Bæver-naboer: Vi er grueligt trætte af dem

Naturstyrelsen rydder op, men bæveren er et flittigt dyr - og blevet et hadedyr for dem, der har bævere i åer og vandløb.

  • En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © dr)
  • En bæver og dens unge er blevet fanget på et vildt-kamera, der er monteret i Ruth og Erling Agergaard Kristensens private skov. (Foto: Ruth og Erling Agergaard Kristensen © dr)
1 / 2

Naturelskere bliver lige nu fragtet i busser til vestjyske Klosterheden Plantage nær Lemvig, hvor det er tid til den årlige bævertælling.

De første bævere blev sat ud i 1999, men siden da er der kommet mange til, og det anslås der i dag er omtrent 200. Og selvom mange er glade for det nye indslag i naturen, ser nogen, at man gerne regulerer i bestanden.

DR har været i kontakt med flere lokale, der bor langs vandløbene, som forklarer hvordan stoppede vandløb og oversvømmelser er blevet en del af hverdagen.

Er blevet et hadedyr

En af dem er Ruth Brunsborg, der bor lidt nord for Klosterheden med sin mand, hvor bæverne første gang blev sat ud. Deres ejendom ligger ned til et vandløb, hvor bæverne holder til, og det skaber store oversvømmelser.

- Naturstyrelsen er her en gang om ugen for at rydde op efter dem. Men det hjælper jo ikke, at de kommer og flytter lidt pinde. Bæverne er jo så flittige, og de bygger hurtigere, end de ansatte kan samle op, siger Ruth Brunsborg.

- Vi vil gerne have, at man forsøger at holde bestanden nede, for rigtig mange er grueligt trætte af det her. Det koster jo også samfundet en bondegård, når de ikke laver andet end at rydde op.

Ruth Brunsborg forstår ikke, hvorfor bæveren overhovedet skulle sættes ud.

- Hvad i alverden de vil have dem hertil for, ved jeg ikke. Det er jo dem i København omkring skrivebordet, der ville have dem herover. Nu bliver den jo betragtet som skadedyr og er blevet et hadedyr. Vi har venner i Norge, der var ved at gå til af grin, da min mand fortalte dem om det. Der siger de ”red skoven, skyd bæveren”.

Breder sig uden for oprindelige områder

Hos Vildtforvaltningsrådet mener næstformand Henrik Bertelsen også, at man skal begynde at overveje bestanden.

- Vi ser, at den breder sig uden for de oprindelige områder og skaber problemer. Det, jeg får at vide, er, at man håndterer det, men de stiger jo i antal og vil jo blive ved med at sprede sig.

Snart skal der laves en ny revision på området, og der skal man blandt andet tage stilling til, hvordan bestanden håndteres.

- Man kan pille dæmninger ned og rydde op, men min holdning er, at man når et mætningspunkt, hvor der ikke er plads til flere, kan man jo lige så godt skyde dem, der er for mange.

I dag bruges der meget tid fra Skov- og Naturstyrelsen på at rydde op efter bæverne. I stedet burde man måske se på at flytte dem, siger Henrik Berthelsen.

- Jeg ser det som en mulighed, at man indfanger dem, og flytter dem hen, hvor de burde være. Det kunne være først skridt.

Henrik Berthelsen understreger dog, at bæveren er en berigelse for den danske natur – så længe, den bliver hvor den skal.

FacebookTwitter