Det perfekte mobbeoffer findes ikke: Mobning rammer tilfældigt

Mobning opstår, når vi føler os usikre på fællesskabet, viser nyere forskningsresultater.

Alle kan blive ramt af mobning - også selvom man er pæn og populær. Ifølge mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, handler det nemlig slet ikke om individet, men om sammenhængskraften i gruppen. (© Unsplash.com)

Du kender sikkert typen.

Han er rødhåret, har hinkestensbriller og bliver altid valgt sidst i idræt.

Selvom han kan lyde som et klassisk mobbeoffer, så er det ikke nødvendigvis ham, der bliver ramt.

For der findes faktisk slet ikke det typiske mobbeoffer. Det er en myte, forklarer Helle Rabøl Hansen, der er postdoc ved Danmarks Pædagogiske Institut og har sit eget firma, hvor hun forsker i mobning.

- I klasser eller på arbejdspladser, der er præget af meget stærke mobbemønstre, er det helt tilfældigt, hvem der bliver offer for mobning. Personer, der er stærke i andre sammenhænge, kan sagtens blive mobbeofre. Det holder ikke, at vi kigger efter bestemte typer, siger hun.

I stedet handler mobning om en gruppes dynamik. Hvis gruppen mangler sammenhængskraft, er der større risiko for, at mobning opstår, forklarer hun.

- Når en gruppes sammenhængskraft trues, starter en række processer. Vi er født med længslen til at høre til, og vi er født med en angst for at blive smidt ud af gruppen. I grupper, hvor sammenhængskraften mangler, stiger denne angst, og en af løsningerne på at dulme angsten er faktisk at begynde at mobbe, siger hun.

Mobning skaber fællesskab hos mobberne

Tro det eller lad være, så er mobning faktisk med til at bringe os tættere sammen og skabe sammenhængskraft i en gruppe - bare ikke for alle i gruppen, forklarer Helle Rabøl Hansen.

- Ved at udstøde en eller flere, bliver der skabt et “vi” hos dem, der mobber. Og det kan være et meget stærkt “vi”.

- Der er meget kraft i mobning. De, der mobber, får et skud fællesskab - et slags socialt drug. Man holder nogen ude fra det, man bestemmer er det rigtige - og det kan virkelig styrke fællesskabet.

Hvis ikke en leder eller en lærer kommer forbi og sætter en stopper for mobberiet, vil det fortsætte og skabe et tættere fællesskab hos mobberne, forklarer hun.

Derfor er ledelse afgørende, hvis mobning skal stoppes.

Brud med Fluernes Herre-tilgang til mobning

Helle Rabøl Hansens måde at se mobning på bryder med en lang tradition for at se mobning gennem de individer, der mobber eller bliver mobbet.

Eksempelvis har forskere forsøgt at finde ud af, hvad der gør, at én person bliver mobbet, mens én anden ender med at blive mobberen. Og de har fundet forklaringen i individernes personligheder, erfaringer og opdragelse.

Men det er slet ikke sådan, vi bør forstå mobning, mener Helle Rabøl Hansen.

Den individfokuserede tilgang, som hun kalder for Fluernes Herre-tilgangen efter romanklassikeren, hvor en gruppe drenge styrter ned på en øde ø og langsomt forfalder til mobning, vold og brutalitet, harmonerer nemlig ikke med virkeligheden.

I flere af de undersøgelser, hun har lavet af folkeskoleklasser, blev det nemlig tydeligt for hende, at elevernes personlighed ikke spillede ind på, i hvilke klasser mobningen opstod og hvem der blev mobbet.

Hun kom derfor frem til, at det måtte handle mere om at studere fællesskabet. Og hun fik hurtigt øjnene op for, at fællesskaber, hvor der manglede sammenhængskraft, blev der oftere mobbet.

Sådan opstår utryghed i gruppen

Men hvordan opstår den her mangel på sammenhængskraft i din klasse eller på din arbejdsplads, som kan føre til mobning, i første omgang?

Ifølge Helle Rabøl Hansen oplever vi at være usikre på hinanden og os selv, hvis der ikke er enighed om, hvad formålet med gruppen eller fællesskabet er.

- Hvis nu halvdelen af en gymnasieklasse ikke kan lide at gå i skole, skal de finde en mening med at tage derhen alligevel. Den mening kan være at mødes med vennerne - og så står de i modsætning til dem, der godt lide at gå i skole, siger hun.

- Mennesker har brug for mening med det, vi gør. Hvis du er tvunget på gymnasiet hver dag, og du tænker, hvad fanden gør jeg egentlig her, så begynder du at opfinde din egen mening med at være der. Og den mening kan være at tilhøre den gruppe, der er efter dem, der holder af at gå i skole, siger hun.

Angstniveauet i gruppen stiger

Når der ikke er enighed i klassen eller på arbejdspladsen om, hvorfor vi er der, begynder den uenighed at udmønte sig i usikkerhed. Uden retning bliver vi usikre på spillereglerne i gruppen - og vores egen rolle deri - og det fører til angst for i sidste ende at blive udstødt, forklarer Helle Rabøl Hansen.

Ved at måle angstniveauet i en række folkeskoleklasser, har hun påvist, hvordan mobning og angst hænger uløseligt sammen.

- Vi spurgte mere end 1.000 skoleelever i ottende og niende klasse, om de er blevet mobbet, og hvad de frygtede mest. Og vi kunne se meget tydeligt, at i klasser, hvor der bliver mobbet, er eleverne generelt mere bange for at miste deres veninde, blive udstødt eller blive gjort til grin, siger hun.

Sådan bekæmper man mobning

Når mobning ikke handler om individer, men om fællesskabet, hvordan bekæmper man det så egentlig? Det hjælper ikke at bortvise dem, der mobber, for det skaber jo ikke mere sammenhængskraft i klassen eller på arbejdspladsen.

Ifølge Helle Rabøl Hansen er løsningen at inddrage eleverne i undervisningen eller kollegerne i ledelses-beslutningerne.

- Jo mere eleverne inddrages i, hvordan undervisningen skal foregå og under hvilke rammer, desto stærkere sammenhængskraft, bliver der skabt. Hvis du har medbestemmelse, er det sværere at melde dig ud af fællesskabet, for du har selv skabt de rammer, det fungerer under, siger hun.

Det er i hvert fald hendes teori.

Hun har nemlig ikke testet det i praksis endnu, da hun ikke har fået samlet penge til at teste det i større skala, men flere skoler er dog begyndt af sig selv, forklarer hun.

- Spontant er teorien røget ud af vores hænder og over i skoleregi. Der er nogle skoler, der allerede arbejder med det. Høsterkøb Skole i Nordsjælland eksempelvis.

- Det bliver spændende at se, hvor godt den her tilgang virker. Om fem år er vi meget klogere.