Over 400.000 danskere er i risikozonen for diabetes: Det skal du holde øje med

Overvægt og genetik er de primære årsager til type 2-diabetes.

Kost og motion er grundsten i behandling og forebyggelse af type 2-diabetes. (Foto: HANNAH BEIER © Ritzau Scanpix)

For 100 år siden sker et banebrydende medicinsk gennembrud, der skal vise sig at redde millioner af menneskeliv.

I 1921 udvinder lægen Frederic Banting og professor i fysiologi Charles Best hormonet insulin fra bugspytkirtlen på en hund på et Universitet i Toronto i Canada.

Insulinekstraktet får de overført til en anden hund med insulinmangel. Det virker.

Opdagelsen redder for første gang menneskeliv året efter i 1922.

Det er den 14-årige dreng Leonard Thompson, som er den første person i verden til at få en insulinindsprøjtning.

Lægerne observerer drengens blodsukker, der falder.

Det trækker hurtigt overskrifter i pressen, og Banting modtager i 1923 en Nobelpris for opdagelsen af insulin.

En tredobling på to årtier

På Frederic Batings fødselsdag, d. 14. november, bliver opdagelsen markeret verden over på Verdens Diabetesdag, som FN afholder hvert år netop i dag.

Selvom det nu er 100 år siden, opdagelsen blev gjort, bliver den kun mere og mere aktuel. Der er nemlig en kraftig stigning i antallet af personer, der får en diabetesdiagnose.

- Antallet af danskere med type 2-diabetes er tredoblet siden 1996. Det er især type 2-diabetes, der er i kraftig vækst, og dette er gældende på verdensplan.

Det siger Tina Vilsbøll, der professor ved Københavns Universitet og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Stigningen skyldes både, at flere diagnosticeres tidligere, og at mange lever længere med diabetes i dag.

- En diagnose er langt bedre end at lukke øjnene. Diagnosen åbner døre til behandling, så flere kan undgå diabeteskomplikationer i form af blindhed, amputationer, nyresygdom og alvorlige hjerteproblemersom følge af diabetes.

Du kan ikke mærke det

Uanset om du selv har diagnosen, kender én, der har diabetes, eller du aldrig har haft sygdommen tæt på, er viden om diabetes også vigtig for dig.

- Symptomerne på type 2-diabetes varierer meget fra person til person, men de er ofte svage i begyndelsen og udvikler sig over år (f.eks. tørst, hyppige vandladninger, træthed, infektioner og almen utilpashed). Der skal en blodprøve til for at diagnosticere diabetes. Derfor er det vigtigt at få det tjekket, hvis man har diabetes i familien og/eller selv er overvægtig og fysisk inaktiv, siger Tina Vilsbøll.

Cirka 360.000 danskere har forstadier til diabetes, der gør dem særligt disponerede for at udvikle sygdommen, mens omkring 76.000 danskere lever med en uopdaget diabetes, estimerer Diabetesforeningen.

Selvom sygdommen er kronisk uanset hvilken type, så er der diskussion blandt læger og forskere om, hvorvidt type 2-diabetes kan kureres.

For du kan gøre rigtig meget selv for at påvirke din type 2-diabetes.

- Kost og motion er jo grundsten i behandlingen og forebyggelse af både overvægt og type 2-diabetes. Jeg plejer at sige, at man taber sig gennem munden, men motionen er central for god diabeteskontrol, siger Tina Vilsbøll.

Du kan forebygge din egen risiko for type 2-diabetes ved at fokusere på vægten og for eksempel kaste dig på cyklen om morgenen på vej til arbejde - eller tage en rask gåtur om eftermiddagen.

Hvis du kunne tænke dig at teste, hvor stor din egen risiko er for diabetes, kan du tage risikotesten på Diabetesforenings hjemmeside her.

FacebookTwitter