Grønne snacks skal få børn til at spise sundere

I sit Ph.d.-projekt har Line Holler Mielby fra Aarhus Universitet undersøgt, om grønne snacks kan få børn og unge til at spise mere frugt og grønt.

(© Privat)

Line Holler Meilby har deltaget i Ph.d. Cup 2013. Læs mere om Ph.d. Cup 2013 hos Danskernes Akademi.

Hun er Research Assistant ved Dept. of Food Science på Aarhus Universitet.

Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?

At finde ud af hvilke faktorer (personlige, som produkt relaterede) som påvirker børn og unges opfattelse af frugt- og grøntsags-snacks og finde ud af, hvordan man måler på det.

Hvordan fik du ideen til det?

Projektgruppen undrede sig over det store udvalg af snack produkter som de unge elsker og manglen på frugt og grøntsags alternativer hertil. For at udvikle et frugt- og grøntsags-alternativ kræver det viden om, hvad de unge faktisk kan lide og hvordan dette kan "udnyttes" og her kom blandt andre jeg ind i billedet.

Hvad kan din forskning bruges til?

Kort sagt at finde ud af, om en grøn snack kan være måden af få unge til at spise mere frugt og grønt og i så fald, hvordan denne grønne snack skal være.

Hvad har overrasket dig mest forskningsmæssigt undervejs i ph.d.-projektet?

Den store forskel på, hvordan piger og drenge opfatter og kan lide forskellige fødevarer her i blandt frugt og grønt baserede snacks.

Hvad bliver dit næste skridt?

I projektet vil vi arbejde videre med fødevareindustrien for at udvikle grønne snacks. Jeg vil personligt også gerne forske videre i at forstå mere om nydelse af mad og hvordan dette kan bruges.

Facebook
Twitter