Europæisk rumforskning forsøger historisk komet-landing

Onsdag formiddag forsøger Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, at lande rumsonden Rosetta på en stivfrossen komet 400 millioner kilometer ude i rummet.

Billedet er sammensat af fire billeder, som Rosettas navigationskamera har taget den 28. oktober 2014 i en afstand af 9,7 km fra centrum af kometen, 67P/Churyumov-Gerasimenko, cirka 7,7 km fra overfladen. (© ESA/Rosetta/NavCam)

Den har været undervejs i 10 år. Siden oktober har den fløjet i kredsløb omkring kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko med 55.000 km/t. Og i dag skal den så forsøge nå sit mål.

Rumsonden Rosetta er opsendt af Den Europæiske Rumfartsorganisation. Onsdag formiddag vil en del af sonden, kaldet Philae, rive sig løs og forsøge at lande på en komet 400 millioner kilometer ude i rummet.

Det første gang en sonde kredser om en komet.

- Rosetta-missionen er ret vild. Det er rumforskning, når det er bedst. Man tager til grænsen af det kendte og kan for alvor være med til at flytte vores forståelse af Solsystemets dannelse og udvikling, har Kristoffer Leer, post.doc, på DTU Space tidligere forklaret til dr.dk Viden.

Landing varer syv timer

Sonden har til opgave at undersøge, om vand kom til jorden fra kometer, og om kometer har spillet en rolle, da livet blev skabt på Jorden.

Landingen starter klokken 09.35 dansk. Men de mange, der følger landingen fra Jorden, får først besked om det 28 minutter og 20 sekunder senere. Det vil sige klokken 10.03 dansk tid.

Går alt efter planen vil selve landingen på kometen ske syv timer senere.

Følg med hele dagen her på dr.dk

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk