Den giftige fjæsing stikker badegæster: 'Den er enormt aggressiv'

Både livreddere og ekspert vurderer, at der er flere fjæsinger på spil i år.

Den farverige fjæsing kan give voldsomme smerter, hvis man bliver stukket af den. (Foto: Henrik Carl)

Det varme augustvejr har betydet, at de danske strande har været velbesøgte. Det er dog ikke kun badegæster, der har fundet vej til strandene, men også den giftige fisk fjæsing.

Det fortæller Henrik Carl, der er fiskeekspert og videnskabelig medarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han har efterspurgt henvendelser fra borgere, der har fanget eller har været i kontakt med den mindre og relativt nyopdagede fisk lille fjæsing, fordi han er i gang med at kortlægge fiskene i de danske farvande - og det har han i den grad fået.

Det er ifølge Henrik Carl svært at sige, om borgerne har set en fjæsing eller en lille fjæsing, men han har en helt klar fornemmelse af, at der er flere fjæsinger end normalt.

- Lige for tiden får jeg en henvendelse om dagen, siger han.

Fjæsingen kan især kendes på den blå- og gullige farve med den sorte forreste rygfinne. (Foto: Henrik Carl)

Henrik Carl har blandt andre talt med en kvinde, der var på Djursland, hvor hun trådte på en fjæsing, der gemte sig i sandet på kun 30 centimeter dybt vand.

- Hun blev kørt på hospitalet med ambulancen og fik morfin, og hendes fod er stadig hævet her tre uger efter. Man kan sammenligne det med et hugormebid, siger han.

Giften fra en fjæsing, der også kaldes havets hugorm, hedder dracotoxin eller dragegift og sidder i de forreste to giftpigge mellem hovedet og rygfinnen samt i giftpigge på gællelåget.

Fjæsinger findes ifølge Henrik Carl især i Kattegat, men de kan også findes i den nordlige del af Øresund og andre steder som ved både Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen.

Mange stik i varmen

Henrik Carl er ikke den eneste, der bliver kontaktet af danskere, der er blevet stukket af fjæsinger. Hos Giftlinjen har man i august modtaget 55 opkald i forhold til fjæsingstik - 15 af dem var i denne weekend.

Og det varme vejr har helt sikkert også betydning, fortæller Niels Ebbehøj, der er overlæge hos Giftlinjen.

- Om der er flere fjæsinger eller flere fødder, det kan vi ikke sige. Når folk vælter i vandet i varmen, så kan det være svært for fjæsingerne ikke at blive trådt på.

Lille fjæsing er lidt højere i kroppen end en fjæsing, og den er gul med en sort hale. (Foto: Henrik Carl)

Fjæsingerne elsker det varme vand, hvorfor de også kan komme tæt på land, hvor vandet er varmest, og den kan grave sig ned i sandet og vente på småfisk og rejer.

Det er dog ikke kun badegæster, der bliver stukket, men også fiskere og lystfiskere. Mens de kun stikker badegæster, der træder på dem, viser de en anden side, når de er blevet fanget, fortæller Henrik Carl.

- Fjæsing er enormt aggressiv. Den ved godt, at den er giftig, og den prøver aktivt at stikke en. Har man forsøgt at håndtere en fjæsing, så ved man, at det ikke er nemt.

Fiskeeksperten har ikke et klart svar på, hvorfor så mange bliver stukket af fjæsinger denne sommer, men der er flere mulige forklaringer. Én af dem er klimaforandringer, der betyder varmere hav, som fjæsing godt kan lide.

En anden er selve bestandens størrelse, der kan være vokset grundet den lave torskebestand, som normalt spiser dem.

Varmt vand gør godt

Ifølge Niels Ebbehøj fra Giftlinjen kan det være meget ubehageligt at blive stukket af en fjæsing, men det er ikke dødeligt. Det kan give voldsomme smerter, hævelser og misfarvninger, og det kan brede sig.

- Det kan blive inficeret, så man skal være opmærksom og følge udviklingen i hævelsen, siger han.

Varmt vand op til 42 grader er med til at nedbryde giften og dæmpe smerterne, hvis man er så uheldig at blive stukket.

Og det var Johannes Vissing Rasmussen, der har været kystlivredder i fem år, sidste år. Her blev han stukket med to dages mellemrum, da han var på surfrejse til Marokko, hvor man finder samme type fjæsing som herhjemme.

- Det føles som en form for nål, som går igennem foden. Man er ikke i tvivl, når man træder på den. Huden blev spændt ud som ved myggestik, og der var en form for krampe i musklen, siger han.

Smerten blev ved med at tage til, men da han ikke kunne fremskaffe varmt nok vand, måtte han bide smerten i sig, og selv da han gik i seng om aftenen, kunne han mærke smerten.

To dage efter var han taget et nyt sted hen for at surfe, hvor han igen trådte på en fjæsing.

- Hvor heldig kan man være? Jeg vidste lige præcis, hvad det var, siger Johannes Vissing Rasmussen, der fik noget varmt vand på en nærliggende restaurant.

- Et kvarters tid efter var smerterne stort set væk.

I år har Johannes Vissing Rasmussen været kystlivredder i Løkken, Tårnby og er nu på Sandvig strand på Bornholm. Her har han ikke trådt på en fjæsing - endnu.