Hvis der skal ske noget med den dramatiske afsmeltning af indlandsisen på Arktis, ligger mulighederne også andre steder end i begrænsningen af CO2-udledningen.

Et hurtigt fix kan købe verdenssamfundet mellem fem og ti år i klimakampen.

Det kan ske ved at dreje noget af opmærksomheden over mod sodpartikler og drivhusgasserne metan og ozon, lyder det fra professor Henrik Skov fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

- De fleste kender sod, når skorstensfejeren har været forbi for at rense skorstenen. Så ser vi det her sorte, fine støv. En del af det kommer op i atmosfæren og transporteres i luften hele vejen til det arktiske område. Det er sort, og derfor absorberer det sollys.

- Når sodpartikler lægger sig på overflader, så bliver sneen mindre hvid. Det vil betyde, at den smelter hurtigere. Derfor er det en god ide at begrænse sod-udslip, siger Henrik Skov, der i dag har læst om det nye forskningsprojekt, der konkluderer, at indlandsisen på Grønland smeltede næsten seks gange hurtigere i 2018, end den gjorde i starten af 1980'erne.

Forskning har vist, at udledningen af sodpartikler slår hårdere igennem i Arktis. Hvor sodforureningen mange steder i verden ingen effekt har, så påvirkes den grønlandske indlandsis på dramatisk vis.

Løser ikke problemet

Sodpartikler har - sammen med metan og ozon - det til fælles, at de har en kort levetid i atmosfæren. Dermed kan de langt hurtigere udryddes i atmosfæren end de mere sejlivede CO2-molekyler, der har en levetid på omkring 100 år.

Udover brændeovnen og oliefyret kommer sodpartiklerne også fra dieselbiler, selvom der er partikelfiltre på dem, og fra industrielle processer, hvor man brænder fossile brændstoffer af.

Henrik Skov understreger dog, at det er begrænsningen af CO2-udledningen, der er den vigtigste komponent i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne.

Men den hurtige effekt af begrænsningen af sod, metan og ozon er værd at bemærke, lyder det.

- Det kan købe os lidt mere tid i forhold til at begrænse udledningen af CO2. Det drejer sig om fem til ti år mere at handle på. Mere er det ikke. Det kan købe os lidt mere tid, men det kan ikke løse problemet, siger professoren.

Han ser dog ingen tegn på, at verdenssamfundet i øjeblikket bevæger sig i den rigtige retning, når det handler om at begrænse udledningen af sodpartikler, metan og ozon.

- Jeg vil gerne sige, at jeg er optimistisk, men det kan jeg faktisk ikke. Jeg er meget bekymret for situationen, som den er. Der skal meget mere drastiske midler til, siger Henrik Skov.