handler det også om, at vi skal skaffe flere boliger, siger hun og fortsætter:

    - Derfor er det selvfølgelig vigtigt at vi overholder alle miljøhensyn og al lovgivning, men det er også vigtigt at vi kommer i gang med at klimasikre.

    I sidste uge foreslog Enhedslisten og Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation, at projektet bliver sat på pause. Men det blev stemt ned blandt andet af Socialdemokratiet med nuværende overborgmester Lars Weiss i spidsen.

    - Vi bliver frem mod 2050 cirka 130.000 flere københavnere. Hvis der skal være plads til os alle sammen skal vi have mere land – mere plads til grønne områder og mere plads til boliger, så vi ikke skal presse os sammen i den eksisterende by, sagde han i den forbindelse.

    Socialdemokratiet vil desuden ikke være med til at forsinke projektet uden grund, lød det fra Lars Weiss.

    Området i Københavns Havn, hvor Lynetteholm er planlagt at skulle anlægges. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Men der er god grund til at sætte projektet på pause, mener Enhedslisten, der hele tiden har været modstandere af den kunstige ø.

    Partiet har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget med ønske om, at opførelsen af Lynetteholmen skal sættes på pause, indtil at der er blevet lavet miljøvurderinger af det samlede projekt.

    - Det gør vi for at få stoppet projektet og sat det på pause. Det er ikke ordentlig gennemanalyseret, siger transportordfører Henning Hyllested.

    Selvom Enhedslisten er indædte modstandere af projektet, er der ikke tale om et forsøg på at forhale processen af den grund, forsikrer han.

    - Vi synes, at projektet er håbløst i sig selv, men man må i hvert fald som minimum kræve, at projektet bliver belyst, som det skal.

    Vi synes, at projektet er håbløst i sig selv, men man må i hvert fald som minimum kræve, at projektet bliver belyst, som det skal
    Henning Hyllested, transportordfører, Enhedslisten

    Det kan dog umiddelbart blive svært for Enhedslisten at finde den nødvendige opbakning i Folketinget, til at sætte projektet på pause.

    - Det bliver op ad bakke, men jeg synes, at Folketingets medlemmer skal have mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, siger Henning Hyllested.

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR Nyheder, at han "noterer" sig, at Klimabevægelsen har indgivet en stævning.

    - Det har været klart for enhver, der har fulgt debatten, at det var deres erklærede hensigt, så det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, skriver ministeren.

    - Det er klart, at der skal være mulighed for sagsanlæg ved domstolene, det følger blandt andet af Århuskonventionen, men da ministeriet endnu ikke modtaget stævningen, har jeg ikke nogen konkrete kommentarer til sagsanlægget.

    Opdateret med kommentar fra Socialdemokraiets spidskandidat til overborgmesterposten i Københavnskommune, Sophie Hæstorp Andersen.

  30. Skudt filminstruktør er udskrevet fra hospital

    Den 48-årige filminstruktør Joel Souza er blevet udskrevet fra hospitalet, efter han torsdag blev ramt af skud under optagelserne til filmen 'Rust'.

    Det skriver mediet Deadline.

    Ved en tragisk hændelse torsdag skød og dræbte skuespilleren Alec Baldwin under optagelserne den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins, som arbejdede på filmen.

    Det andet skudoffer var filmens instruktør, der efterfølgende blev kørt til et hospital, som han nu er udskrevet fra.

  31. Rød 'champagne'? 'Vi kender jo allerede de europæiske vine, og før eller siden kommer de også til at lære vores at kende'

    Det er nok ikke lige borsjtj, kvas og kål, man først tænker på, når man skal udvælge sig en gourmet-destination for den helt store kulinariske oplevelse.

    Men ikke desto mindre kastede den verdensberømte madguide Michelin i sidste uge en håndfuld stjerner over Ruslands hovedstad, Moskva, som nu har i alt ni restauranter med enten en eller to af de eftertragtede symboler.

    Og til at væde gourmet-paletten hører naturligvis også vin, som russerne også producerer - og det af sådan en kvalitet, at den mousserende vin vinder hæder og udmærkelser i internationale vinkonkurrencer. Som eksempelvis vinhuset Abrau Djurso, der gennem 150 år har leveret vin til russerne.

    - Det er stadig få, der kender russisk vin af forskellige subjektive årsager, men i dag sælger Abrau Djurso sin mousserende vin til 18 lande, siger Andrej Gennadijvitj Jermakov, der er ansvarlig for vinmarkerne.

    - Vi kender jo allerede de europæiske vine, og før eller siden kommer de også til at lære vores at kende.

    Værdsat bliver de i hvert fald af de turister, der lægger vejen forbi, og ikke mindst den vinekspert - af fransk oprindelse, naturligvis - som vinproducenten har hentet ind for at forfine de gyldne - og røde - dråber.

    - For mig er vinhuset Abrau Djurso på højde med et internationalt brand. Jeg tror, at Rusland er den største forbruger af rød mousserende. Det er meget unikt, siger Georges Blanck.

  32. Krammer du dit kål? Sådan gør du en billig grøntsag til en lækkerbisken

    Hvidkål holder længe og kan bruges i både kolde og varme retter. (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    "Glæd dig, vi skal have hvidkål i aften!"

    Sagde ingen nogensinde... for den er lidt svær at sælge, ikke?

    Hvidkål er ikke ligefrem den mest sexede grøntsag, der findes.

    Den bliver ofte overskygget af andre råvarer. For ikke at tale om andre kåltyper som spidskål, blomkål og broccoli.

    Men lad os lige se bort fra det lidt blege og bastante ydre, og i stedet minde os selv om, hvor fantastisk en grøntsag hvidkål i virkeligheden er. For der er altså guld at hente for få penge.

    Det er måske den mest alsidige og billige kål, du overhovedet kan sætte tænderne i - og så er efteråret det perfekte tidspunkt at komme kålen i kurven igen.

    Her får du fire nemme metoder til at få det bedste ud af det store hvidkålshoved - uanset om du vil spise det råt, stegt, kogt eller fermenteret.

    (Foto: Andreas Berheide © ColourBox)

    Hvidkål er en grov kåltype, som hurtigt kan føles grov og ufordøjelig, hvis man spiser det råt. Men det er heldigvis rimeligt nemt at undgå.

    For det første kan man sørge for at snitte kålen så fint som muligt - eventuelt ved at rive hvidkålen på et rivejern.

    Lidt marinade af for eksempel salt, citronsaft, sennep, honning, olie, eller hvad du lige har gør også underværker for den rå kål, der hurtigt bliver lidt mere menneskevenlig.

    Hvis du stikker dine nyvaskede hænder ned og giver kålen en ordentlig krammetur, til marinaden er masseret godt ind i kålen, vil den hurtigt føles mere smidig og sprød end rå og grov.

    Metoden kan du bruge som bund i enhver slags kålsalat, som for eksempel denne nordiske kålsalat.

    Du kan også tæmme det grove kål ved at søbe det ind i en lækker dressing af yoghurt naturel, mayonnaise og lidt sennep. Lad det trække længe nok til, at det er blødgjort, og så har du en lækker cole slaw, der er perfekt i en burger.

    (Foto: Carolina Spork © Pexels)

    Hvidkål er formidabelt som lynstegt tilbehør eller fyld i overskudsretter på panden som stegte ris.

    Wokretter er genial restemad, for du kan få bugt med, hvad du har i grøntsagsskuffen.

    Steger du eller griller det, behøver du ikke tage det fine snit så nøje.

    Det vigtigste er bare, at du ikke giver kålen for lang tid, så den beholder sin sprødhed.

    Giv derfor kålen minimal tid, men derimod høj varme - det gælder både i wokretter eller stegt for sig selv på panden i lidt olie eller smør.

    Det gør ikke bare, at kålen forbliver sprød, men den høje varme tilfører også en lidt grillet og karamelliseret smag til den milde kål, som fungerer virkeligt godt i asiatiske retter eller som erstatning for rodfrugter.

    (Foto: Julia Filirovska © Pexels)

    Stuvet hvidkål er en klassiker, som kan opgradere selv de mest fesne frikadeller på en kold oktoberdag.

    For at få kålen så sød og cremet som muligt, koges og vendes den til sidst sammen i en cremet flødesovs med lidt muskatnød, der både dufter og smager lidt af mormorkøkken.

    I efteråret er det også endelig socialt accepteret at gå suppeamok igen, og her er hvidkål også en god makker at koge med i en russisk borscht.

    Du kan også fylde fintsnittet hvidkål i friske supper som den vietnamesiske pho eller japanske ramen.

    Her behøver kålen ikke engang blive kogt med, men bliver rigeligt tilberedt, når den lune suppe hældes over skålen med kål og andre friske grøntsager - så er der både varme og friskhed på samme tid.

    (Foto: George Dolgikh © George Dolgikh/Colourbox)

    Hvidkål holder i sig selv længe i køleskabet, men vil du gerne forlænge holdbarheden, er fermentering vejen frem.

    Surkål forlænger kålens levetid med mange måneder, hvis du håndterer den rigtigt.

    Den særlige fermenteringsmetode gør noget særligt ved smagen og anvendelsesmulighederne.

    Rejser du til Tyskland, vil du støde på surkål under navnet sauerkraut, mens koreanerne sværger til en anden form for fermenteret kål kaldet kimchi.

    Når du skal lave surkål, skal du faktisk kun tilføje salt. Salten får kålen til at afgive væske, når du krammer det godt, og herefter er det bare at komme det på glas og tage en skefuld til stegte pølser, kylling eller salater - eller sågar brugte saften som smagsgiver i blandt andet dresseringer.

    Kimchi kræver lidt flere ingredienser og krydderier og laves sædvanligvis af kinakål, men du kan sagtens bruge hvidkålshovedet som erstatning. Kimchi giver syre og styrke, som kan tage dit ris- eller sandwich-game til nye dimensioner.

  33. Svensk politi bekræfter: Populær svensk rapper blev skudt og dræbt

    Den 19-årige svenske rapper Einár blev torsdag aften skudt og dræbt i Stockholm. Det bekræfter det svenske politi fredag eftermiddag.

    - I går blev Einár desværre skudt og dræbt, og vi antager, at det er en forbrydelse, der er knyttet til bandekriminalitet, siger Jan Nilsson til lokalavisen Mitt i Stockholm.

    Det svenske medie SVT skriver, at rapperen var indkaldt som vidne mod Stockholm-banden Vårbynätverket i den kommende uge.

    Der er stadig ikke foretaget nogle anholdelser, selvom politiet allerede har foretaget afhøringer.

    Anmeldelsen om skud kom ved 23-tiden torsdag aften, men han blev erklæret død kort tid efter.

  34. Abba klar med ny single og ekstrakoncerter

    I september landede en nyhed, som fik Abba-fans til at knibe sig i armen.

    Efter næsten 40 år uden ny musik annoncerede den svenske hitgruppe et nyt album ved navn ’Voyage’, der udkommer 5. november, og udgav to af sangene derfra.

    Samtidig annoncerede de en særlig koncertrække, hvor de fire Abba-medlemmer vil optræde som hologrammer. Koncerterne vil finde sted i London fra maj til oktober næste – i en arena, der er opført specifikt til formålet.

    I dag rører den svenske hitkvartet igen på sig.

    De har netop udgivet den tredje single fra deres kommende album - en sang med titlen ’Just a Notion’.

    Oven i hatten meddeler gruppen i en pressemeddelelse, at der vil blive afholdt ekstra koncertdage i koncertperioden. Billetsalget for ekstrakoncerterne begynder den 3. november.

  35. Intern mail ved Minkkommissionen viser, at Statsministeriet overvejede minkoffensiv i september

    Minkkommissionen ruller videre i dag med den sjette dag af afhøringerne. Her er blevet fremvist en intern mail fra departementschefen i Finansministeriet, der viser, at tankerne om at aflive alle mink i Danmark allerede eksisterede den 30. september sidste år.

    I mailen til fire forskellige embedmænd i Finansministeriet står der:

    - MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften.

    MUJ skal formentlig forstås som afdelingschef i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen, mens STM både kan betyde statsministeren og Statsministeriet.

    Casper Mondrup Dahlmann, daværende fuldmægtig i Finansministeriet, er i dag blevet afhørt i Minkkommissionen, og han kunne oplyse, at mailen blev sendt som en slags afrapportering fra et møde i regeringens økonomiudvalg.

    Han kunne dog ikke uddybe, hvad mailen mere specifikt dækkede over.

  36. Røde Kors beklager fejl og mangler i medicinhåndteringUdrejsecenter Kærshovedgård

    Sundhedsklinikken på Udrejsecenter Kærshovedgård har fået et påbud om øjeblikkeligt at indstille al håndtering af medicin.

    Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet så alvorlige fejl og mangler, at der kan være en sundhedsrisiko for patienterne.

    Det beklager Anna la Cour Vågen, der er chef for Røde Kors Asylafdeling, som driver klinikken.

    - De her ting med mangelfulde instrukser og et mangelfuldt it-system har betydet, at der har været nogle menneskelige fejl, som selvfølgelig ikke må ske. Og det er vi rigtigt kede af og i gang med at rette op på, siger hun.

    Anna la Cour Vågen understreger, at uregelmæssighederne ikke har haft nogen konsekvenser for patienterne.

    - Der er ikke nogen, som har fået decideret forkert medicin, men der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået den rette dosis.

  37. Togene holder stille mellem Jylland og Fyn

    DSB meddeler kort før middag, at alle togene mellem Odense og Fredercia lige nu holder stille. Det skyldes en nedrevet køreledning.

    I stedet arbejder de nu på at indsætte togbusser på strækningen. De skriver dog, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt mange.

    Du kan holde dig opdateret på situationen lige her.

  38. Kina giver ikke noget for Bidens udmelding: 'Problematikken omkring Taiwan er udelukkende en intern kinesisk affære'

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, har i morges dansk tid meldt ud, at USA vil støtte Taiwan militært i tilfælde af en kinesisk invasion.

    Men den kinesiske regering giver ikke meget for den udmelding.

    - Taiwan er en uadskillelig del af Kinas territorie. Problematikken omkring Taiwan er udelukkende en intern kinesisk affære, som ikke tillader udenlandsk indblanding, siger talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Wang Wenbin ifølge AP.

    Han slår fast, at Kina ikke vil gå på kompromis eller gøre indrømmelser over for Taiwan, og at man ikke skal undervurdere Kinas vilje og evne til at beskytte sin suverænitet.

    Den seneste tid er konflikten mellem selvstyret i Taiwan og den kinesiske regering eskaleret.

    Kina har af flere omgange sendt kampfly ind i Taiwans luftforsvarszone og simuleret landgangsinvasioner i Taiwan-strædet.

    Samtidig har Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, gentagne gange udtrykt, at Taiwan ønsker selvstændighed og gjort det klart, at man vil forsvare sig selv ved en eventuel kinesisk invasion.

  39. Mindst 12 dræbte efter eksplosion på krudt- og kemikaliefabrik i Rusland

    Mens redningsarbejdet stadig er i gang nær den russiske by Ryazan i det vestlige Rusland, har man indtil videre fundet 12 døde efter en kraftig eksplosion.

    Ulykken skete på en fabrik, der producerer krudt og kemikalier, skriver AFP. Det russiske nyhedsbureau TASS skriver, at man stadig mangler at finde fire personer efter eksplosionen.

    - Ifølge vores seneste oplysninger er 16 personer døde i eksplosionen. Redningsarbejdere har fundet 12 lig, og fire andre er endnu ikke fundet, siger en kilde i beredskabet på stedet ifølge det russiske nyhedsbureau.

    Fabrikken producerer industriel sprængstof til civile samt ammunition til forsvarssektoren og gasgeneratorer til ubåde. Eksplosionen skete fredag morgen lokal tid.

    Se video fra redningsarbejdet her:

  40. Mystiske symptomer efter HPV-vaccine kan skyldes almindelige infektioner

    Forskning har flere gange slået fast, at HPV-vaccinen er sikker og effektiv. (Foto: National Cancer Institute © Unsplash)

    I 2015 sendte TV2 en dokumentar om piger og unge kvinder, der fik bivirkninger efter HPV-vaccinen, som forebygger livmoderhalskræft.

    Pigerne oplevede blandt andet træthed, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

    Efterfølgende er det igen og igen blevet slået fast, at HPV-vaccinen er både sikker og effektiv, og ingen forskere har kunnet finde en sammenhæng mellem vaccinen og de symptomer, som pigerne beskrev.

    Så hvor kommer de vaccinerede piger og kvinders symptomer fra?

    Det har en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet kigget nærmere på.

    Forskerne kan se, at hvis kvinderne havde en infektion i måneden efter - eller op til - deres HPV-stik, var der op til 150 procent større risiko for, at de blev henvist til et HPV-center med deres symptomer.

    Der er tale om almindelige infektioner som for eksempel hals- eller bihulebetændelse.

    Lene Wulff Krogsgaard har været med til at lave undersøgelsen i forbindelse med sin ph.d. på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

    Ideen til undersøgelsen fik forskerne, fordi infektioner som eksempelvis halsbetændelse og bihulebetændelse tidligere har været kædet sammen med kronisk træthedssyndrom.

    Vi kan ikke sige, om det er infektionen i sig selv, der har medført de mulige bivirkninger, eller om det er en kombination mellem en infektion og så det at få HPV-vaccinen.
    Lene Wulff Krogsgaard, Aarhus Universitet.

    Mange af de symptomer, som pigerne blev henvist til centrene med, mindede meget om de symptomer, man har, hvis man har kronisk træthedssyndrom.

    - Så vi tænkte: Kan det i virkeligheden være, at pigerne har haft en infektion, og at det kan være én af forklaringerne på, at de oplever de her symptomer, siger hun og fortsætter:

    - Vi kan ikke sige, om det er infektionen i sig selv, der har medført de mulige bivirkninger, eller om det er en kombination mellem en infektion og så det at få HPV-vaccinen.

    Undersøgelsen har vist, at piger, der fik behandling mod en infektion omkring vaccinationstidspunktet havde mellem 50 procent og 150 procent højere risiko for senere at blive henvist til et HPV-center.

    - Det er påfaldende oftere, at kvinderne med symptomer havde en infektion end andre HPV-vaccinerede kvinder. Det er ikke en tilfældighed, siger Henrik Nielsen.

    Han er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

    Han har ikke været med til at lave den nye undersøgelse.

    - Vi ved, at symptomer fra en infektion kan vare ved i flere måneder. Det ser vi blandt andet også under covid-19-pandemien. Derfor spiller infektioner nok også en rolle på en eller anden måde for nogle af kvinderne med symptomer, siger han.

    Der er retningslinjer, der siger, at man ikke vaccinerer personer, der har feber.

    Det skyldes først og fremmest, at feber kan påvirke vaccinens effekt.

    Men retningslinjerne er også til for at sørge for, at symptomerne ikke bliver forvekslet med bivirkninger fra en vaccine.

    Sådan er det dog ikke med infektioner.

    - Lige nu er der ikke nogen klinisk retningslinje for, at man ikke vaccinerer personer, der har eller har haft en behandlingskrævende infektion lige i nærheden af, at man giver dem en vaccine, fortæller Lene Wulff Krogsgaard.

    Det er rigtig relevant for de unge kvinder og piger, for de har jo søgt og søgt efter en forklaring på, hvorfor de pludselig fik de symptomer.
    Lene Wulff Krogsgaard, Aarhus Universitet.

    Selvom forskerne ikke kan slå fast, at infektionerne er årsagen til nogle af pigernes og kvindernes symptomer, så er det stadig vigtigt nyt.

    - Det er rigtig relevant for de unge kvinder og piger. De har jo søgt og søgt efter en forklaring på, hvorfor de pludselig fik de symptomer. Det her kan måske give en del af svaret, siger Lene Wulff Krogsgaard.

    Hun understreger dog, at hun ikke tror, at infektionerne er hele forklaringen på de mange symptomer hos alle de vaccinerede.

    - Det her studie viser, at det kan være en forklaring for nogle af de piger, der blev henvist. Det forklarer ikke alt for alle, men jeg synes, det er en vigtig brik i puslespillet, siger Lene Wulff Krogsgaard.

    Det er også vigtigt i forhold til fremtidige vacciner.

    - Hver undersøgelse i de mulige bivirkninger bidrager med, at vi får en større forståelse for mekanismerne, når man vaccinerer, siger Henrik Nielsen og fortsætter:

    - På den måde har vi mere viden og bliver bedre rustet til fremtidige situationer, hvor der kan opstå mistanke til bivirkninger efter nye vacciner.

  41. Tvivlen er tilbage i Grindsted efter nye oplysninger om ALS-tilfælde

    Ketty Hjøllund fra Grindsted mistede sin mand, Thorkild, til nervesygdommen ALS for syv år siden. (Foto: (Foto: DR Nyheder © (c) DR))

    Da Ketty Hjøllund mistede sin mand til nervesygdommen ALS tilbage i 2014, begyndte hun at undre sig.

    For alene i hendes nærområde i Grindsted, var der flere som hende. Enker efter mænd, der var døde med den sjældne sygdom.

    En stor sundhedsundersøgelse fra 2020 fik hende dog til at ånde lettet op. Der var ikke en øget sygdomsforekomst i byen, og der var ingen grund til at forske videre i specifikke sygdomme, lød konklusionen.

    Men efter at DR kunne fortælle, at to forskere efterfølgende kraftigt opfordrede til at forske videre i forekomsten af ALS i byen, fik Ketty Hjøllund flere henvendelser.

    - Der gik to-tre uger, og så blev jeg kontaktet af tre personer, der sagde, at de enten har ALS, eller hvis pårørende var død af ALS indenfor det seneste år, siger Ketty Hjøllund.

    Og netop de henvendelser betyder nu, at Region Syddanmark genindkalder den forskergruppe, der rådgav regionen i forbindelse med sundhedsundersøgelsen.

    Det bekræfter Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

    - Vi skal have klargjort, om de informationer, vi har fået, er korrekte. Derefter vil vores forskergruppe rådgive os om, hvad vi skal gøre, siger han.

    Det er i sundhedsundersøgelsen konstateret, at der er en højere forekomst af ALS i Grindsted end i sammenlignelige byer, men forskellen var ikke stor nok til, at man kunne konkludere, at det skyldtes andet end tilfældigheder og statistisk usikkerhed. Men det skal altså undersøges igen efter den nye viden.

    Ifølge Kurt Espersen er de nye, mulige tilfælde den primære grund til, at forskerne bliver kaldt ind igen. Men kritikken af, at de to ALS-forskeres bekymringer ikke blev offentliggjort eller undersøgt nærmere, spiller også en rolle.

    - Selvfølgelig har den kritik, der har været om sundhedsundersøgelsen også gjort, at vi har taget den her beslutning, siger Kurt Espersen.

    Billeder fra Grindstedværket, som det så ud helt tilbage i 1930’erne. Klippet er fra TV Avisen i år 2000.

    Det glæder Ketty Hjøllund, at forskerne skal i gang igen, selv om det er på en trist baggrund.

    - Det synes jeg er respektfuldt. De har taget det alvorligt og bestemt sig for at invitere forskerne ind igen. Nu kigger vi fremad. Men samtidig er det så ambivalent, for det hele bliver hvirvlet op igen. Og jeg er jo virkelig i mine følelsers vold, for jeg har mistet Thorkild, og det er heller ikke rart at være i den situation, siger Ketty Hjøllund.

    Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) mente ikke trods de to forskeres opråb, at der var behov for at undersøge ALS-forekomsten yderligere, men det har ændret sig, efter at regionen har hørt om de tre nye, mulige tilfælde.

    - Jeg er meget tilfreds med, at administrationen reagerer, når der kommer nye oplysninger. Vores ambition har hele tiden været at lave sundhedsundersøgelsen på en bedst mulig måde. Nu er der så kommet nye oplysninger, og så må vi se på, om noget har ændret sig, siger hun.

    Villy Søvndal (SF), der er medlem af sundhedsudvalget i regionen, har omvendt stillet spørgsmål til beslutningen, og derfor er han meget tilfreds med, at forskerne nu igen skal kigge på ALS-forekomsten i Grindsted efter de tre nye, mulige tilfælde er kommet frem i lyset.

    Et lidt nyere foto af Grindstedværket. Grindstedværket dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted

    - Regionen siger det i det svar, jeg har fået, at det er bemærkelsesværdigt og bekymrende og kalder det ny og vigtig viden. Det er jo i virkeligheden at medgive den tvivl, som en modig borger i Grindsted har haft hele tiden, nemlig Ketty Hjøllund, siger Villy Søvndal.

    Tilbage sidder Ketty Hjøllund og drømmer om, at hun kommer til at opleve et Grindsted frit for forurening.

    - Der er selvfølgelig folk i Grindsted, der synes, at jeg skal holde min kæft, for de kan ikke få husene solgt, men vi skal have ryddet op i Grindsted. Det er derfor, jeg bliver ved. Vi kan ikke have en by med så stor en forurening. Jeg håber, det bliver i min tid, at vi får ryddet op, siger hun.

    Grindstedværket dumpede frem til 1962 store mængder tungmetaller, medicinalprodukter og opløsningsmidler i den såkaldte banegrav i Grindsted. Ud over Banegravsdepotet er der stadig forurening fra værket flere andre steder i Grindsted.

  42. Boris Johnson afviser skrappere coronakurs, trods 50.000 nye smittede

    (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    På trods af, at coronasmitten lige nu stiger i Storbritannien, vil premierminister, Boris Jonhson, ikke ændre sin corona-kurs og indføre flere restriktioner.

    I går registrerede Storbritannien for første gang i tre måneder flere end 50.000 nye smittede på ét døgn.

    De seneste otte dage har de daglige smittetal været over 40.000.

    Boris Johnson fortalte i går, at han holder øje med udviklingen:

    - Infektionstallene er høje. Men vi er inden for de størrelser, som vi havde forudset.

    Johnson understreger samtidig, at 'det vigtigste folk kan gøre er at få et tredje stik'.

    Det er blandt andet de mest sårbare grupper og alle over 50 år, der nu vil få tilbudt et tredje stik med en coronavaccine.

    Samtidig opfordrer han de 12- til 15-årige til at blive vaccineret.

    Boris Johnson vil gå langt for at holde sig til den kurs, regeringen har lagt.

    Det fortæller Ole Helmersen, der er lektor på Copenhagen Business School med speciale i britiske forhold.

    - Boris Johnson vil ikke diskutere, om Storbritanninen skal gøre noget andet, end de lige nu gør. For så lægger han sig åben for kritik af, at de overhovedet er kommer dertil.

    Britisk sundhedspersonale har opfordret regeringen til at gå videre til den såkaldte plan B.

    Det kan blandt andet indebære, at briterne igen skal bære mundbind eller vise et coronapas for at få adgang til bestemte steder.

    - Boris Johnson gør først noget, når han er tvunget til det. Men han kan risikere at stå i samme position, som sidste år, hvor han lukkede ned for sent, vurderer Ole Helmersen.

    Ifølge Boris Johnson er situationen i dag meget bedre end for et år siden, på grund af de vacciner, der er blevet rullet ud i landet.

    71 procent af den britiske befolkning er i dag færdigvaccineret.

    I september 2020 begyndte antallet af smittede at stige, hvorefter det peakede 5. januar 2021 med det højeste antal nye smittede, Storbritannien har haft siden pandemien begyndte.

    Få dage før jul måtte regeringen rulle nye restriktioner ud i store dele af England, da en ny coronavariant spredte sig.

    Alligevel spøger sidste års jul hos Boris Johnson:

    - Det ville da være forfærdeligt for ham, at stille sig op og sige, at briterne igen skal holde jul i skyggen af corona, siger Ole Helmersen.

    Boris Johnson holder fast i sin corona-kurs. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

    For få uger siden udkom en rapport, der stemplede Storbritanniens coronastrategi som 'en af de største sundhedsfiaskoer nogensinde'.

    Rapporten konkluderede blandt andet, at den britiske regering under pandemiens første måneder var for langsomme til at indføre de nødvendige restriktioner.

    - Vi holder tæt øje med data, og vi vil ikke implementere vores plan B på nuværende tidspunkt.

    Han siger samtidig, at pandemien endnu ikke er forbi:

    - Vi må alle huske, at virusset kommer til at blive hos os i lang tid, og fortsætte med at være en trussel for dem, vi holder af.

  43. 'Det er meget mærkeligt': Dansk våbenspecialist undrer sig over dødsulykke på filmproduktion

    Skuespilleren Alec Baldwin har været involveret i skudepisode på filmen 'Rust', som har dræbt en kvinde og såret en mand. (Foto: Van Tine Dennis/ABACA © Scanpix)

    En tragedie har ramt indspilningen af filmen 'Rust', der er produceret af skuespilleren Alec Baldwin, som samtidig spiller hovedrollen.

    En kvinde er død, og en mand er såret efter at være blevet skudt under indspilningen af en scene til filmen.

    Det var skuespilleren Alec Baldwin, der affyrede en rekvisit-pistol under indspilningerne torsdag. Det bekræfter sheriffen i Santa Fe i staten New Mexico.

    - To mennesker blev skudt under indspilningen af en scene i westernfilmen 'Rust'. Et skudoffer, en 42-årig kvinde, er død af sine kvæstelser, udtaler sheriffen i Santa Fe til internationale nyhedsbureauer ifølge Ritzau.

    Den afdøde kvinde er den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins, der blev fløjet med helikopter til University of New Mexico Hospital, hvor hun blev erklæret død.

    Det andet skudoffer er filmens instruktør, 48-årige Joel Souza, som efterfølgende blev kørt i ambulance til et andet hospital. Han modtager i øjeblikket akutbehandling.

    - Hans tilstand er kritisk, siger Juan Rios, der er talsperson for sheriffens kontor i Santa Fe, ifølge The Hollywood Reporter.

    Flere internationale medier beskriver skudepisoden som et uheld, og fredag morgen dansk tid er ingen personer sigtet i sagen.

    Alec Baldwin har endnu ikke udtalt sig offentligt om skudepisoden.

    Politiets efterforskere er lige nu i gang med at undersøge, hvordan våbnet blev affyret, og hvilken type projektiler der blev brugt.

    63-årige Alec Baldwin producerer og spiller hovedrollen i filmen 'Rust', som bliver optaget i staten New Mexico i USA. Alle optagelser er dog blevet udskudt efter skudepisoden. (Foto: Douliery Olivier/ABACA © Scanpix)

    Det er ikke første gang, at nogen er blevet dræbt af skud under en filmindspilning.

    Tilbage i 1994 døde Brandon Lee, der var filmlegenden Bruce Lees søn, under optagelserne til filmen 'The Crow'.

    Våbenspecialisten på settet var blevet sendt tidligt hjem og havde ikke fået sat rekvisitassistenterne ind i, hvordan de skulle sikkerhedstjekke pistolen, før den skulle bruges. En kugle, der sad i kammeret på pistolen, blev derfor skudt af sted med nok kraft til at slå Brandon Lee ihjel.

    Tragedien på filmsettet i New Mexico er også blevet læst af den danske special effects coordinator og våbenmester Hummer Højmark.

    Han er våbenmester på alle danske film, som ønsker at benytte et rekvisitvåben, samt store Hollywood-film som 'Hunger Games' og 'Inglorious Basterds'.

    Ifølge Hummer Højmark er det utænkeligt, at episoden er sket ved brug af et typisk rekvisitvåben, der ikke kan affyre projektiler.

    - Det undrer mig, hvordan der er kommet to skarpe patroner ind i våbnet. Hvem er så hjernedød, at man ikke kan kende forskel på almindelige patroner og patroner til et rekvisitvåben?, spørger den danske våbenmester.

    Der er en syg våbenkultur på amerikanske film, hvor man nogle gange bruger skarpe revolvere af den simple årsag, at man ikke ønsker at tage et dyrt våben og lave det om til et rekvisitvåben.
    Hummer Højmark, våbenmester på film

    Han mener derfor, at man har anvendt et rigtigt skarpladt våben.

    - Der er en syg våbenkultur på amerikanske film, hvor man nogle gange bruger skarpe revolvere af den simple årsag, at man ikke ønsker at tage et dyrt våben og lave det om til et rekvisitvåben, hvor der ikke kan komme et projektil ud af løbet.

    Der er også andre ting ved episoden, som ifølge Hummer Højmark ikke giver mening.

    Han undrer sig over, at det netop er en filmfotograf og instruktør, som er blevet ramt af Alec Baldwin, fordi de oftest er placeret langt fra hinanden på et filmset.

    - På alle de Hollywood-film og danske film, jeg har lavet, har filmfotografen fysisk stået bagved kameraet på et filmset. Og instruktøren sidder typisk i et telt foran en fjernsynsskærm og kigger på det, der sker.

    - Det er meget mærkeligt, at en skuespiller ved et uheld skulle pege på kameraet, hvor filmfotografen står, og bagefter drejer sig med en så stor vinkel, at man skyder filmens instruktør, mener Hummer Højmark.

    Hummer Højmark er den eneste i Danmark, der må håndtere våben på danske filmset, og han forsikrer om, at en lignende episode ikke ville kunne ske i Danmark.

    - Det kan ikke lade sig gøre i Danmark, for der er absolut ingen, der får lov til at medbringe et våben på et filmset, hvor der er hul gennem løbet. Det bliver tjekket af Rigspolitiet, siger han.

  44. Litauen ønsker hegn eller mur ved EU's ydre grænser

    Det er ikke kun den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, der er fortaler for at bygge mure ved grænser. Flere i EU mener, at presset fra migranter kan blive et så stort problem, at man er nødt til at være på forkant og stoppe det.

    Det er blandt andre Litauens præsident, Gitanas Nauseda, der på dagens EU-topmøde ikke lægger skjul på sin idé til at løse problemet ved EU's ydre grænser.

    - Vi bør tale om fysiske barrierer, som der er ekstremt behov for som en kortvarig løsning for at håndtere denne krise.

    - For ingen ved, hvad der sker i morgen. Måske vil der være 4-5.000 migranter ved grænsen på samme tid eller som forsøger at krydse grænser på forskellige steder, siger han på vej ind til topmødet ifølge Ritzau.

    Statsminister Mette Frederiksen (S), der også er til stede ved topmødet, var torsdag heller ikke afvisende over for at bygge fysiske barrierer.

    - I dag kan EU ikke støtte fysisk opførelse af grænsehegn. Det mener vi, at EU skal gøre i fremtiden, sagde statsminister Mette Frederiksen.

    Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Kroatiens præsident stod for udtalelserne i artiklen. Det er ikke rigtigt. Det er derimod Litauens præsident, Gitanas Nauseda.

  45. EU-landenes ledere fik luftet deres frustrationer over retstilstanden i Polen

    Der er en overvældende del af EU-landene, der er stærkt bekymrede over retstilstanden i Polen, og det blev også klart tilkendegivet under gårsdagens debat på EU-topmødet i Bruxelles.

    Det fortæller Hollands premierminister, Mark Rutte, som er en af de skarpeste kritikere af den polske regerings omstridte syn på retsstaten.

    - Der skal altid være en dialog, og det var også det, vi havde i aftes. Men de fleste af os støtter fuldt og helt Europa-Kommissionen, når det kommer til at fremsætte de nødvendige foranstaltninger som reaktion på de ting, den polske regering gør, sagde han efterfølgende.

    Stats- og regeringscheferne skulle dog ikke træffe nogen beslutninger om specifikke modsvar under mødet, og debatten fik ikke lov til at overskygge de andre emner, der var på programmet, heriblandt de stigende energipriser.

    Lande som Tyskland og Frankrig havde forinden presset på for, at der skal findes en diplomatisk løsning på striden.

  46. Klimabevægelsen stævner staten på grund af det omstridte byggeprojekt Lynetteholmen

    Fra årsskiftet starter det store byggeprojekt af den kunstige ø Lynetteholmen i København. Men ingen kender de miljømæssige konsekvenser ved byggeriet, lyder det fra Klimabevægelsen. Derfor stævner de i dag staten, skriver Politiken.

    Bevægelsen peger på, at anlægsloven, der skal bane vejen for projektet, er problemet. Man har nemlig ikke undersøgt, hvilke konsekvenser det har for klima og miljø at bygge boliger til 35.000 borgere, anlægge veje og bygge metro på øen.

    - Vi kan ikke sidde her i 2021 og så have politikere, som siger, at de vil alt det grønne og skabe den gode fremtid for børnene og klimaet, og så når man skal lave danmarkshistoriens største byggeprojekt, så undersøger man ikke engang, hvordan det kommer til at påvirke klimaet og miljøet. Den går simpelthen ikke, siger Frederik Roland Sandby, der er sekretariatschef i Klimabevægelsen.

    Klimabevægelsen kræver, at byggeprojektet bliver sat på pause, indtil der er en afklaring.

  47. Efter angreb i Kongsberg: Midlertidig bevæbning af norsk politi er ophørt igen

    Efter sidste uges angreb i den norske by Kongsberg, der kostede fem mennesker livet og efterlod to andre alvorligt såret, har det norske politi været bevæbnet i dets daglige tjeneste.

    Men fra og med i dag patruljerer de norske betjente igen uden tjenestevåben, oplyser det norske politi i en pressemeddelelse.

    - Norsk politi er som udgangspunkt ubevæbnet i daglig tjeneste, men har opbevarede våben låst væk i politiets køretøjer, og kan dermed bevæbnes i forbindelse med konkrete missioner, når der er behov for det.

    - I den forstand bevæger vi os nu over til en normal situation, siger beredskabsdirektør Tone Vangen.

    Det sker, fordi det norske politis efterretningstjeneste, PST, ikke længere finder grundlag for, at betjentene skal være bevæbnede.

  48. Politiet undersøger botilbud i Mariager efter vold mod beboer

    Nordjyllands Politi har indledt en efterforskning af forholdene på Region Nordjyllands botilbud Sødisbakke ved Mariager.

    En medarbejder på botilbuddet blev i februar idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod en udviklingshæmmet beboer. Volden skete, da beboeren var indlagt på et hospital på Sjælland sammen med den ansatte.

    Dengang afviste Region Nordjylland at lave en uvildig undersøgelse af forholdene, mens deres egen interne undesøgelse endnu ikke er offentliggjort.

    Spørgsmålet er nu, om der også er foregået overgreb på botilbuddet ved Mariager.

    Til det siger beboerens advokat Hanne Ziebe fra advokaterne Bonnez & Ziebe i Århus:

    - Man efterforsker ikke bare sådan noget uden, at der er en mistanke eller en formodning om, at der er foregået noget, siger hun.

    Region Nordjylland ønsker ikke at kommentere sagen, når den handler om konkrete ansatte og beboere.

  49. Danske Bank gør det dyrere at have opsparinger stående

    Den seneste tid har flere banker gjort det dyrere at have opsparede midler stående, og nu følger Danske Bank trop.

    Fra på mandag sænker Danske Bank sin rente for indlån, skriver banken i en pressemeddelelse.

    For privatkunder vil det betyde, at den variable indlånsrente bliver sænket til minus 0,7 procent om året, hvor den før var minus 0,6 procent.

    Har man NemKonto i Danske Bank beregnes den negative rente af det samlede indlån, der overstiger 100.000 kroner. Har man ikke en NemKonto i banken beregnes den negative rente af hele det opsparede beløb.

    Har man 200.000 kroner stående på sin NemKonto, vil man fremover skulle betale 700 kroner årligt i stedet for 600 for at have pengene stående i banken.

    Tidligere har både Nordea og Jyske Bank sænket deres indlånsrenter på samme vis som Danske Bank.

  50. Der er kun to tilbage af dem: Nu tager de hun-næsehorn ud af avlsprogram

    Najin og hendes datter Fatu er de to sidste tilbageværende næsehorn af arten nordlige hvide næsehorn. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

    32-årige Najin har gjort sit for, at næsehornsracen 'det nordlige hvide næsehorn' ikke skal forsvinde helt fra jorden. Hun er nemlig et af to næsehorn tilbage af sin race i hele verden.

    Man har de seneste år taget æg ud af hende i et forsøg på at holde arten i live. Men ud fra en etisk risikovurdering har man nu vurderet, at hendes alder og andre faktorer ikke længere gør det muligt at holde hende i avlsprogrammet. Det skriver BBC.

    Det er ellers kun hende og hendes datter, Fatu, der er tilbage. Altså ingen mandlige næsehorn af den race. Den sidste døde i 2018. Men man formåede dog at tage sæd ud inden hans død.

    BioRescue, der også står bag beslutningen om at tage Najin ud af programmet, vil nu placere de befrugtede æg hos hunner af racen 'det sydlige hvide næsehorn'. Forhåbningen er, at man undgår, at Najins race uddør.

    - At sætte et dyr på pension fra et bevaringsprogram på grund af dyrevelfærdshensyn er normalt ikke et spørgsmål, man overvejer særlig længe. Men når hun er 50 procent af bestanden, så overvejer du beslutningen flere gange, siger chefdyrlægerne Frank Göritz og Stephen Ngulu.

  51. Biden er klar til at forsvare Taiwan, hvis Kina angriber

    - Ja, vi har et ansvar for at gøre det.

    Det var beskeden fra Joe Biden, da præsidenten i USA blev spurgt til, hvorvidt USA var klar til at forsvare Taiwan, hvis der skulle komme et angreb fra Kina.

    Alligevel er der dog stadig tvivl om, i hvilken grad USA ville reagere, hvis angrebet skulle ske, skriver BBC. Som det er nu, leverer amerikanerne våben til Taiwan.

    De seneste uger er situationen mellem Kina og Taiwan blevet mere alvorlig, efter Kina fløj krigsfly ind i Taiwans forsvarszone.

Mere fra dr.dk