Dansk forsker: Derfor er 11.500 år gammelt barneskelet vigtigt

En forskergruppe har gjort spændende fund i arvemassen fra et barneskelet fra Alaska.

Et billede fra udgravningen af barneskelettet. (© Ben Potter)

En international forskergruppe med deltagelse af den danske professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Københavns Universitet har gjort nogle interessante fund efter at have analyseret arvemassen fra et 11.500 år gammelt barneskelet, som blev fundet i Alaska i 2010.

Konklusioner, som er

offentliggjort
i Nature.com, vækker genlyd internationalt, og er blevet refereret i New York Times og New Scientist.

Ifølge Eske Willerslev beviser skelettet

tilstedeværelsen
af en hidtil ukendt gruppe af indianere, som er indvandret til Amerika.

- Barneskelettet er de ældste menneskelige efterladenskaber, der nogensinde er blevet fundet i Alaska. Alderen er ikke så fantastisk som sådan, men det fantastiske ved det er, at da vi kortlægger arvemassen fra det her barneskelet, finder vi ud af, at det repræsenterer en ukendt gruppe af indianere. Faktisk den ældste gruppe af indianere man har fundet, og som ikke har efterladt sig nogle nulevende efterkommere.

- Men det er den gruppe, som repræsenterer stamgruppen til alle andre amerikanske indianere, som vi kender fra i dag, og også tilbage i tiden for den sags skyld. Det er et

unikt
fund, fordi når den er så gammel, så giver det os mulighed for at besvare en lang række spørgsmål, om hvordan Amerika blev befolket, som har været debatteret meget længe, fortæller Willerslev, som endda mener, at der er tale om det vigtigste arvemasse, som man endnu har kortlagt.

Den nordlige og den sydlige linje

Han fortæller, at alle nulevende amerikanske indianere hører til i to grupper, den nordlige linje og den sydlige linje. Og alle skeletter man hidtil har fundet, har hørt til en af de to grupper. Men det her barneskelet er forfaderen til de to grupper.

- Så med hensyn til indvandringen til Amerika, som er et meget

omdiskuteret
emne indenfor videnskaben, så er det her rigtigt stort.

Fundet betyder ifølge Eske Willerslev, at man nu kan se, at det var for 25.000 år, at indianerne isolerede sig fra asiaternes, og det er på det tidspunkt, at de går over landbroen ind Amerika. Tidligere troede man ud fra de geologiske fund i Alaska ellers, at de første mennesker kom til Amerika for 14.000 år siden.

- Lige omkring det tidspunkt, hvor de krydser ind i Amerika, så møder de en anden gruppe mennesker, som er nærmere beslægtet med os her i Nordeuropa, end de er med asiater osv.. Og dem har de sex med, lige der omkring på landbroen. Så der har altså været en gruppe genetiske proto-europæere, som har levet derovre i det nordøstlige

Sibirien
, og som møder indianernes forfader og har sex med dem, og barnet af det møde bliver så denne her Alaska-population, som vi nu har identificeret med et enkelt individ.

Willerslev fortæller, at denne gruppe så bliver i Alaska de næste cirka 5.000 år på grund af to kæmpestore iskapper, som man ikke forcere. Siden sejler en gruppe dog sandsynligvis forbi vestkysten af Amerika og kommer ned til resten af USA, hvor de så bor omkring 5.000 år, inden de de spaltes ud i de to grupper af indianere, den nordlige linje og den sydlige linje.

- Og for at sætte nogle ansigter på, så er den sydlige linje repræsenteret af Sioux-indianerne, som Sitting Bull tilhører, mens den nordlige linje er repræsenteret med sådan en som Geronimo, som er Apache-indianer.

Vandrer tilbage til Alaska

På et tidspunkt mellem for 15.000 år og 11.500 år siden

vandrer
den nordlige linje ifølge Willerslev tilbage til Alaska, sandsynligvis gennem en isfri korridor, som er blevet dannet mellem de her to store iskapper. Her fortrænger de fuldstændigt deres egne forfædre og sætter sig på Alaska.

- Og der møder de så - for at gøre det lidt mere kompliceret - en uddød population af sibiriere, som de så har sex med. Og det er derfor, at den nordlige linje i dag har lidt mere asiater i sig end den sydlige linje af indianere, forklarer professoren.

- Så det skelettet fortæller historien om, er hvordan indianerne, som vi kender dem i dag, bliver dannet.

Men hvorfor er det overhovedet interessant, hvilke genetiske byggestene en gruppe indianere i forhistorisk tid var dannet. Eske Willerslev forklarer, hvad vi kan bruge den viden til i dag:

- Det er grundlæggende interessant for os at finde ud, hvor stammer vi fra som mennesker rundt omkring på jorden, og hvordan fik vi den geografiske placering, og hvordan vi opnåede den genetiske sammensætning, som vi har i dag.

- Det er også det, der driver mig i mit arbejde med det her, det er at få svaret på min nysgerrighed, hvor vi selv kommer fra.

Medicinske gevinster

Men der er også nogle meget praktiske resultater af hans forskning, som den medicinske verden får glæde af, forklarer professoren:

- Når man for eksempel sælger forskellige piller, forskellige drugs, til forskellige mennesker rundt omkring på jorden, så har der jo været nogle testforsøg. Man tager for eksempel en gruppe finner, og så ser man, hvor meget kan de klare af denne her medicin, og så tager man en gruppe Han-kinesere, og ser hvor meget kan de klare.

- Baseret på de resultater distribuerer du det ud på resten af verdens befolkning. Finnerne er repræsentative for europæerne, mens Han-kineserne er repræsentative for asiater, inklusive de amerikanske indianere, som er beslægtede. Men det, som sådan et studie som det her viser, er, at en amerikansk indianer faktisk har en meget forskellig oprindelseshistorie fra en Han-kineser.

- Genetisk set er de meget forskellige, og der er endda træk, som de deler mere med europæere end med Han-kinesere. Og det betyder, at den måde, som de reagerer på medicin på, kan være meget forskellig fra Han-kinesere.

- Det at kortlægge, hvor vi kommer fra, og hvordan er vi blevet til dem, vi er, er meget vigtigt i forhold til at forstå, hvad er det for nogle sygdomme, som vi bærer rundt på rundt omkring i verden, og hvordan kan man forvente at behandle de her sygdomme hos forskellige befolkningsgrupper.