Danske forskere fører an i ny protest mod Facebook

Denne gang er problemet ikke, at der bliver delt for mange oplysninger om brugerne. Men at der bliver delt for få oplysninger med forskerne.

VIDEO: Forskere har svært ved at få data om vores brug af Facebook. Internetgiganten har lukket for direkte adgang.

Skandaleramte Facebook har begrænset virksomheders adgang til oplysninger om brugerne. Men stramningerne afskærer samtidig uafhængige forskere fra at hente oplysninger til deres arbejde.

Forskningsleder Anja Bechmann og resten af AU Datalab på Aarhus Universitet er storforbrugere af data fra sociale medier. Men som tusindvis af kolleger verden over har de oplevet, at eksisterende forskerværktøjer er holdt op med at virke, fordi Facebook har lukket for adgangen.

Forskningsleder Anja Bechmann, Aarhus Universitet. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)

- Vi synes, det er ekstremt slemt. Vores gruppe står jo stille. I øjeblikket har vi fokus på social medie-data. Det betyder ikke, at vi ikke også analyserer andre data. Men det udgør en stor del af vores arbejde, forklarer Anja Bechmann.

Politik, sociale forhold, sundhed og meget mere

På Anja Bechmanns initiativ samler forskere fra hele verden derfor eksempler på projekter og videnskabelige artikler, der ikke ville eksistere uden særlig adgang til at benytte data fra sociale medier.

- Jeg prøver at vise, at der er rigtig mange gode bidrag til samfundet, som kommer ud af den her adgang. Så for samfundet betyder lukningen, at der sker et videnstab af format, siger Anja Bechmann.

Søgeresultat: Ingenting - efter at Facebook har lukket for forskernes direkte adgang til at zappe ind i platformens data med programmørværktøjer. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)

Med langt over tre millioner danske brugere og to milliarder profiler globalt er Facebook en skattekiste af oplysninger, hvis man som forsker vil vide mere om mennesker: Hvem vi er, hvad vi går op i, vores holdninger og hvordan vi har det med hinanden.

- Det kan være forskningsprojekter inden for alt muligt. Fx sundhedsvidenskab og politik. Eller studier af adfærdsmønstre, børns måde at være på i dagligdagen og sociale studier generelt, forklarer Anja Bechmann.

Fejltrin kan koste dyrt

Med til historien hører, at skandalen om analysefirmaet Cambridge Analyticas misbrug af 87 millioner Facebookbrugeres data også involverede en forsker. Og at oplysninger indsamlet til forskning blev givet videre og benyttet til andre formål.

- Inden for forskningsverdenen er man jo rasende over, at man ikke har fulgt de etiske principper i det internationale internetforskningsmiljø. Vi har nogle helt klare principper for, hvordan man skal agere etisk. Og det er klart, at det er ikke fulgt i den sag, siger Anja Bechmann.

Men det bør ikke gøre data og deling af data til noget skummelt, som skal undgås og begrænses, mener chefforsker i sociale medier Jakob Linaa Jensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Der er meget stor angst for deling af data nu. Men vi skal huske på, at deling af data er fundamentet for det samfund, vi har. Uden deling af data ville lægevidenskaben stadigvæk være på stenalderstadiet. Uden deling af data havde vi aldrig fået demokrati. Uden deling af data havde vi ikke fået skabt det velstående og rimeligt velfungerende samfund, vi har, siger han.

Forståeligt at Facebook strammer op

Medieforskeren kan dog godt forstå, at Facebook reagerer på kritikken.

- Facebook har al mulig grund til at lukke ned og være påpasselig. Det er et privat firma med aktier og aktionærer, og derfor har de brug for at beskytte sig selv. Men i det her tilfælde har man smidt barnet ud med badevandet, mener Jakob Linaa Jensen.

Chefforsker Jakob Linaa Jensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)

Han opfordrer både Facebook og brugerne til at skelne mellem, hvad data bliver brugt til.

- Jeg er også selv Facebook-bruger. Og jeg synes ikke, mine data skal bruges til alt muligt. Men vi skal huske på, at den brug som forskere har, er anderledes end kommercielle virksomheder. Vi sælger ikke data, vi tjener ikke penge på det, vi misbruger ikke folks data. Folk får ikke brugt deres data, medmindre de udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Så jeg synes, der er en meget stor forskel på forskningsbrug og kommerciel brug af data, siger Jakob Linaa Jensen.

Fornuften i at forskelsbehandle virksomheder og forskere er også en væsentlig pointe i det åbne brev med kritik af Facebooks stramninger, som forskningsleder Anja Bechmann fra Aarhus Universitet og kolleger rundt om i verden har offentliggjort i denne uge.

Og det har ikke været noget problem at få netværket af internetforskere med.

- Det er klart, at alle har villet være med, fordi det rammer bredt. Det er ikke landespecifikt. Det er hele verden, der bliver ramt. Så det er et kæmpeproblem verden over og inden for rigtig mange felter, mener Anja Bechmann.

Facebook sikrer sig større kontrol

Facebook redegjorde i starten af april for en byge af stramninger i adgangen til data. Og bebudede, at der kommer flere.

Cambridge Analytica-skandalen er en del af motivationen bag ændringerne. Men udsigten til langt skrappere EU-regler for håndtering af persondata har også sendt Facebook på overarbejde.

Samtidig har Facebook annonceret nye samarbejder med udvalgte forskere om adgang til data. Fx ved undersøgelser af sociale mediers rolle ved politiske valg. Men det bliver i en mere kontrolleret model, hvor Facebook efter kritikernes mening både kan være med til at fastsætte de emner, der skal forskes i, og hvem der skal gøre det.