Allergimedicin kan ødelægge din træning: Du bliver hverken hurtigere eller stærkere

Du skal dog ikke skrotte antihistaminen, men i stedet bruge den med omtanke, lyder rådet.

Høje doser antihistamin fjerner i værste fald alle fordele ved træning, siger ekspert. (Foto: © Brittany Colette, Unsplash)

Alle træerne er lysegrønne, og det betyder forår.

Men for omkring en million danskere, der er allergikere, betyder det også, at birk, græs og bynke er faretruende tæt på at spolere de gode forårsfornemmelser.

I kampen mod røde øjne og utallige våde nys griber mange af os til antihistaminer for at dulme allergien.

Nu viser ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at antihistamin i høje doser har en ret uheldig indvirkning på udbyttet af træning.

I undersøgelsen fik den ene gruppe kalktabletter, mens den anden fik antihistamin svarende til fire allergitabletter en time før træning. Efter seks ugers intervaltræning kunne forskerne se på de unge mænd, at den gruppe, der havde fået antihistamin, ikke havde forbedret konditionen.

Forklaringen er, at antihistaminen reducerer stress-responsen i kroppen. Derfor reducerer den også de gavnlige effekter af fysisk aktivitet - helt eller delvist.

- Det her er enormt banebrydende, fordi vi nu kan slå fast, at kroppens naturlige histaminsystem er forbundet med de positive effekter ved træning. Det kunne vi simpelthen måle fysisk i kroppen efter seks uger, siger Lasse Gliemann, der er lektor på Københavns Universitet på Institut for Idræt og Ernæring.

Antihistamin dæmper stress-respons

Flere undersøgelser er nået frem til den samme tendens, som det danske forsøg, men det er første gang, der er lavet en undersøgelse, der entydigt tester, hvordan kroppens histaminsystem påvirker træningsudbyttet.

- Den gruppe, der kom i bedre form, var dem, der fik en kalktablet, mens de der fik antihistamin ikke havde forbedret deres kondition, kolesterol eller øget deres muskelmasse efter seks uger, siger Lasse Gliemann.

Forskerne kunne også måle, at gruppen, der havde fået antihistamin, heller ikke havde fået flere af de små blodkar, som man ellers ville forvente efter intens intervaltræning.

Et sundt chok

Under træning giver du din krop et naturlig chok i form af stresshormoner. Stress lyder ikke sundt i sig selv, men i mindre mængder kan det være en god ting. Det kan nemlig hjælpe kroppen med at forbedre sig en lille smule for hver gang. Det er det, der sker under fysisk aktivitet, forklarer Lasse Gliemann.

- Når vi motionerer, får kroppen den her lille forskrækkelse. Din krop vågner op og siger ‘det her må jeg gøre bedre næste gang’. Man bryder muskelfibre ned med motion, så kroppen bygger sig selv lidt stærkere til næste træning, siger han.

Den naturlige respons på fysisk aktivitet udebliver dog, hvis du indtager antihistamin, der lægger en dæmper på kroppens stress-respons. Det samme sker, hvis du spiser ibuprofen, der ofte bruges som smertestillende.

- Det stressrespons, som fysisk aktivitet giver os, er et vigtigt signalmolekyle for at få de gode gevinster ved fysisk aktivitet med, siger han.

Drop ikke antihistaminen - men brug med omtanke

Alligevel skal opfordringen ikke lyde på at undgå antihistamin, som du kan købe som håndkøbsmedicin, hvis du er allergiker.

- Doserne, vi har testet, har været højere, end hvad man får i en almindelig dosis i håndkøbsmedicin. Alligevel kan det vise sig, at de mindre doser også har en negativ effekt på træning, men det ved vi ikke endnu, siger Lasse Gliemann.

Derfor understreger han, at resultaterne ikke skal forstås sådan, at man skal lægge antihistaminen helt på hylden, hvis man har brug for den for at komme igennem pollensæsonen.

I stedet ser han undersøgelsen som en påmindelse om, at vi skal passe på med at pille for meget ved de naturlige systemer i vores krop.

- Vi skal bruge medicin med omtanke. Problemet er, at antihistamin anses som ganske ufarligt og bliver brugt i flæng. Men hvis alle de positive effekter ved cykelturen ryger, kan man måske i nogle tilfælde nøjes med nogle øjendråber, siger han.

Se videoen om allergi-mysteriet her.