Et band med en flok unge musikere jammer på hver deres instrument. Livemusikken fylder rummet, og tonerne skaber en gammel folkemelodi.

27-årige Nathasja Vosgerau Hansen snørrer de sorte lædersko, der efterhånden er godt bløde i skindet.

Skoene har båret hende gennem flere tusinde dansetrin - og sammen med en håndfuld andre unge, indtager hun gulvet.

Hun finder en partner, bytter ham ud med en ny og danser lystigt efter alle kunstens regler.

- Dansen er levende og med plads til unge som gamle. Der er altid livemusik til folkedans og netop dette samspil skaber rammerne for fællesskabet, siger Nathasja Vosgerau Hansen.

Nathasja Vosgerau Hansen kan du hverken finde i et fitnesscenter eller i en håndboldhal, som mange andre på hendes alder.

Hendes passion ligger et helt andet sted, hvor musik, fællesskab og motion blandes sammen i en legende dans, der har rødder langt tilbage i tiden.

Ryster folk sammen

Den gamle dans har på mange måder slået rødder i Nathasjas liv. Allerede som to-årig begyndte hun til den traditionelle dans. Hun blev introduceret af sine forældre, som begge spiller folkemusik og danser folkedans.

- Jeg har danset stort set hele livet. Det giver mig energi at danse og være sammen med andre. Man kan ikke tage hjem fra folkedans og være sur, fortæller hun.

De folkelige toner fylder også hendes uddannelse. Hun går nemlig på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor hun spiller violin. Derudover er hun danselærer og iværksætter af en online platform, der samler folkemusik - og dansearrangementer i Danmark.

Særligt ved studiestart får hun travlt med at lære dansen fra sig. Den bliver ofte brugt som redskab til at ryste en gruppe af mennesker sammen, som i forvejen ikke kender hinanden.

Dansen er nemlig god til at samle folk og skabe et fællesskab, fortæller Helle Winther, der er lektor, ph.d. i dans og bevægelsespsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

- Folkedansen er en levende kulturarv. Den handler om at nyde danseglæden og hylde fællesskabet. Når man danser i rundkreds og vender ansigterne mod hinanden er alle ligestillede. Partnerskiftet i dansene gør, at man hele tiden skaber nye relationer. Det findes også i salsa og andre former for ‘social dancing’, siger hun.

Klip fra DR's arkiv, der viser den trationelle folkedans optaget i 1959 på Fyn.

Dansetrends afspejler sig ofte i kulturer, oprør og strømninger i samfundet. Det var også tilfældet, da en bølge af frigørelse skyllede ind over Danmark i 60’erne og 70’erne.

- Før i tiden var det almindeligt at gå på danseskole. Her lærte både drenge og piger forskellige pardanse som en del af deres dannelse. Men ungdomsoprøret i 60’erne og 70’erne blev også afspejlet i dansen. Derfor blev det mere og mere populært at danse individuelt og frit, fortæller Helle Winther.

Ud med kysen

De vilde 70’ere lagde en dæmper på populariteten for folkedansen, og det er måske en del af årsagen til at Nathasja ofte mødt skeptiske blikke, når hun har fortalt om sin passion for folkedans.

- Jeg har tit mødt fordomme om beklædningen og musikken, for ikke at glemme halmen i træskoene, siger hun.

Fordommene møder hun ind imellem, mens andre spørger mere nysgerrigt ind til dansemiljøet.

Uanset andres meninger vil Nathasja gerne komme den gamle forestilling til livs om, at folkedans kun er for den ældre generation og danses med dragt og kyse.

Der er nemlig også plads til fornyelse, leg og en mere løssluppen stemning.

- Jeg er med på showholdet ‘Folk Danes’, hvor vi bla. krydrer dansene med løft og har showtøj på ved optrædener. Alle medlemmer er mellem 18 og 30 år gamle, både dansere og musikere, fortæller Nathasja Vosgerau Hansen.

Alle kan være med

Dansen er opbygget af nogle simple elementer, og sværhedsgraden er let at justere på.

Det er altså en dans, hvor alle kan være med uanset alder, køn eller fysik.

- Man kan nemt lave dansen så simpel, at børn kan være med. Man kan også nørde detaljer og udforske dansens mange muligheder. Der er stor diversitetet i folkedans, og som underviser kan man forme den præcis til gruppens niveau, siger Nathasja Vosgerau Hansen.

Det er ikke en konkurrencesport, hvor det handler om at komme først eller være bedst.

- Folkedansen handler om at hygge sig og være med, slår hun fast.

Danseforsker, Helle Winther, tror på, at dansen er et frirum, som mange flere kunne have glæde af.

- Alle kan danse. Dans er en sanselig bevægelsesaktivitet, der både giver os mulighed for at mærke kontakten til os selv og til andre. Det handler om at slippe hverdagens tanker, mærke kroppen og være i nuet. Dans skaber glæde. Rigtig mange har brug for det sanselige fællesskab i en meget digitaliseret verden, siger Helle Winther.