Henrik har knogleskørhed: Er sunket seks centimeter i højden

Mindst 350.000 danskere lider af knogleskørhed. Henrik Nørgaard fra Djursland er en af dem, der må leve med et skrøbeligt skelet.

Det var en dag som så mange andre i købmandsbutikken i Grenå. Henrik Nørgaard ville samle to paller med sandsække på 25 kilo for at skabe mere plads på lageret.

- Da jeg stod og rykkede pallerne rundt, kunne jeg mærke smerterne i ryggen. Der var ingen lyd. Jeg kunne bare mærke, at det begyndte at stramme, husker den 48-årige familiefar om hændelsen for seks år siden.

Smerterne blev værre og værre. Og til sidst måtte Henrik Nørgaard en tur til lægen i Randers. Mistanken om knogleskørhed sendte ham videre til scanning, hvor mineraltætheden i knoglerne blev målt.

- Der fik jeg at vide, at jeg havde knogleskørhed. Jeg blev selvfølgelig meget rystet. Jeg læste om det og kunne se, at det som regel handler om folk, der er langt ældre end mig. Det var utrolig mærkeligt at få sådan noget at vide, siger han.

Folkesygdom med stort mørketal

Knogleskørhed - eller osteoporose - defineres af verdenssundhedsorgisationen WHO som en sygdom, der er karakteriseret ved lav knoglemasse og forringet mikroarkitektur af knoglevævet.

Det medfører en øget skørhed og dermed risiko for knoglebrud. Især i håndled, ryggen, lårbenshalsen, overarmen, bækkenet og ribbenene.

Ifølge Sundhedsstyrelsen oplyser 3,4 procent af de voksne danskere, at de har knogleskørhed. Det svarer til 167.000 personer. Men udover borgere med kendt knogleskørhed formodes det, at der er et mørketal af udiagnosticerede personer på mindst det samme antal.

Samlet set koster knogleskørhed samfundet dyrt. Udover de menneskelige lidelser løber udgifterne op i 11 milliarder kroner til hospitalsindlæggelser, pleje, genoptræning og hjælpemidler.

Skal passe ekstra på knoglebrud

Henrik Nørgaard har fået at vide af lægerne, at han bærer rundt på et skelet, der er nedbrudt som hos en 70-årig. Derfor er der nu mange situationer, hvor han skal passe ekstra meget på for at undgå knoglebrud. Både i hjemmet og i det fysisk krævende job som købmand.

- Når jeg står op om morgenen, så sætter jeg lige en hånd på væggen for at aflaste ryggen. Derudover har jeg fået at vide, at jeg højst må løfte fem kilo. På arbejdet er jeg så heldig, at jeg kan bede mine kolleger om at løfte for mig. Så kan jeg sidde ved kassen imens.

I perioder har Henrik Nørgaard smerter. Den 48-årige fra til tre børn på 21, 14 og otte år bliver også hurtigere træt og må sige nej til familieaktiviteter.

- Jeg kan for eksempel ikke cykle, prøve forlystelser i Djurs Sommerland eller bowle med familien. Jeg kan heller ikke klippe hæk, reparere på huset, gå på en stige eller lave noget, hvor jeg skal bøje mig ned, fortæller han.

Da ryggen sagde stop, kom Henrik Nørgaard i gang med en medicinsk behandling, der langsomt byggede hans knogler op. Først og fremmest fik han tilskud af D-vitamin og kalcium - en kombination af hormon og mineral, der er afgørende for et stærkere knoglevæv.

De senere år er der også kommet forskellige præparater på markedet, der som minimum stopper afkalkningen af knoglerne og i bedste fald hjælper med at opbygge ny knoglemasse. Men som med al anden medicin er der bivirkninger.

- Jeg oplevede influenzalignende symptomer. Og meget ømme muskler i perioder. Det føltes som vokseværk, hvor det trækker i kroppen. Og man har bare lyst til at strække ud, fortæller Henrik Nørgaard.

Motion og sund kost styrker knoglerne

Som osteoporose-patient gør Henrik Nørgaard det rigtige i forhold til at sikre sig en sundere knoglestruktur og et bedre liv i fremtiden.

Det handler om at få den rette medicinske behandling. Men i høj grad også om en "knoglevenlig" livsstil i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

For eksempel får Henrik Nørgaard masser af sollys på huden, når han fisker. Sollyset gør, at huden danner D-vitamin, der hjælper kroppen med at optage kalcium i knoglerne.

Samtidig spiser Henrik Nørgaard fisk, der er rige på D-vitamin. Og så sørger han for at motionere. Vægtbærende motion som gåture eller løbeture er ideelle.

- Vi har fantastiske stier nede i plantagen, hvor man kan løbe forskellige distancer. To gange om ugen løber jeg en tur på 3,5 kilometer. Og så sørger jeg for at spise fisk.

Henrik er sunket seks centimeter i højden

Mennesker med knogleskørhed har ofte en lavere kropshøjde i forhold til i deres yngre dage. De er simpelt hen sunket i højden.

Årsagen til en lavere højde er gentagne brud eller sammenfald i de svage ryghvirvler. Som konsekvens bliver ryggen mere rund og maven buler frem.

Sammenfaldene i rygsøjlen kan give voldsomme smerter. Men nogle oplever også moderate eller slet ingen smerter.

Henrik Nørgaard blev først for nylig klar over, at han har mistet seks centimeter. I passet står der 180 centimeter. Men den faktiske højde er 174 centimeter.

Konsekvenserne af sygdommen er dog ikke noget, der ødelægger humøret hos den 48-årige købmand, familiefar og lystfisker fra Djursland.

- Jeg har altid været glad for livet. Jeg har nogle sunde interesser og en dejlig familie. Det er med til at sørge for, at man ser fremad og ikke baglæns, siger han.

Du kan se mere om knogleskørhed i Sundhedsmagasinet på DR1 kl. 21.55 eller her på DR TV.

Facebook
Twitter