Nyheder

Overblik

12. aug 2020

Venstre vil tvangsindlægge corona-smittede, som bryder karantæne

Politikerne på Christiansborg mødes i eftermiddag for at blive enige om den næste fase i genåbningen af Danmark. Blandt andet om diskoteker, spillesteder og en række uddannelsessteder skal have lov at åbne.

Venstre vil smide et forslag på forhandlingsbordet om at bruge de regler, der er, til at tvangsindlægge coronasmittede, som ikke overholder deres hjemmekarantæne.

Det foreslår partiets næstformand, Inger Støjberg.

- Vi skal sikre, at mennesker i isolation rent faktisk opholder sig, hvor de angiver, så vi kan få brudt smittekæder.

Inger Støjberg forestiller sig, at politiet kunne fortage stikprøver og køre hjem til folk for at tjekke, om de corona-smittede opholder sig derhjemme.

- Ellers kunne man tvangsindlægge de her mennesker, så vi får dem isoleret og brudt smittekæder, siger hun.

Inger Støjberg mener, at "nogle grupper" ikke har overholdt corona-retningslinjerne om at blive hjemme ved symptomer, når store smittekæder er set i blandt andet Aarhus.

- Der er en ret voldsom smittekæde i for eksempel det somaliske miljø i Aarhus, og man har haft svært ved at få smittekæden brudt i Ringsted. Noget tyder på, at folk opholder sig alle mulige andre steder og dermed udsætter andre for fare. Det gør, at vi kan ende med endnu en nedlukning, og det skal vi for alt i verden ikke ud i, siger hun.

Forslaget om at tvangsindlægge corona-smittede bliver kaldt "temmelig drastisk" af regeringens støtteparti, Enhedslisten.

- Vi oplever, at borgerne har en stor villighed til at overholde de anvisninger, der bliver givet. Det går vi ikke til forhandlingerne med. Det er en væsentlig indskrænkning af de frihedsrettigheder, vi har i Enhedslisten, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at debatten om corona-smitten er skævvredet, når man ser på det lille antal smittede. 'Havde vi talt om 20 indlagte for tre måneder siden, havde vi rystet på hovedet', siger han.

Enhedslistens fokus til dagens forhandlinger er derimod at få gjort mundbind gratis i den offentlige transport.

Prisen hindrer ifølge partiet udsatte borgere i at benytte sig af den.

- Vi står over for en bekymrende stigning både i antallet af smittede, i kontakttallet og i den geografiske spredning, så vi vil sikre, at mundbind bliver gjort gratis i den offentlige transport, men at brugen til gengæld bliver gjort obligatorisk, siger Peder Hvelplund.

Han ønsker ligesom SF's sundhedsordfører, at der også fra regeringens side opfordres til mere hjemmearbejde for at hindre, at for mange mennesker er samlet ad gangen i en tid, hvor smitten stiger.

- Hvis flere arbejder hjemme, er der færre, vi skal transportere i busser og tog, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen til Politiken.

Radikale ønsker at have fjernet reglen om, at turister skal booke mindst seks overnatninger i København.

- Vi forstår stadigvæk ikke logikken af seks-dagesreglen fra et sundhedsfagligt synspunkt. Nu tager turister offentlig transport ind til København, og det kan give endnu mere smitte, partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

Derudover ønsker Radikale, at man ser adskilt på diskoteker og spillesteder. Partiet mener, at man godt kan arrangere mindre arrangementer på forsvarlig vis på spillesteder uden så stor smitterisiko som på et diskotek.

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen mener også, at seksdages-reglen for hotelovernatninger skal afskaffes.

Og så siger han, at debatten om fortsat nedlukning og nye smitteudbrud er skævvredet, når man kaster et blik på hvor få indlagte, der er.

- Jeg vil gerne have en begrundelse for, hvorfor vi har denne her forhandling. Der er 20 indlagte i Danmark. Nu begynder vi at tvivle på at komme videre, fordi der har været nogle specifikke udbrud rundt omkring. Vi skal passe på ikke at skræmme befolkningen.

Konservative har ved forhandlingerne særligt fokus på, hvordan idræts- og kulturlivet kan hjælpes gennem corona-krisen, siger Pape Poulsen.

- Så længe vi som statsmagt sætter begrænsninger op for erhvervslivet, skal der følge hjælpepakker med.

Det kræver partierne

  • Ingen partier har endnu talt om, at nattelivet kan åbne, når sundhedsmyndighederne fraråder det. Med de seneste dages stigende smittetal, ser det ud til, at der er bred enighed om, at diskoteker og spillesteder må vente lidt endnu.

  • Venstre:

  • - Svar på coronaprøver inden for et døgn.

  • - Bruge muligheden for at tvangsindlægge corona-smittede, der bryder karantænen.

  • - Yderligere hjælp til de brancher, der ikke kan åbne alligevel (for eksempel natteliv, turisme)

  • Enhedslisten:

  • - Gratis mundbind i offentlig transport.

  • - Helt styr på om Danmark er gearet til flere samtidige lokale smitteudbrud.

  • SF:

  • - Mulighed for mere hjemmearbejde, så færre tager offentlig transport, hvor smitten kan spredes.

  • Radikale:

  • - Afskaffelse af regel om mindst seks overnatninger for turister i København.

  • - Lav en differentiering mellem natteliv og spillesteder, så der kan afholdes koncerter med restriktioner.

  • Konsevative:

  • - Afskaf seks-dagesregel om overnatninger i København

  • - Flere hjælpepakker. Hvordan kan idræts- og kulturliv hjælpes videre

Nyheder

  1. 25 min. siden

    Dronningen hyldes i musical med nedslag fra hendes liv

    En musical, der får premiere i sommeren 2023 og hedder "Margrethe", skal fortælle historien om dronning Margrethes liv.

    Musicalen kommer til at indeholde nedslag fra hele dronningens liv. Lige fra hun fødes i 1940 til nu - hvor hun kan fejre 50 år på tronen.

    Det skriver teaterselskabet Mikkel Rønnow Musicals i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

    - Dette er historien om et menneske og en dronning, hvor pligten altid vil komme i første række, lyder det i pressemeddelelsen.

    Dronning Margrethe skal spilles af fire forskellige skuespillere i forskellige aldre, og det vides endnu ikke, hvem de er.

  2. 37 min. siden

    Betjente rykkede ud til anmeldelse om livløs mand og blev overfaldet: 'Formentlig noget, der er sket i fuldskab'

    Fire personer bliver søndag stillet for en dommer ved Retten i Glostrup, hvor de sigtes for at have overfaldet to politifolk.

    - Ifølge sigtelsen rykker politiet ud til en anmeldelse om en livløs mand. Da man kommer derud, bliver betjentene overfaldet af manden og tre andre, fortæller anklager David Haahr fra Københavns Vestegns Politi.

    De fire anholdte kommer fra Polen, og der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det var planlagt.

    - Det er formentlig noget, der er sket i fuldskab, siger han.

    Ifølge sigtelsen har gerningsmændene overfaldet politifolkene med blandt andet slag, og det lykkedes dem at fravriste den ene betjent hans peberspray, som de efterfølgende brugte.

    De bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling her til formiddag.

  3. I dag kl. 09:45

    Tusindvis af børn søgte råd om ensomhed og selvskade i 2021

    Hos Børnetelefonen har de frivillige rådgivere haft rekordmange samtaler i 2021.

    Det oplyser Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen, i en pressemeddelelse.

    Rekorden skyldes især, at tjenesten har været i stand til at besvare flere henvendelser. I november blev tjenesten døgnåben, og flere frivillige er kommet til, siden det i dag i højere grad er muligt at rådgive hjemmefra.

    Der ses særligt en stigning i andelen af samtaler om ensomhed og selvskade, viser tallene fra Børns Vilkår.

    I 2020 handlede 20,8 procent af samtalerne om psykisk mistrivsel, hvilket er steget til 22,8 procent i 2021.

    Har du problemer, du gerne vil tale med en voksen om, så kan du ringe på 116 111.

  4. I dag kl. 09:33

    I dag udløber coronapas for mange

    Måske er det en god idé at tjekke coronapasset en ekstra gang, inden du vælter dig i de genåbnede muligheder i dag.

    Samtidig med at kulturlivet åbner, så udløber mange coronapas nemlig.

    Det sker, fordi nye regler, der forkorter passets gyldighed, træder i kraft i dag.

    • Passet er nu kun gyldigt i fem måneder, hvis du er tidligere smittet, eller kun har fået to stik.

    • Et negativt testsvar fra en PCR-test gælder 72 timer fra prøvetagningstidspunktet. For en lyntest er det 48 timer.

    • Hvis man har fået tredje vaccine mod corona, udløber passet ikke, da myndighederne endnu ikke har besluttet, om der skal være en udløbsdato for folk med booster-stikket.

    • Er du under 18 udløber passet ikke, hvis du har fået to stik. Det gør det til gengæld, hvis du fylder 18, og det er fem måneder siden, du fik andet stik.

  5. I dag kl. 09:13

    I dag ophører en række restriktioner: Nu kan vi gå på museer og i biografen igen

    Fra i dag er det igen muligt at vende tilbage til eller starte sit højskoleophold, tage en tur i zoo eller tivoli og på museum.

    Og så kan vi igen - dog med et forsamlingsloft - komme i teatret, biografen og mødes i forsamlingshuse.

    I dag ophører nemlig en række af de restriktioner, der indtil nu har gjort, at ovennævnte steder har skulle holde lukket.

  6. I dag kl. 08:54

    Influenzasæsonen tegner til at blive den mildeste i flere år

    En hård influenzasæson kombineret med corona ville kunne skabe "den perfekte storm" i sundhedsvæsenet.

    Sådan lød advarslen fra sundhedsminister Magnus Heunicke tilbage i september.

    Men det ser ud til, at der ikke er grund til bekymring.

    For influenzaen ligger fortsat på det laveste niveau, man har set i flere år.

    - Normalt begynder influenzaen at sprede sig i samfundet i løbet af december, og så ved årsskiftet begynder det at tage fart. Men stigningen er ikke kommet endnu. Vi ligger stadig meget lavt, siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut (SSI).

    Han peger på, at de fortsatte restriktioner, det øgede fokus på hygiejne og vaccinetilslutningen har haft indflydelse.

    SSI understreger dog, at det er for tidligt helt at afblæse influenzasæsonen, fordi vinteren ikke er forbi.

  7. I dag kl. 08:53

    Djokovic er 'ekstremt skuffet over dommen'

    Djokovic får ikke mulighed for at vinde sin 10. titel ved Australian Open denne gang.

    En lokal domstol har stadfæstet inddragelsen af tennisspillerens australske visum søndag morgen. Den serbiske verdensetter er efterfølgende kommet med en skriftlig udtalelse.

    Det skriver The Guardian og ABC News.

    - Jeg vil nu tage mig noget tid til at slappe af og samle mig, før jeg kommer med yderligere kommentarer. Jeg er meget skuffet over dommen, skriver Djokovic.

    - Jeg respekterer domstolens afgørelse, og jeg vil samarbejde med de relevante autoriteter i forbindelse med min udrejse fra landet.

    Australian Open begynder natten til mandag og varer til og med den 30. januar.

  8. I dag kl. 08:20

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger fronten i Ukraine

    I denne weekend er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Ukraine for at vise sin støtte til landet, der synes tættere på en optrapning af konflikten med Rusland end nogensinde.

    Han skal besøge fronten og repræsentanter fra den ukrainske hær.

    - Det er den mest alvorlige situation i nyere tid. Europa er ikke sikker, hvis Ukraine ikke er sikker. Derfor er jeg taget til Ukraine for at vise min solidaritet og min støtte i den her helt vanvittige situation for dem, hvor der er en reel trussel om krig, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

    Tidligere på weekenden var der amerikanske forlydender om, at russerne pønser på at udføre et såkaldt false flag-angreb, hvor russiske soldater udgiver sig for at være ukrainere og angriber russiske mål.

  9. I dag kl. 07:59

    Novak Djokovic kan ikke deltage i Australian Open

    Novak Djokovic får inddraget sit visum og må rejse hjem, dagen før Australian Open går i gang. (Foto: PAUL CROCK © Ritzau Scanpix)

    Tennisspilleren Novak Djokovic kan ikke deltage i Australian Open, efter at en domstol har stadfæstet inddragelsen af hans australske visum.

    Det skriver Reuters og AP.

    Høringen begyndte sent lørdag aften dansk tid.

    Den enstemmige afgørelse betyder, at Djokovic mister sit visum og skal forlade Australien. En udvisning inkluderer som regel også en karantæne på tre år for indrejse til landet.

    Serberens visum blev oprindeligt annulleret den 6. januar ved ankomsten til Melbourne. Grænsekontrollen vurderede, at verdensetteren ikke havde styr på det nødvendige papirarbejde for at få lov til at rejse ind uden at være vaccineret.

  10. I dag kl. 07:49

    Dagens vejr: Aftenen bringer vindstød af stormstyrke, men dagen bliver mere mild

    Drømmer man om en søndagsspadseretur med mulighed for at lufte sine nye solbriller i den lavthængende sol, så skal man tøve en kende.

    Dagen starter nemlig skyet med regn af og til, men når vi kommer til eftermiddagen, så klarer det op mod nordvest.

    Temperaturerne ligger mellem tre og syv grader. Vinden er de fleste steder ikke noget at berette om, men når vi når aftenen, tiltager vinden og sætter virkelighed bag ordene, som Erik Bertelsen skrev: Blæsten går frisk over Limfjordens vande.

    Den kommer til at sætte liv i både natur og mennesker med frisk vind til kuling fra vest og nordvest, stedvis med vindstød af stormstyrke.

    Den kraftige blæst varer ved hele natten og aftager først i løbet af mandag.

  11. I dag kl. 07:26

    Tidligere senator er anholdt for drabet på Haitis præsident

    Efter seks måneder på flugt er en tidligere senator i Haiti blevet anholdt i forbindelse med drabet på landets præsident.

    Det oplyser jamaicansk politi lørdag lokal tid, skriver Reuters.

    Ekssenatoren, der blev anholdt på Jamaica, har været eftersøgt siden drabet på præsident Jovenel Moïse den 7. juli sidste år.

    Anholdelsen skete i samarbejde med internationalt politi og efter efterforskning på tværs af landegrænser.

    Moïse, der var en upopulær præsident i Haiti, blev dræbt, og hans kone blev alvorligt såret, da en gruppe på omkring mænd bragede ind i præsidentboligen og skød dem.

    Mere end 40 mennesker, herunder flere colombianere og nogle amerikanere af haitisk oprindelse er blevet anholdt i forbindelse med attentatet, skriver Ritzau.

    Drabet på præsidenten forværrede en i forvejen anspændt politisk situation i Haiti.

  12. I dag kl. 07:00

    Løkke lancerer sit parti med ny hjemmeside

    Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har nu fået sig en hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse om partiets grundtanker og se medlemmerne af partiets storkredse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, er gået i luften med en hjemmeside.

    Af den fremgår det blandt andet, hvilke medlemmer de forskellige storkredse rundt om i landet har. Blandt dem er der ikke umiddelbart nogen kendte navne eller prominente politikere.

    Det var i forvejen kendt, at Jakob Engel-Schmidt er sekretariatschef og Jeppe Søe kommunikationschef i partiet.

    I en video fremgår det, at filmproducer Peter Aalbæk Jensen støtter partiet, hvor han blandt andet roser partiets vision om at "søge mod midten" og bryde med blokpolitikken.

    Den tidligere Venstre-statsminister annoncerede partiets navn grundlovsdag sidste år.

    Grundlovsdag i år vil Moderaterne holde stiftende landsmøde i Vejle og præsentere værdiprogram og kandidaterne til det næste folketingsvalg.

  13. I dag kl. 08:18

    Museer frygter, at gæsterne udebliver efter genåbning i dag

    Nationalmuseets særudstilling 'Togtet' om vikinger er noget af det, man kan tage ind og se igen fra søndag. (Arkivfoto) (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    I dag kan museerne igen invitere gæster indenfor til at se på kunst eller gå på opdagelse i historien.

    Men flere steder frygter direktørerne, at gæsterne udebliver.

    Kravet om coronapas og mundbind kan nemlig være en stopklods for nogle, mener vicedirektør på Nationalmuseet, Anni Mogensen.

    - Vi har set ved nogle af de andre genåbninger, at der går lidt tid, før man finder vej ind til os. Så der er selvfølgelig en bekymring for, hvor hurtigt det går, siger hun.

    Museerne har været lukkede siden 19. december på grund af høje smittetal, og Poul-Erik Tøjner, der er museumsdirektør på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, er sikker på, at antallet af gæster ikke bliver på vanligt niveau lige med det samme.

    Museumsdirektør på Louisiana Poul Erik Tøjner. (Arkivfoto) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    - Det er klart, at der kommer jo ikke nok (gæster, red.), men sådan er det, og sådan har det også været de andre gange. Det er en tilvænningssag. Og så har jeg det lidt ligesom musikere - vi spiller for dem, der kommer, siger han.

    Det går hårdt ud over økonomien, hvis gæsterne udebliver - en væsentlig del af museets indtægter kommer fra entrebilletter, oplyser Anni Mogensen.

    - Det hul skal vi have dækket, hvis ikke gæsterne strømmer tilbage, siger hun.

    Hos Statens Museum for Kunst er direktør Mikkel Bogh ikke lige så bekymret for, at danskerne bliver væk fra museerne efter genåbningen i dag.

    Han frygter dog, at de udenlandske turister igen i år udebliver i stor stil, og de er særdeles vigtige for museets økonomi.

    - Internationale turister betaler fuld billetpris - næsten uden undtagelse ved kasse ét. Og i det hele taget køber de meget i museet - altså i butikken og bruger vores café og restaurant, siger han.

    Hos Nordjyske Museer, som råder over flere forskellige museer i Nordjylland, åbner en af afdelingerne i morgen - det gælder Aalborg Historiske Museum - mens Vikingemuseet Fyrkat åbner tirsdag.

    Flere af de mindre steder hos Nordjyske museer er nemlig ubemandede, og derfor kan de ikke åbne i denne omgang, når der ikke er personale til at tjekke hverken coronapas eller mundbind.

    Museumsdirektør Lars Christian Nørbach forventer, at der går lang tid, før antallet af gæster er tilbage på niveauet før corona.

    - Jeg tror først rigtigt, vi er tilbage igen i 2023, siger han.

    Den forudsigelse skyldes blandt andet, at de udenlandske turister stadig udebliver i stor stil på grund af rejserestriktioner. Samtidig holder særligt også kravet om mundbind mange danske gæster væk, mener Lars Christian Nørbach.

    Vi havde helt klart ønsket os at være åbent helt uden restriktioner, fordi det er bare en bedre oplevelse for alle
    Jacob Hoeck, presse- og kommunikationschef, Københavns Zoo

    - Da der kom et mundbindskrav igen i december, kunne vi se: Vupti! Så forsvandt mange publikummer.

    Det har fået museet til at tænke i alternativer og udvide med flere byvandringer og rundvisninger udenfor museet - i eksempelvis udgravninger. Det foregår udendørs og i mindre grupper, og det er populært.

    - Det er et koncept, der passer til en coronavirkelighed, og vi kan se, at det giver pote, siger Lars Christian Nørbach.

    Museerne er bare nogle ud af mange kulturinstitutioner, som åbner i dag. Også zoologiske haver kan lukke gæster ind igen, men her har man fordel af, at meget af aktiviteten foregår udendørs.

    Og blandt andet derfor er presse- og kommunikationschef Jacob Hoeck i Københavns Zoo ikke så nervøs for, om der dukker tilstrækkeligt med mennesker op, når den zoologiske have åbner i dag.

    - Vi er optimistiske i forhold til at få gæster, siger han.

    Københavns Zoo er klar til at modtage gæster igen søndag. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I Zoo behøver gæsterne ikke have mundbind på, når de går rundt i anlægget udenfor - modsat på et indendørs museum, hvor det skal være på ansigtet hele tiden, og det er en klar fordel, mener Jacob Hoeck.

    - Vi havde helt klart ønsket os at være åbent helt uden restriktioner, fordi det er bare en bedre oplevelse for alle. Når det er sagt, så forstår vi jo godt, at vi stadig skal passe på hinanden, siger han.

    Bliver der økonomiske udfordringer hos kulturtilbuddene, hvis gæsterne udebliver, skulle der være hjælp at hente.

    Folketinget besluttede tidligere på ugen, at blandt andet teatre, biografer og museer fortsat kan søge om kompensation, selvom de åbner søndag.

    Også spillesteder, højskoler og Folkeuniversitetet har lov til at åbne i dag. Få det fulde overblik her.

  14. 30 min. siden

    Alt tyder på en ualmindeligt mild influenzasæson

    Der har i år været rekordhøj vaccinetilslutning blandt de ældre og plejehjemsbeboere. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Januar måned byder ofte på en stigning i antallet af influenzatilfælde.

    Og netop i år har sæsonen været særligt frygtet, fordi den stort set var fraværende sidste år på grund af de mange coronarestriktioner.

    Men det ser ud til, at der ikke er grund til bekymring.

    For influenzaen ligger fortsat på det laveste niveau, man har set i flere år, fortæller Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut og leder af deres influenzateam.

    - Normalt begynder influenzaen at sprede sig i samfundet i løbet af december, og så ved årsskiftet begynder det at tage fart. Men stigningen er ikke kommet endnu. Vi ligger stadig meget lavt.

    De nyeste tal for den indeværende sæson viser, at der ud af 80.061 testede personer er 346 personer, der er bekræftet smittet med influenza.

    Indlæggelsestallet ligger på 82, og 6 er døde.

    - Smitten ligger langt under, hvad vi normalt ser. Bortset fra sidste år, hvor der slet ikke kom noget influenza.

    Og det er ikke fordi, der ikke bliver testet. For testaktiviteten har været fire-fem gange højere end normalt, fortæller han.

    - Det gør, at positivprocenten er enormt lav. Faktisk lige så lav, som hvis vi var uden for sæsonen. Så det vidner om, at der er meget lidt influenzavirus i omløb.

    Der er flere ting, der har haft betydning for den lave smitte.

    Blandt andet de fortsatte restriktioner og det større fokus på hygiejne. Og så er der vaccinetilslutningen.

    Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at mindst 75 procent af alle på 65 år og derover bliver influenzavaccineret. Sundhedsstyrelsens eget mål har i år været 95 procent, på grund af risikoen for sammenfald med coronaindlæggelser.

    I mange år har tilslutningen ligget på omkring 50 procent, men er nu oppe over de 75 procent.

    - Vaccinationstilslutningen har i år været rekordhøj især blandt ældre og plejehjemsbeboere, og så har vi også fået en del af de yngre, børnene og sundhedspersonalet med. Det vil helt sikkert have haft en effekt, fortæller Lasse Vestergaard.

    På apoteket i Nærum har de derfor haft travlt, da de er et af de mange steder, hvor man kan blive influenzavaccineret.

    - Vi har vaccineret omkring dobbelt så mange, som vi plejer, fortæller souschef Pernille Frank.

    Derfor har de fået sat en ekstra station op til at give vacciner og arbejdet ekstra hurtigt.

    - Normalt er der tryk på i den første uge, når sæsonen starter, og derefter falder det. I år har vi nærmest oplevet et konstant tryk i to måneder, hvor der har været kø gennem det meste af dagen for at få en vaccine.

    Men vi skal stadig være forsigtige. Vi kan endnu ikke afblæse influenzaen for i år.
    Lasse Vestergaard, Afdelingslæge Statens Serum Institut

    - Vi har både set dem, vi plejer, fra risikogruppen, men også flere af de yngre og folk, som i år har ønsket at beskytte sig mod influenza.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) advarede i september mod risikoen for en hård influenzasæson.

    Han udtalte, at det kunne gå hen og blive den perfekte storm, hvor coronavirus og andre luftvejsinfektioner sammen kunne presse sundhedsvæsenet yderligere.

    Derfor købte de danske myndigheder en million flere vacciner end sidste sæson og tilbød for første gang børn i alderen to til seks år en vaccine.

    Spørgsmålet er nu, om det sammenfald stadig kan nå at komme.

    Men det ser ikke ud til, at influenza kommer til at give nogen væsentlig belastning af sundhedsvæsnet, fortæller afdelingslæge hos Statens Serum Institut, Lasse Vestergaard.

    - Omikron er jo i fuld gang nu, og vi forudser, at den måske topper i løbet af januar. Og som det ser ud lige nu, så forventer vi ikke en stor top af influenza. Måske stiger det lidt senere i februar eller marts, men vi får nok ikke den belastning, som nogen har frygtet.

    - Men vi skal stadig være forsigtige. Vi kan endnu ikke afblæse influenzaen for i år.

    Opdateret kl.10:16 med de nyeste tal fra SSI for influenzasmitte i Danmark.

  15. I dag kl. 06:50

    Kunstner tog pengene og løb - i dag er sidste frist for at betale en halv million tilbage

    Siden september er historien om kunstværket 'Take the Money and Run' gået verden rundt og lige fra det tyske magasin Spiegel til den arabiske tv-kanal Al-Jazeera har fortalt historien om de forsvundne penge. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I dag er sidste deadline for kunstneren Jens Haaning for at betale den halve million kroner tilbage, som han i efteråret enten stjal eller lånte – alt efter hvem du spørger - fra kunstmuseet Kunsten i Aalborg tilbage i efteråret.

    Museet havde helt præcist lånt 532.549 kroner, som skulle have været en del af et kunstværk, der bestod af to glasrammer fulde af penge.

    Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen.
    Jens Haaning, kunstner

    Da DR tidligere på ugen fangede Jens Haaning, var pengene endnu ikke blevet leveret tilbage.

    Og ifølge kunstneren er der ingen grund til, at museet står tidligt op for at tjekke deres netbank, når fristen for at levere pengene tilbage udløber til midnat, og søndag bliver til mandag.

    - Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen, siger Jens Haaning.

    Det var først, da personalet på kunstmuseet Aalborg i september åbnede pakkerne med, hvad de troede var de lovede glasrammer fulde af penge, at de opdagede, at den halve million kroner var pist væk.

    Det eneste, der var i pakkerne, var to tomme billedrammer, som altså udgør det nye kunstværk ’Take the Money and Run’. Værket var ifølge Jens Haaning en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød.

    Kunstmuseets oprindelige aftale med Jens Haaning var, at de skulle udstille to værker, som han tidligere havde lavet. Værkerne består af to billedrammer fulde af pengesedler. Det ene værk indeholder en gennemsnitlig dansk årsløn, mens det andet indeholder en gennemsnitlig østrigsk årsløn.

    • Den ene billedramme skulle indeholde eurosedler, der svarede til en østrigsk gennemsnitsindkomst. Den anden skulle vise en dansk indkomst med danske pengesedler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Umiddelbart inden udstillingen 'Work it Out' skulle åbne, modtog Kunstens ansatte en mail, hvor Jens Haaning fortalte, at han i stedet for de aftalte kunstværker havde lavet værket 'Take the Money and Run". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • I kontrakten mellem museet og kunstneren står, at pengene skal leveres tilbage, når udstillingen slutter den 16. januar, skriver Kunsten på deres hjemmeside. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Kunsten er Jens Haanings kunstværk ikke et mediestunt. Det er endnu for tidligt at sige, om omtalen har resulteret i flere gæster, lyder det fra museet. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Men da værkerne var flere år gamle, skulle lønningerne opdateres til 2021-niveau, og derfor lånte Kunsten helt præcist 532.549 kroner til Jens Haaning.

    Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket.
    Jens Haaning, kunstner

    Men ifølge ham ville det koste 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere værkerne. Så i stedet for at genetablere de gamle værker, fik han i stedet ideen til det nye, forklarede Jens Haaning, da han gæstede P1 Morgen to dage efter, kunstmuseet havde åbnet pakkerne med de to tomme glasrammer.

    - Og jeg opfordrer andre mennesker, som har lige så kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring.

    Selv mente han ikke, at der var tale om tyveri.

    - Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, sagde han i P1 Morgen.

    -Værket er, at jeg har taget deres penge.

    Direktøren for Kunsten i Aalborg, Lasse Andersson, vil ikke udtale sig før mandag.

    Men i samme P1-udsendelse fra september erkendte direktøren, at Jens Haaning havde skabt et interessant kunstværk til deres udstilling ’Work it Out’, som skulle sætte fokus på fremtidens arbejdsliv.

    - Jeg vil give Jens helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, sagde Lasse Andersson.

    Direktøren mente ikke, at kunstneren kunne få lov at beholde pengene, selvom han havde skabt et spændende bidrag til museets udstilling. Desuden afviste han, at Kunsten ikke skulle have tilbudt Jens Haaning en fair betaling.

    - Jens får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, sagde han i P1 Morgen i september.

    Her kan du høre P1 Morgens udsendelse fra september med Jens Haaning og Lasse Andersson.

    Historien om museet, kunstneren og de forsvundne penge er siden september endt med at gå verden rundt.

    CNN, Washington Post, The Guardian, BBC og den arabiske tv-station Al-Jazeera har alle fortalt historien om ’Take the Money and Run’.

    Det seneste var, at jeg var ved at købe ind i Kvickly, og så ringede New York Times.
    Lasse Andersson, direktør Kunsten

    - Måske kan man kalde det en global mediestorm i kunstverdenen. Det seneste var, at jeg var ved at købe ind i Kvickly, og så ringede New York Times. Det har jeg aldrig prøvet før, fortalte Lasse Andersson efter ugen, hvor historien ramte medier i hele verden.

    Til spørgsmålet om hvorvidt han var tilfreds med kunstværket, svarede direktøren:

    - Jeg blev spurgt, om jeg ville være det foruden. Jeg svarede, at hvis det her bliver en sag, som handler om mere end bare nogle penge, som ikke er der, men at vi faktisk diskuterer, hvad kunst betyder for os, at folk kommer på kunstmuseer, og at det kommer samtidskunsten til gode – så er jeg da glad for det, vi har fået leveret.

    I morgen vil Kunsten udtale sig, og tidligere har Lasse Andersson fortalt, at man ikke vil udelukke at gå rettens vej, hvis pengene ikke bliver leveret tilbage.

    I en sms til DR skrev Jens Haaning tidligere på ugen:

    - Jeg har lavet et værk til en udstilling i Aalborg, som går ud på, at jeg har taget deres penge. Og ja, så sidder der en direktør, som ikke forstår hvad kunst er/kan være, og det har jeg egentlig ikke nogen kommentar til.

  16. I dag kl. 06:46

    Tsunami fra vulkanudbrud i Tonga truer flere lande

    Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen. Som her i byen Muroto, hvor det indtil videre har sat byens både på prøve. (Foto: Kyodo © Ritzau Scanpix)

    En tsunami fra vulkanudbruddet i Tonga er nået til den nordlige spids af New Zealand og den sydvestlige del af Japan, hvor flere både indtil videre er blevet ødelagt.

    De newzealandske myndigheder opfordrer folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, skriver Ritzau.

    I Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami, skriver Reuters.

    Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen.

    Det undersøiske vulkanudbrud udløste tsunamier i Tonga, der ud over New Zealand har ført til tsunamiadvarsler i en række lande.

    Udbruddet har afskåret Tonga fra omverdenen, idet at al kommunikationen er blevet afbrudt.

    Se videoen af udbruddet set fra rummet, her:

  17. I dag kl. 06:27

    Fire personer frigivet efter ti timers gidseltagning i synagoge i USA

    Fire mennesker, der blev holdt som gidsler i en synagoge i Colleyville i den amerikanske delstat Texas, er blevet løsladt lørdag aften lokal tid.

    Det oplyser delstatens guvernør, Greg Abbott, på Twitter.

    De fire gidsler var fanget i mere end ti timer. Alle er sluppet fra gidselsituationen i live og er nu i sikkerhed.

    Myndigheder forhandlede gennem mange timer med manden, som de mente stod bag gidseltagningen. Ifølge en politichef er den mistænkte afgået ved døden, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Der står ikke klart, hvordan manden døde.

    Gidseltagningen startede under en gudstjeneste, som blev livestreamet. En af gidslerne menes at være synagogens rabbiner.

    Det var forbundspolitiet FBI, der var til stede og forhandlede med manden, og det er uvist, om gidseltageren var bevæbnet.

    (Foto: (Screendump))
  18. I går kl. 23:45

    Globalt vaccineprogram har leveret en milliard coronadoser

    En milliard corona-vaccinedoser.

    Så mange er nu blevet leveret via det internationale vaccinesamarbejde COVAX, der skal sikre vacciner til verdens lav- og mellemindkomstlande.

    Det oplyser organisationen Gavi, som er ansvarlig for vaccinationsprogrammet sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Koalitionen for innovationer inden for beredskab mod epidemier (CEPI).

    Selvom milepælen på en milliard vaccinedoser er nået, er der stadig stor ulighed i adgangen til coronavaccinerne på verdensplan, skriver Reuters.

    De seneste data fra WHO viser således, at 67 procent af befolkningen i de rigere lande er blevet fuldt vaccineret, mens kun fem procent af befolkningen i de fattigere lande er fuldt vaccineret.

    Over 40 procent af verdens befolkning har endnu ikke modtaget den første dosis, skriver Reuters.

  19. I går kl. 22:58

    Spanien slår Sverige, mens Rusland laver stor overraskelse mod Norge ved EM i håndbold

    Det er ikke kun i Danmarks gruppe ved EM i håndbold, der har været gang i håndbolden lørdag aften.

    I EM's gruppe E mødtes de to håndboldstormagter Spanien og Sverige, og her blev det førstnævnte, det trak det længste strå, da de vandt med 32-28. Dermed topper Spanien pulje E med fire point, mens Sverige ligger nummer to.

    Andetsteds slog Kroatien Serbien med 23-20, mens Norge på overraskende vis tabte med 22-23 til Rusland i pulje F. Dermed er det Rusland, der indtager puljens førsteplads med fire point forud for sidste spillerunde af gruppespillet.

  20. I går kl. 22:36

    Specialstyrker er til stede ved gidseltagning i synagoge i Texas

    Myndigheder forhandler med en mand, som angiveligt har taget mennesker som gidsler i en synagoge i Colleyville, Texas, under en gudstjeneste.

    Det rapporterer det lokale medie Fort Worth Star-Telegram lørdag aften dansk tid.

    Ifølge CNN er forbundspolitiet FBI til stede og forhandler med manden. CNN citerer en kilde i politiet for at oplyse, at mindst fire personer bliver holdt som gidsler. En rabbiner menes at være blandt de tilbageholdne.

    Politiet i Colleyville har oplyst på Twitter, at specialstyrker er til stede ved synagogen. Borgere i området er blevet evakueret, forlyder det.

    Der er ingen meldinger om tilskadekomne ifølge avisen Dallas Morning News.

  21. I går kl. 22:03

    Storspillende Danmark besejrer Slovenien og er videre fra gruppen

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    På forhånd var der lagt op til en lille gruppefinale ved EM mellem Danmark og Slovenien.

    Danskerne kunne med en sejr sikre førstepladsen i puljen og de maksimale to point med i bagagen til mellemrunden. Men Slovenien viste sig lige så stærke, som den danske trup på forhånd frygtede.

    Efter en lige indledning, hvor Danmark ikke rigtigt kunne trække fra slovenerne, lykkedes det at gå til pause foran med 16-14.

    I løbet af anden halvleg viste Danmark en god bredde, hvor blandt andre Niclas Kirkeløkke og Hans Lindberg var tilbage i den rødhvide trøje.

    Målvogter Niklas Landin spillede sig op i løbet af de sidste 30 minutter, hvor Danmark hurtigt fik øget føringen og holdt kadencen. Hullet blev større og større i anden halvleg, hvor særligt Mathias Gidsel brillerede. Han stor for syv scoringer, mens Mikkel Hansen igen blev topscorer med otte.

    Danmarks sejr på 34-23 giver en plads i mellemrunden og sikrer ligeledes førstepladsen i puljen.

    På mandag gælder det Nordmakedonien i den sidste gruppekamp for Danmark klokken 20:30.

  22. I går kl. 21:15

    Ukraine mistænker hviderussisk gruppe for stort cyberangreb

    Det omfattende cyberangreb, der ramte flere statslige hjemmesider i Ukraine i går, var orkestreret af en hackergruppe med forbindelse til Hvideruslands efterretningstjeneste.

    Det er Ukraines vurdering ifølge Serhij Demedjuk, afdelingschef ved landets nationale sikkerheds- og forsvarsråd.

    Det skriver Ritzau.

    Ifølge Demedjuk er der tale om gruppen UNC1151. Han mener, at angrebet var et dække for mere destruktive handlinger bag ved scenerne.

    Cyberangrebet ramte den ukrainske regerings hjemmesider med malware. Det er skadelig software. På hjemmesiderne dukkede advarslen "vær bange og forvent det værste" op.

  23. I går kl. 20:50

    Tørt brænde er blevet en mangelvare: Jeg har aldrig set noget lignende

    Der findes omkring 700.000 brændeovne eller pejseindsatser i Danmark, men brændet er blevet markant dyrere denne vinter. (Arkivfoto). (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Priserne på fjernvarme, olie og strøm stiger, men danskere med brændeovn eller pejs kan godt droppe tanken om at spare på varmeregningen ved at fyre lidt ekstra op.

    I hvert fald hvis de skal ud og købe brænde eller træbriketter.

    Denne vinter oplever butikker og leverandører nemlig en stor mangel på brænde. Det ses blandt andet i flere byggemarkeder, hvor kunderne risikerer at gå forgæves.

    - Der er mange af vores butikker, hvor vi desværre må melde udsolgt, fordi vi ikke er i stand til at skaffe de mængder, der bliver efterspurgt, fortæller Peter Nyboe, salgs- og indkøbschef i Jem og Fix.

    Problemet skyldes, at leverandørerne har svært ved at skaffe træ fra udlandet.

    - Det er næsten umuligt at opdrive, fortæller Jørgen Davidsen, direktør i BMB Import, der leverer til blandt andet Stark-byggemarkederne og Shell-tankstationerne.

    Når folk arbejder hjemme, så er der også større forbrug, end hvis du er væk på arbejde i 8-9 timer om dagen. Så tænder du først op, når du kommer hjem.
    Henrik Skov, medejer, H.C. Skov.

    En af årsagerne til brændemanglen er, at energipriserne også er steget i resten af verden.

    - Efterspørgslen er steget i hele Europa. Når der er uro i markedet, når både olie, gas og strøm stiger i pris, ikke bare i Danmark, men også i hele Østeuropa, Tyskland, Italien og Belgien, så bliver der massivt tryk på dem, der producerer brænde og briketter, siger han.

    Det får blandt andet østeuropæiske lande, som vi normalt importerer brænde fra, til at forbruge deres eget brænde.

    - Hvis folk lige pludseligt skal til at give meget mere for olie og gas, så kan producenterne lige pludseligt godt afsætte deres brænde lokalt, og så gider de ikke at eksportere det.

    Det kan også have påvirket efterspørgslen, at folk i mange lande denne vinter har været coronahjemsendt fra deres arbejde, fortæller Henrik Skov, medejer af brændefirmaet H.C. Skov.

    - Når folk arbejder hjemme, så er der også større forbrug, end hvis du er væk på arbejde i 8-9 timer om dagen. Så tænder du først op, når du kommer hjem, siger han.

    Det har skabt flaskehals-problemer over hele Europa, fortæller han.

    Udsalgspriser, der er oppe på det niveau, vi har nu, er helt tosset.
    Jørgen Davidsen, direktør, BMB Import

    - Der er jo kun en vis mængde, der bliver produceret. Hvis det skal være ordenligt tørt, så kan du ikke fremskynde processen. Det tager den tid, det tager.

    Leveringsproblemerne kombineret med stigende fragtpriser har fået priserne til at stige.

    - Jeg har arbejdet med det her i 25 år, og jeg har aldrig oplevet sådan nogle stigninger, fortæller Jørgen Davidsen fra BMB Import.

    - Et tårn med brænde, der før kunne leveres til privatkunder til 2.200 kroner er nu oppe i 3.800 kroner, og det er sket siden august måned, siger han.

    - Udsalgspriser, der er oppe på det niveau, vi har nu, er helt tosset.

    Ifølge en opgørelse fra 2019 er der brændeovn eller pejseindsats i omkring 20 procent af alle danske boliger. Da røg fra ovnene er en stor kilde til partikelforurening, trådte der sidste år en ny lov i kraft, der kræver, at gamle brændeovne fra før 2003 skal skrottes eller udskiftes, når man køber en ny bolig.

    Ifølge Jørgen Davidsen fra BMB Import er det da også mere klimavenligt enten at sanke sit brænde selv eller købe brænde fra danske skove. Derfor er det heller ikke en mulighed for firmaet at importere billigere brænde fra mere fjerntliggende lande.

    - Skal man længere og længere væk for at få brænde, så er det også et klimaspørgsmål. Hvor langt skal vi fragte noget, der bare skal brændes af? siger han.

  24. I går kl. 20:40

    Vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand kan være på vej

    I morgen kan vi forvente kraftigt blæsevejr og nogle steder også forhøjet vandstand.

    Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    I løbet af i morgen aften vil der således komme kraftige vindstød, som nogle steder når stormstyrke. Den kraftige blæst varer ved hele natten og aftager først i løbet af mandag.

    Blæsevejret sender en masse vand ind i Skagerrak og videre ned i Kattegat, hvor det her kan give anledning til forhøjet vandstand mandag morgen og formiddag.

    Det er især områderne omkring Nordfyn, Storebælt, den nordlige del af Sjælland samt den nordlige del af Øresund, som kan blive berørte af forhøjet vandstand.

  25. I går kl. 20:21

    For første gang nogensinde skal en dansk dartspiller med på Pro Touren

    For første gang nogensinde får vi en dansk dartspiller at se på den største internationale dartscene.

    Den danske dartspiller, Vladimir Andersen, har nemlig lørdag aften vundet et tour-kort, der giver adgang til den bedste internationale turneringsserie, Pro Touren. Det skriver mediet dartnyheder.dk.

    Lige nu spiller danskeren finalerunden af PDC's Q-school, men selvom turneringen ikke er færdigspillet, er den danske dartspiller allerede sikret en plads blandt de 11 bedste i finalerunden. Det er nok til at sikre ham kvalifikation til Pro Touren.

    Ved indledningen af turneringen leverede Vladimir Andersen det højeste dokumenterede gennemsnit nogensinde i dansk darthistorie.

    I 2022 bliver der afholdt 28 turneringer på Pro Touren, som Vladimir Andersen altså nu har vundet adgang til at deltage i. Desuden giver det også mulighed for at kvalificere sig til en række andre store turneringer.

  26. I går kl. 20:00

    Prins Andrews advokater vil afhøre psykolog om mulige "falske minder"

    Kvinden, Virginia Giuffre, som anklager den britiske prins Andrew for misbrug og overgreb, kan have "falske minder".

    Det er i hvert fald vurderingen fra prins Andrews advokater, der derfor vil bede Giuffres psykolog, Judith Lightfoot, om at give sin vurdering i overgrebssagen.

    Det viser retsdokumenter, som de britiske medier BBC og The Guardian refererer fra.

    Advokaterne vil også bede Giuffres mand, der ligesom Lightfoot opholder sig i Australien, udtale sig i sagen. Det skriver Ritzau.

    Det vil dog kræve grønt lys fra både en dommer i USA, hvor sagen vil køre, og af australske myndigheder, før det kan blive en realitet.

  27. I går kl. 19:34

    Med sejr til Montenegro kan Danmark allerede i aften spille sig videre

    (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Ved EM indledte det danske landshold i torsdags gruppe A med en sejr over Montenegro.

    Mikkel Hansen og co. spiller igen i aften, hvor det gælder Slovenien, og med en sejr kan Danmark allerede være sikre på videre avancement.

    Det står klart efter puljens tidlige kamp, hvor Montenegro slog Nordmakedonien med 28-24.

    Efter en målrig første halvleg gik Montenegro til pause med en føring på 17-16, men i de sidste 30 minutter faldt scoringsprocenterne hos begge mandskaber. De fastholdt dog føringen, og sejren kom aldrig for alvor i fare.

    Med sejren har montenigrinerne nu ligesom Danmark og Slovenien to point, hvilket sikrer Danmark en plads i mellemrunden, hvis de rødhvide drenge vinder i aften.

    Du kan følge kampen på skrift, høre den i LIGA på P3 eller se den på TV 2 med kampstart klokken 20.30.

  28. I går kl. 19:10

    Nordkorea bekræfter missiltest fra jernbane

    Her affyres et missil fra en jernbane i den nordlige del af Pyongyang-provinsen i Nordkorea. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Det var et missil, Nordkorea affyrede i går, oplyser landets statslige nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters.

    Meldingen kommer, efter både Sydkoreas militær og kystvagten i Japan i går rapporterede om, at Nordkorea havde affyret et uidentificeret projektil.

    KCNA oplyser, at øvelsen - hvor et missil blev skudt op fra en jernbane - blev afholdt i den nordlige del af Pyongyang-provinsen.

    Siden nytårsdag har Nordkorea affyret tre ballistiske missiler. De to foregående opsendelser har været det, som statsmedierne betegner som "hypersoniske missiler".

    En FN-resolution forbyder Nordkorea at foretage prøveaffyringer af ballistiske missiler samt at foretage test af atomvåben.

  29. I går kl. 18:10

    Vulkanudbrud udløser tsunamivarsel for hele USA's vestkyst

    USA's nationale vejrtjeneste har i dag udsendt varsel om tsunami for hele USA's vestkyst. Årsagen er et stort vulkanudbrud nær østaten Tonga i Polynesien, skriver flere internationaler medier.

    Tsunamibølger har allerede ført til mindre oversvømmelser på Hawaii, som er en stat i USA, og landets vejrtjeneste har altså nu sendt et tsunami-varsel for hele USA's vestkyst fra Californien til Alaska.

    - Flyt jer fra strande og væk fra havne og marinaer i disse områder, lyder rådet ifølge Ritzau.

    Der er også udsendt tsunamivarsler for Tongaøerne, dele af Japan, den nordlige del af New Zealand og British Columbia i Canada, skriver CNN.

  30. I går kl. 17:38

    225 har mistet livet under voldelige sammenstød i Kasakhstan

    225 personer er døde i forbindelse med optøjer i Kasakhstan over de seneste to uger.

    Det oplyser Serik Sjalabajev, chef for retsforfølgelse ved anklagerkontoret, ved en orientering i dag ifølge Ritzau.

    For en uge siden blev dødstallet opgjort til 164 mennesker.

    Af de 225 døde er de fleste demonstranter, som har protesteret mod regeringen. Af de 225 er 19 fra politiet eller sikkerhedsstyrker.

    De øvrige døde er civile og "væbnede banditter", oplyser Sjalabajev. Han giver ikke et præcist tal for fordelingen.

    De voldelige protester begyndte i det olieproducerende centralasiatiske land tidligt på måneden, da priserne på brændstof tog et stort hop.

  31. I går kl. 16:57

    Fyns Politi efterlyser blå bil i Bellinge

    Omkring klokken 13.45 her til eftermiddag måtte en bilist undvige en spritbilist i et kryds i Bellinge i den sydvestlige del af Odense.

    Det skriver Fyns Politi på Twitter.

    Politiet efterlyser i den forbindelse bilisten, der var ved at blive påkørt.

    Vedkommende kørte i en mindre blå bil og måtte undvige en hvid Ford Transit i krydset mellem Bellingevej og Assensvej, lyder det.

  32. I går kl. 16:50

    Løkkes nye parti vil indføre 'værdighedsydelse til skæve eksistenser'

    Tidligere statsminister og nu løsgænger i Folketinget, Lars Løkke Rasmussen, vil give en lille gruppe kontanthjælpmodtagere mulighed for at slippe for alle kravene fra systemet og i stedet for modtage en lavere offentlig ydelse. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Selvom partiet ikke er officielt stiftet endnu, og der stadig mangler kandidater, så er tidligere statsminister og nuværende løsgænger i Folketinget, Lars Løkke Rasmussen, nu endelig begyndt at løfte sløret for de politiske idéer, der skal udgøre et kommende partiprogram i hans nye parti Moderaterne.

    En af idéerne, forklarede han lørdag til P1 Morgen, er et forslag om at indføre en såkaldt værdighedsydelse til den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i mere end syv år uden pause. Dem, der ikke lykkes med at komme ud på arbejdsmarkedet, og som ikke responderer på de metoder, vi som samfund bruger, for at aktivere dem.

    - Vores beskæftigelsespolitik og vores forsørgelsespolitik hviler på et noget for noget- princip. Man skal yde før man kan nyde. Det er jeg varm tilhænger af, og det virker, siger Løkke og tilføjer, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere på den måde kommer ud og får et arbejde.

    - Men det, man bare kan konstatere, er, at uanset alle gode intentioner, så er der en lille gruppe, for hvem denne her opskrift ikke virker, konstaterer han.

    Men det man bare kan konstatere er, at uanset alle gode intentioner, så er der en lille gruppe, for hvem denne her opskrift ikke virker
    Lars Løkke Rasmussen, løsgænger i Folketinget og formand for Moderaterne

    Den lille gruppe beskriver han som "skæve eksistenser, der ikke lige passer ind," men som ikke er syge i den forstand, at de har en diagnose og kan få tildelt førtidspension.

    Ifølge Løkke har cirka 10-15.000 danskere været på kontanthjælp i mere end syv år, og ud af dem har cirka 7.000 ikke haft et arbejde i mere end ti år.

    Det er ofte mennesker, der er presset ud på kanten, forklarer den tidligere Venstre-formand, og han mener derfor, at man bør droppe at "fedte dem ind i systemkrav og kæmpe ressourceforbrug" og stoppe med at presse dem i deres hverdag for at få dem ud på arbejdsmarkedet, når man godt ved, at det ikke hjælper.

    - Idéen er blandt andet inspireret af, når jeg har gået rundt nede på Halmtorvet sammen med gadejuristen og har mødt for eksempel narkomaner. Der har det slået mig, at nogle af dem er bosat i en jysk provinskommune, men de facto bor på gaden i København.

    Det er mennesker, der bliver tabt i systemet, uddyber han, fordi de ikke magter at være deres egen "jobkonsulent" og møde op på for eksempel jobcentret eller i aktivering.

    Idéen er blandt andet inspireret af, når jeg har gået rundt nede på Halmtorvet sammen med gadejuristen
    Lars Løkke Rasmussen, løsgænger i Folketinget og formand for Moderaterne

    Med sit forslag vil Løkke med egne ord give de mennesker frihed til at slippe ud af de mange krav, så de ikke behøver at arbejde mere, end de faktisk kan overskue. "Betalingen" er, at de så må accpetere en lavere ydelse.

    Den kommende Moderaterne-formand har endnu ikke lagt sig fast på, hvor stor sådan en værdighedsydelse skal være, men han understreger, at man skal kunne leve af den.

    Han vurderer, at den nok bør ligge et sted mellem den såkaldte starthjælp, som indvandrere kan søge, når de kommer til Danmark, og som ligger på ca. 5-6.000 kroner afhængigt af forsørgerforhold og kontanthjælp, der ligger på cirka 11-15.000 kroner for folk over 30 år også alt afhængig af, om man har børn at forsørge.

    Allerede i torsdags begyndte Løkke i Weekendavisen at løfte sløret for de allerførste idéer i hans politiske projekt. Her fortalte han blandt andet, at Moderaterne vil indføre, at unge mennesker skal aftjene en slags samfundsmæssig værnepligt.

    Idéen er, at alle unge skal arbejde et halvt år for Danmark for at sikre en bedre sammenhængskraft i landet på tværs af økonomiske og sociale samfundsskel, ligesom de under værnepligten stuves sammen på en kaserne uden skelen til, hvor de kommer fra.

    Ifølge den tidligere statsminister skal de unge have en form for løn under deres borgertjeneste, og han forestiller sig, at arbejdet både kan være at hjælpe til på et plejehjem, i forsvaret, inden for kulturlivet eller naturbeskyttelse eller i civilsamfundets institutioner.

    Løkke kom også med et forslag om at gøre dele af SU'en til et lån, og med et bud på en skattereform, der består af i alt fem hovedpunkter:

    • Jobfradraget skal "mangedobles" til gavn for dem, som har den laveste indkomst og dem på offentlige ydelser.

    • Skatten på aktier, iværksætteri og investeringer skal sænkes til et internationalt konkurrencedygtigt niveau.

    • Grænsen for at betale topskattens 15 procent skal sættes markant op, og der skal genindføres en mellemskat på ti procent.

    • En ny "top-topskat" skal lægges oven på topskatten, så de virkelig rige kommer til at bidrage endnu mere til statskassen.

    • Der skal tilføjes en CO₂-afgift for at fremme den grønne omstilling.

    På trods af, at den tidligere venstre-statsminister har slået fast, at Moderaterne er et midtersøgende parti med borgerlige kerneværdier som troen på de frie markedskræfter, personlig frihed og den personlige ejendomsret, så nægter han at sige noget om, hvem partiet vil pege på til statsministerposten. Han afviser dog ikke, at han vil blive mere konkret på det punkt, når vi nærmer os et valg.

    Ifølge Løkke kan vi forvente, at Moderaterne igen i morgen vil løfte sløret for endnu flere politiske idéer, og at der i løbet af næste uge burde tegne sig konturerne af et fuldt partiprogram.

  33. I går kl. 16:48

    Ukendte droner observeret ved svenske atomkraftværker midt i 'anspændt sikkerhedspolitisk situation'

    En stor drone blev i går aftes observeret ved Forsmark atomkraftværket i Sverige. (Arkivfoto) (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

    Fredag klokken 20.20 kom den første melding fra en vagt ved atomkraftværket ved Forsmark.

    Vagten havde set en drone, der var så stor, at den kunne modstå den kraftige vind, der blæste i området, flyve hen over anlægget.

    Cirka samtidig kom der meldinger om endnu en drone ved atomkraftværket Oskarshamn og eller ”genstande i luften” nær atomkraftværkerne Ringhals og det lukkede Barsebäck.

    Det oplyser det svenske politi til flere svenske medier.

    Det er ekstremt alvorlige begivenheder.
    Petra Blomqvist, talsperson for svensk politi

    - Det er ekstremt alvorlige begivenheder. Vi efterforsker en mulig sammenhæng mellem begivenhederne gennem national koordinering, siger talsperson for politiet, Petra Blomqvist til SVT.

    Politiet, som ankom til Forsmarksværket i helikopter, forsøgte i over en time at fange dronen, inden de mistede den af syne. Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at dronen er landet inde på værket, eller at den har smidt nogle genstande i det sikrede område.

    Ved Oskarshamn blev en drone set i nærheden af værket, men det er uklart, om den fløj hen over det beskyttede område eller blot i området omkring værket.

    Ved Ringhals ringede en vagt til politiet omkring klokken 20, efter at have hørt, hvad han mente var en drone, i området. Da politiet ankom til stedet og afsøgte området i en politihelikopter, fandt de intet, fortæller en pressetalsperson for Politiregion Vest til SVT.

    Også ved Barsebäck var politiet til stede uden at få syn for sagen, og ved ingen af de to sidstnævnte kraftværker kan politiet bekræfte, at der var tale om droner.

    Der er fortsat ingen mistænkte for de ulovlige overflyvninger, men politiet har rejst anmeldelser om brud på blandt andet luftfartsloven i forbindelse med dronen ved Forsmarksværket. Også det det svenske forsvar er blevet orienteret om samtlige hændelser, skriver SVT.

    Det er ikke urimeligt at antage, at der med dronernes tilstedeværelse ved de svenske atomkraftværker er tale om en eller anden koordineret aktion. Det siger Anna Gaarslev, som er DR’s Europa-korrespondent, om fredagens opsigtsvækkende observationer.

    - Men hvad formålet er og hvem, der står bag, det ved man ikke, siger hun.

    Trods mangel på gerningsmænd og reel viden om, hvad dronernes formål har været ved de svenske atomkraftværker, så vækker deres tilstedeværelse både stor opmærksomhed – og stor bekymring i Sverige, fortæller Anna Gaarslev.

    Det skyldes ikke mindst, at landet lige nu befinder sig i en højspændt sikkerhedspolitisk situation, hvor de blandt andet er under pres fra Rusland, som i løbet af de seneste måneder har fremsat krav om, at Sverige under ingen omstændigheder må blive en del af forsvarsalliancen Nato, fortæller hun.

    - Og så er svenskerne jo også vant til russiske provokationer både til vands og i luften. Det er ikke engang noget, der trækker kæmpe overskrifter, når det sker, siger hun.

    Vi er ikke klar til at starte noget, der kan give grund til yderligere eskalering.
    Peter Hultqvist, Sveriges forsvarsminister

    Sverige er nemlig ikke medlem af Nato, men har et tæt militært samarbejde med forsvarsalliancen og flere af dens medlemslande, som blandt andet tæller Danmark.

    I sidste uge blev Sveriges tilknytning til alliancen gjort til en del af striden mellem Rusland og Ukraine og dets vestlige allierede, da Rusland slog fast, at man ikke vil acceptere, at Sverige og Finland slutter sig til Nato.

    Det skete i forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og blandt andre Nato og USA, men det ikke første gang, at Rusland fremsætter krav, der har at gøre med Sveriges forsvarspolitik.

    I starten af januar lød det fra talsperson for Kreml, Maria Zakharova, at det ville få “alvorlige politiske og militære konsekvenser”, hvis Sverige og Finland, der deler en 1.000 kilometer lang grænse med Rusland, sluttede sig til Nato.

    Og selvom den svenske statsminister, Magdalena Andersson, efter en lille tænkepause, erklærede, at man ligefrem var interesseret i at styrke samarbejdet med Nato, så er der ingen formelle ændringer på vej i forhold den svenske tilknytning til Nato. Det slog den svenske forsvarsminister, Peter Hulquist (S), fast i et interview i dag.

    - Vi er ikke klar til at starte noget, der kan give grund til yderligere eskalering, lyder det fra ministeren.

    Bevæbnede soldater patruljerer på Visby havn i Gotland torsdag. (Foto: KARL MELANDER © Ritzau Scanpix)

    I de seneste dage har det svenske forsvar som konsekvens af den sikkerhedspolitiske situation styrket den militære tilstedeværelse flere steder i landet. Først i Gotland, hvor der tidligere på ugen og igen i dag er blevet indsat soldater i gaderne.

    I dag har man også øget tilstedeværelsen i Oskarshamn, som huser et af de fire atomkraftværk, der har observeret droner. Det bekræfter forsvaret over for SVT Nyheder i dag.

    Ifølge Forsvaret finder ændringen sted som led i den ”beredskabstilpasning”, som er i gang på grund af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Sverige. Der vil også blive justeret andre steder i landet, siger forsvarsminister Peter Hultqvist.

    - Det er vigtigt på den her måde at vise, at vi ikke er naive. Sverige kommer ikke til at blive taget på sengen, hvis der sker noget. Det er vigtigt at markere og sende et signal om, at vi tager det her alvorligt, lyder det fra den svenske forsvarsminister, som samtidig siger, at han ikke vil udelukke, at der er en risiko for, at Sverige kan komme under angreb.

    En angreb mod Sverige kan ikke udelukkes, og vi står i en anspændt situation, som ikke er god.
    Peter Hultqvist (S), Sveriges forsvarsminister

    - Det er klart, at der er en risiko. En angreb mod Sverige kan ikke udelukkes, og vi står i en anspændt situation, som ikke er god.

    Gotland er da også et af de steder, hvor russisk militær ifølge Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, flere gange har markeret sig over for Sverige både i vandet og i luften.

    - I Gotland har der været talrige observationer af russiske ubåde i svensk farvand, og der har også været masser af eksempler på russiske fly, der har været en tur inde i det svenske luftrum for lige at hilse på, formentlig bare for at provokere, siger hun og fortsætter:

    - Så det er vigtigt for svenskerne at sende soldater og materiel til Gotland, ikke fordi der skal skydes i gaderne, men for at vise, at "vi har set jer".

  34. I går kl. 16:37

    Få uger før vinter-OL melder kinesiske statsmedier om første lokalt overførte omikrontilfælde

    Mens coronavarianten omikron er ved at udkonkurrere delta som den dominerende variant verden over, har myndighederne i Kinas hovedstad Beijing først nu registret et lokalt overført smittetilfælde med omikron i millionbyen.

    Sådan lød det tidligere i dag fra en embedsmand fra byens myndighed for sygdomsbekæmpelse, Pang Xinghuo, på en pressekonference, der blev dækket af statslige kinesiske medier.

    Det skriver Reuters.

    Meldingen kommer bare få uger før, Kina skal være vært for de olympiske vinterlege.

    Ud over i Beijing har Kina officielt rapporteret om lokalt overførte infektioner af omikronvarianten mindst fire andre steder i landet, skriver Reuters.

    Det samlede antal omikrontilfælde i landet er dog uvist.

  35. I går kl. 15:37

    Manchester City sejrer i topbrag og har kurs mod mesterskabet

    Kevin De Bruyne har scoret seks mål i sæsonen. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

    Det er tæt i toppen af den engelske Premier League. Men ikke lige så tæt som tidligere på sæsonen.

    For Manchester City er stukket afsted fra konkurrenterne Liverpool og Chelsea. I dag vandt de en vigtig sejr over sidstnævnte, der var på besøg hos City.

    På mål af midtbanekreatøren Kevin De Bruyne vandt Manchester-klubben med 1-0, og dermed distancerede de yderligere til Chelsea, der indtager Premier Leagues andenplads.

    Store dele af kampen var lige, og først 20 minutter før tid kunne Citys belgiske anfører med et langskude sikre de tre point.

    Manchester City har med sejren i dag vundet 12 ligakampe på stribe, og kursen er sat mod mesterskabet med Chelsea og Liverpool henholdsvis 13 og 14 point efter. Sidstnævnte har dog spillet to kampe færre.

  36. I går kl. 14:50

    Østrig strammer rejseregler midt i skiferie-sæson

    Østrig har netop strammet deres indrejseregler. Og det falder sammen med højsæsonen for skiferier.

    Så hvis du har planer om at skulle til Østrig for at stå på ski, skal du nok lige læse med her, inden du hopper i bilen eller på flyet.

    Fremover vil en lægeerklæring på overstået smitte nemlig ikke være nok til at rejse ind i landet. Det skriver TV 2 med henvisning til Udenrigsministeriets rejsevejledning.

    Hidtil har det ellers været muligt at komme ind i landet med netop sådan en erklæring, da man ofte vil teste positiv, noget tid efter man er stoppet med at smitte.

    Men den går altså ikke længere.

  37. I går kl. 14:30

    Løkkes nye parti vil indføre værdighedsydelse til kontanthjælpsmodtagere

    Tidligere statsminister og nuværende løsgænger i Folketinget, Lars Løkke Rasmussen, løfter nu sløret for et af de første politiske forslag, der skal udgøre en del af det nystiftede parti Moderaternes partiprogram.

    Løkke vil indføre en såkaldt værdighedsydelse til kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i mere end syv år uden pause og ikke lykkes med at komme ud på arbejdsmarkedet.

    - Vores beskæftigelsespolitik og vores forsørgelsespolitik hviler på et noget for noget-princip. Man skal yde, før man kan nyde. Det er jeg varm tilhænger af, og det virker.

    - Men det, man bare kan konstatere, er, at uanset alle gode intentioner, så er der en lille gruppe, for hvem denne her opskrift ikke virker, konstaterer han.

  38. I går kl. 14:04

    25.034 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 25.034 personer registreret smittet med coronavirus. 16 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 223.342 PCR-test. Det svarer til en positivprocent på 11 procent.

    Samtidig falder antallet af indlagte med covid-19 med 46 personer til 711. 152 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    1.644 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

  39. I går kl. 12:40

    Spanske storkampe i Saudi-Arabien føder kønsdebat om lilla armbånd

    (Foto: AHMED YOSRI © Ritzau Scanpix)

    I denne uge spiller fire storhold den spanske Super Cup i Saudi-Arabien, der har betalt det spanske fodboldforbund op mod 200 millioner kroner for at afholde turneringen i Riyadh.

    Men det har skabt stor debat, at Real Madrid, FC Barcelona, Athletic Bilbao og Atlético Madrid løber rundt i Saudi-Arabien, og placeringen beskyldes ifølge Ritzau for at være 'kynisk og uden etiske overvejelser.'

    Især Saudi-Arabiens syn på køn har været diskuteret, hvor menneskerettighedsorganisationen Amnesty International allerede inden turneringen opfordrede til, at spillerne burde bære lilla armbånd som protest.

    Det skete ikke i første omgang, men ifølge Amnestys direktør i Spanien, Esteban Beltran, kan der stadig gøres noget.

    - Det er ikke for sent at gøre det, som vi har bedt forbundet og klubberne om, siger han til Ritzau.

    - Finalen (mellem Real Madrid og Atheltic Bilbao, red.) bliver spillet søndag, og det spanske forbund har stadig mulighed for offentligt at udtrykke deres støtte til de chikanerede og forfulgte kvinder i Saudi-Arabien og arbejde for lige rettigheder.

    Netop det spanske fodboldforbund har ved formand Luis Rubiales svaret på kritikken.

    Ifølge Ritzau siger han til radiostationen Cadena Ser, at han kun har hørt om opfordringen til at bære lilla armbånd gennem medierne.

    - På det etiske plan gør vi også meget her (i Saudi-Arabien, red.) for at hjælpe på udviklingen af kvindefodbold. Det er vores forpligtigelse. Alle vores politiske spørgsmål har ikke noget med fodbold at gøre, siger formanden.

    Finalen mellem Real Madrid og Athletic Bilbao spilles søndag klokken 19.30 og kan ses på streamingtjenesten Discovery Plus.

  40. I går kl. 12:30

    DF-kandidater skal se hinanden i øjnene i debat før formandsvalget

    De fire kandidater til at blive ny formand for Dansk Folkeparti skal søndag mødes i en debat, som partiet selv er vært for.

    Det skriver Ritzau.

    Kandidaterne er Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen.

    Morten Messerschmidt har ellers tidligere afvist at stille op i en debat med rivalen Martin Henriksen. De to kandidater tilhører hver sin fløj i partiet, og de er uenige om partiets politiske linje, mens de under valgkampen har udtalt sig spydigt om hinanden.

    Martin Henriksen er overbevist om, at han vil blive ekskluderet fra partiet, hvis Messerschmidt bliver formand. Messerschmidt har derimod lovet, at han vil forsøge at opnå fred og forsoning i partiet.

    Mødet kan følges på partiets egen hjemmeside, og debatten finder sted søndag eftermiddag klokken 14.

  41. I går kl. 11:57

    17-årig sårer tre personer ved knivangreb på Tokyos universitet

    Politiet og redningsarbejdere undersøger stedet, hvor knivoverfaldet fandt sted. Det er ved en indgang til Tokyo University. (Foto: Issei kato © Ritzau Scanpix)

    Tre studerende, som var på vej til eksamen på Tokyos universitet i Japan, er lørdag blevet overfaldet med kniv bagfra af en 17-årig dreng, der nu er anholdt af Tokyos politi.

    Det skriver AP og Reuters.

    Ofrene er en 18-årig mand, en 17-årig pige og 72-årig mand, hvoraf de to førstnævnte er lettere såret, og den ældre mand er alvorligt såret.

    - Vi har anholdt en 17-årig mandlig studerende, som angiveligt havde til hensigt at dræbe og stak de tre ofre ned bagfra, siger en talsmand for Tokyos politi ifølge Ritzau.

    Den 17-årige skulle ikke selv til eksamen og har angiveligt heller ikke kendskab til ofrene.

    Eksamenerne på universitetet blev afholdt trods overfaldet.

  42. I går kl. 11:52

    USA anklager Rusland for at forberede en invasion - i det østlige Ukraine er man klar

    En russisk soldat ses her i en T-72B3 kampvogn under en militærøvelse i Rostov-regionen i Rusland, som grænser op til Ukraine, den 20. december. (Foto: SERGEY PIVOVAROV © Ritzau Scanpix)

    USA frygter, at Rusland er i gang med at forberede en invasion af Ukraine.

    Ifølge amerikanerne skulle man fra russisk side angiveligt være i gang med at forberede muligheden for at iscenesætte en ukrainsk provokation, der så kan bruges som undskyldning for at rykke ind i Ukraine.

    - Uden at kunne gå i detaljer, har vi oplysninger, der viser, at Rusland allerede nu arbejder aktivt på at skabe en undskyldning for en mulig invasion, lød det i går fra talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, John Kirby.

    I Rusland har man indtil videre blot registreret anklagerne i de russiske medier, men en officiel reaktion er der endnu ikke kommet, fortæller DR’s Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

    - Min forventning er, at man vil svare på den her anklage, som man har svaret på alle andre anklager de seneste 10 år, med at det er russofobi og grundløse beskyldninger, siger hun.

    Ifølge Jen Psaki, som er talsperson for Det Hvide Hus, har USA grund til at mistænke, at der er tale om planer om en såkaldt false flag-operation, og at Rusland ligefrem har udstationeret en gruppe agenter for at udføre netop sådan en operation i det østlige Ukraine.

    Med false flag-operation menes et angreb på sine egne, som man kan give sin modstander skylden for.

    Ifølge Det Hvide Hus peger informationen også på, at russiske aktører allerede er i gang med at opdigte ukrainske provokationer i statslige- og på sociale medier, som skal kunne bruges til at retfærdiggøre russisk indgriben i nabolandet.

    Det fortalte Jen Psaki på et pressemøde fredag, hvor hun også beskyldte Rusland for at have benyttet sig af de samme strategier i 2014, da landet annekterede den ukrainske Krim-halvø.

    I Ukraine nær den russiske grænse er det ukrainske hjemmeværn lige nu i fuld gang med at gøre sig klar til en russisk invasion - uanset hvilken form den så end måtte tage. Det fortæller Matilde Kimer, som befinder sig i området.

    - Man gør alt, hvad man kan for at forberede sig på, hvis det skulle ske. Blandt andet en meget massiv udvidelse af det, der kan sammenlignes med hjemmeværnet. Man træner tusindvis af folk, der ellers ikke har våbenlære, siger hun og fortsætter:

    - Og så er man jo parat. Man har sit militær i højeste beredskab, men kan jo ikke gøre meget andet end at vente og se, om det er en reel trussel.

    Det ukrainske hjemmeværn under en øvelse nær Kiev i slutningen af december. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Hun fortæller, at mange af de ukrainske hjemmeværnssoldater, hun har talt med, undrer sig over, at man i Vesten kun omtaler et forestående russisk angreb som en teoretisk mulighed. For i deres virkelighed har de to lande været i krig de seneste otte år.

    - Alle her kender nogen, der er blevet såret eller dræbt i løbet af de otte år. Så for dem er det kun et spørgsmål om, at konflikten vil blive udvidet i omfang.

    Selvom Rusland indimellem hævder, at de er i gang med at trække folk hjem, så er det synligt at se, at det er ikke tilfældet
    Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent

    Hvad det omfang så rent faktisk kan blive, er ikke til at sige. Men én ting er sikkert - den russiske oprustning nær grænsen fortsætter, og det er det, som ukrainerne må forholde sig til, siger Matilde Kimer:

    - Rusland kører fortsat tropper og materiel frem til grænsen i et helt ekstremt stort omfang, og man har øvelser i gang i tre forskellige regioner, der støder op til Ukraine. Det sidder man og følger på satellitbilleder her i det østlige Ukraine og kan bare se, at selvom Rusland indimellem hævder det modsatte, altså at de er i gang med at trække folk hjem, så er det synligt at se, at det er ikke tilfældet, siger hun.

    - Der kommer flere soldater, kampvogne og artillerienheder. Og hvad de så skal bruges til, om det er skræmmekampagnen, der er i gang for at få opfyldt Ruslands politiske mål, altså at Ukraine ikke skal have adgang til Nato og Natos slagstyrke, eller om det er en virkelig plan, det er spørgsmålet.

    Et satelitbillede viser tilsyneladende russiske tropper i Soloti, Rusland, ikke langt fra den ukrainske grænse, i starten af december 2021. (Foto: ©2021 Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)

      Udmeldingen fra USA, om at man mistænker Rusland for at være i gang med at forberede et false flag-angreb, kommer efter en uge med forhandlinger mellem Rusland, Ukraine og blandt andet USA og Nato.

      Forhandlingerne endte uden konkrete planer for, hvordan man skal få lagt en dæmper på konflikten, og en konstatering fra Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, om, at "vi bliver nødt til at forberede os på, at Rusland endnu engang vælger konfrontationens vej. "

      Selvom der efter mødet blev lagt vægt på, at det trods alt var et fremskridt, at det overhovedet var lykkedes at få en dialog i gang mellem de stridende parter, så det er svært ikke at se en sammenhæng mellem de frugtesløse forhandlinger og den seneste udvikling, siger Matilde Kimer.

      - Det, jeg har kunnet se i russiske medier, er, at man har taget til efterretning, at man ikke føler, at der er nogen imødekommenhed fra Vestens side. Og det man truede med inden de her møder var, at så ville man gribe militærteknisk ind - og det er en camoufleret formulering, som jo rent faktisk betyder, at man fløjter til en eller anden form for angreb på nuværende tidspunkt.

    • I går kl. 11:50

      Bogen er en bestseller. Men der er noget galt med George Clooneys nye film...

      Ben Affleck giver Tye Sheridan gode råd om tilværelsen som menneske i 'The Tender Bar'. Photo: CLAIRE FOLGER © AMAZON CONTENT SERVICES LLC

      Der er noget galt med George Clooneys nye film, 'The Tender bar'. Selvom der egentlig ikke er noget i vejen med den.

      Eller. Den er helt okay. Den fungerer bare ikke.

      Eller. Den er ikke godt lavet. Men alt er professionelt og dygtigt sat sammen.

      Måske ligger paradokset i den bog, Clooney har filmatiseret, forfatter J. R. Moehringers erindringsroman 'The Tender Bar'.

      Amerikanske Moehringer har en fornem karriere som journalist og forfatter. I 2000 vandt han den feterede Pulitzerpris for sine artikler, og 'The Tender Bar' gjorde så stort indtryk på tennislegenden Andre Agassi, at han bad Moehringer være medskribent på Agassis højt roste selvbiografi, 'Open'.

      Siden har Moehringer fået tjansen som pennefører på britiske prins Harrys erindringer.

      Men en roman kan ikke nødvendigvis bare oversættes til film.

      Ben Affleck overdriver og overgør alt i rollen som hyggeonklen Charlie (Foto: Claire Folger/ © 2021 Amazon Content Services LLC © © Amazon Content Services LLC)

      Det, der foregår mellem linjerne, når man kommunikerer med ord, er ikke nødvendigvis det samme som dét, der gemmer sig mellem hvert billede i en film. Moehringer kan sagtens have en særlig levende tone, en varme eller en charme eller en evne til at vække læsernes indlevelse i bogen 'The Tender Bar'.

      Uanset at begivenhederne er de samme, ord for ord, er den særlige charme, det liv, den fornemmelse af intimitet, ikke hoppet med over i Clooneys film.

      George Clooney, der sørme er blevet 60 år, har selv forklaret, at han i sin spæde ungdom havde samme oplevelse som Moehringer. Takket være en alkoholbegejstret onkel hang han ud på en bar og nød livet blandt snakkende og livfulde personligheder.

      Det særlige ved Moehringers erindringer er netop, at hans forbilleder og faderfigurer var en flok sprutbællende levemænd, der hang ud på onkel Charlies bar, 'The Dickens' i New Jersey. Ham, der skulle have været en faderfigur for Moehringer, hans far, var ikke til stede. Han plejede sin alkoholisme og sit job som populær radiovært i New York.

      83-årige Christopher Lloyd er lidt af en oplevelse som hovedpersonen J.R.'s småskøre morfar (Foto: Claire Folger/ © 2021 Amazon Content Services LLC © © Amazon Content Services LLC)

      Kun sporadisk dukkede han op i lille J.R.'s liv – kun for at skride lige så pludseligt igen.

      Samtidig kæmper J.R. for sit selvværd, for den karriere som forfatter og journalist, han drømmer om, for pigen, han er forelsket i, og for at få den uddannelse på Yale University, som hans mor drømmer om.

      Det er en god historie. Det er lige præcis den slags dannelseshistorier, man skriver erindringsbøger om, når man har en evne til at give levet liv litterære kvaliteter.

      Daniel Ranieri er en herlig lille krøltop som pre-teenage J.R. Tye Sheridan, der selv var barnestjerne i 'Mud' og 'The Tree of Life', er ved at spille sig ind i en position som en af fremtidens store stjerner som voksen J.R., mens Lily Rabe fungerer fortrinligt som fortvivlet og forvirret mor.

      Og Christopher Lloyd er som altid fantastisk som J.R.'s excentriske morfar.

      Til gengæld har stjernen Ben Affleck sværere ved at få Onkel Charlie, ham der står bag baren og serverer livskloge oneliners til J.R., til at virke. Affleck overanstrenger sig og overgør alt og er så optaget af at gøre Charlie til en klassisk filmfigur, at mennesket inde bagved, den hjertevarme onkel, har svært ved at komme til.

      Det er ikke Affleck, der pifter luften ud af 'The Tender Bar', men i hænderne på en anden type skuespiller – måske Clooney selv? – kunne Charlie være blevet den uforglemmelige figur, der bærer filmen afsted. Det liv på baren, som ifølge Moehringer formede ham som menneske, træder under alle omstændigheder svært ikke tydeligt frem.

      I stedet ender 'The Tender Bar' som endnu en Clooney-film, der sådan set er okay, men ikke rigtig god. George Clooneys debutfilm,'’Confessions of a Dangerous Mind' var ellers et energibundt af en legesyg film i 2001.

      Og mens kollegerne lod sig kue under det krav om fuldblodet amerikansk patriotisme, der fulgte efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001, krævede Clooney ytringsfrihed og åbenhed med sin 'Good Night, and Good Luck' fra 2005. Den film blev et rent åndehul i en tid præget af angst.

      Siden har Clooney både skruet ned for sit ellers store skuespiltalent og instrueret ikke rigtig skarpt tænkte og ej heller helt vellykkede film som 'Kamæleonen', 'Monumenternes mænd', 'Suburbicon' og senest 'The Midnight Sky'.

      'The Tender Bar' er desværre endnu en film på den liste.

    • I går kl. 11:50

      På et hotel i Marbella sidder 'Dumle'. Han rapper, og så er han med i den berygtede svenske gruppe 'Dødspatruljen'

      (Foto: Lau Kræn Svensson)

      CV Jørgensen sang nok så berømt, at solen den danser på Costa del Sol, men den nærmere bager, da DR besøger Mehdi Sachit - der bliver kaldt 'Dumle' - på et hotelværelse i Marbella.

      Han er en del af den svenske bandegruppering Dødspatruljen. Og så er 'Dumle' tidligere dømt for både narko- og våbenbesiddelse – og har siddet i fængsel for grov voldtægt. Dødspatruljen er en hårdkogt svensk gruppering, der er notorisk berygtet for både drab, vold og narkokriminalitet i Sverige.

      På hånden har Mehdi Sachit Dødspatruljens kendetegn tatoveret, men han er "ikke med i en bande", siger han.

      - Det er journalister, og politiet som siger, "at vi er bander". Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det mere som venskaber. Og folk som har samme interesser.

      Og hvad er det for interesser?

      - Vi hænger ud og hjælper hinanden. Det er bare det.

      Kommer politikerne nogensinde til at knække banderne?

      - Nej, det er umuligt. Det er umuligt.

      Hvorfor?

      - For der kommer altid nye. Der kommer altid nye, der opstår bander overalt. Dem, som siger, "vi skal stoppe kriminaliteten". Held og lykke med det. Det er ligesom at ville stoppe krig.

      "Dumle" er i Marbella - efter eget udsagn - for at lave musik.

      26-årige Mehdi Sachit på hotel i Marbella i Sydspanien. (Foto: Lau Kræn Svensson)

      Han planlægger at returnere til Sverige, når sangene og optagelserne til musikvideoer er færdige.

      Der er billeder af dig i Sverige, iført skudsikkervest. Hvorfor har du den på?

      - Hvorfor? Fordi det er koldt udenfor.

      Hvad er det bedste ved Sverige?

      - Alt. Alt i Sverige.

      Hvad er det værste?

      At det ikke er så trygt. Ja, for mig.

      Hvorfor ikke?

      - Folk hader alt muligt. Det betyder noget. Folk hader folk, som ikke vil én det godt.

      DRs udlandsmagasin Horisont har sat Dødspatruljemedlemmet Mehdi Sachit stævne for at spørge indtil drabet på en af hans venner, rapstjernen Einár. Nils Kurt Erik Einár Grönberg bliver i 2021 et af de mere berømte ofre i Sveriges triste drabsstatistikker:

      I 2011 var der 17 skuddrab i Sverige, sidste år var der 46.

      Einárs Hans mor er den kendte svenske skuespiller Lena Nilsson. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

      Første gang Sverige hører om rapperen Einár er i 2014. Han skriver tekster om stoffer, våben og penge. I 2020 vinder han prisen som årets nye navn. Året efter bliver han først kidnappet af medlemmer af Dødspatruljens evige rivaler fra banden Shottaz og siden skuddræbt på klos hold af endnu ukendte gerningsmænd.

      Mehdi Sachit er en af de sidste, som har set Einár i live på aftenen den 21. oktober 2021, hvor han blev skudt.

      Hvad skete der den aften med Einár?

      - Jeg vil ikke tale om det. Han er død – rest in peace. Må han hvile i fred. Det er det, som er vigtigst.

      Men du var der jo?

      - Mmh.

      Og du har jo fortalt om andre steder, hvad der skete? Eller? Kan du fortælle os om det også?

      - Han var min ven. Jeg kunne lide ham, så jeg vil ikke tale om det. For det hjælper ikke.

      Dødspatruljen er i flere sammengænge blevet set sammen med den forbudte, danske bande Loyal to Familia. I Herlev i 2019 skød og dræbte to medlemmer af Dødspatruljen to svenske mænd fra den rivaliserende bande Shottaz med en AK47.

      Et billede, der har floreret på sociale medier, viser medlemmer af LTF og Dødspatruljen sammen.

      De to medlemmer af dødspatruljen, som begik drabene i Herlev, fik hver 16 års fængsel i landsretten i Danmark. Samtidigt idømte en svensk domstol et tredje medlem af samme bande tre år på en lukket ungdomsinstitution – efter at han som 16-årig skød og dræbte en mand på et pizzaria i Stockholm-forstaden Rinkeby.

      Derfor kigger de svenske politikere i stigende grad mod Danmark og vores høje strafferammer for bandekriminalitet. Men i mellemtiden er båndene mellem den svenske bande Dødspatruljen og danske bandefolk kun blevet stærkere.

      I denne uge blev syv personer anholdt i en sag om våben, der trækker tråde til Sveriges bandemiljø. En række kilder fortalte i den forbindelse til DR, at flere af de sigtede i sagen har tilknytning til den svenske bandegruppering Dødspatruljens mindre danske afdeling.

      - I efterforskningen har der været et meget tæt og effektivt samarbejde mellem svenske myndigheder og dansk politi, og vi kan i NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet, red.) med glæde konstatere, at det samarbejde og den konkrete efterforskning nu har ført til anholdelserne af de syv mænd, siger Torben Henriksen, vicepolitiinspektør, NSK, i en pressemeddelelse.

      Anholdelserne sker følge NSK efter en "relativ kort, men intensiv efterforskning," der er foretaget i tæt samarbejde med de svenske myndigheder igennem grænsesamarbejdet mellem dansk politi og retshåndhævende myndigheder i Sverige.

      Og i tillæg til dette trækker en række skudepisoder tilbage i december 2021 tråde på kryds og tværs af Øresund. En ung svensk mand er blandt de anholdte efter et skuddrab på Nørrebrogade. Dette drab antænder en ophedet konflikt - der kan have kostet fire liv - hvor både banden NNV fra Københavns nordvestkvarter og et kriminelt netværk fra Söderkulla i Malmø indgår. En af de omkomne er 25-årig dansk mand, der dræbes i Malmø den 15. december.

      NNV har tidligere konfliktet med Dødspatruljens danske venner fra ulovlige LTF. Men "hjemme" i Sverige er Dødspatruljen i blodig konflikt med grupperingen Shottaz. En konflikt, som udover drabet på hans ven Einár også har påvirket Mehdi Sachits liv.

      Kommer dødspatruljen og Shottaz nogensinde til at stoppe med at dræbe hinanden?

      - Ingen kommentarer, siger han og smiler skælmsk.

      Har du nogensinde tænkt på, om du skal dø af en kugle en dag?

      (trækker på skuldrene)

      Hvor gammel bliver du, tror du?

      - Det ved jeg ikke. Ingen ved, hvornår man skal dø.

      Drabet på Einár efterforskes stadig. Politiet har afhørt over 300 personer og fortæller, at mange vidner har set hele eller dele af drabet. Alligevel er endnu ingen anholdt i sagen.

    • I går kl. 11:37

      Undersøisk vulkan er brudt ud og sender store bølger mod Tonga

      Det undersøiske vulkanudbrud fra Hunga Tonga-Hunga Ha'apai-vulkanen var så stort og voldsomt, at det kunne ses på satellitfotos. (Foto: TONGA METEOROLOGICAL SERVICES HA © Ritzau Scanpix)

      En undersøisk vulkan er brudt ud nær østaten Tonga i Polynesien, hvilket har resulteret i, at store bølger har ramt kysten og fået befolkningen til at flygte mod højtliggende områder.

      Det skriver nyhedsbureauet AP.

      Der er endnu ingen meldinger om sårede eller skadernes omfang, fordi kommunikation med østaten er problematisk.

      Satellitbilleder har vist udbruddet fra den store vulkan - der går under navnet Hunga Tonga-Hunga Ha’apai - og lokale myndigheder har udsendt et tsunami-varsel, der gælder for samtlige øer i østaten.

      Myndigheder i de nærliggende ø-nationer Fiji og Samoa udsendte også advarsler og påbød folk at undgå kystlinjen på grund af stærke strømme og farlige bølger, skriver Reuters.

    • I går kl. 11:12

      Sydeuropas arbejdsløse kan hjælpe danske virksomheder, som mangler arbejdskraft

      Danske produktionsvirksomheder begynder nu i stigende grad at kigge mod Sydeuropa i jagten på arbejdskraft.

      Antallet af østeuropæere, som søger arbejde i Danmark, er nemlig nedadgående. Samtidig er ledigheden herhjemme kun på 2,8 procent.

      Så for at holde hjulene i gang, kan løsningen være arbejdskraft fra Spanien, Italien og Frankrig.

      - Udfordringen er nu, at medarbejdermanglen er så massiv, at det er svært at følge med, siger arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, Steen Nielsen.

      Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jens Arnholtz peger på, at de danske virksomheder skal yde en større indsats, fordi vi er afhængige af udenlandsk arbejdskraft.

      - Hvis vores økonomi skal vokse, så er vi i et eller andet omfang afhængige af at kunne tiltrække den udefra, siger forskeren.

    • I går kl. 10:15

      Drone er blevet observeret over det svenske atomkraftværk Forsmark

      En ukendt drone er blevet observeret over det svenske atomkraftværk Forsmark, som ligger omkring 140 kilometer nord for hovedstaden Stockholm.

      Sveriges politi har også oplysninger om, at en genstand er fløjet over to andre atomkraftværker, skriver SVT.

      Klokken 20.20 fredag aften slog en vagt i Forsmark alarm, fordi en drone, der var så stor, at den kunne modstå den kraftige vind i området, fløj hen over anlægget.

      Da politiet, der blandt andet tog helikoptere i brug, kom til atomkraftværket, så patruljen også fartøjet. I over en time forsøgte politiet at fange den ubudne gæst, men uden held.

    • I går kl. 09:53

      Jannick Green testet positiv efter ankomsten til Ungarn

      Jannick Green må tilbage i isolation, da han igen har afgivet en coronaprøve, der er positiv. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

      Jannick Green er igen i isolation efter en positiv coronaprøve.

      Den danske målvogter afleverede prøven efter sin ankomst til Danmarks EM-lejr i Ungarn. Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) på sin hjemmeside.

      Den 33-årige Jannick Green testede første gang positiv i begyndelsen af januar. Derfor var han isoleret i landsholdets træningslejr og rejste senere til EM end resten af holdet.

      Den 14. januar afleverede han en negativ prøve og fløj til Ungarn for at tilslutte sig resten af holdet, men er altså igen isoleret.

    • I går kl. 09:44

      Slovenien er ikke 'sød musik' for håndboldlandsholdet

      Gruppekampen mod Slovenien kan blive vigtig for de danske semifinalechancer ved håndbold-EM. (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

      At dømme ud fra torsdagens åbningskampe ved EM er Danmark og Slovenien de to bedste hold i gruppe A.

      Derfor er der potentielt ekstra meget på spil i lørdagens direkte duel mellem de to hold, som har gode chancer for at gå videre.

      En sejr over det andet hold, der avancerer fra gruppen, giver nemlig to point til regnskabet i mellemrunden. Slovenien er en helt anden størrelse end Montenegro, siger Mathias Gidsel.

      - Det bliver enormt svært og er vel første gang, at vi for alvor bliver testet. De har nogle enormt dygtige playmakere, som er hurtige og smarte.

      - Kombineret med nogle rigtig tunge stregspillere er det ikke ligefrem sød musik for et dansk håndboldhold. Det bliver enormt svært at styre, og vi må se, hvad vi kan gøre, fortæller han.

      Danmark møder Slovenien klokken 20.30 i aften.

      /ritzau/

    • I går kl. 09:43

      Se videoen: Beijing er ved at blive udsmykket til vinter-OL

      En arbejder lægger sidste hånd på en dekoration, der blandt andet inkluderer en vinkende pandabjørn ved navn Bing Dwen Dwen, der er maskot for Vinter-OL 2022, og den røde Shuey Rhon Rhon, der er maskot for Paralympiske Vinterlege 2022. (Foto: TINGSHU WANG © Ritzau Scanpix)

      Der bliver pyntet gevaldigt op til vinter-OL i Beijing i disse dage.

      Og selvom ingen danske ministre kommer til at nyde dem, fordi et dansk diplomatisk boykot af legene i går blev en realitet, så står de der såmænd alligevel.

      Skilte og dekorationer slanger sig gennem byen og indikerer for alvor, at legene - både vinter-OL og De Paralympiske Vinterlege - er lige om hjørnet. Legene starter den 4. februar.

      Se videoen af dekorationerne herunder:

    Mere fra dr.dk