Forskere tager første foto af Mælkevejens sorte hul

Banebrydende foto gør det muligt at forstå det sorte hul i midten af vores galakse, siger forsker.

Dette er det første billede af Sagittarius A*, det supertunge sorte hul i midten af vores galakse. (Foto: EHT COLLABORATION/NATIONAL SCIEN © Ritzau Scanpix)

Det er 60 million kilometer bredt, og fire millioner gange tungere end Solen.

Alligevel har vi indtil nu ikke anet, hvordan det så ud.

Forskerne havde dog en mistanke.

En mistanke om, at der i midten af vores egen galakse, Mælkevejen, befandt sig et kæmpestort, supertungt og usynligt objekt.

Sagittarius A* (eller Sgr A*) kaldte man det.

I dag kunne astronomerne så endelig præsentere det første billede af det sorte hul midt i Mælkevejen.

- Det er super stort, siger astrofysiker Tina Ibsen, der er vært på podcasten RumSnak.

- Vi har ventet længe på, at forskerne i EHT-samarbejdet ville observere Mælkevejens sorte hul. Det er det store sorte hul, som er tættest på os, så derfor vil vi meget gerne vide mere om det, siger hun.

Og det sorte hul ligner åbenbart mest en donut.

Eller rettere, vi kan ikke se selve det sorte hul, da dets tyngdekraft er så kraftig, at selv ikke lys kan undslippe.

- Vi ser i stedet den gas, som ligger lige uden for det sorte hul, forklarer Tina Ibsen.

Her er billedet af det sorte hul i midten af Mælkevejen, Sagittarius A*.

Forsker: Vi måtte udvikle nye værktøjer

Det er et internationalt forskerhold, Event Horizon Telescope (EHT) Collaboration, der har brugt flere år på at fange fotoet.

- Dette er en banebrydende præstation, som har været længe undervejs, siger Roman Gold, fysiker fra Syddansk Universitet, som har ledet indsatsen for et af de fire billedteams.

- Vi var i høj grad nødt til at udvikle nye værktøjer, for at projektet kunne lykkes, siger han.

Det sorte hul er omkring 27.000 lysår fra Jorden. Derfor har det samme størrelse på himlen som en donut på Månen. Forskerne var derfor nødt til at skabe et enkelt virtuelt teleskop i "jordstørrelse" for at tage billedet.

Dermed har vi fået et fotografisk bevis for, at der findes et sort hul i midten af vores galakse.

- Det er et enormt gennembrud og en fantastisk præstation endelig at opklare det massepunkt, der førte til Nobelprisen i fysik i 2020 for opdagelsen af et supertungt kompakt objekt i midten af vores galakse, siger Roman Gold.

Reinhard Genzel og Andrea Ghez fik Nobelprisen i fysik i 2020 for deres arbejde med det supertunge sorte hul midt i Mælkevejen.

Men det var Albert Einstein, der i hans generelle relativitetsteori første gang forudsagde, at der burde findes sorte huller: Materiale, der er så tæt sammenpresset, at tyngdekraften er så stor, at intet kan slippe væk. Selv ikke lyset.

- Med dette nye nærbillede kan vi se, at det virkelig ligner et sort hul, sådan som Einsteins teori forudsiger det, siger Roman Gold.

Roman Gold, ledende forsker på SDU, har stået i spidsen for et af de billedteams, der har arbejdet på at tage billedet af det sorte hul. (Foto: Dr)

'Det er mange ting, vi ikke forstår'

Det er ikke første gang, at forskerne fotograferer et sort hul.

I 2019 kunne EHT-samarbejdet offentliggøre det første billede af M87*, der ligger i centrum af den mere fjerntliggende galakse Messier 87.

Men vores galakses sorte hul er mere end tusind gange mindre og derfor sværere at fotografere, forklarer forskerne.

Ifølge Mads Toudal Frandsen, viceinstitutleder på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, vil kortlægningen af de sorte huller svare til opdagelsen af atomet i det forrige århundrede.

- Vi er nu inde og kunne se og måle det allerinderste af vores galakse, siger han.

- Der er så mange ting, vi endnu ikke forstår. Det meste af massen i galaksen er mørk stof, vi ikke ved, hvad er. Vi forstår ikke de her super massive sorte huller inde i centrum af galaksen, men nu er vi kommet helt ind i kernen, siger han.

- Og da vi gjorde det med atomet, ledte det til kæmpestore opdagelser så som kvantemekanikken. Jeg håber, at vi kan gøre noget tilsvarende her, siger Mads Toudal Frandsen og tilføjer:

- Og det er vigtigt, fordi det udvider vores horisont og vores forståelse af, hvor vi kommer fra.