Har Alberte Windings gener gjort hende til musiker og forfatter?

Har alle lige mulighed for at blive kunstnere? Forskning viser, at kreativitet er mere arveligt, end vi tidligere har troet.

Her kan du se Alberte Windings kreative stamtræ.

På fredag skal Alberte på scenen. Igen.

Hun skal optræde på spillestedet Kulturstationen i Vanløse, men det kunne lige så vel have været et hvilket som helst andet spillested i Danmark. For Alberte er som regel at finde på en scene på et spillested i en by i Danmark. Her synger hun sine gamle hits som ‘Tænder på et kys’ og de nye fra det seneste album. Hendes første turné var for 22 år siden, da hun lige havde udgivet debutalbummet ‘Alberte’. Da var hun 22 år gammel.

Men hvordan kan det være, at lige Alberte Winding er blevet en af dem, der tager på turné til Slagelse, Thisted, Vejen, hele landet rundt? Hvordan kan det være, at netop hun kan kalde sig kunstner, at det netop er hende, der har skrevet sange, som et pladeselskab vil udsende og bøger, som forlag som Gyldendal vil udgive?

Det skyldes givetvis hendes timer med at øve sig, forbedre sig, finpudse skriveevnerne og melodierne. Det skyldes nok også hendes familie, som har opmuntret og opfordret hende til at udtrykke sig kreativt. Men ifølge professor i neurologi og neurovidenskab ved University of Florida, Kenneth Heilman, kan det også skyldes noget andet. Hendes gener.

Alberte Winding kommer fra en kunstnerfamilie. Hendes oldefar var Paul Gauguin, hendes morfar billedhugger, hendes mor, Lulu Gauguin, forfatter, og hendes far var Thomas Winding, filminstruktøren og forfatteren, ligesom hendes søskende tæller blandt andet musikeren Kasper Winding.

Og Alberte Windings familietræ er ikke uvæsentligt, mener Kenneth Hailman. Ifølge hans forskning betyder generne og ens DNA mere, end man tidligere har troet, når det gælder kreativiteten. Helt specifikt drejer det sig om en hjernestruktur, forklarer han over en mail.

“Hjernebjælken ser ud til at spille en central rolle, når det gælder kreativitet,” skriver Kenneth Heilman.

Hjernebjælken er det tykke bundt af nervestrukturer, der forbinder hjernens to halvdele, og sammen med et forskerhold opdagede Kenneth Heilman i 2010 en forskel i netop hjernebjælken mellem kunstnere - billedkunstnere, musikere og forfattere - og resten af os.

Bjælken var mindre hos kunstnerne - og den mindre størrelse betyder ifølge forskeren, at hver hjernehalvdel lettere kan tænke mere uafhængigt og autonomt - egenskaber som kreative mennesker i høj grad er afhængige af.

- Studier viser, at jo større asymmetri, der er mellem højre og venstre hjernehalvdel, jo mindre er hjernebjælkens størrelse. En anden undersøgelse viser samtidig, at de med en mindre hjernebjælke klarede sig bedre end de med større hjernebjælker, når det gjaldt en test for såkaldt visuospatial ( den visuelle opfattelse af rumlige forhold, red.) kreativitet. Forbindelserne i hjernen er afgørende for kreativiteten, skriver han.

Psykiske sygdomme forbundet med kreativitet

Men Kenneth Heilmans forskning viser ikke det fulde billede af, hvordan vores DNA kan have betydning for vores evne til at tænke kreativt og udvikle os til kunstnere. For kreativitet drejer sig ikke kun om vores evne til at tænke uafhængigt og autonomt.

Det handler også om, hvordan idéerne i vores hjerne forbinder sig med hinanden, og hvordan hjernehalvdelene taler til hinanden - processer, som er afgørende for vores evne til at udtænke originale tanker.

Det konkluderede den ungarske professor Szabolcs Keri fra afdelingen for cognitive science ved Budapest University of Technology and Economics i 2013 sammen med et forskerhold.

- Vores udgangspunkt for undersøgelsen var egentlig psykiske sygdomme. Vi ved, at nogle psykiske sygdomme er forbundet med en vis form for kreativitet, og at de kan være arvelige. Vi var derfor interesserede i at undersøge de gener forbundet med kreativiteten - måske kunne de også relatere sig til kreativitet hos den almindelige befolkning, siger han.

Og det kunne de, fandt Szabolcs Keri og hans hold ud af. Undersøgelsen konkluderede, at særligt kreative mennesker ofte besidder en særlig omfattende forbindelse mellem forskellige områder i hjerne, som eller som Keri forklarer det: “kreativitet er knyttet til omfattende netværk i hjernen.”

Genetiske træk gør kreativitet nemmere

Men hvad betyder det? Vil det sige, at særligt kunstneriske familier - som eksempelvis Albert Windings egen - muligvis kan takke deres gener for deres kunstneriske succes?

- Det er jeg ikke i tvivl om, siger Morten Friis-Olivarius, postdoc ved Copenhagen Business School og forsker i neurologi og kreativitet.

- Der findes nogle genetiske træk, som gør, at man har nemmere ved at tænke kreativt, og at der er en biologisk arvelighed i det. I gamle dage troede man, at gener blot lavede proteiner. I dag ved man, at ens gener giver de ydre rammer for, hvad man kan. De laver en skitse, og så vil opvæksten og erfaringen i kombination med generne editere den her skitse, men rammerne for ændringerne er lagt fra starten, siger han.

Kunstfamilier har bedre odds end andre

Stiller man imidlertid Kaare Christensen, professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet og leder af dansk tvilling register, samme spørgsmål om, hvorvidt Alberte muligvis kan takke sine gener for sin succes, er svaret mere tvivlende. Han mener, at begge dele er vigtige, men at miljøets betydning ikke skal undervurderes.

- At en hel familie har succes i kunst, kan skyldes, at familiemedlemmerne har bedre odds end andre. Hvis der findes én kunstner i familien, kan han eller hun hjælpe det næste familiemedlem med at komme ind i varmen og snakke med de rigtige. Samtidig kan det skyldes, at de vokser op i et miljø, hvor kunsten fylder, hvor det er noget man gør, siger han.

"Magisk kreativt gen findes ikke”

Heller ikke Steven Ludeke, der er lektor på institut for psykologi ved Syddansk Universitet, er overbevist om, at det kreative talent først og fremmest stammer fra vores gener.

- Vi regner ikke med at finde et magisk gen, som adskiller det kreative geni fra resten af os. I stedet er der sikkert en masse individuelle gener, der kan bidrage lidt til at gøre en mere eller mindre kreativ. Effekten af de gener vil dog også afhænge af andre af ens gener og af ens miljø, siger han.

Alberte er i tvivl

Men hvordan ser Alberte Winding selv på det? Tror hun på, at hendes talent kan stamme fra en kortere hjernebjælke, sådan som Kenneth Heilmans forskning påviser?

Det korte svar er et “nja” Det længere er:

- Jeg tror, det er hønen eller ægget, hvorfor jeg er blevet, som jeg er. Men jeg ventede faktisk længe med at forsøge mig som sanger, fordi jeg syntes, det var en hæmsko, at mine forældre lavede de ting. For jeg havde netop en forestilling om, at man blev født dygtig til noget, og det var jeg jo ikke, tænkte jeg.

Alligevel er Alberte ikke helt afvisende over for tanken, at generne kan have en betydning for hendes kreativitet.

- Det kan da godt være, at det skyldes et eller andet i hjernen. Vi har da snakket om, om der kan løbe noget adhd i familien, om der er en kemisk ting, som så bliver en hjælp i kreativiteten. Men det kan jeg jo ikke vide, siger hun.

Du kan se første program i serien ‘Kulturdynastier’ - der portrætterer fire danske kunstnerfamilier på DR TV.