115 plast-kopper og to par klip-klappere: Død kaskelothval har maven fuld af plastik

Plastik i havet udgør en stigende trussel mod dyr, der risikerer at blive kvalt, forstoppede eller sulte ihjel på grund af vores affald, siger havbiolog.

  • Kaskelothvalen er fredet og listet som sårbar. Mannekeskeskabte problemer om klimaforandringerne, plastikforurening og overfiskeri truer hvalerne - og andre havdyr - i stigende grad. (Foto: ANTARA FOTO © Scanpix)
  • Kaskelothvalen er fredet og listet som sårbar. Mannekeskeskabte problemer om klimaforandringerne, plastikforurening og overfiskeri truer hvalerne - og andre havdyr - i stigende grad. (Foto: LA ODE M. SALEH HANAN © Scanpix)
1 / 2

Fire plastikflasker, 25 plastikposer, 115 plastikkopper, 3,3 kilo plastiksnor, 19 stykker hård plastik og to par klip-klappere. I alt 5,9 kilo plastik.

Det var, hvad forskere fra WWF og medarbejdere fra Wakatobi National Park fandt i maven på en rådnende kaskelothval, der mandag aften blev fundet nær den indonesiske nationalpark.

Om plasten er direkte årsag til hvalens død, ved vi ikke. Det understreger Malene Møhl, der er havbiolog og plast-ekspert ved WWF Danmark. Men at stigende mængder plast i havene udgør en trussel mod dyrelivet, kan vi ikke komme udenom:

- Alle dyr, der er i kontakt med havet, har plast på menuen. Fra plankton til fugle og store hvaler. Og plasten påvirker dyrene på flere måder: Den kan give dem forstoppelse eller ophobe sig i deres maver, så de føler sig mætte og bliver under- eller fejlernærede. Dyrene risikerer også at blive viklet ind i plasten og dø som følge af kvælning eller drukning, siger hun.

Flere dyr er skyllet op med plast i kroppen

Den 9,5 meter lange kaskelothval er langt fra den første hval, som skyller op på land med en mave fuld af plast.

I sommer strandede en grindehval i en thailandsk kanal. Efter at have gylpet fem plastikposer op døde den. Og i 2017 måtte biologer i Norge aflive en næbhval, der blev ved at gå på grund.

I næbhvalens mave fandt biologerne både plastikposer, chokoladepapir og mikroplast.

Også havskildpadder, delfiner, fisk, albatrosser og andre havfugle kommer ofte i karambolage med vores plastikaffald. Ifølge Malene Møhl er det vigtig, at vi fortæller historierne om, hvordan vi påvirker naturen med plast:

- Når hvalen bliver dissekeret og dens maveindhold lagt ud, bliver det tydeligt for os, at det er vores produkter, der er endt i kroppen på det her dyr. Jeg tror, at det er med til at gøre en forskel, at vi ser, hvordan vores hverdag direkte påvirker naturen.

Plastproduktionen stiger, men infrastruktur følger ikke med

Siden 1950 er produktionen af plastik steget fra 1,5 millioner tons årligt til 335 millioner tons i 2016. Kurven stiger støt år for år.

Det gør kurven for, hvor meget plastikaffald, der havner i havet også.

- Der er ikke noget at sige til, at vi oftere ser tilfælde af dyr med store mængder plastik i kroppen. Jeg håber ikke, at det er noget, vi skal vænne os til, men der skal ske noget med måden, vi håndterer plastik på, siger Malene Møhl.

Ifølge hende er det største problem, at infrastrukturen til blandt affaldsindsamling, sortering og genanvendelse ikke er fulgt med den voldsomt stigende produktion af plast.

Derfor er det vigtigt, at organisationer, politikere og plastproducenter samarbejder for at få politik og produktion på plads, så begge dele understøtter bæredygtig forbrug af plast.

- Vi mener blandt andet, at der skal være et udvidet producentansvar, sådan at producenten ikke må sende et plastikprodukt på markedet uden at have en plan for, hvad der skal ske med det, når det er blevet brugt, siger Malene Møhl.

En del af indholdet fra hvalens mave. (Foto: WWF / HANDOUT © Scanpix)

Du kan godt undvære vandmeloner pakket i plast

Kigger vi fem år ud i fremtiden, tror Malene Møhl ikke, at der findes en dansk virksomhed uden en plastik-strategi.

Men samtidig er det vigtigt, at forbrugerne bliver både oplyst og tager ansvar for deres plastforbrug.

- Vi skal væk fra en verden, hvor det er okay at sælge enkelt-portioner shampoo i små plastikposer og købe vandmeloner indpakket i plast. Det kan vi godt undvære uden at gå på kompromis med vores levestandard, siger Malene Møhl.

Og så er det vigtigt at huske på, at plastikaffald i naturen er et internationalt problem. Det er ikke bare indiske floder, thailandske kanaler og indonesiske nationalparker, der har problemet.

- På papiret kommer en stor del af plastikaffaldet i havene fra Sydøstasien, men vi i den vestlige verden er ansvarlige for at eksportere store dele af vores affald dertil og efterspørge plastikprodukter produceret i Asien, siger Malene Møhl.

Facebook
Twitter