Dansk forskning: Ny metode har potentiale til at bekæmpe alt fra slangegift til kræft

Ny metode bliver brugt til at udvælge antistoffer, der er bredspektrede.

Den nye forskning viser, at metoden kan bruges til at ramme mange forskellige slangetoksiner. Her ses en taipan, der er en af de mest giftige slanger i verden. (Arkiv) (Foto: MIck Tsikas © Scanpix)

Når vi bliver syge og har brug for eksempelvis antibiotika, vil man som oftest gerne bruge et specifikt antibiotikum, så man ikke rammer andet end bakterien, der er skyld i sygdommen.

Hvis man ikke ved, hvad der er galt, eller sygdommen udvikler sig, kan der dog blive brug for at skyde mere med spredehagl for at få bugt med sygdommen.

Og den form for behandling har Andreas Hougaard Laustsen, der er lektor og bioingeniør på Danmark Tekniske Universitet, og andre forskere set nærmere på.

I forskningen har de brugt metoden phage display, der simpelt sagt simulerer det menneskelige immunsystem på en ny måde. I stedet for at forsøge at finde specifikke antistoffer, så har man brugt den til at udvælge antistoffer, der er bredspektrede.

De har brugt metoden til at vise, at de kan ramme mange forskellige slangetoksiner, men metoden har potentiale til mere, siger Andreas Hougaard Laustsen i P1 Morgen.

- I de her tider, hvor der er så meget fokus på coronavirus og udvikling af en vaccine og lægemidler, og hvor der er meget frygt for, at virusset kan mutere, er forskere opmærksomme på, at det kunne være godt at have et antistof, der ikke er alt for specifikt og kun rammer den ene udgave af coronavirusset, men har mulighed for at beskytte bredt.

Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, skriver Videnskab.dk.

Slangegift og kræft

I forskningen har Andreas Hougaard Laustsen, der er en verdens førende forskere i modgift, altså vist, at de bredspektrede antistoffer kan ramme forskellige former for slangegift, der hvert år slår 100.000 mennesker ihjel.

Selvom man har udviklet et antistof, der virker mod slangegift, kan man dog ikke bruge den mod for eksempel kræft. Men metoden er bredt anvendelig, og det er ifølge Andreas Hougaard Laustsen det nye.

- Der er dog langt fra, at man har lavet et antistof i laboratoriet, til at det bliver produceret og udviklet i en renhedsgrad, så man tør give det til patienter.

Teknologien og forskning i antistoffer er buldret frem den seneste tid, men har især fokuseret på kræft og autoimmune sygdomme.

Andreas Hougaard Laustsen mener dog, at man ikke for alvor har set i forhold til infektionssygdomme.

- Der er udviklet knap en håndfuld antistoffer til vira og bakterier, men i fremtiden tror jeg, at det er den vej, der kommer til at ske en helt masse. Antistoffer er mere effektive molekyler end mange af de mere simple kemiske molekyler, som vi traditionelt set har brugt til at behandle sygdomme, fortæller han.

For sent med coronavirus

Det nærliggende spørgsmål er så, om den nye metode kommer til at kurere coronavirus. Det korte svar er ifølge Andreas Hougaard Laustsen "nej".

Det lidt længere svar er:

- Der er vi for langt bagud. Andre er i gang med at udvikle antistoffer, som allerede er i patienter. Så det løb er nok kørt, siger han.

Når der sker ting som coronapandemien, går det ifølge bioingeniøren op for både myndigheder og forskellige former for investorer, at man er nødt til at tage de "tunge våben i brug".

Og her kommer den nye metode ind i billedet, når man kigger på udfordringer med sygdom og virusser fremadrettet.

- Får vi så at sige en ny pest i Europa eller andre virusser, der bliver slemme, så står vi med vores værktøj stærkere i forhold til hurtigt at kunne lave bredspektrede antistoffer til de næste bølger af infektionssygdomme, siger Andreas Hougaard Laustsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk