De har lagt grundstenene til den lynhurtige udvikling af vacciner mod covid-19, der hjalp med at dæmme op for smitten med coronavirus verden over.

Nu har den ungarske biokemiker Katalin Karikó og immonulogen Drew Weissman fra USA modtaget den vel største anerkendelse, man kan få inden for deres felt: Nobelprisen i medicin.

Deres forskning har vist, hvordan virus interagerer med menneskers immunsystem, lyder en af begrundelserne på, hvorfor de to "vaccine-pionere" modtager prisen.

- Opdagelserne var afgørende i forhold til at udvikle effektive mRNA-vacciner mod covid-19 under pandemien, der begyndte i indledningen af 2020, lyder det på Nobelprisens hjemmeside.

Prisen er fuldt fortjent, for deres opdagelse har haft en kæmpe samfundsmæssig betydning, mener også Søren Riis Paludan. Han er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

- Der er lavet mange store fund inden for medicin, og mange af dem betyder noget stort for samfundet. Og det her er et af de fund, der virkelig har betydet meget, siger han.

Cellerne får 'opskriften på gryderetten'

Katalin Karikó og Drew Weissman udgav deres forskning tilbage i 2005. Dengang fik det ikke megen opmærksomhed. Men 15 år efter blev den brugt af nogle af verdens største medicinalfirmaer, der gik forrest i udbredelsen af covid-19-vacciner, og som mange kom på fornavn med i vaccinecentre verden over - nemlig Pfizer, BioNTech og Moderna.

Den banebrydende mRNA-teknologi adskiller sig grundlæggende fra, hvordan man tidligere har lavet vacciner, forklarer Søren Riis Paludan.

Her har man typisk indsprøjet en form for mininfektion - eller antigener - som kroppen så udvikler antistoffer imod.

Den nye teknologi arbejder i stedet ved at give kroppens celler en slags opskrift på, hvordan en bestemt virus ser ud, så immunforsvaret i sidste ende kan danne antistoffer imod det.

- Før kunne man kun give dem (cellerne, red.) gryderetten, og når den var spist, var den væk. Nu får de en opskrift på den, så de kan blive ved med at lave gryderetter, som immunsystemet så arbejder med, siger Søren Riis Paludan.

Inden verden blev væltet af covid-19, blev mRNA brugt i udviklingen af nogle cancervacciner, men uden der kom gennembrud, forklarer han. Det kom først for alvor under corona.

- Det var deres "window-of-oppertunity", som jo i den grad blev udnyttet, og så viste det sig, at det virkede "big time", siger forskeren.

Her kan du læse mere om, hvordan den ny vaccineteknologi fungerer.

Kort fra forskning til nobelpris

Katalin Karikó og Drew Weissman, som mødte hinanden i 1997, er professorer på University of Pennsylvania i USA, mens førstnævnte også arbejder på et universitet i Ungarn.

Selvom det er over 15 år siden, at deres prisvindende forskning blev udgivet, er det forholdsvist tidligt, at de modtager prisen. I det hele taget er det sjældent, at Nobelprisen i medicin bliver givet til forskning, der har så relativt få år på bagen, som mRNA-vacciner har, forklarer den danske professor Søren Riis Paludan.

- Denne nobelpris gives så kort tid efter, at den har vist sit værd, og det er usædvanligt hurtigt. Ofte går der 20-30 år, inden en nobelpris bliver givet, siger han.

De to prismodtagere er begge overvældede over dagens udmærkning.

Weissman fortæller ifølge Reuters, at det har været en livslang drøm at modtage Nobelprisen. Han husker tilbage på flere årtiers hårdt arbejde med forskning i samarbejde med Katalin Karikó, der blandt andet har budt på afbrudt søvn og mailudveksinger midt om natten fra hver deres tidszone.

- I de 20 år, vi har arbejdet sammen - før nogen overhovedet kendte til eller interesserede sig for RNA - har det bogstavligt kun været os to, som side om side har arbejdet sammen og diskutteret ny data på området, siger han efter.

I et interview efter udrækkelsen siger 68-årige Katalin Karikó, at hendes nu afdøde mor havde spekuleret i, at hun en dag ville blive Nobelprismodtager. Selv husker hun tilbage på en tid, hvor hun ikke engang kunne få et legat til at lave sin forskning.

- Hun (min mor, red.) sagde "men du arbejder så hårdt", og der måtte jeg bare forklare hende, at alle videnskabsfolk arbejder rigtigt, rigtigt hårdt, siger hun.

Hør Drew Weissman fortælle om, hvordan omverden i første omgang så på brugen af mRNA-teknologien til vacciner: