Vi skulle have forladt hjemmet før

Parret Mikael Engebjerg og Charlotte Villadsen var hjemme i huset i Seest, da branden på en fyrværkerifabrik brød ud 75 meter derfra. De ser tilbage på, hvordan de handlede under katastrofen.

Kæresteparret Mikael Engebjerg og Charlotte Villadsen og deres syv uger gamle søn Niki opholdt sig i hjemmet 75 meter fra fyrværkerifabrikken, da branden brød ud. (Foto: Ulla Voigt © DR Presse)

Da det buldrede og bragede i fyrværkerifabrikken i Seest stod Charlotte Villadsen i sit køkken 75 meter derfra og var ved at tømme opvaskemaskinen, mens kæresten Mikael Engebjerg varmede en sutteflaske til parrets syv uger gamle søn.

Drengestreger

- I første omgang troede vi, det var nogle drenge, der fyrede fyrværkeri af. Og vi stod ud på terrassen og filmede det. Det er lidt underlig at tænke på bagefter, siger Charlotte Villadsen.

Branden opstod den 3. november 2004, da en medarbejder på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest, tabte en kasse med 30 raketter ned på en palle. Derved skete en eksplosion, og ilden bredte sig hurtigt til det øvrige fyrværkeri. Efterhånden som branden udviklede sig måtte 2000 mennesker evakueres i sikkerhed.

I huset i Seest blev Charlotte Villadsen og Mikael Engebjerg efterhånden klar over, at situationen var mere alvorlig, end de først havde regnet med. Men de var fortsat overbeviste om, at det enorme opbud af brandfolk og politi havde situationen under kontrol.

Havde hørt sirenerne

Derfor fortsatte stille og roligt deres gøremål i hjemmet. Ingen af dem havde en anelse om, at det drama, der udspillede sig for enden af vejen, skulle ende med at blive en af de værste katastrofer i Danmark i nyere tid.

- Jeg havde godt hørt sirenen. Men jeg tror ikke, vi var helt klar over,hvor omfattende det var, forklarer Mikael Engebjerg.

På et tidspunkt gik han ud på altanen for at få overblik over situationen. Men en kvindelig betjent bad ham hurtigt om at gå indenfor og lukke døren. Alligevel blev parret først rigtig bange, da en enorm eksplosion pludselig blæste vinduet i stuen ind. Charlotte Villadsen stod lige ved siden af vinduet, da det skete.

Pludselig gik det stærkt

Efter det fik parret meget travlt med at forlade hjemmet. Charlotte Villadsen holdt sin søn ind til sig. Hun var bange for at bevæge sig fra huset og over til bilen, så hun råbte til brandfolkene at de skulle komme og hjælpe.

- En brandmand kom løbende over til os. Jeg tror, de var overraskede over, der stadig var nogen i huset. De havde ikke været henne og banke på, og stort set alle andre havde forladt området, siger Mikael Engebjerg.

Han selv måtte tage turen fra bilen til huset to gange, for at hente først dankort og bagefter mobiltelefon.

- Jeg tror, det er det der overlevelsesinstinkt. Man får et stort overblik og handler hurtigt. Måske så hurtigt at man ikke handler helt rigtigt, siger han.

Skulle have kørt noget før

Parret forlod det brændende kvarter og kørte hjem til Mikael Engebjergs søster. Herfra fulgte de dagen igennem de seneste meldinger fra branden i medierne.

- Da vi kørte, var jeg i en choktilstand. Jeg kiggede ud at vinduet, og tænkte at det måtte være sådan her at være i krig. Der er en dødsangst, og man frygter hvad der vil ske. I dag ville jeg ønske, vi havde kørt hjemmefra noget før, siger Charlotte Villadsen.

Oplevelsen sidder fortsat frisk i erindringen. Derfor tager parret i dag ingen chancer.

- Under den voldsomme storm nogle år tilbage, havde vi pakket bilen med tøj og de vigtigste papirer. Den holdt klar i indkørslen, forklarer Mikael Engebjerg.

Afmagt

Siden ulykken er familien flyttet væk fra huset i Seest. De havde brug for at starte på en frisk i et nyt hus og et nyt kvarter uden dårlige minder. Oplevelsen har mærket dem begge.

- Det værste var afmagten. Vi vidste ikke, hvad der skete og kunne ikke stille noget op. Jeg tror, det vigtigste er at få informationer, når sådan noget sker, siger Mikael Engebjerg.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5454e35f6187a20e90c0288a

Facebook
Twitter