Dansk medaljehåb giver stafetten videre til træningsmakker: ’Du har motiveret mig til at fortsætte karrieren’

Anne-Marie Rindom sejler sig i land og giver Bevægelsesstafetten til sin træningsmakker ovenpå et hårdt år i sportens verden.

Det danske medaljehåb Anne-Marie Rindom giver Bevægelsesstafetten videre til sin træningsmakker gennem mange år, Anna Munch. Sammen har de længe presset hinanden til at yde deres bedste i kampen efter metallet, og Munch har derfor spillet en særlig rolle for at få Rindom til at fortsætte karrieren endnu et år.

- Jeg synes, at det seneste år har været rigtig hårdt efter udsættelsen af OL, men du har gjort, at jeg har været den bedste version af mig selv og motiveret mig til at træne endnu en sæson, fortæller Rindom, mens hun rørt overrækker stafetten til sin makker Anna Munch.

2020 har været et hårdt år for sejleren ovenpå et corona-præget år og udskydelsen af OL, men makkerskabet har gjort det muligt at holde gejsten oppe, når Rindom om lidt skal ro efter guldet under OL-ringene i Tokyo.

Facebook
Twitter