Den 37-årige læge Rune Petring Hasselager formåede at "tage rummet, før du havde sagt noget", som juryen udtrykte det, da han fortalte om sin forskning ved årets Ph.d. Cup.

Dommerne endte med at give ham prisen som årets vinder af Ph.d. Cup for at gøre tilhørerne nysgerrige på hans forskningsverden, som han bogstavelig talt har lagt blod, sved og tårer i.

En verden, hvor Rune Petring Hasselager har undersøgt, om den bedøvelse, man bruger til operation af tarmkræftpatienter, har betydning for patientens liv efterfølgende.

Da Rune Petring Hasselager skulle finde ud af, hvad han gerne ville være, prøvede han ellers at gøre alt, hvad han kunne, for ikke at ende som læge.

Hans mor er psykiater, hans far er børnelæge og hans storebror er gået samme vej. Så Rune Petring Hasselager måtte finde på noget andet.

- Men det var bare for spændende, siger Rune Petring Hasselager.

Allerede som barn havde han været med på Rigshospitalet, hvor hans far skrev ph.d., og hospitalsmaskinerne fascinerede ham.

Nu går 37-årige Rune Petring Hasselager selv rundt på hospitalets gange, og på navneskiltet står der narkoselæge.

Han har brugt sin ph.d. på at dykke ned i det middel, der får os til ikke at føle smerte eller overvære vores egen operation - bedøvelse.

Men er bedøvelse ikke bare bedøvelse? Ikke helt…

- Før i tiden bekymrede man sig mere om, hvad bedøvelsen gør. Giver den for eksempel kvalme? Men de sidste ti år er man begyndt at overveje, hvad konsekvensen af forskellige typer af bedøvelse er over lang tid, siger Rune Petring Hasselager.

Bedøvelse med gas giver større risiko for kræft igen

Lad os lige starte med at forstå, hvordan læger egentlig bedøver patienter inden en operation.

Lægen kan nemlig vælge at give bedøvelse på to måder: I en maske med gas eller ved at give patienten en indsprøjtning med bedøvelse i blodåren. Begge dele virker lige godt, patienten falder i søvn og bliver opereret uden at mærke smerte.

Men Rune Petring Hasselagers forskning har vist, at bedøvelsen, som ellers kun varer nogle få timer, kan have betydning for det samlede kræftforløb og alt det, der sker efter operationen.

I sin forskning har Rune Petring Hasselager fundet ud af, at der er større risiko for at få kræft igen, hvis man er blevet bedøvet med gas, end hvis man har fået bedøvelse som indsprøjtning.

- Det mest overraskende er, at der er tilbagefald af kræft, for det er jo kun nogle enkelte timer, man er bedøvet. Og kræften kommer 3-5 år efter, siger Rune Petring Hasselager.

Han har dykket ned i danske sundhedsregistre og nærstuderet over 25.000 patienter, som er blevet opereret for tarmkræft. Her har han fundet data om forløbet før, under og efter operationen.

Ud fra det kunne Rune Petring Hasselager se, at for hver 50 patienter, der bedøves med gas, så får yderligere én patient tilbagefald af kræft efter 5 år.

Lægen skal tage stilling til patientens største frygt

Det betyder dog ikke, at bedøvelse med gas nødvendigvis er et dårligt valg.

- Hvis man får gasbedøvelse, er der til gengæld en bedre heling af sår, og vi ser færre komplikationer efter operationen hos patienter, der får gas, siger Rune Petring Hasselager.

Så hvad vil Rune Petring Hasselager så egentlig anbefale, når han skal bedøve en patient inden en operation – gas eller indsprøjtning?

- Hvis man er ung, så er det værste, der kan ske, at få tilbagefald af kræft. Det kan slå dig ihjel, og så er det kræften, der kan stjæle dine leveår, siger Rune Petring Hasselager, der i dette tilfælde ville vælge bedøvelse som indsprøjtning.

Anderledes ser det ud, hvis man er oppe i årene, og det for eksempel har stor betydning for én, at man kan klare sig selv i hjemmet.

- Men hvis man nu er 85 år og har en kræftknude, som man er nødt til at fjerne, så er der formentlig ikke mange forventede leveår tilbage. Og der kan dårlig sårheling efter operationen være værre end at få tilbagefald af kræft nogle år efter, fortæller Rune Petring Hasselager.

Derfor skal beslutningen om bedøvelse som gas eller indsprøjtning tages på baggrund af, hvad man som læge frygter mest i forhold til sin patient – komplikationer eller tilbagefald af kræft.

Hvorfor kommer kræften tilbage?

I Danmark vil hver tredje af os få kræft, inden vi fylder 75 år. Samtidig rammes 5.000 danskere af tarmkræft hvert år, og en stor del af disse bliver opereret.

Men omkring hver fjerde person, som opereres og helbredes for tarmkræft, får tilbagefald af sygdommen inden fem år.

Rune Petring Hasselager og andre forskere ved endnu ikke, hvorfor bedøvelse med gas giver en større risiko for at få kræft igen.

Men de tror, at det hænger sammen med, at kroppen udsættes for en stor belastning, når den bliver opereret.

- Kroppen bliver påvirket af at blive opereret, og der kommer stress i kroppen. Ved store operationer kan immunsystemet efterfølgende fungere dårligt, og immunsystemet opsnapper normalt kræftceller og dræber dem.

- Min tanke er, at noget i bedøvelsen påvirker hele den her stress i kroppen og immunsystemet, så de kræftceller, der ikke bliver dræbt af immunforsvaret, kommer ud i blodet spreder sig.

- Så bliver kræftcellerne til sådan nogle mikrometastaser, som vil tage et par år om at vokse frem igen, fortæller Rune Petring Hasselager.

'Sved og tårer har der været masser af'

På forsiden af Rune Petring Hasselagers ph.d. har han valgt at afbillede den græske gud Hypnos, som er søvnens gud i græsk mytologi.

Derudover er Hypnos søn af natten, bror til døden og far til drømmene – alt sammen essensen i det arbejde, man udfører som narkoselæge, fortæller Rune Petring Hasselager.

- Jeg ville gerne lave en fed forside. Sved og tårer har der været masser af under min ph.d., men jeg manglede blod. Så jeg lavede jeg det billede, forklarer han.

- Immunsystemet bliver nemlig påvirket af bedøvelsen, og bedøvelsen er netop i blodet. Det blev lidt kunstnerisk, siger han og griner.

Rune Petring Hasselagers næste skridt er at få sit databasestudie efterprøvet i den virkelige verden, så man kan blive endnu klogere på den bedøvelse, man bruger under operationer, og hvad de betyder for patientens liv i årene efter. Og ikke mindst, om der er en sammenhæng mellem bedøvelse med gas og tilbagefald i kræft.

Derudover vil han nu koncentrere sig om at dygtiggøre sig som narkoselæge.

- Jeg er ved at blive speciallæge i anæstesi og intensiv, så det skal jeg fokusere på og blive god til, siger Rune Petring Hasselager.

Hvis der er noget, han har lært under sin ph.d., er det, at lægevidenskaben ikke er sort-hvid, og at der ikke altid er et endegyldigt svar i tabeller og udregninger.

For ham handler det i lige så høj grad om, at patienterne efter operationen kan fylde årene ud med alt det, der ikke kan gøres op i statistik og databaser. At være mormor for eksempel. Få et gækkebrev. Eller fange haletudser med sine børnebørn.

Og selvom Rune Petring Hasselager alligevel endte som læge, har han ikke set sig tilbage.

- Jeg har aldrig fortrudt det.

Årets unge forskere i Ph.d. Cup har undersøgt alt fra slangebid, exoplaneter, børns hukommelse, alzheimers og bedøvelse. Mød dem her.

Du kan også læse, hvad der er sket for Amani Meaidi, siden hun vandt sidste års Ph.d. Cup. Mød hende her.