Danske æbler er slet ikke særlig danske

Heller ikke Ingrid Marie, der har engelske "forældre", ifølge forskning fra Københavns Universitet.

Æbler i Frydenlund Frugtplantage, Vedbæk. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Ingrid Marie-æblet blev "opdaget" i en fynsk have tilbage i 1910. Æbletræet var skudt op mellem nogle hindbærbuske ved landsbyskolen i Høed, og en lokal skolelærer besluttede sig for at opkalde æblet efter sin afdøde datter.

Siden er det friske og syrlige æble blevet synonymt med smagen af Danmark, men nu viser det sig, at Ingrid Marie og mange af de andre kendte, gamle, danske æblesorter slet ikke er så danske, som vi går og tror.

En gruppe æbleslægtsforskere ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har ved hjælp af DNA-analyse kortlagt den genetiske diversitet og oprindelse af over 500 æblesorter - heraf 300 danske.

Og resultaterne bragte en del overraskelser med sig, for nok er nogle æblesorter opstået i Danmark, men de er børn af sorter fra mange andre europæiske lande.

Ingrid Marie er englænder

Ingrid Marie-æblet har blandt andet vist sig at være afkom af de to engelske æblesorter Cox’s Orange og Cox’s Ponoma. To sorter, som var meget populære i slutningen af 1800-tallet og derfor har spredt sig til danske haver.

Også DNA-analysen af det populære Gråstenæble, som herhjemme kan spores helt tilbage til 1700-tallet, kom bag på forskerne, som havde regnet med, at æblet qua dets alder måtte være forfader til andre danske sorter.

- Men efter en grundig granskning af analyserne, har vi ikke kunnet finde et eneste afkom af Gråstenæblet blandt andre danske sorter, siger ph.d.-studerende Bjarne Larsen, som har ledet forskningen, i en pressemeddelelse.

Ifølge Bjarne Larsen skyldes det dog, at Gråstenæblet er af en såkaldt triploid sort, som bærer tre sæt kromosomer, og derfor er det ikke i stand til selv at danne afkom i modsætning til de fleste andre sorter, som bærer to sæt kromosomer og derfor er fertile.

Forskellige navne - identiske æbler

Analysen af de mange æbler har også afsløret, at flere andre kendte, danske sorter blot er kloner med forskellige navne. De er derfor helt ens i både genetik, udseende og smag.

Det drejer sig for eksempel om Høje Taastrupæblet, som er præcis det samme som sorten Rød Ananas og det gamle, lollandske æble Hillested, der er identisk med Hillerslev-æblet.

Forvirringen er ifølge forskerne opstået både på grund af skrivefejl og forglemmelser.

- Hvis der for eksempel har stået et gammelt æbletræ i haven, og ingen længere kunne huske, hvor det kom fra, har man bare givet det et nyt navn og opkaldt det efter datter, landsbyen eller noget tredje, siger Bjarne Larsen.

De københavnske æbleslægtsforskere vil fremadrettet bruge deres resultater til blandt andet at undersøge hvilke gener, der er ansvarlige for de danske æblers gode smag, så der i fremtiden kan avles nye velsmagende sorter.

Forskningsresultaterne er en del af et ph.d.-projekt, som netop er udgivet i det internationale tidsskrift Tree Genetics & Genomes.