7 myter om organdonation: Kæmper lægen mindre for dit liv?

En tredjedel af danskere har ikke taget stilling til organdonation og er i tvivl.

En af de centrale pointer fra Anja Bornø Jensen er, at man aldrig selv må vurdere sig selv uegnet til organdonation. Det skal altid være en lægefaglig vurdering. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

To tredjedele af danskere har efterhånden taget stilling til organdonation og sagt 'ja' eller 'nej'.

Men ifølge Dansk Center for Organdonation er over en halv million mennesker så meget i tvivl, at de ikke kan tage stilling.

Derfor hjælper Anja Marie Bornø Jensen med at afklare nogle af myterne omkring organdonation. Hun er lektor i medicinsk antropologi ved Københavns Universitet og forsker i organdonation og -transplantation.

- De sidste mange år har kampagnerne handlet meget mere om at få danskere til at tage stilling end om rent faktisk at informere om, hvordan organdonation helt konkret finder sted, forklarer hun.

Hun mener, der er behov for en anden type kommunikation.

- Jeg tror, organdonation er et emne, der er forbundet med mange følelser. Det er et emne, hvor jeg tror, danskerne har behov for meget visuel og konkret information omkring processerne.

Hun kommer her med sit bud på syv myter, der hersker omkring organdonation:

1

Læger kæmper mindre for mit liv, hvis jeg er organdonor

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Læger kæmper ikke mindre for dit liv, hvis du er organdonor. Det er endda slet ikke de samme læger, der står for organdonationen og for at redde dit liv.

- Det er en meget udbredt myte, og det kunne ikke være mere forkert, forklarer Anja Bornø Jensen.

Hun forklarer, at der i Danmark er meget skarpe skel mellem de afdelinger, hvor man erklærer en patient hjernedød og der, hvor man transplanterer organer. Det er forskellige læger, forskellige steder, og de læger, der for eksempel erklærer en donor hjernedød, kender ikke den patient, hvor hjertet ender.

2

Hvis jeg er hjernedød, er der stadig en lille chance for at vågne

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Hvis man er erklæret hjernedød, er man død. Så vågner man ikke. Men Anja Bornø Jensen forklarer, at det er en tvivl, hun ofte møder.

- Den sætning indeholder mange af de overvejelser og forbehold, danskerne har, fordi vi måske ikke altid har været gode i Danmark til at kommunikere hjernedødskriterier fra lægernes perspektiv, siger hun.

- Hjernedød er død - men det er en teknologisk død, der er opfundet, så man kan donere organer, og derfor ændrer den lidt den traditionelle opfattelse af døden - altså, når hjertet stopper.

3

Jeg kan være for gammel eller for ung til at være organdonor

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Det er også en myte, at man kan være for ung eller gammel til at donere organer.

- I Danmark har vi haft organdonorer, der har været langt oppe i 80'erne, så det, der er vigtigt, er, at man aldrig må udelukke sig selv, siger Anja Bornø Jensen.

Man skal altid lade det være på baggrund af en medicinsk vurdering, om man kan være organdonor.

4

Jeg kan ikke blive begravet, hvis jeg har doneret organer

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Organdonation har ingen indflydelse på, om man kan blive begravet eller bisat.

- Familien har mulighed for at se patienten, efter organerne er taget ud. Og udover et lidt ændret tidsperspektiv, så ændrer organdonation ikke noget omkring begravelse eller bisættelse, forklarer Anja Bornø Jensen.

5

Jeg kan ikke blive organdonor, hvis jeg er kronisk syg eller ikke må donere blod

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Man kan godt blive organdonor, selvom man har en kronisk sygdom eller for eksempel er blevet udelukket fra at donere blod.

Men det skal en læge vurdere - og derfor er essensen, at man aldrig skal udelukke sig selv.

- Der er mange kroniske sygdomme, der ikke udelukker organdonationer - men med for eksempel kræft kan det godt være svært, siger hun.

6

Organudtagningen foregår i et blodigt rum, hvor de tømmer kroppen for organer

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

En anden fordom, Anja Bornø Jensen ofte møder i sit arbejde, er, at organudtagning foregår i dunkle kældre med blod på væggene. Det sker ifølge antropologen, da kampagnerne herhjemme mangler informationer om selve organdonationen.

- Organudtagningen foregår på en operationsstue, der ligner alle andre. Der er kirurger, der tager organer, de skal bruge, men også en masse meget omsorgsfuldt personale, der sørger for at sy meget pænt sammen med tanke på de pårørende, der skal sige farvel og se deres pårørende, forklarer hun.

7

Man kan ikke se den afdøde efter en organudtagning

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Det er en myte, at man ikke kan se den afdøde, hvis han eller hun har doneret organer.

- Efter organudtagning vil det altid være muligt for familien at sige farvel til den afdøde, siger Anja Bornø Jensen.

Efter organudtagningen tilbyder man i Danmark at køre den afdøde tilbage til enten den intensive afdeling på hospitalet eller til et kapel, hvis familien ønsker det.

- Afdøde er syet pænt sammen efter udtagningen, og det er muligt at sige farvel på en måde, der giver mening for familien, uanset hvor mange organer afdøde har doneret.

Kilder: Dansk Center for Organdonation, Anja Bornø Jensen