Nyheder

Vi skulle have forladt hjemmet før

  • Vi skulle have forladt hjemmet før
    Kæresteparret Mikael Engebjerg og Charlotte Villadsen og deres syv uger gamle søn Niki opholdt sig i hjemmet 75 meter fra fyrværkerifabrikken, da branden brød ud. (Foto: Ulla Voigt © DR Presse)

    Da det buldrede og bragede i fyrværkerifabrikken i Seest stod Charlotte Villadsen i sit køkken 75 meter derfra og var ved at tømme opvaskemaskinen, mens kæresten Mikael Engebjerg varmede en sutteflaske til parrets syv uger gamle søn.

    - I første omgang troede vi, det var nogle drenge, der fyrede fyrværkeri af. Og vi stod ud på terrassen og filmede det. Det er lidt underlig at tænke på bagefter, siger Charlotte Villadsen.

    Branden opstod den 3. november 2004, da en medarbejder på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest, tabte en kasse med 30 raketter ned på en palle. Derved skete en eksplosion, og ilden bredte sig hurtigt til det øvrige fyrværkeri. Efterhånden som branden udviklede sig måtte 2000 mennesker evakueres i sikkerhed.

    I huset i Seest blev Charlotte Villadsen og Mikael Engebjerg efterhånden klar over, at situationen var mere alvorlig, end de først havde regnet med. Men de var fortsat overbeviste om, at det enorme opbud af brandfolk og politi havde situationen under kontrol.

    Derfor fortsatte stille og roligt deres gøremål i hjemmet. Ingen af dem havde en anelse om, at det drama, der udspillede sig for enden af vejen, skulle ende med at blive en af de værste katastrofer i Danmark i nyere tid.

    - Jeg havde godt hørt sirenen. Men jeg tror ikke, vi var helt klar over,hvor omfattende det var, forklarer Mikael Engebjerg.

    På et tidspunkt gik han ud på altanen for at få overblik over situationen. Men en kvindelig betjent bad ham hurtigt om at gå indenfor og lukke døren. Alligevel blev parret først rigtig bange, da en enorm eksplosion pludselig blæste vinduet i stuen ind. Charlotte Villadsen stod lige ved siden af vinduet, da det skete.

    Efter det fik parret meget travlt med at forlade hjemmet. Charlotte Villadsen holdt sin søn ind til sig. Hun var bange for at bevæge sig fra huset og over til bilen, så hun råbte til brandfolkene at de skulle komme og hjælpe.

    - En brandmand kom løbende over til os. Jeg tror, de var overraskede over, der stadig var nogen i huset. De havde ikke været henne og banke på, og stort set alle andre havde forladt området, siger Mikael Engebjerg.

    Han selv måtte tage turen fra bilen til huset to gange, for at hente først dankort og bagefter mobiltelefon.

    - Jeg tror, det er det der overlevelsesinstinkt. Man får et stort overblik og handler hurtigt. Måske så hurtigt at man ikke handler helt rigtigt, siger han.

    Parret forlod det brændende kvarter og kørte hjem til Mikael Engebjergs søster. Herfra fulgte de dagen igennem de seneste meldinger fra branden i medierne.

    - Da vi kørte, var jeg i en choktilstand. Jeg kiggede ud at vinduet, og tænkte at det måtte være sådan her at være i krig. Der er en dødsangst, og man frygter hvad der vil ske. I dag ville jeg ønske, vi havde kørt hjemmefra noget før, siger Charlotte Villadsen.

    Oplevelsen sidder fortsat frisk i erindringen. Derfor tager parret i dag ingen chancer.

    - Under den voldsomme storm nogle år tilbage, havde vi pakket bilen med tøj og de vigtigste papirer. Den holdt klar i indkørslen, forklarer Mikael Engebjerg.

    Siden ulykken er familien flyttet væk fra huset i Seest. De havde brug for at starte på en frisk i et nyt hus og et nyt kvarter uden dårlige minder. Oplevelsen har mærket dem begge.

    - Det værste var afmagten. Vi vidste ikke, hvad der skete og kunne ikke stille noget op. Jeg tror, det vigtigste er at få informationer, når sådan noget sker, siger Mikael Engebjerg.

    http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5454e35f6187a20e90c0288a

    Seneste Nyt

  • Dagens vejr: Solen og skyerne vil kæmpe om pladsen på himlen

    Også i dag må himlen i perioder deles mellem sol og skyer som her i Hirtshals mandag. Foto: Birger Josephsen

    Vi ligger stadig med en vestlig luftstrømning, som sørger for, at vi temperaturmæssigt får en mild sommerdag med mellem 15 og 20 grader.

    Køligst i de landsdele, der vender ud mod Vesterhavet.

    Solen kommer til at dele himlen med skyer i dag, så vi får nogen eller en del sol.

    Vinden er let til frisk. Ved kyster ud til Skagerrak vil der dog være tale om op til hård vind.

  • Amerikansk politiker undskylder for kommentar: Sammenlignede mundbindskrav med holocaust

    Inden Green blev valgt ind i Kongressen udtrykte hun også støtte til konspirationsbevægelsen QAnon samt en antisemitisk påstand om, at jøder med hjælp fra en stor laser fra rummet antændte sidste års store skovbrande i Californien. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene siger nu undskyld for sin bemærkning i en podcast, hvor hun sammenlignede forskellige smitteværnstiltag med jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig.

    - Der er intet, der kan sammenlignes med Holocaust. Jeg ved, at mine udtalelser var sårende, og det er jeg ked af.

    Nogle dage efter udtalelserne i podcasten omtalte hun på Twitter en supermarkedskæde, som fjernede mundbindskravet for kunder, der var vaccinerede, ligesom de vaccinerede ansatte heller ikke er pålagt at bære maske, så længe de har et synligt logo på, at de er vaccineret.

    - Vaccinerede medarbejdere får et logo, præcis ligesom nazisterne krævede det jødiske folk at bære guldstjerner, skrev hun.

  • Kommuner mangler sommerafløsere i hjemmeplejen: Anne ville hellere være poder

    Anne Therkildsen startede som afløser i hjemmeplejen i august sidste år. For nyligt skiftede hun til jobbet som poder. (Foto: Magnus Munk Kristiansen © DR Nórdjylland)

    For Anne Therkildsen består arbejdsdagen som poder af den samme opgave flere timer i træk.

    Vatpinde i næsen. Først det højre næsebor. Så det venstre. Den ene person efter den anden.

    Men selvom jobbet kan virke ensformigt, er hun glad for, at hun for et par uger siden skiftede fra jobbet som afløser i hjemmeplejen.

    - Jeg havde en veninde, der blev poder, og så fik jeg lønnen at vide. Og så tænkte jeg: ’Hold da op!’ fortæller den 20-årige nordjyde.

    - Det er ikke lige så stressende at være poder, som det er at være i hjemmeplejen. Og som ung med sabbatår er der mulighed for at tjene mange flere penge som poder.

    Hos flere kommuner landet over oplever man lige nu, at det er blevet langt sværere at finde sommerafløsere til hjemmeplejen.

    Og hos kommunerne mener man, at det især skyldes, at unge mennesker som Anne Therkildsen, der plejer at være afløsere, i år hellere vil arbejde som podere i landets testcentre.

    I Vesthimmerlands Kommune plejer vagtplanen for sommeren allerede at være på plads i starten af juni.

    Men det er den langt fra i år.

    - Vi kan mærke, at vi har haft svært ved at rekruttere blandt dem, vi plejer at rekruttere imellem – nemlig de unge studerende og andre ledige ufaglærte, fortæller kommunens ældrechef, Per Nielsen Elb.

    Lige nu mangler man i Vesthimmerland op mod 40 afløsere hen over sommeren. Men problemet er ikke kun gældende her.

    - Når vi taler på tværs af kommunerne chefer imellem, er det tydeligt, at den store mængde unge mennesker især - og andre ledige - har fået job som podere i de podestationer, der er rundt omkring i landet.

    Allerede nu er der ansatte, der må arbejde ekstra og tage flere vagter.

    Selvom man har forsøgt at opstøve nye afløsere på forskellig vis, er det svært at konkurrere med både regionerne og de private leverandører af hurtigtests.

    - For os er der også en udfordring i, at det er forholdsvis godt lønnet at være poder. Og så ser det ud til at være et attraktivt job, siger Per Nielsen Elb.

    I klippet forklarer Anne Therkildsen, hvorfor hun skiftede til jobbet som poder.

    For Anna Therkildsen betød jobskiftet, at hun nu har en timeløn på cirka 180 kroner, når forskellige tillæg regnes med. Det er ifølge hende cirka 50 kroner mere, end hun tjente som afløser i hjemmeplejen.

    Selvom hun egentlig var glad for både borgere og kollegaer i hjemmeplejen, betyder den højere løn og arbejdsvilkårene som poder meget.

    - Jeg har også sabbatår, fordi jeg gerne vil tjene nogle penge, til når jeg igen skal studere. Jeg tror, der er mange unge, der tænker sådan, siger hun.

    Flere kommuner bekræfter over for DR, at de også mangler afløsere til sommerferien.

    - Selvfølgelig er det svært at tiltrække de unge, hvis man kan gå et andet sted hen og have det lige så godt til en højere løn.
    Torben Hollmann, sektorchef i FOA

    Det samme billede oplever en af landets største faglige organisationer.

    - Det er et kæmpe problem, for det betyder, at kommunerne enten skal skære ned på den kvalitet, man leverer til borgerne, eller at man skal sige til medarbejdere, at de ikke kan få sommerferie eller skal arbejde ekstra, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorchef i social- og sundhedssektoren i FOA.

    I yderste konsekvens kan kommunerne ifølge ham komme til at stå i en situation, hvor borgerne for eksempel ikke kan tilbydes rengøring eller lignende.

    I forvejen kæmper kommunerne i sommerperioden med flere andre fag om at få fingrene i arbejderne. Men nu skal man altså også konkurrere med muligheden for at blive poder.

    Derfor mener FOA, at kommunerne godt kunne skrue op for lønningerne, så man blev mere konkurrencedygtige.

    - Selvfølgelig er det svært at tiltrække de unge, hvis man kan gå et andet sted hen og have det lige så godt til en højere løn. Så vælger de jo typisk det, siger Torben Klitmøller Hollmann.

    Lønstigninger nu og her er man dog ikke klar til hos Kommunernes Landsforening.

    - Vi har et forhandlingssystem, som vi er en del af, hvor vi blandt andet forhandler overenskomster og ansættelsesvilkår. Jeg tror, det er fornuftigt, at vi fastholder den model, siger direktør Christian Harsløf.

    Det her er et vigtigt wake up call for os alle sammen til, at vi skal have fokus på rekruttering inden for området
    Christian Harsløf, direktør i Kommunernes Landsforening

    Hos landsforeningen understreger man, at alle borgere skal have den hjælp, de har ret til. Men den nuværende situation er et billede på en større problematik, der kræver handling.

    - Når vi kommer i den her situation, så er det, fordi der generelt er mangel på personale på ældreområdet. Det er sådan set godt, at vi får sat lup på det i den her lidt specielle situation, hvor vi kan mærke, at der er en vis konkurrence med testcentrene.

    - Det her er et vigtigt wake up call for os alle sammen til, at vi skal have fokus på rekruttering inden for området, siger Christian Harsløf.

  • Konflikt på sygehuse kan vare længe: Sygeplejersker har penge til at strejke i mindst 8 uger

    Sygeplejerskernes fagforbund har i alt 504 millioner kroner i deres strejkekasse. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    På lørdag bliver afdelinger på sygehuse i hele landet ramt, når op mod 5.350 sygeplejersker går i strejke. For hver uge konflikten løber, vil formentlig tusindvis af patienter få aflyst og udskudt deres behandling.

    Og det kan ende med en ganske langvarig konflikt.

    I hvert fald har Dansk Sygeplejeråd så stor en strejkekasse, at den rækker til mindst otte ugers strejke. Det viser DR's beregninger af regnskaber og oplysninger fra seneste konflikt i 2008.

    Sygeplejerskernes fagforbund har i alt 504 millioner kroner i deres strejkekasse. Og det kun er godt 10 procent af landets sygeplejersker, der er udtaget til strejke.

    - Vi kan strejke længe. Vi er godt polstrede, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Hun vil dog ikke afsløre, hvor længe Dansk Sygeplejeråd vurderer, de kan holde strejken.

    Dermed kan konflikten blive endnu længere, end sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008. Dengang varede strejken i syv uger, hvilket var overraskende lang tid, før der kom en ny aftale i stand mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, som blev godkendt af fagforbundets mellemmer.

    - Dengang fik vi, hvad der var opnåeligt. Men hvis vi havde fået nok ud af det, havde vi nok ikke været i konflikt nu, erkender Grete Christensen, der i 2008 var næstformand for sygeplejerskerne.

    Men der vil komme pres på politikerne i folketinget for at bremse konflikten, så den ikke varer så længe, vurderer en ekspert i det offentlige arbejdsmarked.

    - Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det løber lige så lang tid, som den gjorde i 2008, siger Nana Wesley Hansen, lektor ved Københavns Universitet.

    Hun tror ikke på, at Danske Regioner genoptager forhandlingerne med Dansk Sygeplejeråd, efter de to gange er blevet enige om et forslag, som sygeplejerskerne har stemt nej til.

    Derfor ser hun nu mod Christiansborg.

    - Strejkemidlerne har en vis betydning. Men den politisk sammenhæng har også en betydning, påpeger hun.

    Regeringen har allerede givet tilsagn om en løn-komite, der skal undersøge lønforhold for de offentligt ansatte. Men regeringen har ikke givet egentlige løfter om mere i løn til de klassiske kvindefag. Og to tredjedele af sygeplejerskerne stemte altså nej til det nye forslag til overenskomst.

    Samtidig lægger Enhedslisten og SF pres på regeringen. De to støttepartier mener, at de klassiske kvindefag tjener for lidt. Og de vil have afsat penge til at hæve deres løn.

    Så det er fra Christiansborg, der skal komme en løsning på konflikt, vurderer Nana Wesley Hansen.

    - Et flertal på Christiansborg kan afslutte konflikten med et lovindgreb. Og der vil man nok skele til, hvad der var i mæglingsforslaget. Men derfor kan der sagtens komme noget i lovindgrebet, som ikke er noget parterne har forhandlet om, siger Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

    Mandag udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) en kortfattet pressemeddelelse. Her holder han fast i, at det fortsat er op til Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd at løse konflikten.

    Hos Danske Regioner siger chefforhandler Anders Kühnau (S), at han har forsøgt at finde ”flere lønkroner til sygeplejerskerne”.

    - Men det lykkedes desværre ikke, siger Anders Kühnau, der også er formand for Region Midtjylland.

    Han ved ikke, hvordan partnerne skal kunne løse konflikten.

    Hvad håber du, der kommer til at ske, så konflikten bliver så kort som muligt?

    - Jeg har ikke svaret på, hvad der skal ske. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, først ved forhandlingsbordet, så i forligsinstitutionen, og det er desværre ikke lykkedes. Så jeg har ikke en opskrift på, hvordan vi kommer ud af den her situation.

    Mener du, at politikerne bør gå ind i den her sag?

    - Det spørgsmål må man tage med politikerne på Christiansborg, siger Anders Kühnau.

    Overvejer I at varsle lockout for at svare igen?

    - Nej, det har vi ikke nogen planer om. Nu er der varslet strejke. Det respekterer vi. Det er sygeplejerskernes ret. Men vi har ingen planer om lockout.

  • Biden er klar til genoplive forhold til EU: Men han skændes stadigvæk med EU-lederne

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, har et noget mere positivt syn på EU-samarbejdet end sin forgænger, Donald Trump. (Foto: Leon Neal © Ritzau Scanpix)

    Det var et høfligt, men også noget afmålt smil, Donald Trump havde fundet frem, da han for fire år siden ankom til Det Europæiske Råds hovedsæde i Bruxelles.

    USA's daværende præsident lagde ikke skjul på, at han bestemt ikke nærede de varmeste tanker om EU-samarbejdet, som han blandt andet betegnede som "en handelsmæssig fjende", der ene og alene var blevet sat i verden at "udnytte og plyndre" amerikanerne.

    Og hos både EU-toppen og blandt medlemslandene var der en stærk bekymring over den amerikanske rigmand, som på bare få måneder havde formået at ryste den før så slidstærke politiske alliance på tværs af Atlanten.

    Sådan lød det, da Donald Trump kaldte EU for amerikanernes handelsmæssige "fjende":

    Der er næppe tvivl om, at smilene bliver noget bredere, når hans efterfølger, Joe Biden, i dag besøger kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel.

    Den nye amerikanske præsident har flere gange slået fast, at "USA er tilbage" på den internationale scene og klar til at genopbygge tilliden til Europa.

    - Jeg synes, at EU er en utrolig stærk og levende enhed, som har stor betydning for Vesteuropas evne til at håndtere økonomiske problemer, og som også udgør rygraden og støtten til Nato, lød det i weekenden fra Joe Biden.

    Og fra EU’s side er man også parat til at genstarte det hårdt prøvede forhold til amerikanerne.

    Men selvom tonen har fået en noget mere positiv lyd, er det ikke ensbetydende med, at forholdet mellem EU og USA bliver som før præsident Trump. Det har nemlig lidt skade i de seneste år, lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på USA og de transatlantiske relationer.

    Og både Europa og USA har ændret sig i den periode.

    - Biden vil signalere over for os – og over for Kina og Rusland – at USA og Europa står nært sammen som allierede med fælles værdier. Men når dørene til forhandlingslokalet lukker, kommer der nogle hårde diskussioner, og det bliver noget mere vanskeligt at finde ud af, hvordan man i praksis skal løse problemerne sammen, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    USA ser gerne en hårdere kurs over for Kina, end EU umiddelbart lægger op til. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)

    Spørger man Joe Biden, er Kina den helt store udfordring for USA og resten af den demokratiske verden, heriblandt Europa.

    Kineserne spiller ikke efter de regler, som ellers gælder for verdenshandlen. Og det autoritære, kommunistiske étpartistyre er ikke bleg for at overtræde menneskerettigheder og undertrykker særlige befolkningsgrupper såsom uighurerne, der bliver sendt i "arbejdslejre".

    Amerikanerne vil nok gerne have, at vi går lidt længere i forhold til konfrontationen med Kina.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Det bør der sættes en stopper for, mener den amerikanske præsident, der nu vil have europæerne til at lægge et tungere politisk pres på kineserne.

    EU har i den seneste tid skærpet tonen over for det kinesiske regime, som det nu også betegner som en "systemisk rival". Senest har Europa-Parlamentet valgt at lægge EU’s milliardstore – og omstridte – investeringsaftale med Kina på is.

    Men især tyskerne har været noget tilbageholdende med at skærpe tonen alt for meget over for Kina, der er EU-landenes næststørste handelspartner, og flere af de østeuropæiske lande har opbygget tætte bånd til kineserne. Senest valgte den ungarske regering at blokkere for en fælles støtteerklæring til demokratiforkæmperne i Hongkong.

    - Amerikanerne vil nok gerne have, at vi går lidt længere i forhold til konfrontationen med Kina. Vi vil fra europæisk side nok gerne holde lidt igen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

    Donald Trump lagde straftold på stål og aluminium fra EU. Det har Joe Biden endnu ikke fjernet. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Donald Trumps store slagnummer var at sætte "America first" - "Amerika først" - og tilgodese sine landsmænd frem for alle andre, heriblandt europæerne. Og han var ikke bleg for at tilsidesætte principperne om frihandel og opsætte krasse handelsbarrierer for udenlandske virksomheder, hvis han altså følte, det kunne komme amerikanerne til gavn.

    Selvom Joe Biden har et noget mere globalt udsyn, betyder det ikke, at han nu vil droppe den protektionistiske kurs og eksempelvis genoplive forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, som Donald Trump lagde på is.

    EU-landene frygter fortsat, at ’trumpismen’ vender tilbage efter næste præsidentvalg.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Han prædiker selv "Buy American" – "køb amerikansk" – og han har endnu heller ikke fjernet den straftold, som Donald Trump indførte på aluminium og stål fra EU-landene.

    - Selvom Biden ønsker et tæt samarbejde med Europa, er hans fokus først og fremmest på de indenrigspolitiske forhold. Og selvom han siger, at USA skal lede verden, så er hans fokus fortsat at føre en udenrigspolitik for den amerikanske middelklasse. Det betyder, at han vil være knap så entusiastisk omkring frihandel og gøre mere for at beskytte amerikanske arbejdspladser, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    Samtidig har præsident Trumps politisk kurs også været en øjenåbner for mange europæiske lande, som nu presser på for, at Europa ikke på samme måde skal være afhængig af amerikanerne.

    - EU-landene frygter fortsat, at "trumpismen" vender tilbage efter næste præsidentvalg, og at det bliver Joe Biden og ikke Donald Trump, som bliver en parentes i historiebøgerne, siger Diis-forskeren.

    Præsident Biden har genindmeldt USA ind i FN's klimaaftale. (Foto: Brian snyder © Ritzau Scanpix)

    Et af de steder, hvor der er sket en reel politisk forandring i USA, er i forhold til klimaet. Hvor Donald Trump mente, at de menneskeskabte klimaforandringer var ét stort "fupnummer", har Joe Biden til EU-landenes store glæde valgt at genoptage klimakampen og træde ind i FN’s store klimaaftale.

    Men selvom de to parter nu er enige om den politiske målsætning, er de langt fra enige om, hvad der mere lavpraktisk skal til for at nå i mål med at begrænse temperaturstigningerne.

    Fra EU’s side arbejder man for tiden på en ny klimatold på varer fra lande uden for unionen. Men det er ikke noget, der vækker umiddelbar begejstring hos den amerikanske regering. Og der er også stor forskel på, hvordan de to parter vil straffe klimasyndere.

    Samtidig ser den amerikanske regering noget skeptisk på den omstridte Nord Stream 2-gasledning, som især tyskerne kæmper ihærdigt for. Den skal nemlig bringe gas fra Rusland til blandt andet Tyskland, og Merkel-regeringen ser den som et skridt på vejen mod en grønne fremtid.

    Men sådan ser amerikanerne ikke på ledningen.

    - De ser det som et sikkerhedspolitisk problem, at Europa kan blive for afhængig af gas fra Rusland, og at vi derved ender i lommen på Putin-styret. Den amerikanske regering vil blive ved med at presse på for det, for de er virkelig utilfredse med russerne, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

    Europa-Kommissionen har lagt op til en skrappere kontrol med kunstig intelligens. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    I disse år finder der en rivende teknologisk udvikling sted, og et af de store spørgsmål er, hvordan man skal regulere de nye opfindelser, ikke mindst inden for den kunstige intelligens, der allerede nu vender op og ned på vores hverdag.

    Det bliver enormt vigtigt at sikre, at de nye teknologier kan komme til at fungere for demokratiet og eksempelvis sikre vores individuelle frihedsrettigheder.
    Rasmus Sinding Søndergaard, Diis

    Står det til Europa-Kommissionen, skal der være en noget skrappere kontrol af brugen af kunstig intelligens, end man kender den fra USA, hvor det i højere grad er de frie, kommercielle interesser og ikke de politiske lovgivere, der former udviklingen.

    EU og USA arbejder på et fælles teknologiråd, der skal hjælpe politikerne med at forme nye teknologiske retningslinjer og standarder. For i den anden ende finder man Kina, der ikke er bange for at bruge kunstig intelligens til eksempelvis at masseovervåge borgerne og rangere dem efter sindrige sociale pointsystemer.

    - Det bliver enormt vigtigt at sikre, at de nye teknologier kan komme til at fungere for demokratiet og eksempelvis sikre vores individuelle frihedsrettigheder. Men det kan gå hen og blive vanskeligt for EU og USA at blive enige, for de har et forskelligt syn på eksempelvis datasikkerhed og hvor meget staten skal blande sig i forhold til det frie marked. Derfor kan vi godt forvente nogle svære kampe i forhold til, hvor man skal sætte grænsen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

    EU-landene har i modsætning til USA eksporteret millioner af coronavacciner til resten af verden. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    USA og EU er blevet enige om, at de i fællesskab vil gøre mere for at sikre flere coronavacciner til hele verden. Men det vakte stor forundring – og frustration – i Bruxelles og de andre EU-landes hovedstæder, da Joe Biden i sidste måned annoncerede, at han ønsker at ophæve patentet på coronavacciner for at sikre flere doser til de fattigere lande.

    USA havde ellers tidligere været imod at gøre netop det. Og han havde ikke på forhånd informeret EU-toppen om sin politiske kovending.

    Forslaget fik da også en noget kølig modtagelse fra Danmark og en lang række af de andre medlemslande, der frygter, at det vil kunne spænde ben for udviklingen af nye vacciner, hvis medicinalfirmaerne ikke længerere kan tjene penge på deres produkter.

    Og flere af landene fremhævede det paradoksale i, at USA i modsætning til EU-landene ikke havde eksporteret coronavacciner til resten af verden, selvom der er en enorm mangel på dem.

    Sidenhen er en række EU-lande, heriblandt Frankrig, begyndt at bakke op om Biden-forslaget. Men sagen vækker stadig vrede i flere af hovedstæderne.

    - Flere spørger sig selv om, hvorfor de ikke blev taget med på råd, eller var blevet varslet om det forinden. Det samme var tilfældet, da Joe Biden valgte at trække de amerikanske styrker ud af Afghanistan. Så spørgsmålet er, om der på det punkt er en reel forskel på Trump og Biden, når det kommer til stykket, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

  • Partier presser på: Vil have en plan, der skal skrue ned for testkapaciteten

    Flere borgere er blevet vaccineret, og derfor falder antallet af borgere, der bliver testet. (arkivfoto). (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    I takt med at flere og flere borgere er blevet vaccineret, falder også behovet for at få stukket en vatpind i halsen eller næsen.

    I den seneste uge fik lidt over 100.000 danskere om dagen foretaget en pcr-test ud af en nuværende testkapaciteten på 170.000 daglige test.

    På fire uger er antallet af gennemførte pcr-test således faldet med 42 procent, mens antallet af lyntest er faldet med 17 procent.

    Men det enorme testapparat er dyrt, og det får nu flere partier til at kræve en plan for nedskalering af testapparatet.

    - Jeg synes, at det er oplagt at se på det allerede nu, og at man får lagt en plan for, hvordan vi får skaleret ned, så vi sikrer os, at der forsat er en geografisk mulighed for at blive testet, men at vi samtidig får skåret ved på kapaciteten, så der bliver færre podere de enkelte steder, siger Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten.

    Han mener, at det er oplagt, at der bliver lavet en plan "inden sommerferien".

    Samme toner kommer fra De Radikale.

    - Jeg synes, at vi skal have lavet en plan for, hvordan vi får skaleret ned, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

    Hvornår skal man begynde at drosle ned?

    - Jeg synes, at man burde begynde at kigge på det nu. Når vi har så mange danskere, som ikke længere skal testes, så skal vi se på at få kapaciteten skaleret ned, så den passer til, og det er der ikke nogen grund til at vente på. Folk er jo vaccinerede, og det har vi vidst i lang tid, så hvorfor vente? spørger han.

    I Venstre har sundhedsordfører Martin Geertsen også længe ment, at der skal drosles ned for den offentligt testkapacitet.

    - Vi bruger rundt regnet to milliarder kroner på test om måneden, som vi kunne bruge på andre ting, og derudover så trækker det også arbejdskraft væk fra andre steder, både i den offentlige og den private sektor.

    Politikerne har dog lige vedtaget en plan for genåbning af Danmark, hvor coronapasset spiller en vigtigt rolle. For den del af befolkningen, der ikke er færdigvaccineret, er det derfor afgørende, at der er let adgang til test.

    Men det, mener Martin Geertsen godt, kan lade sig gøre.

    - Problemet er jo, at testkapaciteten er alt for stor i forhold til, hvad der bliver efterspurgt, og det må man kunne indrette, så det er fleksibelt, og så det står mål med det, der efterspørges, siger han.

    Det har ikke været muligt, at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), men i et skriftligt svar skriver ministeriet:

    - Et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om at fortsætte brugen af coronapas, men også om at udfase brugen frem mod efteråret. Derfor skal vi fortsat teste, og derfor skal der stadig være let adgang til test.

    - Men testindsatsen vil løbende blive tilpasset efterspørgslen og dermed nedskaleret efterhånden, som flere bliver vaccineret, og efterspørgslen efter test falder, hedder det.

    Det er især efterspørgslen på pcr-test, der er faldet. Men da de spiller en vigtigt rolle i smitteovervågningen af eventuelle nye varianter af virusset, kan de ikke undværes.

    Politikerne ønsker derfor at skrue ned for begge testtyper.

    - Man bliver nødt til at skrue ned på kapaciteten på begge to. Det, vi i hvert fald skal sikre, er, at der er pcr-test til rådighed. Fordi det er dem, der er i største grad giver en sikkerhed. Men det er klart, at man bliver nødt til at få skåret ned på begge dele, sigter Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

    I blå blok mener Martin Geertsen nogenlunde det samme:

    - Om det er det ene eller det andet sted, man skruer ned, synes jeg sagtens, at man kan diskutere. På den ene side er pcr-test mere sikre, på den anden side, så kan man få taget en antigentest lidt hurtigere. Så der er sådan set fordele og ulemper ved begge test, siger han.

  • Før var Putin 'en morder uden sjæl'. Nu mener Biden, at den russiske præsident er 'en værdig modstander'

    USA's præsident, Joe Biden, mener ikke, at forhold til Rusland nødvendigvis skal bygge på tillid, men derimod aftaler, som skal overholdes. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke mange måneder siden, at USA’s præsident, Joe Biden, betegnede sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin, som en 'en morder uden sjæl'.

    Men da han mandag aften igen blev spurgt ind til Ruslands præsident, som han skal mødes med i morgen i Genève i Schweiz, var personbeskrivelsen noget mere flatterende.

    - Jeg har mødt ham, og han er skarp, han er hårdfør, og jeg har kunnet konstatere, at han er – som man sagde det, dengang jeg spillede bold – en værdig modstander, fastslog Joe Biden efter Nato-topmødet i Bruxelles.

    Men mener han så fortsat, at Vladimir Putin er en morder, ville en journalist gerne vide. Det spørgsmål blev dog mødt med et langt, noget forceret udenomsgrin og en længere tænkepause fra den amerikanske præsident.

    - Jeg tror ikke, at det kommer til at betyde det helt store i forhold til det møde, vi nu skal til, tilføjede han.

    Onsdagens møde med præsident Putin var det store tema under præsident Bidens pressekonference i Bruxelles. (Foto: Per Bang Thomsen)

    Joe Bidens sammenkomst med den russiske præsident har allerede på forhånd vakt stor opsigt. Hvor forgængeren på præsidentposten, Donald Trump, havde høje tanker om Vladimir Putin, har Joe Biden anlagt en noget mere kritisk kurs.

    Men præsidenten understregede dog også efter Nato-topmødet, at han "ikke ønsker nogle konflikter med Rusland". Og han tilføjede, at der er områder, hvor USA og Rusland sagtens kan samarbejde.

    - Hvis han (Vladimir Putin, red.) altså vælger at gøre det, lød det præsident Biden.

    Topmødet i Helsinki vakte opsigt, da præsident Trump lod til at undsige sine efterretningstjenester og godtage Putins melding om, at Rusland ikke havde forsøgt at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. (Foto: GRIGORY DUKOR © Ritzau Scanpix)

    - Men hvis han ikke gør det og bliver ved med at opføre sig, som han førhen har gjort, eksempelvis i forhold til cyberangreb, så kommer vi til at svare igen, sagde Joe Biden og tilføjede, at det ikke nødvendigvis handler om at opbygge tillid til Vladimir Putin, men derimod om at kunne blive enige om, hvor grænserne går.

    En af dem er i forhold til Ukraine, hvor amerikanerne er klar til at forsvare landet mod russisk aggression, som man så det, da russerne annekterede halvøen Krim.

    - Når man udarbejder traktater med sine modstandere, skriver man ikke: 'Jeg stoler på dig'. Man skriver derimod, at 'det her er, hvad jeg forventer af dig'. Og hvis man bryder aftalen, gælder den ikke længere. Jeg håber, at præsident Putin indser, at han kan have en interesse i at ændre verdens opfattelse af ham – og at han vil indlade sig på at opføre sig på en måde, som man vurderer, er en mere passende opførsel for et statsoverhoved, lød opsangen fra præsident Biden.

    Det er ikke mange dage siden, at Vladimir Putin gav et interview til den amerikanske tv-station NBC som optakt til topmødet. Her betegnede han Donald Trump som både "en farverig" og "ekstraordinær person".

    - Du kan synes om ham eller ej. Men han kom ikke fra USA's etablerede system og havde ikke tidligere haft med toppolitik at gøre, sagde den russiske præsident.

    Joe Biden, derimod, blev betegnet som en karrierepolitiker, som han dog godt kan forestille sig et samarbejde med. Men:

    - Vi har et bilateralt forhold, som er forværret til det ringeste niveau i årevis, sagde præsident Putin.

    Joe Biden har siden sidste uge været på rundtur i Europa. Udover Nato-topmødet har han deltaget i G7-topmødet i England, og i morgen skal han mødes med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og rådsformand Charles Michel i Bruxelles.

    Ifølge det amerikanske medie NPR forventes de to præsidenter at skulle diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, hackerangreb og forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj under topmødet på onsdag.

  • USA strammer regler efter overvågning under Donald Trump

    Justitsminister Merrick Garland siger, at han har instrueret vicejustitsminister Lisa Monaco i at styrke de eksisterende principper og procedurer for at opnå adgang til registre over politikeres data. (Foto: TOM BRENNER © Ritzau Scanpix)

    Det amerikanske justitsministerium strammer sine regler for, hvornår ministeriet har lov til at indhente data fra medlemmer af USA's Kongres.

    Det sker, efter at den tidligere præsident Donald Trumps administration i al hemmelighed opsnappede data fra kongresmedlemmer, journalister og en tidligere advokat i Det Hvide Hus.

    Det oplyser den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, ifølge Ritzau.

    Demokratiske kongresledere lovede søndag at undersøge ministeriets metoder under Trump. Blandt andet skulle Trumps administration have indhentet data fra demokraterne Adam Schiff og Eric Swalwell.

    Begge er medlemmer af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus og var udtalte kritikere af den nu tidligere republikanske præsident.

  • 1.600 færre kræftdiagnoser efter coronaen kom til Danmark sidste år

    Fra marts til december i 2020 blev der stillet omkring 1.600 færre kræftdiagnoser end samme periode året før.

    Det viser en undersøgelse af tal fra Landspatientregistret, som er foretaget af Kræftens Bekæmpelse, skriver Ritzau.

    Det er ikke nyt, at der under coronanedlukningen var færre kræftdiagnoser, selvom der på intet tidspunkt blev skruet ned for aktiviteten i sundhedsvæsnet på kræftområdet.

    Fra marts til maj var 2.800 færre diagnoser. Håbet var dengang, at i takt med, at samfundet åbnede mere op i løbet af året, vil det forsømte blive indhentet.

    Det er tilsyneladende sket i nogen grad. Men 2020 sluttede altså med 1.600 færre kræftdiagnoser.

  • Biden lover at forsvare Ukraine mod Rusland - hvis det bliver nødvendigt

    Sammen med andre stats- og regeringsledere deltog USA's præsident Joe Biden i dag i et Nato-topmøde i Bruxelles.

    På et pressemøde sagde Biden, at han vil vise, Ruslands præsident Vladimir Putin, hvor grænserne går, når de to mødes i Genève på onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

    Biden understregede dog, at USA ikke leder efter en konflikt med Rusland, men at de 'vil svare igen, hvis Rusland fortsætter med sine skadelige aktiviteter' - som eksempelvis at blande sig i amerikanske præsidentvalg.

    Han nævnte også, at USA er parat til at hjælpe Ukraine med at forsvare dets territoriale suverænitet mod Rusland, hvis det bliver mødt af 'russisk aggressivitet'.

    Trods de hårde ord håber han på et samarbejde med den russiske leder.

    - Jeg kommer til at gøre det klart for præsident Putin, at der er områder, hvor vi kan samarbejde, siger Biden og tilføjer, at han håber Putin vil være interesseret i at 'ændre det billede, som verden har af ham'.

  • Veganerpartiet har fået ny forperson

    Veganerpartiet har her til aften konstitueret ny forperson og næstforperson i landsledelsen, efter tidligere partileder Henrik Vindfeldt trak sig med øjeblikkelig virkning i fredags, oplyser partiet til Ritzau.

    Ulla Koch er ny forperson, mens Jill Wortziger er blevet valgt som ny næstforperson.

    - Der var stor opbakning til, at det skulle være hende. Hun har været med i dyrerettighedsbevægelsen i mange år og siden Veganerpartiets begyndelse, siger Lars Corvinius Olesen, der er pressechef og medlem af landsledelsen i partiet, til Ritzau.

    Det er tredje gang på tre år, at Veganerpartiet har skiftet ledelse.

    Henrik Vindfeldt har siddet på posten siden september sidste år, hvor han erstattede Michael Monberg. De to var begge med til at stifte partiet i 2018.

    Michael Monberg trak sig den måned, Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

    Han fortæller også, at strukturen fremover bliver ændret, så ansvaret bliver delt ud til flere personer.

    - Med den tidligere struktur havde få personer stort ansvar. I en frivillig organisation, som vi stadig er, hvor ingen er lønnede, er det vigtigt at uddelegere og sørge for, at der ikke er nogen, der bærer for meget.

  • Sverige og Spanien spiller uafgjort i målløs kamp

    Spanien dominerede boldbesiddelsen i mandagens sene EM-kamp, men svenskerne stod bundsolidt i defensiven og afviste hele kampen igennem.

    Derfor endte det målløst 0-0 mellem Spanien og Sverige.

    Til trods for, at spanierne så mest til bolden og generelt havde de fleste chancer, så tilfaldt kampens største chancer Sverige.

    Især Alexander Isak fra Sverige fik skabt flere gode chancer for sig selv, og ramte også stolpen i første halvleg.

    Men ind ville bolden ikke for nogen af holdene, og så endte kampen som den begyndte: 0-0.

  • Skal du af med en hest? Zoologisk have søger foder til løverne

    De fleste heste-entusiaster, store som små, tager nok turen forbi en rideklub, hvis de skal ud og klappe en hest.

    Der naturligvis også dem, som selv ejer en, men det kan være en stor udgift at fodre og passe dem.

    Til sidstnævnte har Givskud Zoo et tilbud.

    De mangler nemlig for første gang i mange år heste til at fodre deres løver.

    - Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os, siger Ditte-Mari Sandgreen, der er dyrelæge i parken, i pressemeddelelsen, som Givskud Zoo har sendt ud.

    I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind.

  • Ny organisation vil kæmpe for at udbrede solenergi i Danmark

    Det er en ren og skær solskinsnyhed - eller en 'solstrålehistorie', som organisationen selv formulerer det.

    En række danske udviklere inden for solenergi er gået sammen i en ny brancheorganisation for at udbrede solenergi i Danmark.

    Den nye organisation hedder Dansk Solkraft. Det meddeler de i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

    - Danmark får nu en fælles stemme på den grønne omstilling, der vil styrke kendskabet til solenergiens muligheder i Danmark, siger Thomas Aarestrup Jepsen, der er ny direktør i Dansk Solkraft, ifølge pressemeddelelsen.

    Formålet er at styrke Danmarks position som et foregangsland indenfor grøn energi og at give den grønne omstilling et ekstra skub, skriver den nystiftede brancheorganisation.

  • Kendt CNN-vært delte på live-fjernsyn, at hun har kræft i æggestokkene

    Christiane Amanpour har i mange år rapporteret fra verdens brændpunkter og interviewet markante ledere som Syriens præsident, Bashar al-Assad, Venezuelas præsident, Nicolas Maduro og Egyptens leder Hosni Mubarak.

    Den 63-årige journalist er i dag en af de førende nyhedsværter på CNN, og hun delte en nyhed med seerne tidligere i dag, efter hun havde været væk fra skærmen i fire uger.

    Hun er blevet diagnosticeret med kræft i æggestokkene.

    - Jeg har haft en større vellykket operation for at fjerne kræftcellerne, og jeg skal nu gennemgå flere måneders kemoterapi for den bedst mulige langsigtede prognose, sagde Amanpour, da hun var på live.

    Amanpour påpegede også live, at æggestokkræft er alt for almindelig og påvirker 'millioner af kvinder rundt om i verden.' (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)
  • Lektor om større smitteudbrud på skole: Det bliver 'noget af en opgave' at få inddæmmet

    Indtil nu er det gået godt med at holde den ekstra smitsomme coronavariant Delta - også kaldet den indiske variant - nede i Danmark, men efter et større smitteudbrud på en skole i Hillerød står vi overfor lidt af en udfordring.

    Det mener Viggo Andreasen, som er lektor på Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

    - Det her lyder som et større udbrud, så det bliver noget af en opgave at få inddæmmet det, siger han.

    Udbruddet på Grønnevang Skole i Hillerød har sendt alle 800 elever hjem, efter at der er konstateret smitte i fem forskellige klasser på skolen.

    I Storbritannien har premierminister Boris Johnson tidligere i aftes meddelt, at Englands planer om genåbning udskydes fire uger på grund af udbrud af Delta-varianten.

  • Landstræneren: 'Vi tager det et minut, en time, en dag ad gangen'

    Mandag trænede landsholdet for første gang siden Christian Eriksen kollapsede i lørdagens kamp mod Finland.

    Og landsholdet går langsomt mod en normal rutine, om end følelserne stadig sidder uden på tøjet i landsholdstruppen, fortæller landstræner Kasper Hjulmand.

    - Det helt afgørende er, at Christian har det godt. For mig personligt er jeg gået fra at være bekymret til mere at være taknemmelig og lettet, fordi Christian er her.

    - Jeg kunne se, at vi fra starten af træningen til slutningen af træningen tog det første lille skridt. Det var egentlig en god dag, og så er der en god træning igen i morgen - det er næste skridt.

    - Vi har sagt, at vi tager det et minut ad gangen, en time ad gangen og en dag ad gangen. Vi skal være i nuet og fornemme. Det er det, som fodbold handler om. Det er det, der skal drive os, siger Kasper Hjulmand.

    Se Kasper Hjulmand sætte ord på situationen på landsholdet mandag aften i videoen herunder:

  • Tingbjerg og Gellerup topper liste over sogne med den laveste tilslutning til vaccine

    Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, gav i dag en hjælpende hånd med at vaccinere i Tingbjerg Pensionist Center i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, greb i dag selv kanylen, da han hjalp med at vaccinere borgere på Tingbjerg Pensionist Center i København.

    Baggrunden er, at borgerne i netop Tingbjerg tøver med at reagere på myndighedernes invitation til at bestille tid til en covid-19-vaccine.

    - Vi har siddet og kigget rundt i Danmark og set, hvor vaccinationstilslutningen ikke er så høj, som vi gerne vil have, og så laver vi sammen med kommunerne nogle særligt opsøgende indsatser, og det er det, der sker her i Tingbjerg, forklarede Søren Brostrøm i en pause fra stikkeriet.

    Virussen er jo farveblind. Alle kan blive smittet, og alle kan smitte videre.
    Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

    Hele 45 procent af de Tingbjerg-borgere, der har modtaget en invitation til en vaccine, har endnu ikke bestilt en tid. Til sammenligning er der på landsplan i gennemsnit kun 10,8 procent, der har ladet vaccineindbydelsen ligge uåbnet i e-Boks.

    Det fremgår af den første opgørelse over vaccinetilslutningen i de enkelte sogne, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort. Og den viser, at det især er i områder, hvor der er mange indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk, at borgerne tøver med at tilmelde sig.

    79 procent af indbyggerne i Tingbjerg Sogn var 1. januar indvandrere eller efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik.

    På andenpladsen over lav vaccinetilslutning ligger Gellerup i Aarhus, hvor 38 procent af de inviterede endnu ikke har bestilt tid til vaccination. Her er 69 procent af indbyggerne indvandrere eller efterkommere.

    Ifølge Søren Brostrøm kan der være mange grunde til, at tilslutningen er lav i nogle sogne.

    - Det kan være, at man bor langt fra et vaccinationscenter. Det kan også være, som her i Tingbjerg, der er der mange forskellige kulturer og mange forskellige sprog, og det er måske ikke alle, der har læst i deres e-Boks og ved, at vaccination er vigtigt, siger han.

    I den næste tid gennemfører Sundhedsstyrelsen derfor i samarbejde med regionerne og kommunerne en målrettet indsats, der skal udligne de lokale forskelle og sikre, at de borgere, der ønsker en vaccine, også får tilmeldt sig.

    - Virussen er jo farveblind. Alle kan blive smittet, og alle kan smitte videre, og jo flere af os, der bliver vaccinerede, jo bedre beskyttelse har vi selv og andre, siger Søren Brostrøm.

    I Tingbjerg betyder indsatsen blandt andet, at man har åbnet et lokalt popup-vaccinationscenter på pensionistcenteret, hvor borgerne i de inviterede grupper kan møde op og få stikket uden tidsbetilling.

    Ifølge Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) virker det nemlig at komme ud til borgerne. Det har man set i forbindelse med testindsatsen.

    - Det er klart, at hvis du har en sproglig barriere, så kan det være svært at få læst i e-Boks, hvad de skrev fra det offentlige, men vi ved fra de sidste mange måneder, at det virker at lægge de her ting lokalt, siger hun.

    Marie Nørredam er professor ved Forskningscenter for migration, etnicitet og sundhed på Københavns Universitet. Hun har ikke det endegyldige svar på, hvorfor vaccinetilslutningen er lav i områder med mange borgere med anden etnisk baggrund.

    Men hun vurderer, at for mange med begrænsede danskkundskaber har det været svært at forholde sig til myndighedernes skiftende informationer om vaccinerne.

    - Det har været indviklet, og hvis man så også har en sprogbarriere, kan der opstå nogle misforståelser omkring vaccinerne. Det her med, at man har trukket AstraZeneca og Johnson & Johnson frem og tilbage, kan have givet noget usikkerhed, siger hun.

    - Nogen har haft svært ved at finde ud af e-Boks, og hvor man skulle finde generel information, og så er man måske gået på sociale medier eller har fået nyheder fra hjemlandet, og så kan der være nogle andre informationer, som ikke er relevante for vaccineudrulningen i Danmark, siger Marie Nørredam.

    Hun mener derfor, at der er en "rigtigt god ide", at myndighederne laver en lokal vaccineindsats i de områder, hvor tilslutningen er lavere.

    Udover Tingbjerg vil borgerne i flere andre af landets bydele og sogne i de næste uger opleve, at myndighederne rykker ud for at få flere til at tilmelde sig vaccination. Det kommer blandt andet til at ske i Brøndby, Aalborg og Aarhus.

    Ved dagens presseevent i Tingbjerg hæftede vaccinatør Søren Brostrøm sig dog ved, at opbakningen til vaccinerne generelt er høj i Danmark.

    - Hvis vi ser i de første ni målgrupper, som er alle over 65 år og folk, der er særligt sårbare, så nærmer vi os næsten 95 procents tilslutning, og det samme også i de næste målgrupper. Så generelt har vi en meget høj tilslutning i Danmark, sagde han og tilføjede:

    - Og det er jeg også sikker på, at vi har i Tingbjerg, når ugen er omme.

  • USA runder 600.000 døde med coronavirus, mens landet åbner

    I dag runder USA en kedelig rekord. 600.000 coronasmittede amerikanere er afgået ved døden. Det skriver Reuters.

    Samtidig står store dele af landet overfor genåbning, fordi smittetallene falder.

    Selvom dødstallet fortsætter med at stige, går det meget langsommere end tidligere.

    I vinter steg dødstallet fra 300.000 til 400.000 på bare lidt over en måned, mens det har taget knap fire måneder for dødstallet at stige fra 500.000 til 600.000, skriver Washington Post.

    Antallet af smittede og døde varierer i øjeblikket meget fra stat til stat, fordi antallet af vaccinerede også varierer meget. I staten Vermont er 70 procent af befolkningen vaccineret, mens det kun er 34 procent af befolkningen i Mississippi.

    RETTELSE klokken 23:17: Det fremgik tidligere, at det var smittetallet, der i vinter steg fra 300.000 til 400.000. Der er rettet til dødstallet.

  • Det sker der i kroppen ved et hjertestop

    Hvert år bliver cirka 5.000 danskere ramt af et hjertestop, hvor de ikke er på hospitalet i forvejen. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

    Af ukendte årsager faldt landsholdsspiller Christian Eriksen i lørdags om på banen, da Danmark spillede EM-kamp mod Finland.

    Han fik heldigvis hurtigt hjælp.

    Der blev udført hjerte-lunge-redning på ham, og han fik stød med en hjertestarter.

    - Brugen af en hjertestarter er tegn på, at han har haft hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser i hjertet, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

    Du skal som ungt menneske ikke gå og bekymre dig om, at du kan få hjertestop. Hvis du holder dig fysisk aktiv og ikke ryger, er sandsynligheden for et hjertestop meget lille for et ungt menneske.
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d.

    Men hvad sker der egentlig i kroppen, hvis man får et hjertestop?

    Et hjertestop er farligt, fordi hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen. På den måde kommer der ikke ilt og livsnødvendige næringsstoffer ud til organerne.

    - Efter fire til seks minutter uden ilt begynder hjernen at tage varig skade. Andre organer kan klare sig længere uden ilt, men hjernen er et komplekst system, der har brug for, at der bliver pumpet blod rundt, siger Jacob Thorsted Sørensen.

    Der er overordnet tre grunde til, at man kan få et hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser.

    Det kan være en blodprop i hjertet, hvilket ofte er årsagen hos ældre mennesker.

    Her giver blodproppen en skade i hjertet, der kan medføre hjertestop.

    - Blodproppen kan være udløst af et langt liv med en livsstil, der kan give en blodprop, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Det kan være et liv med rygning, alkohol eller usunde madvaner, der kan give åreforkalkning, som kan ende med en blodprop i hjertet.

    Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt, og den muskel kan blive syg af forskellige årsager.

    Det kan give rytmeforstyrrelser i hjertet, der kan føre til hjertestop.

    Eksempelvis kan en betændelsestilstand i hjertet i sjældne tilfælde medføre hjertestop.

    - Det kan ske efter en virusinfektion, hvor immunforsvaret overreagerer og begynder at angribe noget af kroppens eget væv, siger Jacob Thorsted Sørensen.

    Immunforsvaret kan angribe vævet i hjertet, hvilket kan give rytmeforstyrrelser, hvor hjertet pumper for hurtigt eller i et kaotisk tempo.

    - Det er noget, vi ser også hos yngre mennesker, der ellers er sunde og raske. Men generelt er det sjældent, siger han.

    Andre sygdomme i hjertemusklen kan give forstørret eller fortykket hjerte. De sygdomme er ofte arvelige.

    Hvis man har de sygdomme, kan det give et hjertestop. Men de mest hyppige tegn er åndenød eller trykken for brystet.

    Den sidste årsag til hjertestop er også arvelig. Her er der koks i de elektriske signaler, som hjertet skal modtage for at pumpe.

    Det bedste, du kan gøre for din sundhed og din krop, er at dyrke motion.
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d.

    Der er særligt nervevæv i hjertet, der kan danne elektriske signaler. Signalerne gør, at dit hjerte hele tiden trækker sig sammen og slår, så blod pumpes rundt i kroppen.

    De elektriske signaler tilpasser sig dit aktivitetsniveau. Hvis du slapper af på sofaen, pumper hjertet færre gange i minuttet, end hvis du løber en tur. Kroppen skal nemlig bruge mere ilt, når du er fysisk aktiv.

    Men hvis det særlige væv er beskadiget i hjertet, kan dit hjerte få forkerte eller for mange elektriske signaler. Det kan give hjertestop.

    - Hvis du har en hjertemuskelsygdom eller en betændelsestilstand i hjertet, vil der ofte være symptomer før hjertestoppet. Det kan være åndenød, svimmelhed eller trykken for brystet, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Men når der er fejl i de elektriske signaler, sker hjertestoppet ud af det blå. Ofte er der ingen forklaring på, hvorfor det sker. Du kan også have fejl i de elektriske signaler, uden at du får hjertestop, og dermed opdager du det aldrig.

    Selvom der er mange årsager til, at man kan få hjertestop, skal du ikke være bekymret, hvis du er ung, sund og rask.

    - Du skal som ungt menneske ikke gå og bekymre dig om, at du kan få hjertestop. Hvis du holder dig fysisk aktiv og ikke ryger, er sandsynligheden for et hjertestop meget lille for et ungt menneske, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

    - Selv hvis du ryger, ikke dyrker motion og tager i byen i weekenden, er risikoen lille. Men sandsynligheden er selvfølgelig lidt mindre, hvis du lever sundt.

    Selvom Christian Eriksen faldt om under en fodboldkamp, understreger Jacob Thorsted Sørensen, at man ikke skal være nervøs for at dyrke sport.

    - Det er ikke, fordi Christian Eriksen er topatlet, at han får et hjertestop. Det sker enormt sjældent, at topatleter på den måde falder om, og han har været meget uheldig, siger han og fortsætter:

    - Det bedste, du kan gøre for din sundhed og din krop, er at dyrke motion. Det mindsker risikoen for åreforkalkning, der kan give blodpropper, som kan føre til et hjertestop.

    DR understreger, at eksperten i denne artikel ikke tager stilling til eller spekulerer i, hvorfor Christian Eriksen fik et hjertestop.

  • For mange fugle på taget og for lidt i hånden: Sygeplejerskerne vil have mere i løn - nu

    Hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne vil natten til lørdag gå i strejke.

    Et stort flertal stemte nemlig søndag aften nej til et løsningsforslag, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner ellers var blevet enige om efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

    Hele 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker stemte, og af dem stemte 66,7 procent af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd nej.

    Det er til trods for, at formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og resten af ledelsen anbefalede et ja til mæglingsaftalen.

    Men hvorfor stemte så mange af sygeplejerskerne imod forslaget? Hvad vil de opnå med strejken? Hvad kan sætte en stopper for den, og kan formanden blive på posten oven på det overvældende nej?

    Det har DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder spurgt Grete Christensen om:

    Et meget stort nej fra sygeplejerskerne – hvorfor?

    - Glasset var fyldt, og nu kom dråben, der fik glasset til at flyde over. Vi kom ud af forligsinstitutionen med en komité, men uden penge til løn. Sygeplejerskerne havde håbet på penge. Derfor fik vi et meget stort nej.

    Du anbefalede selv et ja til forligsinstitutionens mæglingsforslag og talte om, at nu var der håb. Hvordan har du det med, at så mange har stemt nej?

    - Det er ærgerligt. Jeg havde gerne set, at vi kunne komme i gang med arbejdet i komiteen, som jeg tror på vil kunne rykke afgørende ved vores lønefterslæb, men jeg må også bare konstatere, at når så mange medlemmer stemte nej, at vi må reagere på det. Og det gør vi med den varslede strejke.

    Hvad tror du selv, der er galt med komiteen, siden så mange stemte nej?

    - Oplevelsen er, at det er fugle på taget og ikke nok i hånden. Sygeplejerskerne synes, at de hver dag arbejder løs, men får for lidt i løn. Det har de synes i mange år, og nu er glasset blevet mere end fyldt.

    Hvorfor var de ’fugle på taget’ nok for dig som formand til at anbefale et ja?

    - Jeg har arbejdet for, at vi kan komme til at diskutere lønnen i det offentlige i mange år. Derfor var det en sejr for os, at vi fik både arbejdsgiverne og alle de andre organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation til at være med i at anbefale regeringen at nedsætte komiteen. Det har regeringen også sagt ja til.

    Hvis sygeplejerskerne skal stemme om det her igen, så er det helt tydeligt, at der skal flere kroner på bordet.
    Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd

    Men hvad vil du arbejde for at opnå med strejken?

    - Jamen, altså, strejken er metoden til at presse arbejdsgiverne yderligere. Jeg håbede, at truslen om strejken ville være nok, til at vi fik arbejdsgiverne mere ind på banen, så vi kunne give mere i løn, men det skete ikke. Nu går vi så i strejke. Der skal komme noget tydelighed i signalerne fra arbejdsgiverne om, at sygeplejerskerne har udsigt til mere i løn.

    Hvad er ’tydelighed i signalerne’?

    - Det kan jeg ikke sige mere præcist her og nu.

    Hvor meget mere skal sygeplejerskerne have i løn?

    - Det vil jeg ikke lægge hovedet på blokken for. Vi er i en situation, hvor vi for kort siden har fået et markant nej. Nu forbereder vi strejken, og så må vi se, hvad der skal til, når vi kommer lidt længere hen.

    Men hvis ikke I som sygeplejersker – og du som formand for dem – kan sige, hvor meget mere dine medlemmer skal have i løn, og hvad tydelighed i signalerne er, så er det vel svært for arbejdsgiverne at reagere på?

    - Jeg er sikker på, at vi vil komme i dialoger om det her.

    Hvad tror du vil kunne få sygeplejerskerne til at stemme ja for at afslutte strejken?

    - Hvis sygeplejerskerne skal stemme om det her igen, så er det helt tydeligt, at der skal flere kroner på bordet.

    Her og nu?

    - Ja.

    Lønstigninger med det samme til sygeplejerskerne?

    - Det er helt klart sådan, opfattelsen er derude. Sygeplejerskerne synes, at de knokler enormt meget uden at få den løn, de er værd. De synes, at de har en uddannelse, et ansvar og nogle opgaver, som de ikke bliver honoreret for. Truslen er, at sygeplejerskerne forlader deres arbejde, fordi de ikke får løn som fortjent. Nu er vi i en strejke. Nu skal der skabes perspektiv for sygeplejerskerne. Det er nødvendigt for vores samlede sundhedsvæsen.

    Arbejdsgiverne står fast på, at de har en given økonomisk ramme, der er ikke flere penge at give af i forhandlingerne – accepterer du den præmis?

    - Det har vi gjort. Det var, hvad vi kom ud af forligsinstitutionen med. Nu går vi i strejke, fordi det ikke var godt nok, så nu kan jeg ikke acceptere den præmis en gang til.

    Vi kan strejke længe. Vi har ikke sat tidsforløb på. Vi er godt polstrede og forberedt til den situation, som vi går ind i.
    Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd

    Så nu forventer du, at arbejdsgiverne alligevel kan finde flere penge til sygeplejerskerne?

    - Jeg forventer, at arbejdsgiverne har nogle stærke overvejelser om, hvordan de overhovedet vil holde på sygeplejerskerne fremadrettet.

    Men hvis arbejdsgiverne faktisk ikke har flere penge i den her omgang, hvordan skal de så kunne indfri det som for dig kan afslutte strejken?

    - Man kan ikke kun kalkulere med, at det er umuligt at skaffe pengene. Jeg kan omvendt sige, hvad vil man gøre ved et samfund uden sygeplejersker? Det er der, kampen står lige nu.

    Er der behov for, at man fra Christiansborg leverer penge til denne situation?

    - Det ville være rigtig godt.

    Er det realistisk?

    - Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke spå om, hvor det ender.

    Overrasker nej’et dig?

    - Det er mere massivt, end jeg havde regnet med. Men jeg har ikke været blind for, at der var mange nej-sigere derude.

    Er I som fagbevægelse ude af trit med jeres medlemmer på gulvet?

    - Det tror jeg ikke. Men der er opsamlet en meget stor frustration og vrede. Det har corona-året også bidraget til. Den frustration er kulmineret med overenskomstforhandlingerne.

    Du anbefalede et ja, men medlemmer stemte nej – kan du som formand fortsætte?

    - Det mener jeg godt, at jeg kan. Vi er valgt til at varetage ledelsen af organisationen. Og vi gør det i stærk lydhørhed for medlemmernes signaler. Det er jeg ikke i tvivl om, at vi kan.

    Hvor lang tid er I villige til at strejke?

    - Vi må strejke lige så længe, der er behov for det.

    Hvor længe har I penge til at strejke?

    - Vi kan strejke længe. Vi har ikke sat tidsforløb på. Vi er godt polstrede og forberedt til den situation, som vi går ind i.

    I strejkede i 2008, og du var med. Synes du selv, at I fik nok ud af den langvarige strejke?

    - Vi fik det ud af den, som var opnåeligt på det tidspunkt. Men hvis det var nok, så stod vi ikke her i dag.

    Tror du, at I kan få nok ud af strejken denne gang?

    - Det må tiden vise.

  • Nato retter det kritiske blik mod Kina og varsler en mere politisk alliance

    Der var glæde i Natos hovedkvarter i Bruxelles i dag, hvor USA's nye præsident, Joe Biden, deltog i sit første topmøde. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Kina er for alvor begyndt at spille med de militære muskler i de senere år, og det kan gå hen og få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og de andre Nato-lande.

    Derfor vil de nu skærpe kursen over for det folkerige land mod øst, som de fremover vil betegne som en "systemisk udfordring" for forsvarsalliancen og for den del af verden, der spiller efter de fælles, internationale regler.

    Vi bliver som en alliance nødt til i fællesskab at tage fat på de udfordringer, som Kina udgør over for vores sikkerhed.
    Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær

    - Vi er ikke ved at starte en ny kold krig, og Kina er hverken vores modstander eller fjende. Men vi bliver som en alliance nødt til i fællesskab at tage fat på de udfordringer, som Kina udgør over for vores sikkerhed, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at han havde afrundet dagens topmøde i Bruxelles.

    Her var medlemslandenes stats- og regeringschefer sammen for at vende de trusler, som de sammen står overfor. Og det er første gang, at forsvarsalliancen retter så kritisk et fokus på kineserne, som ifølge generalsekretæren "bevæger sig tættere på" alliancen, når det kommer til både teknologi og militær.

    Ifølge statsminister Mette Frederiksen handler det om at sikre "mere åbne samfund, mere frie samfund og tryghed for vores befolkninger".

    - Der deler vi ikke interesser med alle aktører på den globale scene. Det er det, som vi kommunikerer i dag, sagde statsministeren på et efterfølgende pressemøde.

    Det er især den amerikanske præsident, Joe Biden, der har presset på for at skærpe kursen over for Kina.

    Han mener, at landets kommunistiske styre, der hverken er bleg for at tilsidesætte demokrati eller grundlæggende menneskerettigheder, udgør det største udfordring for USA og resten af den vestlige verden.

    Inden for EU har linjen været lidt mindre skarp, da mange af medlemslandene handler og samarbejder med kineserne. Og det må vi ikke glemme, lød det efterfølgende fra dansk side.

    Det var dog ikke alene Kina, som var på programmet under dagens topmøde, der var det første i halvandet år. Historisk set har det været Sovjetunionen og Rusland, der har været den altoverskyggende udfordring for den transatlantiske forsvarsalliance, som blev dannet kort efter Anden Verdenskrigs afslutning.

    Og truslen fra det russiske styre med præsident Vladimir Putin blev også diskuteret under mødet.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, gjorde et stort nummer ud af slå fast, at USA nu er tilbage i Nato efter fire år med præsident Trump. (Foto: FRANCOIS MORI © Ritzau Scanpix)

    Men Nato står med egne ord over for et større trusselsbillede, der både er mere komplekst og uforudsigeligt end tidligere, hvor der har været fokus på truslerne til lands, til vands og i luften.

    Nu er der også trusler i eksempelvis cyberspace, hvor der sker flere og flere angreb på medlemslandene.

    Vi er enige om, at vi skal have et Nato, der bliver mere politisk.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Det er der også ude i rummet, hvor medlemslandene nu er blevet enig om, at et angreb på eksempelvis en satellit fremover kan udløse den såkaldte artikel 5 – det vil sige den såkaldte musketer-éd, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

    Og ifølge Mette Frederiksen er Nato nu også ved at ændre karakter, fordi truslerne mod de åbne, frie demokratier er blevet mere voldsomme.

    - Vi er enige om, at vi skal have et Nato, der bliver mere politisk. Når det er hybride trusler og cybertrusler, så går det pludselig ind over områder, som vi ikke tidligere har betragtet som værende sikkerhedspolitik – eksempelvis kritisk infrastruktur, sagde hun.

    Udover de politiske emner bar mødet også præg af, det at det var det første, efter at Donald Trump forlod posten som USA’s præsident tidligere på året.

    I sine fire år i Det Hvide Hus såede han flere gange alvorlig tvivl om hans opbakning til forsvarsalliancen. Og han truede ligefrem de andre medlemslande med at forlade alliancen, hvis ikke de begyndte at spytte flere penge i deres forsvar.

    Det er med store smil, at landene forlader Bruxelles. Det var godt, og det var tiltrængt.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Derfor måtte præsident Joe Biden bruge en masse energi på at forsikre de 29 andre lande om, at USA nu er tilbage i sin rolle som stærk Nato-allieret. Og statsminister Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun var ualmindelig glad for netop det budskab.

    - Også at han mener det. Og Biden sagde også, at ’vi bliver’, og at det ikke står til at ændre igen, sagde hun og understregede, det var "et ualmindeligt succesfuldt møde".

    - Det er med store smil, at landene forlader Bruxelles. Det var godt, og det var tiltrængt. Og det var helt nødvendigt for vores befolkninger og vores landes sikkerhed. Nato er og bliver det vigtigste for danskernes og Europas tryghed og sikkerhed, sagde Mette Frederiksen.

    Sådan så det ud, da Nato-landenes stats- og regeringschefer fik taget det obligatoriske familiefoto - med coronaafstand. (Foto: Horst Wagner / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Boris Johnson udskyder genåbning med fire uger: 'Det er fornuftigt at vente lidt længere'

    Danskere og englændere vil med stor sandsynlighed huske forskelligt tilbage på mandag den 14. juni.

    For mens vi herhjemme i dag kunne sige mere eller mindre farvel til mundbindet, så fik englænderne i stedet serveret en forlængelse af restriktioner de næste fire uger.

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har nemlig besluttet at forlænge landets nuværende coronarestriktioner indtil den 19. juli. Udskyldelsen skyldes, at smitten med den særlige Delta-variant er tiltaget de seneste uger.

    Vi har stået over for et meget svært valg.
    Premierminister Boris Johnson

    - Jeg mener, det er fornuftligt at vente en lille smule længere, siger Johnson fra podiet i Downing Street.

    Eksperter har frygtet, at den ellers planlagt genåbning i næste uge kunne få smittetallene til at skyde yderligere i vejret og igen lægge pres på hospitalerne.

    - Vi har stået over for et meget svært valg. Vi kunne fortsætte med at genåbne. Men det kunne føre til tusindvis af flere dødsfald, der ellers kunne være undgået, lød det her til aften fra Boris Johnson.

    Årsagen til nedlukningen - den såkaldte Delta-variant - blev først konstateret i Indien. Den blev opdaget i Storbritannien i begyndelsen af april, og siden har den overtaget smittebilledet - således at den nu udgør mere end 90 procent af alle smittetilfælde i Storbritannien.

    Ifølge den britiske regerings modeller vil smittetallene i slutningen af juni være tilbage på niveauet fra midten af februar, hvis ikke restriktionerne forlænges. Og samtidig mener britiske eksperter, at man først er resistent overfor corona-varianten, når man har fået begge vaccine-stik, siger Boris Johnson ifølge BBC.

    - Vi har chancen for at redde tusindvis af liv ved at vaccinere millioner flere, siger Johnson, der forventer, at totredjedele af den voksne befolkning vil være færdigvaccinerede inden den 19. juli.

    Forlængelsen af de engelske restriktioner betyder, at der stadig vil være et loft over, hvor mange mennesker, der kan mødes ude og inde. Pubber, teatre og biografer skal fortsat arbejde med strikse restriktioner.

    Samtidig vil natklubber fortsat holde lukket.

    Men selv om restriktionerne over en bred kam forlænges, er der også få undtagelser. For eksempel sløjfes reglen om, at der maksimalt må være 30 gæster til et bryllup.

    Værter skal dog fortsat sørge for, at gæsterne har mulighed for at holde afstand.

    Boris Johnson håber, at englænderne kan tage mundbindet af og droppe afstandsreglerne den 19. juli, siger han.

    - Men vi er nødt til at være forsigtige, siger han.

  • Se billederne fra historisk hundeshow: Wasabi charmerede sig ind i dommernes hjerter

    For 145. gang spankulerede velfriserede hunde i alle størrelser ind på scenen, da dette års Westminster Dog Show blev afholdt søndag.

    Den treårige pekingeser Wasabi charmerede sig ind i dommernes hjerter og løb med førstepladsen.

    Og sejren skulle fejres, fortalte Wasabis ejer, David Fitzpatrick. Det skriver CNN.

    - Han kan få en Filet Mignon, og jeg skal have champagne.

    Fitzpatrick mente, at det var Wasabis personlighed, der fik sejren hjem.

    - Han har det lille ekstra 'noget', den lille gnist, der adskiller en hund fra andre.

    Westminster Dog Show er den næstældste kontinuerlige sportsbegivenhed i USA kun overgået af Kentucky Derby. Hundeshowet har overlevet verdenskrige, pandemier og økonomiske depressioner.

    • Han fortjener sin egen vogn, fortalte Wasabis ejer, efter at hunden løb med den helt store pris ved dette års Westminster Dog Show, der blev afholdt på Lyndhurst Estate i Tarrytown, New York. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    • Wasabi er en treårig pekingeser, og planeterne stod i hans favør under konkurrencen, da han vandt præmien for 'Best Show'. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • En anden deltager var Attison, som er en komondor - en ungarsk hyrdehund med en stor, hvid trådet pels. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Hunden Striker hoppede elegant rundt på banen og løb med sejren i gruppen for de mere atletiske hunde. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Wasabi skulle nyde sin sejr med en Filet Mignon efter konkurrencen. Hans ejer David Fitzpatrick ville have champagne, fortalte ejeren til CNN. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    • Tænderne skulle også lige tjekkes for deres tilstand talte også med i det samlede resultat. (Foto: PETER FOLEY © Ritzau Scanpix)
    • Maximus sad tålmodigt og ventede på, at det blev hans tur. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Attison var også en vinder. Hun løb med sejren for 'Best Breed'. (Foto: Mike Segar © Ritzau Scanpix)
    • Janita Plunge havde taget sin hund med til konkurrencen. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Ritzau Scanpix)
    1 / 9
  • Rødt kort og selvmål gjorde det svært for Polen: Slovakiet sikrer første sejr ved EM

    Slovakiet vandt mandag aften i sin første kamp ved EM-slutrunden, da holdet besejrede Polen med 2-1.

    Det polske mandskab gjorde det bestemt heller ikke let for sig selv i løbet af kampen. Først var det den polske keeper Wojciech Szcesny, der på et skud fra Slovakiets Robert Mak, sendte bolden i eget net.

    Efter en time var det så Grzegorz Krychowiak, der modtog sit andet gule kort og dermed så rødt. Et kvarter forinden havde landsmanden Karol Linetty ellers udlignet for Polen til 1-1.

    Syv minutter efter det røde kort scorede Slovakiets Milan Skriniar til slutresultatet 2-1.

    Senere mandag aften spiller gruppens to andre hold, Spanien og Sverige.

    Grzegorz Krychowiak (nummer 10) fik sit andet gule kort i kampen efter en times spil. (Foto: Anton Vaganov © Ritzau Scanpix)
  • Boris Johnson udskyder genåbning af England med fire uger

    Hvis tålmodigheden er ved at være tyndslidt blandt indbyggerne i England efter halvandet år med coronavirus, så skal den stå endnu en prøve.

    Premierminister Boris Johnson har på et pressemøde netop offentliggjort, at genåbningen af landet udskydes med fire uger. Det var ellers planen, at briterne skulle være fri for restriktioner på deres sociale liv fra den 21. juni. Det udskydes nu til den 19. juli, siger Boris Johnson på pressemødet.

    Det er særligt den såkaldte Delta-variant, som er mere smitsom, som bekymrer den britiske regering, siger premierministerenpressemødet. Antallet af smittede med varianten stiger kraftigt særligt i nogle områder.

    - I de værst ramte områder er antallet fordoblet hver uge, siger Boris Johnson.

    To tredjedel af den voksne befolkning vil være fuldt vaccineret den 19. juli, siger premierministeren.

  • Uefa fastholder, at de agerede med største respekt efter Eriksens kollaps

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) holder fast i, at kampen mellem Danmark og Finland blev genoptaget efter ønske fra begge hold.

    Det oplyser forbundet i en mail til DR Sporten.

    - Uefa er sikker på, at det behandlede forløbet med største respekt for den følsomme situation og spillerne. Det blev først besluttet at genoptage kampen, efter at de to hold ønskede at færdiggøre kampen samme aften, skriver Uefa.

    - Spillernes behov for 48 timers hvile mellem to kampe udelukkede andre muligheder.

    Uefa har ellers modtaget kritik for forløbet omkring genoptagelsen af kampen, hvor landsholdet har fastslået, at de ikke burde have været gået på banen igen.

    Ifølge landsholdet blev de præsenteret for to muligheder: Enten skulle kampen færdigspilles samme aften eller dagen efter klokken 12.

    Danmark tabte 1-0 til Finland.

  • Godt nyt til alle pløjnings-entusiaster: DM i pløjning bliver med publikum

    Efter et års pause er det igen muligt at være med, når Danmarks bedste pløjere bliver kåret ved danmarksmesterskabet i pløjning 2021.

    Jakob Neimann, formand for styregruppen bag mesterskabet, glæder sig til, at tilskuere igen kan komme og opleve sporten på helt nært hold.

    - Der har der historisk set nok været mellem 500 og 1.000 tilskuere, så det håber, vi da på der kommer igen, men corona gør også, at vi træder i små sko.

    Mesterskabet bliver i år afholdt som et endagsstævne, hvor de deltagere, som er gået videre fra regionsmesterskaberne, skal vise, hvad de dur til.

    - Hver deltager får stillet et areal, svarende til 20 x 100 meter til rådighed, og så skal det areal pløjes inden for en tidsgrænse, hvor et dommerhold efterfølgende vurderer pløjningen i tolv kategorier.

    Det kan være alt fra, hvor lige man har kørt til, hvor godt jorden er pakket.

    Mesterskabet løber af stablen lørdag den 30. oktober i Nibe ved Nordjylland.

    • Efter et års pause er det igen muligt at være med som publikum til DM i pløjning. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Lørdag den 30. oktober er det igen muligt at være på tæt hånd, når Danmarks bedste pløjere skal findes. Mesterskabet bliver afholdt ved Rokkedahl Landbrug, som blandt andet er førende i produktion af velfærdskyllinger. Det betyder også, at der til stævnet er mulighed for at stikke hovedet ind i en kyllingstald og sige hej. Billederne her er fra stævnet i 2017. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Deltagernes pløjning bliver bedømt i tolv kategorier: 'Det er alt fra, hvor lige har man kørt, hvor godt har man vendt plantematerialet ned, hvor godt er jordet pakket, og hvor ens er deltagernes pløj fugning,' forklarer Jakob Neimann, der er formand for styregruppen bag mesterskabet. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Deltagerne kan maksimalt få ti point i hver kategori - 120 point i alt, og den deltager, der har fået flest point, vinder. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Danmarksmesterskabet bliver i år afholdt som et 1-dagsstævne og er åbent for LU-, veteran- og skolepløjere. Skolepløjerne har særskilt mulighed for at træne dagen før stævnet. Her stiller Rokkedahl Landbrug en mark til rådighed, hvor de unge pløjere kan pudse evnerne af, inden konkurrencen går i gang. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • For at kvalificere sig til DM skal man som deltager igennem en længere proces. LandboUngdom arrangerer lokale konkurrencer i pløjning, hvor de bedste går videre til regionsmesterskaber, og de bedste fra dem går så videre til DM. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    1 / 6
  • 800 elever sendes hjemme efter coronaudbrud

    Eleverne i 9. klasse på Grønnevang Skole i Hillerød glæder sig måske over, at deres engelsk eksamen er rykket til i næste uge, men årsagen er træls.

    For alle skolens 800 elever er blevet sendt hjem efter et coronaudbrud. Det skriver Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

    De mange elever er sendt hjem, efter der de seneste dage er blevet konstateret smitte i fem forskellige klasser. I weekenden fik de nære kontakter til eleverne besked om, at de skulle gå i isolation og lade sig teste.

    Desværre viser det sig nu, at flere elever fra fire klasser er smittet, og det betyder, at det ikke kun er nære kontakter, men også nære kontakters nære kontakter, der skal sendes hjem.

    Det gør, at der nu er så mange medarbejdere og elever, der skal sendes hjem, at skolen lukker, skriver kommunen.

    RETTELSE klokken 18:48: Det fremgik tidligere, at der var tale om 894 elever, som var blevet sendt hjem. Det er rettet til 800 elever, som Hillerød Kommune oplyser i pressemeddelsen. Grønnevang Skolen skriver på sin hjemmeside, at skolen i øjeblikket har 894 elever, hvorfor det tal var oplyst.

  • Regeringsledere har været til Nato-topmøde: Mette Frederiksen forventer, at alliancen vil ændre karakter

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med blandt andre flere regeringsledere i dag været et smut forbi Bruxelles til topmøde i Nato.

    Frederiksen fortalte efter topmødet, at hun forventer, at forsvarsalliancen vil ændre karakter med tiden. Det skriver Ritzau.

    Det skyldes blandt andet, at cyberområdet og kritisk infrastruktur nu fylder mere i samfundene end tidligere.

    På mødet blev lederne også enige om at mindske CO2-udledningen fra militære aktiviteter. Generalsekretær for Nato, Jens Stoltenberg, får ansvaret for lige at finde ud, hvad der er realistisk og derefter udarbejde og formulere konkrete klimamål.

    Og så besluttede alliancen, at et angreb på en allierets satellit i rummet betragtes som et angreb på hele alliancen.

    Hvis du vil nørde yderligere på topmødet, kan du læse mere på Natos hjemmeside.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) hilser på generalsekretær Jens Stoltenberg ved topmødet i Nato. Andre regeringsledere som USA's præsident Joe Biden var også med. Der var en del på programmet, men alliancen blev blandt andet enige om at mindske CO2-udledningen fra militære aktiviteter. (Foto: PATRICK SEMANSKY © Ritzau Scanpix)
  • Enorm interesse for førstehjælp efter Eriksens hjertestop: Her er, hvad du selv kan gøre

    Der hænger mindst 20.710 hjertestartere på vægge og mure i Danmark. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Selvom minutterne føltes ufatteligt lange, da landsholdsstjernen Christian Eriksen lørdag faldt om på Parkens grønne plæne, gik det hele i virkeligheden hurtigt.

    I hvert fald hurtigt nok til, at han i dag er her og umiddelbart har det godt.

    For når en person får et hjertestop, og det sker faktisk tit, så er tiden, fra det sker, til der kommer hjælp ekstremt vigtig.

    For Christian Eriksen var det derfor helt afgørende, at det skete midt i en EM-kamp tæt på handlekraftige holdkammerater og med læger på sidelinjen.

    - Tiden, fra det sker, til han får hjælp, er den vigtigste faktor. Den var kort, og det var afgørende, understregede landholdslægen Morten Boesen også på et pressemøde, dagen efter han selv havde ydet den afgørende førstehjælp.

    Og noget tyder på, at indsatsen har gjort indtryk på danskerne. I hvert fald har usædvanligt mange tilmeldt sig som frivillige hjerteløbere.

    Det fortæller Grethe Thomas, der er projektchef i Trygfonden, som organiserer hjerteløberne.

    Det, der gør, at vi handler som mennesker, det er, at vi bliver rørt. Og her blev alle rørt af at se Christian Eriksen falde om i Parken.
    Grethe Thomas, projektchef i Trygfonden

    - Sidste weekend kom der 90 nye hjerteløbere til korpset. I denne weekend meldte 702 nye hjerteløbere sig til, og 641 af dem kom efter Eriksens kollaps.

    Grethe Thomas er ikke i tvivl om, at det skyldes fodboldsstjernens ulykke.

    - Det, der gør, at vi handler som mennesker, det er, at vi bliver rørt. Og her blev alle rørt af at se Christian Eriksen falde om i Parken, siger hun.

    Er der mistanke om et hjertestop, bliver et hold hjerteløbere, som er i nærheden, aktiveret for at sikre, at personen får hjælp hurtigst muligt - også før ambulancen kommer. Hjerteløberne kommer enten direkte til ulykkesstedet eller løber forbi en af de mange elektriske hjertestartere, der hænger rundt omkring, og tager den med.

    - Jeg er meget, meget glad og taknemmelig over, at danskerne er villige til at stille sig til rådighed og gøre en forskel. At de gerne vil løbe af sted midt i aftensmaden eller gå midt i arbejdet for at redde et menneskeliv. Det synes jeg er fantastisk, siger Grethe Thomas.

    Også udbydere af førstehjælpskurser mærker den stigende interesse.

    Hos Hjerteforeningen har 22 procent flere tilmeldt sig et Hjerteredderkursus, siden fodboldstjernen faldt om, sammenlignet med den foregående weekend, og trafikken på deres hjerteredder-hjemmeside er femdoblet.

    Samme melding kommer fra Falck, der også har øget trafik på kursus-hjemmesiden og travlt ved telefonerne, hvor folk ringer og booker førstehjælpskurser.

    - Det der er så uhyggelig ved hjertestop, det er, at det desværre ikke er helt sjældent, siger Anne Kaltoft, der er hjertelæge og direktør i Hjerteforeningen.

    Ifølge Hjerteforeningen er der cirka 5.000 danskere, der hvert år får et hjertestop uden for hospitalet og altså et godt stykke væk fra den professionelle hjælp.

    - Det svarer til cirka 14 om dagen, og det kan altså ramme os alle sammen ung som gammel, siger hun.

    Normalt kommer det dog ikke helt ud af det blå.

    - Det typiske er, at man har en kendt hjertesygdom i forvejen, og så får man et hjertestop som konsekvens af en hjertesygdom. Men det kan altså også være allerførste tegn på, at der er noget i vejen med hjertet, og det vil sige, at det kan ramme mennesker, man slet ikke ville forvente ville få et hjertestop, siger Anne Kaltoft.

    Mandag er meldingen fortsat, at den populære landsholdsspiller Christian Eriksen er stabil og har det godt.

    (Foto: Grafik: Sandra Bertelsen © DR)
  • Fotograferede Eriksen liggende alene på græsset: 'Sådan et billede skal ikke ud'

    Det danske hold før kampen begynder igen efter uheldet med Christian Eriksen

    Skyd, skyd, skyd - og spørg bagefter.

    Det ligger dybt hos enhver sports- og nyhedsfotograf. Men for sportsfotograf Lars Rønbøg fra Skælskør har det fået en helt ny dimension efter Danmarks EM-kamp i lørdags.

    Lars Rønbøg stod nemlig placeret kun 15 meter fra Christian Eriksen, da den danske fodboldstjerne kollapsede på banen. Og som så mange gange før, rettede fotografen helt automatisk kameraet mod spilleren og knipsede løs.

    - Det første billede, jeg tager, er ét, hvor han ligger på græsset helt alene, inden Joakim Mæhle opdager, hvad der er sket. Man kan heldigvis ikke se hans ansigt, men han ligger bare der helt livløs, siger han.

    Jeg skal fotografere uanset, hvor ubehageligt det er, og hvor mange tårer i øjnene jeg har. Så er det mit valg bagefter, hvad der skal sendes, og hvad der skal blive i kameraet.
    Lars Rønbøg, sportsfotograf

    I øjeblikket står det dog ikke klart, hvor alvorlig situationen er. Og fordi Lars Rønbøgs kamera er koblet direkte op til et amerikansk billedbureaus hjemmeside, får han hurtigt sendt billedet afsted. Noget han dog fortryder efter et par minutter, fortæller han:

    - Hvad nu hvis det får den mest tragiske udgang det her? Så kan man ikke vise billeder af en mand, der ligger død på græsset. Det går simpelthen ikke. Præmissen ændrer sig i de sekunder fra at handle om uskyldig sport til at handle om liv og død.

    Billedet kom da heller ikke ud. En teknisk fejl på den amerikanske server betød, at billedet alligevel ikke havde forladt kameraet.

    Lars Rønbøg har arbejdet som sportsfotograf i over 25 år, og den garvede fotograf er vant til at fange dramatiske situationer og store følelser. Derfor ligger det også dybt i ham at blive ved med at fotografere, lige meget hvor voldsomt motivet er.

    Han mener også, at det er det eneste rigtige at gøre. For det er først i det øjeblik, at han vælger at sende billederne afsted, at der er en konsekvens.

    - Jeg skal fotografere uanset, hvor ubehageligt det er, og hvor mange tårer i øjnene jeg har. Så er det mit valg bagefter, hvad der skal sendes, og hvad der skal blive i kameraet.

    Derfor forsatte Lars Rønbøg da også med at knipse løs. Han tog billeder af Christian Eriksen. Af de andre spillere. Af træneren og af fansene. Han tog billeder tæt på og langt fra.

    Danske fans efter uheldet med Christian Eriksen under EM-kampen mellem Danmark-Finland i Parken. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Men det var ganske få af billederne, der efterfølgende blev sendt afsted til bureauet – og dermed videre til medier over hele verden.

    - Hvis nu det havde været en jubelscene, så havde jeg lynhurtigt sendt fem billeder afsted. Men med det andet her, der skal man lige tænke sig lidt mere om, siger han.

    Nærbilleder og billeder med Eriksens ansigt blev blandt andet sorteret fra.

    Efter kampen er flere udenlandske medier efterfølgende blevet kritiseret for at gå for langt og vise for meget. Blandt andet har Viaplay, BBC og norske NRK fået kritik for at blive på det fælles tv-signal, mens der blev vist billeder af Christian Eriksen, som fik udøvet førstehjælp.

    Og den kritik er Lars Rønbøg enig i.

    For ham er det vigtigt, at billederne ikke viser Christian Eriksens ansigt. Og det er en holdning, som andre danske fotografer deler, siger han.

    - Jeg så efterfølgende billeder fra andre danske fotografer, hvor man kunne se hans ansigt. Og det var billeder, som ikke blev sendt. Vi kan simpelthen ikke forsvare det overfor Christian Eriksen, familien eller for holdkammeraterne, hvis man skal se hans ansigt i den situation.

    Efter udmeldingen, om at Christian Eriksen er stabil og har det godt efter omstændighederne, har Lars Rønbøg dog valgt at udsende et enkelt billede, hvor Eriksen ligger ned med ryggen til.

    - I første omgang, da jeg ikke kendte udfaldet af det her, valgte jeg at holde dem tilbage. Men næste formiddag har jeg sendt et billede fra den sekvens. Primært for at vise Simon Kjærs reaktion på det.

  • Støttepartier vil se på langsigtet løsning på sygeplejerskernes konflikt: 'Vi må tage historisk ansvar'

    Ligestillingsordfører fra både Enhedslisten og Radikale Venstre mener, at regeringen bør se på en langsigtet løsning, der kan få lønnen til ansatte i de offentlige, kvindedominerede fag på niveau med tilsvarende mandsdominerede fag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Landets sygehuse forbereder sig på strejke, og kun et politisk indgreb vil kunne afslutte konflikten.

    Det vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.

    - Arbejdsmarkedets parter har allerede spillet ind. Jeg har svært ved at se for mig, at der skulle komme noget ud af at sætte sig ved forhandlingsbordet igen.

    - Det andet scenarie er at afslutte konflikten med et lovindgreb, som jo kræver, at et flertal på Christiansborg bliver enige om, hvad det skal indeholde.

    Normalt blander Christiansborgspolitikere sig ikke i overenskomstforhandlinger. Men hvis de gør, er der tradition for, at Folketinget bruger den mæglingsskitse, der er blevet fremlagt af parterner i Forligsinstitutionen - altså den aftale sygeplejerskerne stemte nej til - som grundlag.

    Politikerne bliver nødt til at skaffe flere penge til sygeplejerskernes løn, lød det fra formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen på et pressemøde tidligere i dag. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det dog ikke vejen frem. Skal den aktuelle konflikt løses, kræver det flere lønkroner fra politikerne.

    - Arbejdsgiverne og politikerne bliver simpelthen nødt til at finde penge til bedre løn og bedre arbejdsforhold, hvis de skal have lettet frustrationerne hos en meget stor del af medarbejderne, sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, tidligere i dag på et pressemøde.

    Sygeplejerskerne har især været utilfredse med deres løn, som de mener er for lav og præget af Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerer sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag lavt i det offentlige lønhierarki.

    Forstå detaljerne omkring Tjenestemandsreformen i videoen her:

    Der er dermed lagt op til svære politiske forhandlinger parallelt med sygeplejerskernes strejke.

    Regeringen bliver nødt til at tage politisk ansvar for Tjenestemandsreformen, mener Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, mener også, politikerne bør tage sygeplejerskernes frustrationer seriøst.

    - Det her er sådan set ikke noget, jeg skal blande mig i, men bag overenskomstforhandlingerne ligger der en historisk årsag med Tjenestemandsreformen fra 1969, som er politisk besluttet, og som fastholder sygeplejerskerne og de kvindedominerede fag urimeligt lavt, siger hun og er ikke bleg for at erkende, at sygeplejerskerne i hendes optik får for lidt i løn.

    Pernille Skipper har dermed også en klar opfordring til regeringen:

    - Regeringen bør komme på banen ved at vedkende sig det historiske ansvar for Tjenestemandsreformen, og så skal man sætte sig ned og finde de penge, der skal til for at sørge for, at alle de kvindedominerede fag kommer på niveau med lignende mandsdominerede fag, siger hun.

    Politikerne skal ikke blande sig i den konkrete konflikt, men se på langsigtede løsninger, mener De Radikales beskæftigelses- og ligestillingsordfører Samira Nawa. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Fra et andet af regeringens støttepartier lyder samme opfordring om at se nærmere på konsekvenserne af Tjenestemandsreformen.

    - På den lange bane har vi et problem fra Christiansborgs side, som vi skal have løst. Det drejer sig om alle de kvindedominerede fag, som har oplevet et lønefterslæb gennem mange år. Det må vi lægge en langsigtet strategi for at komme til livs, siger Samira Nawa, der er beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Radikale Venstre.

    Hun understreger dog, at det ikke er politikernes opgave at blande sig i den konkrete konflikt.

    - Strejke og konflikt er naturlige værktøjer i den danske model. Det er ikke min opgave som politiker at blande mig i den konkrete konflikt – det er op til parterne at forhandle, siger Samira Nawa.

    Også Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, er klar til at fjerne Tjenestemandsreformen.

    Regeringen har ikke været specielt lydhør overfor sygplejerskernes frustrationer, kritiserer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Jeg forstår udmærket sygeplejerskerne, og i Dansk Folkeparti synes vi heller ikke, at regeringen har været specielt lydhør overfor problemerne med Tjenestemandsreformen, siger han.

    - Man kunne jo starte med at hæve sygeplejerskernes løn en lille smule. Først og fremmest skal regeringen være villig til at forhandle med sygeplejerskerne og regionerne.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser at blande sig i sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger og strejke. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Anderledes tilbageholdende med at fortælle, hvordan regeringen ser på sygeplejerskernes konflikt, er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

    - Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

    Også Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, afviser at kommentere på sygeplejerskernes strejke.

    - Venstre har ingen kommentarer til de verserende overenskomstforhandlinger, skriver han til DR Nyheder i en sms.

  • Nyt streaming-drama får kritik for at være historisk ukorrekt: 'Den er yderst problematisk'

    Fremstillingen af ægteparret Mona Juul (Ruth Wilson) og sociologen Terje Rød-Larsen (Andrew Scott)) som de vigtigste personer i fredsmæglingen i filmen 'Oslo' er en af de ting, som møder kritik. (© HBO Nordic)

    Hvor store kunstneriske friheder kan man tillade sig at tage, når man skildrer historiske begivenheder på film?

    Den diskussion er blusset op hos vores naboer i Norge efter premieren på filmen 'Oslo'.

    I 'Oslo' følger man det norske ægtepar, diplomaten Mona Juul (Ruth Wilson) og sociologen Terje Rød-Larsen (Andrew Scott), der i starten af 90'erne faciliterede fredsforhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO), der repræsenterede den palæstinensiske side.

    Forhandlingerne, der blev kendt som Oslo-processen, førte senere til Oslo-aftalen, som formelt blev underskrevet foran Det Hvide Hus i 1993. Aftalen skabte for en stund en tro på fred i det betændte mellemøstlige område.

    Skaberne af 'Oslo', som kan ses på HBO Nordic, siger, at filmen er baseret på en sand historie, men to norske fredsforskere mener, at filmen tager sig for mange friheder, skriver NRK.

    Fredsaftalen mellem Israel og PLO blev underskrevet foran Det Hvide Hus i 1993. På billedet ses Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin (venstre), USA's daværende præsident Bill Clinton (midten) og formanden for PLO, Yasser Arafat (højre). (Foto: Gary Hershorn © Scanpix)

    Forskerne Hilde Henriksen Waage og Nils Butenschøn har begge indgående kendskab til Oslo-processen, og de mener slet ikke, at filmen beskriver, hvad der virkelig skete dengang.

    Hilde Henriksen Waage går så langt, at hun kalder 'Oslo' for "yderst problematisk".

    En af forskernes kritikpunkter er fremhævelsen af ægteparret Mona Juul og Terje Rød-Larsens roller i de tidlige forhandlinger.

    I filmen får man indtrykket af, at det er ægteparret, der får processen på benene, står for forhandlingerne, og at det er dem, der får fredsmæglingen på fode igen, efter den var gået i hårdknude.

    Men det er ifølge professor Hilde Henriksen Waage en helt forkert fremstilling.

    Ifølge hende var der mange andre og flere nordmænd, der var centrale både før og under Oslo-processen. Og alt, hvad der blev sagt og gjort under forhandlingerne, var forbundet til den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland og hendes regering.

    - Sandheden er, at Thorvald Stoltenberg, Norges udenrigsminister i starten af Oslo-processen, i mange år havde opbygget et netværk af kontakter i regionen. Han arbejdede systematisk og langsigtet med at skabe disse fredsforhandlinger. Men Stoltenberg nævnes ikke med et ord i filmen, siger Hilde Henriksen Waage til NRK.

    Professoren er generelt kritisk over, at filmen ifølge hende har taget for store kunstneriske friheder.

    - Denne film er utrolig problematisk, fordi den giver et forkert billede af, hvad fredsforhandlinger er. Den promoverer et billede af Norge som fredselskende og neutralt og Mona Juul og Terje Rød-Larsen som de førende fredsforhandlere, hvilket ikke er sandt.

    Nils Butenschøn, der er professor og forsker med speciale i Mellemøsten, mener også, at der er flere historiske begivenheder og personer, som bliver fremstillet forkert.

    Ifølge den norske forsker Hilde Henriksen Waage spiller diplomatparret Mona Juul og Terje Rød-Larsen en alt for stor rolle i filmen ’Oslo’ i forhold til de virkelig hændelser. (© HBO Nordic)

    Som eksempel nævner han, at Jørgen Holst, der var Norges udenrigsminister under den sidste del af fredsforhandlingerne, har en alt for beskeden rolle i filmen.

    Men han mener samtidig, at 'Oslo' har mange styrker og troværdige fremstillinger. Især når det gælder de uformelle rammer på Borregaard Hovedgård i byen Sapsborg, hvor de stridende parter forhandlede.

    - Her serverede man god norsk mad og passede godt på de mennesker, der i starten var meget fjendtlige overfor hinanden. Det var vigtige øjeblikke, som ikke mindst Terje Rød-Larsen var ansvarlig for, og det er portrætteret ret troværdigt, siger Nils Butenschøn til NRK.

    Det er langt fra første gang, at der bliver stillet skarpt på, hvor historisk korrekte film og tv-serier er, når de hævder, at fortællingen er baseret på virkelig hændelser.

    Tidligere i år blev NRK's historiske dramaserie 'Atlantic Crossing' eksempelvis beskyldt for at pynte på sandheden, da den mere end antydede en romantisk affære mellem den norske kronprinsesse, Märtha, og den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, under Anden Verdenskrig.

    'Oslo' fik premiere den 29. maj i år og kan ses på streamingtjenesten HBO Nordic. (© HBO Nordic)

    Og herhjemme har blandt andet serien '1864' og filmen 'En Kongelig Affære' været udsat for en lignende kritik.

    Ifølge Lars-Martin Sørensen, der er filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, er historiske film og serier effektfulde, og derfor er det ikke uvæsentligt, at man holder sig nogenlunde til den historiske virkelighed.

    Oplysninger fra film og tv-serier, som omhandler faktiske hændelser, kan gå hen og blive til historisk virkelighed i vores hoveder.
    Lars-Martin Sørensen, filmhistoriker

    - Vi mennesker har ikke et relæ inde i hovedet, som sorterer information fra historiske film i en bunke og informationer fra historiske fagbøger i en anden. Og derfor kan oplysninger fra film og tv-serier, som omhandler faktiske hændelser, gå hen og blive til historisk virkelighed i vores hoveder.

    - De fleste danskere har meget af deres viden om Anden Verdenskrig fra tv-serien 'Matador'. Det er der ingen tvivl om. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at serien er nogenlunde tro mod den faktiske virkelighed. Det er bestemt ikke uvæsentligt, siger han.

    Derfor forstår Lars-Martin Sørensen også godt, at de to norske forskere kommer med kritik af filmen 'Oslo'.

    Men omvendt mener han, at historiske film er med til at skabe interesse for historiske begivenheder, som giver folk lyst til at gå på opdagelse selv.

    - En medrivende fortælling skærper folks interesse for den historiske begivenhed, og det kan betyde, at den samlede sum af viden i samfundet bliver større, hvilket jo er en god ting, siger Lars-Martin Sørensen.

  • Regioner efter udsigt til strejke: Patienter får direkte besked, hvis deres operationer bliver udskudt

    Med udsigt til, at ti procent af alle sygeplejersker rundt omkring i landet strejker fra på lørdag, kan flere patienter nu forvente, at deres kommende operationer bliver udskudte.

    Men som patient skal man ikke gøre andet end at vente på en besked fra regionen.

    Hvis man ikke hører noget, så forløber alt som planlagt, skriver Ritzau, som har været i kontakt med de fem regioner.

    Det vil kun være ikke-akutte operationer og behandlinger, som bliver udskudt på grund af strejken. Regionerne har endnu ikke overblik over, hvor mange operationer der skal skubbes, men de forventer at melde noget ud i løbet af de kommende dage, skriver Ritzau.

  • LÆS SVARENE om sygeplejerskernes konflikt: 'Opbakningen fra befolkningen betyder alt'

    Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, præsenterer resultatet og svarer på spørgsmål på et pressemøde om resultatet af urafstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag til en aftale for sygeplejersker og radiografer i forbindelse med OK2, i Kvæsthuset i København mandag den 14. juni 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
  • Sommerlejre for udsatte børn og unge kan nu have op til 500 deltagere

    Det har været en hård tid for mange mennesker, fordi de nødvendige coronarestriktioner har gjort det svært at gennemføre aktiviteter som normalt.

    Derfor sænkes forsamlingsforbuddet på sommerlejre for udsatte børn og unge, så flere kan være med.

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) håber, at lempelsen kommer til at give brede smil i sommerlandet.

    - Nu vender hverdagen stadig mere tilbage, og de udsatte børn og unge fortjener en sommer, hvor det i højere grad handler om de gode ting i livet: Venner, leg, ture til stranden og alle de andre ting, som ferielivet byder på.

    Alle unge, der er 15 år og derover, skal kunne fremvise coronapas, hvis aktiviteterne på sommerlejrene foregår indendørs. Kravet gælder dog kun, hvis der er 100 deltagere eller flere.

  • 'En glædelig nyhed fra lejren': Dansk landsholdsspiller er blevet far

    Den danske EM-spiller Anders Christiansen blev søndag far for anden gang, da landsholdsspillerens kæreste, Mie, fødte en pige.

    Det skriver herrelandsholdet på sin Instagram-side.

    - En glædelig nyhed fra lejren. Søndag blev Anders Christiansen far for anden gang - hele familien har det godt. Stort tillykke, står der i opslaget.

    Han var derfor ikke på træningsbanen mandag, da landsholdets trænede frem mod EM-kampen mod Belgien, som spilles torsdag i Parken.

    Anders Christiansen (til højre) blev far for første gang i 2018. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  • Caroline Wozniacki er blevet mor til en lille pige

    - Familie på tre.

    Det er ikke en lang tekst, den tidligere tennisstjerne Caroline Wozniacki har delt på Instagram, men betydning af den er ikke til at tage fejl af.

    Wozniacki og hendes mand, tidligere basketballspiller David Lee, er blevet forældre til en lille pige, Olivia Wozniacki Lee.

    Hun blev født 11. juni og er i dag tre dage gammel.

    Wozniacki indstillede sin karriere sidste år, hvor Grand Slam-turneringen Australian Open i januar 2020 blev hendes sidste turnering.

  • Tjekkiet kommer godt fra start ved EM og slår Skotland 2-0

    Den tjekkiske angriber Patrick Schick foldede sig ud ved Tjekkiets første kamp under EM-slutrunden i fodbold.

    Med to mål sikrede Schick Tjekkiet sejren over Skotland med slutresultatet 2-0.

    Særligt et af målene vil hverken angriberen eller dem, der så kampen, nok aldrig glemme. Fra midten af banen placerede Schick på spektakulær vis bolden i nettet.

    Næste kamp i slutrunden er klokken 18, hvor Polen og Slovakiet tørner sammen. Klokken 21 tager vores svenske naboer hul på EM, når de møder det spanske herrelandshold.

  • Brostrøm uddeler vaccinestik i Tingbjerg for at kompensere for lav vaccinetilslutning

    Tingbjerg er et af de steder i landet, hvor færrest takker ja til tilbuddet om en coronavaccine, og derfor har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i dag vaccineret borgere i et pop-up-vaccinationscenter i den københavnske bydel.

    Her kan alle borgere i området i de kommende tre dage få et stik med en covid-19-vaccine uden tidsbestilling.

    Der kan være mange grunde til, at borgere i området ikke i lige så høj grad som andre steder i landet får bestilt en tid til vaccination, siger Brostrøm.

    - Her i Tingbjerg er der mange forskellige kulturer og mange forskellige sprog. Det er måske ikke alle, der får læst deres e-boks og ved, at vaccination er vigtigt. Det er også derfor, at vi sammen med kommunen har lavet information på mange forskellige sprog, siger han.

  • Brudte coronaregler og ulovlig import af walkie-talkier: Militærstyrets retsopgør mod Aung San Suu Kyi

    Retssagen mod Myanmars afsatte regeringsleder, Aung San Suu Kyi, begyndte tidligere i dag.

    Ved første øjekast virkede hun utilpas, da det første vidne trådte op på vidneskranken, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Militærstyret har anklaget den 75-årige Aung San Suu Kyi for en række forbrydelser, som er omdrejningspunkt for en retssag de kommende dage.

    Dagens retsmøde, som varede over fem timer, handlede om, at hun og hendes parti, Nationalligaen for demokrati, angiveligt brød coronaregler under sidste års valgkamp.

    Og så var der også en klage om ulovlig import af walkie-talkier.

    Hendes juridiske team har nægtet ethvert form for lovbrud fra Suu Kyi og hendes chefadvokat, Khin Maung Zaw, kaldte de seneste anklager om korruption for 'absurde'.

    I morgen skal hun igen for retten. Hun er blandt andet også tiltalt for korruption og for at have opildnet til oprør.

  • Norge forventer at få 900.000 færre Pfizer-vacciner de kommende tre måneder

    De norske myndigheder forventer at modtage 900.000 færre vaccinedoser fra Pfizer-BioNTech end forventet de kommende tre måneder. Det oplyser den norske sundhedsminister, Bent Høie, på et pressemøde. Det skriver Ritzau med henvisning til nyhedsbureauet NTB.

    Flere lande i Europa vil få færre vaccinedoser i begyndelsen af juli sammenlignet med i juni, siger Pfizers kommunikationschef i Norge, Joachim Henriksen, til Aftenposten.

    - Men for tredje kvartal, altså juli, august og september, regner vi med at levere på linje med aftalen med EU.

    Samtidig forlænger de norske myndigheder perioden mellem første og andet stik fra 9 til 12 uger, skriver Ritzau. Det er kun en uge siden, at nordmændene gik modsatte vej og forkortede perioden fra 12 til 9 uger.

  • Beskæftigelsesministeren: Det er op til parterne at finde en løsning

    - Det er nu igen op til parterne at finde en løsning.

    Sådan lyder kommentaren fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse, efter sygeplejerskernes nej til den overenskomstaftale som Dansk Sygeplejeråd var blevet enig med regionerne om.

    - Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, siger han i pressemeddelelsen.

    I alt stemte 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker. Heraf stemte 66,7 procent af medlemmerne fra Dansk Sygeplejeråd imod overenskomstforslaget. Sygeplejerskernes primære anke er, at de vil have mere i løn.

  • Radiograferne strejker ikke med sygeplejerskerne fra på lørdag

    Modsat sygeplejerskerne blev det et relativt klart ja fra radiograferne til det forslag om en overenskomstaftale, der har været forhandlet i Forligsinstitutionen.

    Ifølge Radiograf Rådet deltog et historisk højt antal medlemmer i afstemningen, da 79,1 procent afgav en stemme.

    68,2 procent af dem stemte ja, og derfor strejker radiograferne ikke med sygeplejerskerne fra på lørdag.

  • Formand: Sygeplejerskerne er nu nødt til at 'sætte hårdt mod hårdt' for at få mere i løn

    Lørdag nat går 5.000 sygeplejersker i strejke. De er utilfredse med deres lønforhold, og i dag har et stort flertal stemt et forslag til en overenskomst ned. Derfor er strejken nu varslet.

    Skal problemet løses, skal der mere i lønningsposen, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.

    - Nu er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt.

    - Glasset var fyldt, og nu er det flydt over. Sundhedsvæsnet - og derfor alle danskere - står i en vanskelig situation.

    - Arbejdsgiverne og politikerne er nødt til at finde penge til bedre løn og bedre arbejdsforhold. De står med en meget stor opgave, siger hun.

  • Nato-landenes ledere er ankommet til topmøde: Her mødes Mette Frederiksen med USA’s præsident

    Statsminister Mette Frederiksen (S) fik en yderplads på det traditionsrige Nato-familiefoto. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

    Der var længere mellem toppolitikerne end normalt, da det traditionsrige familiefoto af Nato-lederne skulle tages. Der er nemlig fortsat mange corona-restriktioner på det topmøde, der afholdes i dag i Bruxelles.

    Det er første gang, at Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), mødes fysisk med den nye amerikanske præsident, Joe Biden. Der er dog ikke planlagt et møde på tomandshånd.

    På dagsordenen til topmødet er blandt andet Natos forhold til Kina og Rusland. Derudover skal der også diskuteres cybersikkerhed, Rusland og forsvarspolitik i rummet.

    Her hilser statsminister Mette Frederiksen (S) på Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, da hun tidligere på dagen ankom til topmødet i Bruxelles. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
  • 237 er registreret smittet med coronavirus siden i går

    Der er registreret 237 nye coronatilfælde siden i går. Det er det laveste antal siden starten af september. En coronasmittet er afgået ved døden det seneste døgn.

    Det viser den nyeste opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 67.596 PCR-test. Det svarer til, at 0,35 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    I går var antallet af nye smittede 315.

    Der er nu 102 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er fire flere end i går. Af de indlagte er 20 på intensiv afdeling og 16 er i respirator.

    Indtil videre har 2.725.559 personer fået første stik med en vaccine mod coronavirus, hvilket svarer til 46,6 procent af befolkningen. 1.501.788 personer er færdigvaccinerede - det er 25,7 procent af befolkningen.

  • Sygeplejersker klar til strejke: Marianne vil have 5.000 kroner mere i løn om måneden

    Marianne Priskorn har været sygeplejerske i 30 år og får en løn før skat på 30.000 kroner. Det er slet ikke nok, mener hun. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Marianne Priskorn har arbejdet som sygeplejersker i 30 år. Hun er glad for sit arbejde, men mener ikke hun bliver betalt en løn, der svarer til de arbejdsopgaver, hun har og det ansvar, hun påtager sig.

    Derfor har hun sammen med et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd netop stemt nej til en overenskomstaftale, som sygeplejerådet ellers var blevet enige med arbejdsgiverne i Danske Regioner om.

    - Det kommer ikke bag på mig, at afstemningen er endt med et nej. Jeg stemte også selv nej, fordi der ikke var nok konkrete tiltag i det forslag, der var lagt frem. Vi vil have mere i løn og anerkendelse for det ansvar, vi har, siger Marianne Priskorn og tilføjer:

    - Vi har fået nok, og nu har vi sat foden ned. Vi har lige været igennem en pandemi, hvor vi virkelig har smøget ærmerne op og vist, hvad vi er værd. Det bliver vi så også straffet for (i den nedstemte aftale, red.) med stort set ingen lønudvikling over de næste tre år. Det er bare ikke i orden.

    I alt stemte 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker. Heraf stemte 66,7 procent af medlemmerne fra Dansk Sygeplejeråd imod overenskomstforslaget, som også indeholdt et forslag om at nedsætte en lønkomité, som skulle undersøge de kvindedominerede fags lønninger nærmere.

    Blandt medlemmerne i Radiograf Rådet, som også havde forslaget til afstemning, stemte 31,8 procent imod.

    Samlet stemte 65,6 procent af de stemmeberettigede altså imod aftalen, hvilket betyder, at hver tiende sygeplejersker i kommunerne og regionerne går i strejke fra på lørdag.

    Som konsekvens kan borgere, der eksempelvis skal have en ny hofte, komme til at vente længere på en operation.

    Corona-afsnit samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er undtaget fra konflikt.

    Marianne Priskorn er tillidsrepræsentant for tre afdelinger på Hvidovre Hospital, som er blevet udtaget til strejke.

    Derfor skal hun fra i morgen i gang med at udrulle vagtplaner og organisere hospitalets nødberedskab.

    Man er lykkedes med at få italtesat ligelønsudfordringen meget mere markant i denne omgang. Det tror jeg, hænger sammen med MeToo-bevægelsen, som også har haft en anden bølge i Danmark.
    Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker

    Ingen ved endnu, hvor længe strejken kommer til at stå på, men Marianne Priskorn er ikke bange for at fremsætte sit krav:

    Hun vil have minimum 5.000 kroner mere om måneden.

    - Det kunne man starte med, og så kunne man få 5.000 mere senere. Vi har et kæmpe lønefterslæb hos alle de kvindedominerede fag, siger hun.

    Nana Wesley Hansen er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet og har fulgt sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger tæt de seneste måneder.

    Hun er enig i vurderingen af, at sygeplejerskernes utilfredshed har ulmet gennem lang tid.

    - Sygeplejerskerne har været i konflikt flere gange. Samtidigt er sygehusvæsenet blevet effektiviseret i samme periode, så sygeplejerskerne simpelthen løber stærkere, siger hun.

    Sygeplejerskerne strejkede senest i 2008, hvor deres arbejde var nedlagt i i alt otte uger.

    Den aktuelle konflikt drejer sig blandt andet om den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, som placerer sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag lavt i det offentlige lønhierarki.

    Blandt andet har der været afholdt flere demonstrationer mod reformen, ligesom der også var været indsamlet over 50.000 stemmer til et borgerforslag, som vil afskaffe reformen.

    - Man er lykkedes med at få italtesat ligelønsudfordringen meget mere markant i denne omgang. Det tror jeg, hænger sammen med MeToo-bevægelsen, som også har haft en anden bølge i Danmark, vurderer Nana Weley Hansen.

  • Ultra Nyt laver særudsendelse om Eriksen-episoden: Jeg er megaglad for at høre, at du er okay

    Hele Danmark sad lørdag aften på kanten af sofaen.

    Det var dog ikke på grund af EM-kampen mod Finland, men fordi landsholdsstjernen Christian Eriksen kollapsede på banen kort før pausen og måtte genoplives.

    Christian Eriksen har det heldigvis efter omstændighederne godt, og han er i trygge hænder hos lægerne på Rigshospitalet.

    Alligevel kan oplevelsen godt stadig sidde i kroppen hos alle os, der enten så kampen på stadion eller derhjemme.

    Derfor har DR's Ultra Nyt lavet en særudsendelse, hvor man får det helt store overblik, ligesom man også får svar på, hvad et hjertestop egentlig er, om Christian Eriksen kommer tilbage på banen, og om landsholdet er okay.

    Og så svarer Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børnetelefonen, på, om det er normalt, at man har det lidt underligt i kroppen her et par dage efter.

    - Det er helt almindeligt og meget forståeligt, hvis man synes, at det var ubehageligt at se de ting, som mange af os så med Christian Eriksen i lørdags. Nogle bliver bange og kede af det, man kan have svært ved at sove, og man kan have svært ved at få billederne ud af hovedet.

    - Der er ingen følelser eller reaktioner, der er forkerte.

    Hendes gode råd er, at man skal tale med en voksen om det. Og så kan det være rart at tænke på, at der både passes på Christian Eriksen, hans familie og holdkammeraterne.

    Sidst, men bestemt ikke mindst, sender Ultra Nyts Ultrapanel også kærlige hilsner til Christian Eriksen. Dem kan du se øverst i artiklen, mens du kan se hele Ultra Nyts særudsendelse her ved at følge linket her.

Mere fra dr.dk