Forskere: Historien skal skrives om efter fund af urtidsmennesker i Marokko

Mennesket er mindst 100.000 år ældre end tidligere troet, mener forskere.

En af forskerne bag studiet, Jean-Jacques Hublin, udpeger et af de nye fund i det marokkanske område kaldet Jebel Irhoud. (Foto: handout © Scanpix)

Det var under en arkæologisk udgravning nær Atlanterhavets kyst i det vestlige Marokko, at det banebrydende fund blev gjort.

Fundet af knogler, der anslås til at være omkring 315.000 år gamle, får nu forskere bag et nyt studie til at kræve menneskets historie skrevet om.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at de nyfundne knogler stammer fra meget tidlige homo sapiens, der kan dateres mere end 100.000 år før alle andre tidligere fund.

Sår tvivl om tidligere forklaring

Før fundet har forskere anslået de allerførste moderne mennesker til at være omkring 200.000 år gamle. Teorien har desuden indtil nu været, at det østlige Afrika er arnestedet for menneskets urslægtninge.

Området Jebel Irhoud i Marokko, hvor forskerne har udgravet de knogler, som studiet bygger sin konklusion på. (Foto: handout © Scanpix)

Men fundet af knoglerne i Marokko sår tvivl om den forklaring, mener Jean-Jacques Hublin, der er direktør for Max Planck Instituttet for evolutionær antropologi i Leipzig, Tyskland, og medforfatter til studiet.

- Hidtil har forklaringen været, at vores art sandsynligvis opstod ganske hurtigt i en form for 'edens have', der sandsynligvis har været et sted i Afrika syd for Sahara, siger han til Nature.

I stedet mener forskerne, at der har været mange lignende steder rundt om på det afrikanske kontinent, hvor de tidlige homo sapiens har levet.

Forsker: De ligner moderne mennesker

Jean-Jacques Hublin har været leder af den mere end ti år lange udgravning i det marokkanske område kaldet Jebel Irhoud.

Allerede i de tidlige 1980'ere var der undersøgelser af knogler fra området, men dengang gættede andre forskere fejlagtigt på, at der var tale om den mere primitive art neandertaleren - og altså ikke menneskets direkte forfædre, homo sapiens, fortæller han.

Det var først efter, at Hublin som leder af et hold forskere rejste til området i 1990'erne og genstartede udgravningen, at nye fund begyndte at dukke op.

Det er især et sæt tænder, som vurderes til at være mere end 300.000 år gammel, der har gjort forskerne i stand til at rekonstruere kranier, sådan som man mener, at urtidsmenneskerne har set ud.

De ligner til forveksling nutidens mennesker, mener forskeren.

- Det er et ansigt, du kunne krydse på gaden i dag, siger Jean-Jacques Hublin.

Her ses en af de computergenerede rekonstruktioner af kraniet, som forskerne har lavet ud fra fund af knogler ved udgravningen. (Foto: handout © Scanpix)

Studie til debat blandt forskere

Selvom det tysk-marrokanske forskerhold er sikker i sin sag, så er andre forskere dog mere skeptiske over den opsigtsvækkende konklusion.

De nye fund er vigtige, men ikke nødvendigvis homo sapiens, mener palæontologen Jeffrey Schwartz fra University of Pittsburgh, Pennsylvania, i USA.

Ifølge ham er for mange fossiler med forskelligt udseende blevet klumpet sammen under arten, og det skaber uklarhed om oprindelsen af menneskets forfader.

Samme svar lyder fra kollegaen María Martínon-Torres, der er palæontolog ved University College London. Menneskets markante kæbe og pande passer ifølge hende ikke med de modeller, som forskerholdet er kommet frem til.

Ifølge Chris Stringer, der er professor ved det naturhistoriske museum i London, så er det dog ikke utænkeligt, at der tidligere i historien kan have eksisteret primitive mennesker, der havde mindre hjerner, større ansigter, stærkere pander og større tænder, men som ikke desto mindre stadig var homo sapiens.

Ifølge ham er studiet et spændende skifte i tolkningen af tidlige menneskers historie.

- For 20 år siden ville jeg have sagt, at det eneste, som vi bør kalde homo sapiens, er mennesker, der ligner os. Dengang var det opfattelsen, at homo sapiens pludselig dukkede op i Afrika på et tidspunkt, og det var begyndelsen på vores art. Men det ser ud til, at jeg tog fejl, siger Chris Stringer til BBC.

Facebook
Twitter