Ekspert: Her er de tre største konsekvenser ved at indlandsisen smelter

Indlandsisen kommer til at smelte uanset hvad, og det har allerede store konsekvenser.

En gletscher er ved at lade livet på Grønland. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

Det kan være svært at forestille sig et verdenskort uden at kunne få øje på Grønlands kridhvide overflade.

Men ifølge ny forskning står Grønlands indlandsis ikke til at redde.

Selv hvis vi overholder målsætningen i Paris-aftalen, mister vi stadig indlandsisen i Grønland, påstår forskeren Jason Box, der har været med til at lave forskningsartiklen.

Billedet af Grønland vil dog ikke ændre sig bemærkelsesværdigt meget i den nærmeste fremtid.

- Lige nu mister indlandsisen 250 til 300 gigaton (et gigaton svarer til en milliard ton, red.) om året. Hvis vi antager, at de smelterater fortsætter, så vil det tage 6.000 til 7.000 år før indlandsisen er væk, vurderer klimaprofessor Sebastian Mernild.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke vil komme til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne i vores levetid. Her er de tre konsekvenser, vi kommer til at mærke tydeligst:

Stigende havniveau

Havniveauet kommer til at stige, og i år 2100 vil det være vokset med en til halvanden meter.

Sebastian Mernild er ikke i tvivl om, at den største konsekvens ved, at indlandsisen smelter, er, at havniveauet vil stige.

Og de lavtliggende lande vil derfor have risiko for at blive oversvømmet.

- Alle de byer, der ligger ud til de kystnære områder, og som ligger relativt lavt, vil blive påvirket først. Det kan for eksempel være en stat som Florida, og derfor bliver de nødt til at tilpasse sig klimaet.

Og problemet er, at man ikke ved med sikkerhed, hvor hurtigt indlandsisen vil reagere og dermed heller ikke hvilken tidsramme, man står overfor i forhold til det stigende havniveau.

- Der er ingen tvivl om, at havniveauet vil stige fremadrettet. Man forventer, at hvis vi fortsætter den nuværende smelterate, så vil det være steget med en til halvanden meter, når vi rammer år 2100, forudser Sebastian Mernild.

Men udviklingen stopper ikke i år 2100. Den kommer til at fortsætte de næste mange år ud i fremtiden.

Derfor kan vandet snildt være steget med flere meter, når vi rammer år 2200 og 2300.

Små østater i Stillehavet kan derfor helt forsvinde, og befolkningen kan inden for en overskuelig tidsramme være nødsaget til at emigrere.

Danmark er også relativt fladt, og derfor vil vi muligvis i fremtiden blive nødt til at foretage klimatilpasninger som at bygge dæmninger.

- En af de ting, vi bør overveje, er, hvad sker der, når vandstandene stiger omkring os. Hvad kan det have af konsekvenser for Danmark, som er rimelig lavtliggende.

Mere stationært klima

De stationære temperaturer kan både være høje og lave. Det kan derfor blive en meget lang og kold vinter, men samtidig også en lang og varm sommer.

Der var nok mange danskere, der nød det varme sommervejr i år, der gennem længere tid var meget tørt og varmt.

Sidste år havde vi også et meget stationært vejr, men i modsætning til det vi så i år, var vejret relativt vådt og køligt.

Umiddelbart lyder det ikke helt tosset med en stabil sommer, hvor temperaturerne er skruet i vejret. Men det afhænger af, fra hvilket synspunkt man ser det, understreger Sebastian Mernild.

- I Danmark så vi konsekvenserne af den varme sommer ved, at der var tørke i en længere periode, og det gik for eksempel ud over landbruget. Varmen var hård ved afgrøderne, og det gav et meget lavere udbytte.

Men i fremtiden kan vi risikere at få endnu flere varme sommerdage i træk.

Det skyldes, at jetstrømmene vil få en mere fastlåst beliggenhed. Jetstrømmene er kraftige vinde, der blæser fra vest mod øst, og de ligger nærmest som et gardin og begrænser polarluften i at komme mod syd, samtidig med, at de begrænser den tropiske luft i at komme for langt mod nord.

- Når temperaturerne så stiger mere i de arktiske områder end i de varmere områder, så får man en mindre forskel, og på den måde bliver jetstrømmene mere stationære.

Det betyder, at der globalt vil være længere perioder med samme temperaturer, og det kan både være varmere og koldere luft.

Højere temperaturer

Inden smeltesæsonen på indlandsisen begynder, er isen klar og hvid og reflekterer derfor det meste af solens lys. Med andre ord har isen en høj albedoværdi. Når afsmeltningen begynder, bliver isen mørkere. Det betyder, at isen absorberer mere lys og bliver varmere. Det fremskynder afsmeltningen yderligere.

Vi hører ofte, at indlandsisen smelter hurtigere, end vi havde forventet. Det skyldes, at en række forstærkende effekter får temperaturerne til at stige. Den såkaldte dominoeffekt.

Her taler man ofte om albedoeffekten, som bliver forstærket i takt med, at isen smelter og forsvinder fra landoverfladen.

- Der sker en ændring i overfladens energibalance. Det vil sige, at meget mere energi vil blive absorberet og mindre vil blive reflekteret, fordi man går fra at have en hvid overflade i form af sne og is til at have en mørk overflade i form af grundfjeld eller andre aflejringer.

Det samme kan man observere, når man tager en sort t-shirt på. Den bliver hurtigere varm, fordi den sorte farve absorberer sollyset, mens en hvid t-shirt i højere grad vil reflektere det.

Det samme gør sig gældende i Arktis og i Grønland, hvor de lyse overflader skrumper, mens de sorte vokser.

Og jo mere is, der forsvinder, desto mere mørk landjord kommer til syne, og isen vil smelte endnu mere.

- En ændring i albedo er med til at speede tingene op og gør, at temperaturerne stiger endnu hurtigere.

Den øgede temperatur på jorden vil have flere konsekvenser, hvor nogle af dem foregår i havet.

- Når den gennemsnitlige havtemperatur stiger, bliver iltindholdet lavere, og havet får en mere sur pH-værdi. Det kommer til at udfordre økosystemet. Fisk kan for eksempel blive tvunget til at emigrere til andre områder.

Facebook
Twitter