Donuts eller diæt? Sportsgrenen afgør, hvordan atleterne kan spise under OL

Kuglestøderen kan spise sukker og friture på kampdagen, uden det påvirker resultaterne, siger ekspert.

Amerikanske Ryan Crouser er kuglestøder. Han har en fysik, der er bygget op gennem mange års træning og kalorieoverskud. (Foto: Andy Lyons © 2020 Getty Images)

OL er i fuld gang, og hele verden ser med fra TV-skærmene.

Atleterne skal være i topform, når de skal levere eksplosive løft eller præstationer med ultimativ udholdenhed.

Men hvor nogle sportsgrene under selve OL kræver en streng diæt, kan andre atleter i princippet spise donuts på OL-dagen.

Det fortæller Lars Nybo, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Maden er byggesten

Maden er vigtig for at levere energi til selve præstationen. Men maden er også byggesten for topatletens krop gennem de sidste mange år.

Derfor er det, som atleterne putter i munden, ret afgørende for deres placering på podiet og antallet af medaljer, de hiver med hjem.

Men ‘god mad’ er et vidt begreb, og det kan være en fordel at spise på en bestemt måde, for at tilpasse sin krop til en bestemt sportsgren.

- Alle slags atleter skal spise sundt og træne i årene op til OL. Men på selve dagen, hvor startskuddet lyder, er der stor forskel på, hvad atleterne kan spise, og hvordan de efterfølgende præsterer, siger han.

Kuglestøderen kan spise donuts

Under kategorien 'styrkeatleter' ligger alt lige fra kuglestøderen til vægtløfteren. De her atleter skal have rigtig meget muskelmasse for at kunne løfte mange kilo og kaste langt.

- I teorien kan kuglestøderen spise alt fra donuts til Chicken Nuggets på selve OL-dagen. Det ville ikke betyde noget. Men der er nok ikke mange atleter, der reelt gør det, siger Lars Nybo.

Forklaring er, at atleterne ikke kan nå at ødelægge den muskelmasse, som de gennem de sidste mange år har opbygget for at stå med en OL-billet i hånden.

Ryan Crouser deltager i De Olympiske Lege i Tokyo som atlet for USA. (Foto: USA TODAY Network)

Vægtløfteren derimod skal indvejes i en bestemt vægtklasse og må følge en stram diæt helt op til start.

For begge grupper af styrkeatleter er det muskelmassen, der er afgørende.

- Den store muskelmasse bliver langsomt opbygget ved at træne styrketræning med tunge løft og samtidig ligge i kalorieoverskud. Den proces tager flere år, siger Lars Nybo.

Det betyder, at atleterne spiser mere mad, end hvad deres kroppe forbrænder i løbet af en dag - og det er inklusiv hårde træningspas.

Men når det gælder den fysiske præstationen på dagen, er det derimod ikke særlig vigtigt, hvad han eller hun lige har spist inden - medmindre der er regler om vægtklasser.

- Det skyldes, at præstationen er så kortvarig, at der ikke er behov for et stort lager af energi, opbygget i dagene op til, siger Lars Nybo.

Pasta og ris til cykelrytteren

De atleter, der derimod skal holde en fysisk toppræstation over flere timer, skal have tanket noget helt andet brændstof på.

Her taler vi om marantonløbere og cykelryttere, der for alt i verden ikke må køre død halvvejs i løbet.

- For atleter, der skal være udholdende, er det langt mere afgørende, hvad de spiser i de sidste to døgn op til start. Her skal atleten sørge for at spise masser af ris, siger Lars Nybo.

Danske Emma Norsgaard fik allerede sin billet til OL i Tokyo i maj (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Årsagen er, at kroppen under lange løb tager energi fra det sukker, der er lagret i vores muskler og lever.

Pasta, hvidt brød og ris indeholder meget kulhydrat, og det er smart for udholdenheds-atleten at spise, fordi det bliver lagret små energidepoter i kroppen.

Men det kan have den ulempe, at et fyldt lager også vejer mere.

- En rytter eller løber, der har spist hvidt brød i to dage, kan tage op til to kilo på, bare fordi hans kulhydratlager er fyldt op. Derfor er det ikke en fordel at fylde kulhydratlageret helt op, hvis man skal hoppe højt eller løbe en kortere distance som for eksempel ti kilometer, siger han.

FacebookTwitter