Hvordan finder trækfuglene vej?

BAGGRUND De millioner af fugle, der hvert år flyver tusindvis af kilometer fra nord til syd og omvendt, bruger flere forskellige tricks til at finde frem til deres mål.

Flokfugle lærer de bedste ruter nordpå af hinanden. De mest erfarne fugle fører an. Men magnetsansen fortæller fuglene, hvilken retning der er nord. (Foto: © MORTEN JUHL, Scanpix)

Lige nu ankommer millioner af fugle til de danske kyster. De har overvintret sydpå, og er nu enten nået til Danmark for at yngle, eller stopper her for at spise sig fede på vej længere nordpå.

Men hvordan ved fugle som klyder, storke og stære, hvor de skal hen? Og hvordan finder de frem til lige præcis Vadehavet?

Det har DR Viden spurgt fugleekspert Mikkel Willemoes om. Han er post.doc. ved Institut for Biodiversitet ved Naturhistorisk Museum.

Han forklarer, at der faktisk er mange forskellige mekanismer, der spiller ind. Fuglene er ikke udstyret med en naturlig gps, så de aldrig farer vild. De kombinerer flere færdigheder, og færdighederne varierer fra fugletype til fugletype.

Kan mærke Jordens magnetfelt

Fuglene er først og fremmest genetisk programmeret til at vide, at de skal flyve sydpå om efteråret og nordpå om foråret. Men hvordan ved de, hvilken retning der er den rigtige?

- Fuglene bruger Jordens magnetfelter til at udpege den rigtige retning. De har en magnetisk sans simpelthen. Meget af forskningen i dag handler om at finde ud af, hvordan fuglene rent fysiologisk kan mærke magnetfelterne. Det kan være, de mærker det i øjnene, eller måske er det specielle proteiner i hjernen, der fungerer som kompasnåle. Det er forskerne meget travlt optaget af at finde ud af, forklarer Mikkel Willemoes.

Men fuglene bruger andet end bare deres magnetiske sans til at guide dem. Ifølge Mikkel Willemoes er blandt andet solens placering på himlen sandsynligvis vigtig for mange fugle.

- Fuglene kigger måske også efter solen, og hvor den går ned. De kan flyve vinkelret på, hvor solen stod, da den gik ned. Og så finder de måske også vej ved hjælp af stjernerne og endda lugte, siger han.

Og de bruger måske også solens placering til at indstille deres magnetiske sans.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5729b898a11f9f19401dc2e4

Flokfugle kan huske landskabet

For fugle, der flyver i flok, er det allervigtigste dog evnen til at huske og genkende ruten. Og give erfaringerne videre fra generation til generation.

- Ved de større fugle, der flyver i flok, spiller erfaring helt sikkert ind. De erfarne fugle fører an, og de yngre fugle følger efter. De erfarne fugle kender ruten herop, ligesom vi kender ruten et sted hen. De kan huske den, forklarer Mikkel Willemoes.

Den måde at finde vej på er langt mere effektiv end fx rovfugle, der flyver alene. De skal lære trækruterne alene helt fra bunden af og finder først de optimale ruter sent i livet.

Modsat lærer de unge flokfugle ruten at kende tidligt fra de mest erfarne fugle i flokken.

Følger kystlinjen fra Afrika

Mange vadefugle følger kysten hele vejen fra Afrika og til steder som Vadehavet. De flyver så højt, at de kan se konturer i landskabet, som vi ikke tænker over. Konturer som de kan genkende.

Og I takt med at de nærmer sig deres mål, spiller landemærker, solens position og fx lugte en stigende rolle i navigationen.

- Til at begynde med, flyver de på grundprogrammet. Vi skal den vej i lang tid, tænker de ligesom. Når de så nærmer sig, begynder de at flyve mere specifikt efter bestemte steder, siger Mikkel Willemoes.

Skulle en flokfugl som en gås blive alene, er den dog ikke helt hjælpeløs. Den har stadig sin magnetiske sans. Men chancen for at den finder det helt rigtige sted at lægge sine æg eller finde føde, bliver dog mindre, forklarer Mikkel Willemoes.

- De her fugle flyver jo også om natten. Og her kører de bare på kompasset, der siger, at de skal nordover. Samtidigt bruger de måske lugtesansen til at holde sig nær kysten. For kommer de for langt ud over havet, kan de godt komme i problemer, siger han.

En række af de bedste steder at se forårets fugletræk på i Danmark. (Foto: © Mie Hvidkjær, DR)

Trækfugle stopper kun for at tanke

Forskerne har lavet forsøg med at flytte trækfugle fra deres normale ruter, og det har vist sig, at de sagtens kan finde tilbage. Men kommer de langt ud over havet, begynder deres fedtressourcer at løbe tør.

Og ressourcerne betyder alt. Langdistancetrækfuglene lander kun for at tanke op. Og her er fx Vadehavet et perfekt stop, fordi der bugner med mad.

Hvordan fuglene finder vej, er ikke længere et totalt mysterium. Men mange aspekter af deres fantastiske navigationsevner er stadig ikke opklaret, og forskerne kæmpe med at finde ud af, hvordan de skal blive klogere på fuglenes liv.

For det er svært at følge en storkeflok på vej fra Afrika til Danmark på nært hold.

Riddle 2.0 test:

Test