Hvis du er en af de jordboere, der endnu ikke har observeret en lang, lige række af lysende prikker, en lyskonvoj, på himlen, så har du endnu en gang chancen her til aften.

Øjeblikkets klare, mørke nattehimmel er nemlig noget nær den perfekte baggrund for Starlink-satellitterne fra den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX.

Det fortæller Flemming Hansen, der er rumingeniør og konsulent ved DTU Space.

- I aften fra klokken 21 og frem til midnat vil man kunne se satellitterne. Hvis man lader blikket vandre rundt på himlen, finder man dem på et tidspunkt. Og der er lidt 'wow' over det, siger han.

DR Nyheder har fået henvendelser fra flere danskere, der bemærkede lysprikkerne på himlen i aftes.

- Det er helt som forventet, fortæller Flemming Hansen.

- Lige nu er vi tæt på nymåne (på torsdag, red.), og himlen er så mørk, som den kan blive på denne årstid.

- Satellitterne fra den seneste opsendelse 18. marts kommer forbi ved 21-23-tiden om aftenen og kan ses på den sydlige himmel. For et par uger siden så jeg dem selv, men da var de svagere. Lige nu er de cirka lige så klare som stjernerne i Karlsvognen, siger han.

Starlink-satellitter vil fylde himlen

Satellit-togene er en del af Tesla-stifter Elon Musks milliarddyre projekt, der i de kommende år skal sikre lynhurtigt internet i selv fjerne afkroge på vores planet.

Indtil videre er der opsendt 360 af de 12.000 satellitter, der ifølge SpaceX skal være på plads i 2027.

Satellitterne bliver opsendt i "bundter" på 60 styk ad gangen og ifølge planen omkring hver 14. dag.

- Så der vil komme flere og flere. Og til sidst vil de være på himlen, ligegyldigt hvornår du kigger op, bare himlen er mørk, siger Flemming Hansen.

Hvornår er det bedst at se dem?

- Lige nu er det klokken 21-23 om aftenen på den sydlige himmel. Hvis først man har fået øje på "futtoget", er det meget nemt.

SpaceX fortsætter - astronomer raser

Med tiden driver satellitterne fra hinanden for at finde deres position i Starlink-netværket.

- Når de er på plads i deres baner i 550 kilometers højde, er de længere fra hinanden og svagere. De starter i 440 kilometers højde, lige over rumstationen, og bruger deres egen lille raket, en ion-motor med elektrisk fremdrift, til at hæve banen.

Men det sker forholdsvis langsomt, forklarer Flemming Hansen.

- Dem, jeg så for et par uger siden, var fra midt i februar, det vil sige seks til syv uger efter opsendelsen, og de var nemme at spotte, men ret langt fra hinanden.

Efter planen skal de næste 60 satellitter opsendes fra Nasas Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida på torsdag 23. april.

- I dagene efter den næste opsendelse vil man, forhåbentlig fra Danmark, kunne se dem som perler på en snor, helt tæt sammen, siger Flemming Hansen.

Med tiden ventes satellitterne dog at blive sværere at se fra Jorden.

Det skyldes ifølge rumingeniøren fra DTU Space, at astronomer verden over er oprørte over Starlink, som vil være kraftigt generende for deres observationer og måske umuliggøre nogle af deres projekter.

Derfor forsøger Starlink at give satellitterne en sort beklædning, så de ikke reflekterer lyset i samme grad.

- Elon Musk har været ret lydhør og er gået med til at give satellitterne en sort coating, men de vil stadig være meget generende for astronomerne, siger Flemming Hansen.

Problem: Tæt trafik og rumskrot

Den enkelte satellit har en udløbsdato og vil på et tidspunkt skrotte sig selv ved at brænde op i atmosfæren.

Det bliver dog næppe noget, vi kommer til at se fra vores lille hjørne af kloden, siger Flemming Hansen.

- Det vil man kunne, men nok ikke fra Danmark. Man vil utvivlsomt styre dem ned over havene, selvom de er konstrueret, så det hele skulle brænde op.

Der er som bekendt meget plads på himlen. Men alligevel udgør de tusindvis af satellitter et problem med rumskrot.

De skal nemlig færdes i højder, hvor der er mange andre satellitter. Og det øger risikoen for sammenstød og tusindvis af nye stykker rumskrot.

- Starlink-satellitterne er udstyret, så de autonomt kan lave undvigemanøvrer, men det skaber store koordinationsproblemer, siger Flemming Hansen og forklarer:

- Hvis for eksempel en europæisk satellit fra ESA (Europen Space Agency) ser ud til at være på vej til at komme for tæt på en Starlink-satellit, hvem skal så lave undvigemanøvren: Er det ESA, eller skal man stole på, at Starlink undvige-systemet virker?

Og hvis begge korrigerer samme vej?

- Så ender det måske med sammenstød alligevel. Og det er noget, som vil blive en måske daglig udfordring. Det er stærkt urovækkende, siger Flemming Hansen.

Elon Musk og SpaceX er ikke de eneste, der i de kommende år udvider deres forretningsområde til at omfatte himlen over os.

Adskillige andre projekter er undervejs. Blandt andet OneWeb med 648 satellitter, Kuiper (Amazon) med 4.000 satelliter og mange flere.