I en stor undersøgelse af næsten 1500 tidligere studier, har forskere undersøgt, hvordan verdensbefolkningens gennemsnitlige højde har ændret sig gennem de sidste 100 år.
Studiet, som er publiceret i tidsskriftet eLife, afslører verdens højeste og laveste nationaliteter.
Dog viser studiet også, at der fortsat er stor forskel på høj og lav, hvilket ifølge forskerne vidner om den ulige fordeling af mad og adgang til et sundhedssystem blandt forskellige nationaliteter.
Iranske mænd og sydkoreanske kvinder er vokset mest på 100 år
Forskerne så på tidligere indsamlet data fra mere end 18,6 millioner mennesker, som alle er født mellem 1896 og 1996.
Højdespringerne blandt de mange nationaliteter er iranske mænd, som er gennemsnitligt er vokset med 20 centimeter samt sydkoreanske kvinder, som nu er 16,5 centimeter højere, end de var for 100 år siden.
Men den vilde vækst var ikke nok til at toppe listen over verdens højeste. Her ligger hollandske mænd nummer et med en gennemsnitshøjde på 182,2 centimeter og på kvindernes liste fører Letland med 170 centimeter i gennemsnit.
I Danmark får mændene en femteplads og kvinderne en syvendeplads med gennemsnitshøjder på henholdsvis 181,4 centimeter og 167,2 centimeter, og det betyder, at danskerne har øget den gennemsnitlige højde med henholdsvis 11,8 og 10,1 centimeter gennem de sidste 100 år.
Kvinder fra Guatemala er stadig verdens mindste
Guatemalanske kvinder var verdens laveste for 100 år siden – og det er de faktisk stadig, på trods af at de har øget deres gennemsnitlige højde med næsten 10 centimeter. Nu måler den gennemsnitlige kvinde i Guatemala 149,4 centimeter.
Verdens laveste gennemsnit for mænd skal findes i Østtimor, hvor gennemsnitshøjden er 159,8 centimeter. Dog er mændene blevet højere – for 100 år siden målte de 153 centimeter.
Og de kan indhente os andre, for studiet viser også, at menneskets højde kan nå et plateau. Fx ser det ud til at amerikanske mænd og kvinder har nået et plateau i 1960'erne og 1970'erne.
Stor forskel i højde vidner om ulighed
Forandringen i højde gennem de sidste 100 år var meget lille, da forskerne så på afrikanske lande syd for Sahara og i Sydasien, fx Indien. Og i lande som Niger, Rwanda, Sierra Leone og Uganda er gennemsnitshøjden for mænd faktisk faldet op til fem centimeter siden 1970’erne.
Og selvom der er sket mange rokader på listen over nationaliteternes gennemsnitlige højde, så er forskellen på de højeste og laveste nogenlunde den samme som for 100 år siden.
Den store forskel i landes gennemsnitlige højde vidner ifølge forskerne om stor ulighed i samfundet.
Gener kan ikke forklare højdeforskellene
Højde er selvfølgelig arveligt, og vores gener har derfor meget at skulle have sagt i forhold til, hvor høje vi bliver. Men ser man på gennemsnitshøjden over hele befolkningsgrupper, kan generne ikke forklare de store forskelle, der er sket gennem de sidste 100 år, og heller ikke den store forskel, der er mellem nogle nationer.
Årsagen skal i stedet findes i barndommen, hvor fejlernæring og sygdom kan forårsage, at mennesker bliver lavere som voksne. Derudover har moderens kost under graviditeten også stor effekt på barnets senere udvikling og højde som voksen.
Det er altså i høj grad adgangen til mad, sundhedssystem og sanitetsforhold der spiller en rolle, når det kommer til et lands gennemsnitlige højde.