Er en bjørnetjeneste god eller dårlig? Derfor har både du og din ven ret

Sproget udvikler sig hele tiden, og det har det altid gjort.

Dine forældres generation har også været med til at ændre betydninger af ord. (Foto: Becca © Unsplash.com)

Stejler dine forældre, hvis du bruger ordet ’bjørnetjeneste’ om en handling, som er til stor hjælp?

Eller krummer din lærer tæer, hvis du siger ’udmærket’ om noget, der er godt nok, men sagtens kunne være bedre?

Der er faktisk ikke noget forkert i de to måder at bruge sproget på ifølge Dansk Sprognævn og Den Danske Ordbog.

Både ’bjørnetjeneste’ og ’udmærket’ er eksempler på pendulord. Det vil sige ord, der har to modsatte betydninger.

Den oprindelige betydning af ordet 'bjørnetjeneste' er en velment handling, som gør mere skade end gavn.

Men i nyere tid er flere begyndt at bruge ordet om en meget stor tjeneste, og derfor er den betydning også kommet med i ordbogen.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (som står bag Den Danske Ordbog) og Dansk Sprognævn registrerer ordets definition ved at kigge på, hvordan det bliver brugt i litteraturen.

Det gælder alt fra skøn- og faglitteratur til internetsider som for eksempel Facebook og heste-nettet.dk.

- Her vurderer man, om en ny måde at bruge ordet på er blevet udbredt. Hvis det er tilfældet, registrerer man det i ordbogen, siger Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

- Det er altså ikke os i sprognævnet eller dem i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der bestemmer, hvad ordene betyder. Det er os alle sammen, fortsætter Eva Skafte Jensen.

Med andre ord er der ikke en fast regelbog for sproget. Definitioner af ord kan hele tiden udvikle sig, og i nogle tilfælde udfases gamle definitioner af sproget.

- Det er måske svært at forstå for nogle, men selvom sprog er systematisk, følger det ikke naturvidenskabelige love. Det er noget sociologisk og noget kulturelt, der foregår mellem mennesker, siger Eva Skafte Jensen.

Dine forældre gjorde det også

Ifølge Eva Skafte Jensen er det ofte den yngre generation, der bidrager med nye definitioner af ord, mens det ofte er personer fra den ældre generation, der kan blive sure eller irriterede over de nye måder at bruge sproget på.

Men deres generation har ligesom alle andre generationer selv været med til at ændre betydninger af ord gennem tiden. Eva Skafte Jensen nævner for eksempel ordet ’spektakel’.

- Det er ikke et pendulord, men det er et ord, som har fået en hel ny betydning. I dag forbinder vi det alle sammen med noget, der har med larm og støj at gøre, siger hun og fortsætter:

- Men da vi fik ordet ind fra latin, betød det, at noget var værd at se på. Det havde altså noget med synet at gøre.

Men når børn og unge lærer ord fra deres forældre, kan der ske noget med opfattelsen.

- Hvis nu man har taget sine børn med på et marked, og man har sagt ’Sikke et spektakel. Det var vel nok spændende’, så kan det være, børnene har forbundet ordet med larmen på markedet, siger Eva Skafte Jensen og fortsætter:

- Når man lærer sprog, lærer man det ikke nødvendigvis 100 procent på samme måde, som ens forældre gjorde det. Der er få tilfælde, hvor man opfatter det anderledes, siger hun.

Undgå at afbryde andre

Det kan være forvirrende at kommunikere med andre, når ordene ikke bare har flere definitioner, men også har decideret modsatte betydninger, som det for eksempel er tilfældet med ordet bjørnetjeneste.

Her er rådet simpelt ifølge Eva Skafte Jensen.

- Vi råder typisk folk til at gå uden om minefelterne, hvis man kender til dem. Men det kommer også an på situationen, og hvor vigtigt det er for en, at andre ikke misforstår en, siger hun.

Har du en tendens til at lege sprogpoliti, når andre bruger ord på en måde, du ikke synes er korrekt, kan det være en god idé at tænke over, hvordan du påpeger det.

- Det er dårlig stil at afbryde folk midt i en sætning. Det virker ofte modsat hensigten. Det er følsomt at sige noget, og bliver man afbrudt og irettesat, kan man faktisk let blive såret, siger Eva Skafte Jensen.

- I stedet kan man vente lidt, måske til efter man har reageret på dét, personen sagde, og så gøre opmærksom på, at ordet faktisk også har en anden betydning, fortsætter hun.

Har du et spørgsmål om grammatik eller andre sprogregler, kan du ringe til Sprognævnets spørgetelefon på 33 74 74 74.

FacebookTwitter