Grønlandshajens færd i alverdens farvande skyld i flere hundrede års alders-usikkerhed

Hajen er noget af en globetrotter, og netop derfor kan forskere ikke fastslå, om den er 272 eller 512 år.

Blev grønlandshajen født omkring Den Franske Revolution i 1789, eller var den her allerede omkring den tid, hvor Columbus opdagede Amerika i 1492?

Det spørgsmål stiller forskerholdet bag et nyt forskningsgennembrud endnu sig selv.

For nok fastslår forskerholdet, at grønlandshajen helt sikkert har været her i 272 år – men den anvendte metode åbner også op for, at den kunne være født langt tidligere – for 512 år siden.

Forskerholdet kalkulerer således med en aldersusikkerhed på hele 300 år.

Men hvad skyldes egentlig denne voldsomt store aldersusikkerhed?

DR Nyheder har spurgt to af forskerne bag forskningsgennembruddet, marinebiolog og ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Københavns Universitet og adjunkt og lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet Jesper Olsen.

Vandet sætter aftryk i hajens væv

- Først og fremmest skyldes det, at hajen kommer vidt omkring i verdens have i løbet af sit lange liv, fortæller Julius Nielsen.

Han fortæller, at bestemmelsen af de forskellige farvandes alder har stor betydning for den vævsprøve, han og forskerholdet har anvendt til at fastslå grønlandshajens alder.

- Alt efter, hvor man befinder sig i verdens have, vil man have noget vand, der kan bestemmes til at have een alder, og noget andet vand, der har en anden alder, siger han.

Det farvand, hvor hajen blev født, sætter så at sige et aftryk i hajens væv. Og for at kunne analysere vævet anvender forskerne den såkaldte kulstof 14-datering.

To tidsskalaer sammenlignes

Men for at kunne forstå den sag, er man imidlertid nødt til at forstå den metode, der gør det muligt at oversætte fra kulstof-14-år til kalenderår.

Det fortæller Jesper Olsen, adjunkt og lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Han er kollega til Julius Nielsen og den på forskerholdet, som ved allermest om kulstof 14-datering og vandets betydning for fastsættelsen af grønlandshajens alder.

Havets alder måles i kulstof 14 år

På en accelerator, som forskerne bruger til aldersbestemmelse, kan forskerne finde hajens alder i kulstof-14-år, og da produktionen af kulstof-14 i atmosfæren ikke er konstant over tid, kan man ikke umiddelbart anvende kulstof-14-år som et kalenderår.

- Nogle gange giver det desværre udslag i, at en kulstof-14-alder faktisk kan svare til hele to kalenderårs perioder. I andre tilfælde at en ellers præcis kulstof-14-alder oversættes til en kalenderårsalder med en meget stor usikkerhed, som det er tilfældet med grønlandshajen, siger Jesper Nielsen.

Talte årringe på træerne

Ifølge ham startede eventyret med, at forskerholdet derfor måtte ud og tælle årringe på træer.

- Vi lægger ud med at gå ud og tælle 10.000 år i årringe på træerne - så vi har styr på vores kalenderår, fortæller Jesper Nielsen.

- Herefter har vi målt kulstof 14-ringe på de her årringe, hvilket giver os kulstof 14-alderen i kalenderår.

Manøvren her, er, ifølge Jesper Nielsen, vigtig, fordi det kulstof, der igennem tiden er faldet ned i havet fra atmosfæren, netop kan fortælles os noget om alderen på det vand, der kan måles i hajens væv og fastslå hajens alder.

Flere atomer i overfladen end i dybvandet

- Havet deles op i overflade og dybhav, og mængden af atomer i det kulstof 14, der kan måles i dybhavet, er nået at henfalde på grund af radioaktiviteten.

- Eksempelvis kan man sige, at de 10 atomer, der faldt ned i vandet fra atmosfæren for 5.730 år siden, i dag, hvor de er nået dybvandet, er mindsket til 5, fortæller Jesper Olsen.

Verdens have er i gennemsnit 400 år

Forskerne har således måttet udregne en gennemsnitsalder for verdenshavene, som svarer til 400 år.

- Hajen får sin føde fra overfladevandet, og alderen på havets overfladevand er et samspil mellem kulstof 14 i atmosfæren og mængden af kulstof 14 i dybhavet, som i alt giver en gennemsnitsalder for havets overfladevand på 400 år, fortæller Jesper Olsen.

Han fortæller, at mens overfladevandet langs Grønlands østkyst er 550 år, er overfladevandet omkring Syd- og Vestgrønland omkring de 400 år.

- Eftersom hajerne svømmer rundt i alle verdenshave og i hele Arktis, så kan den være født hvor som helst, og vi må vi tage et forbehold og fastslå det, vi helt sikkert ved. At den i hvert fald har levet 272 år, siger Jesper Olsen.

Kort om forskningsgennembruddet:

  • I et nyt studie fastslår et hold danske forskere, at grønlandshajerne slår alle aldersrekorder for hvirveldyr.

  • Biologerne har længe vidst, at grønlandshajerne kunne blive gamle, men ingen har hidtil fundet en metode til at måle deres alder.

  • Det er ved hjælp af den såkaldte kulstof 14-datering, at forskerne har været i stand til at løse gåden om grønlandshajens alder.

Facebook
Twitter