Få timer til nedstyrtning: Nu er det Moder Natur, der kontrollerer kinesisk rumstation

Den kinesiske rumstation Tiangong-1 rammer om få timer jorden.

En 3D animation af Kinas Tiangong-1 rumstation, der styrter ned i nat. (Foto: ho © Scanpix)

Efter mere end 40.000 omgange omkring jorden, er den kinesiske rumstation Tiangong-1 nu i gang med den sidste.

Om få timer styrter rumstationen ned, formentlig i Stillehavet. Hertil aften har den bevæget sig over det sydamerikanske kontinent, Atlanterhavet, Afrika og Asien.

På DTU SPACE, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, følger civilingeniør René Fléron rumstationens sidste rejse tæt.

- Tiangong-1 er den tredje rumstation, der kommer tilbage til jorden, efter vi er begyndt at flyve rumstationer i 70'erne. Det sker ikke hvert år, siger René Fléron.

I mere end seks år har rumstationen været i brug, men i 2016 mistede kineserne kontrollen med stationen, og siden har den dag for dag bevæget sig tættere på jorden:

- I det øjeblik man mister kontrollen, så bliver man nødt til at lade Moder Natur gå sin gang, så er det simpelthen den luftmodstand, som rumstationen møder, der bestemmer, hvornår den kommer ned, siger René Fléron.

De seneste beregninger fra det europæiske rumagentur, ESA, viser, at resterne af Tiangong-1, der ikke er brændt op i atmosfæren, vil ramme jorden omkring klokken 1 i nat dansk tid.

Hvor rammer den?

Ifølge ESA vil resterne fra rumstationen ramme jorden i et område omkring ækvator, omkring 2.000 kilometer fra Danmark. Derfor vil man heller ikke fra Danmark kunne se, når rumstationen rammer på grund af jordens krumning.

Billede fra ESA

ESA forklarer, at det er mest sandsynligt, at rumstationen rammer i yderpunkterne af deres fremskrivning på nedslaget:

- Rumstationen bruger mere tid i nærheden af kanterne af båndet, end den bruger på at krydse jordens ækvatoriale område. Dette fører til en højere sandsynlighed for, at nedslaget forekommer nær bredden af båndet (Top og bund af båndet på kortet ovenfor, red.), skriver ESA på deres hjemmeside.

Danmark bliver altså ikke ramt. Og sandsynligheden for at vragdele fra rumstationen rammer mennesker i andre lande er meget lille.

- Det er meget, meget usandsynligt. Det er sket en gang, at en amerikansk kvinde er blevet ramt, men hun kom ikke til skade, siger René Fléron.

Chefen for ESA's rumskrot-kontor, Holger Krag, gav over for nyhedsbureauet AP denne analogi for usandsynligheden for at blive skadet af rumskrot.

- Mit skøn er, at sandsynligheden for at blive såret af et af disse fragmenter svarer til sandsynligheden for at blive ramt af lynet to gange i samme år, siger Holger Krag.

Vigtig del af Kinas rumprogram

Rumstationen blev opsendt i 2011 og har været brugt til både bemandede og ubemandede missioner. Seks taikonauter - kinesiske astronauter - har været en tur forbi Tiangong-1.

- Kineserne havde jo sat sig et mål, at de ville opsende en rumstation, og de ville sende mennesker op til rumstationen, og så ville de tage dem sikkert ned igen, og det er lykkedes, forklarer René Fléron.

Efterfølgende har kineserne i 2016 opsendt Tiangong-2.

Rumskrot med kurs mod jorden vil man normalt aktivt bremse - hvis man altså ikke har mistet kontrollen som med Tiangong-1 - så eventuelle stumper falder i Stillehavet.

Satellitter, der kredser langt fra Jorden bremses ikke, men skubbes typisk ud i en højere bane, en såkaldt kirkegårdsbane.