Viden

GRAFIK Her er Hawkings liv: Fra ungt geni til verdensstjerne

Stephen Hawking blev 76 år til trods for, at lægerne gav ham to år at leve i som 21-årig.

Stephen Hawking forskede i alt fra relativitetsteori og kvantemekanik til sorte huller i universet. (© sCANPIX)

Det stod nærmest skrevet i stjernerne, at Stephen Hawking ville sætte sit præg på vores verden.

Han blev født den 8. januar 1942. Præcis 300 år efter, at Galileo Galilei, der var en af pionererne inden for astronomi, døde.

Ligesom Galileo kiggede Stephen Hawking mere op mod himlen end ned i jorden.

Han forsøgte at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken.

Med andre ord forsøgte han dermed at samle det største og det mindste i universet i en fælles teori, som kaldes Teorien om Alting.

Han forskede også i de mystiske sorte huller i universet, hvilket resulterede i teorien, der i dag kaldes Hawkingsstråling.

Senere i livet satte han sig for at udforske liv i rummet, ligesom han advarede mod global opvarmning, hvilket han mente, var den største trussel mod menneskeheden.

Da han var 21 år gammel, fik han diagnosen ALS og fik at vide, at han havde to år tilbage at leve i.

Sygdommen tvang ham i kørestol, og han mistede stemmen, men han levede livet på fuld fart, indtil han i dag døde 76 år gammel.

I grafikken her kan du blive klogere på Stephen Hawkings fantastiske liv:

(© DR Nyheder)
(© DR Nyheder)
Facebook
Twitter