Her er verdens bedste naturbilleder fra 2016

Natural History Museum i London har udvalgt de seks bedste naturfotos fra i år.

  • Billedet "Entwined lives", som er taget af amerikaneren Tim Laman, vandt hovedkonkurrencen. En ung han-orangutang er kravlet 30 meter op for at lede efter figner i figentræet, der har snoet sig om et andet træ. Billedet er taget i Gunung Palung National Park i den indonesiske del af Borneo. Tim Laman havde forudset, at orangutangen ville komme til træet for at lede efter figner, fordi den tidligere havde ledt efter de søde frugter der. Tim Laman havde derfor placeret en masse kameraer på stammen, der kunne fotografere orangutangen i rette øjeblik. (Foto: TIM LAMAN / WILDLIFE PHOTOGRAPHE © (c) Scanpix)
  • Gideon Knights billede "The Moon and the Crow" vandt Wildflife Photographer of the Year for unge under 18 år, med dette billede af en krage i en London's Valentine Park. Scenen var almindelig nok, men Gideon Knight synes at situationen nærmest blev overnaturlig med det blå lys ved tusmørket og fuldmånen i baggrunden. (Foto: GIDEON KNIGHT / WILDLIFE PHOTOGR © (c) Scanpix)
  • Valter Binotto fra Italien vandt med dette billede, som han kalder "Wind composition", kategorien for billeder af svampe og planter. Når vinden blæste udløste det byger af pollen, som blev oplyst af vinter-solskinnet. Træet er et hasseltræ. Pollen fra hasseltræer har både han- og hun-blomster på samme træ, men hvis hasseltræer skal befrugte hinanden, skal de overføres fra et træ til et andet. (Foto: VALTER BINOTTO / WILDLIFE PHOTOG © (c) Scanpix)
  • Parakitterne på billedet forsøger forgæves at jage en øgle væk, der er kravlet ind i det hul i træet, som de bruger til deres rede. Billedet "Eviction attempt" er taget af Ganesh H Shankar fra Indien, der vandt kategorien for bedste billede af fugle. (Foto: GANESH H SHANKAR / WILDLIFE PHOT © (c) Scanpix)
  • Tusindvis af fisk af arten "two spot red snapper" mødes flere dage om måneden nær Palau i det vestlige Stillehav. Det bliver meget intenst, når vandet fyldes med fiskeæg og fiskesæd, mens rovdyr dukker op for at mæske sig. Billedet er taget af Tony Wu, der vandt kategorien for bedste foto taget under vandet. (Foto: TONY WU / WILDLIFE PHOTOGRAPHER © (c) Scanpix)
  • Baggårdskatten på billedet er en leopard, der sniger sig gennem gyderne i en forstad til Mumbai i Indien. Leoparderne er en fast og accepteret del af byen, hvor de sniger sig rundt om natten og blandt andet jager løse hunde. Billedet er taget af Nayan Khanolkar fra Indien og vandt for bedste urbane natbillede. (Foto: NAYAN KHANOLKAR / WILDLIFE PHOTO © (c) Scanpix)
1 / 6

VIDENSKABSBILLEDET

En sulten orangutang, en manglende frygt for højder og et GoPro-kamera placeret det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det var kombinationen, der sikrede den amerikanske biolog og fotojournalist, Tim Laman, prisen som årets bedste naturfotograf i konkurrencen "Wildlife Photographer of the Year." Se hans billede og fem andre vinder-billeder i galleriet.

Konkurrencen bliver afholdt hvert år af Natural History Museum i London, der i år modtog over 50.000 forslag i seks forskellige kategorier.

Selve udstillingen med de bedste naturbilleder kan ses på Natural History Museum i London frem til september 2017.

Facebook
Twitter