For 115.000 år siden fik smeltende Antarktis havet til at stige med tre meter - og det kan ske igen

Temperaturstigning på mindre end to grader har én gang fået stor del af Antarktis til at smelte.

I 2017 smeltede der 219 milliarder tons is fra Antarktis. Det var en tredobling i forhold til gennemsnittet i perioden fra 1993 til 2012. (Foto: STAFF © Scanpix)

Hvis al isen på Antarktis smeltede, ville verdenshavene stige med omkring 57 meter.

Det er heldigvis ikke en situation, der venter lige om hjørnet. Men forskere er i stigende grad bekymrede for afsmeltningen fra Antarktis.

De seneste år har undersøgelser nemlig vist, at kontinentet taber mere og mere is.

Og nu viser forskning fra University of New South Wales, UNSW, at en stor del af isen på Vestantarktis har været smeltet før - og kan være på vej til det igen.

Under den sidste mellemistid, Eem, smeltede så meget af den vestantarktiske ismasse, at det fik det gennemsnitlige, globale havniveau til at stige med mere end tre meter.

Og ikke nok med det.

Isen smeltede allerede i begyndelsen af Eem-tiden, hvor havtemperaturen var steget med mindre end to grader.

Ifølge klimaprofessor Chris Turney fra UNSW, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, illustrerer det, hvor følsom Antarktis er over for stigende temperaturer.

Han drager en parallel til nutidens klimaforandringer.

- Afsmeltningen var sandsynligvis forårsaget af en opvarmning af havet på mindre end to grader. Og det er noget, der har stor betydning for fremtiden set i lyset af de stigende globale havtemperaturer og den nuværende afsmeltning fra Vestantarktis, siger han i en pressemeddelelse.

Vi bevæger os mod Eem-klima

Den danske klimaprofessor, glaciolog og direktør for Nansen Centeret i Bergen, Sebastian Mernild, har læst forskningsresultaterne, som er udgivet i tidsskriftet PNAS.

- Det rejser jo spørgsmålet om, hvor længe vi kan fortsætte med at udlede CO2, før vi kommer til at se lignende forhold, siger han.

Under Eem-mellemistiden steg verdenshavene med 6-9 meter.

Forskerne fra UNSW anslår, at afsmeltning fra Grønlands indlandsis bidrog med omkring to meter, mens bjerggletsjere bidrog med cirka én meter og isen fra Vestantarktis med cirka tre meter.

Oveni kom havets udvidelse (varmt vand fylder mere end koldt vand).

- Der er selvfølgelig usikkerheder forbundet med tallene, men det ændrer ikke på det overordnede billede, som er, at Antarktis måske er det allervigtigste sted at holde øje med, når det kommer til afsmeltning, siger Sebastian Mernild.

Under Eem var både den gennemsnitlige havtemperatur og den gennemsnitlige lufttemperatur højere, end den er i dag.

Men det er ikke utænkeligt, at vi når til et punkt, hvor store dele af Vestantarktis' is igen forsvinder som smeltevand ud i havet på grund af de menneskeskabte klimaforandringer.

- Vi befinder os jo lige nu i en mellemistid, hvor vores udledning af drivhusgasser har betydet, at gennemsnitstemperaturen er skudt i vejret som en raket de sidste 150 år, siger Sebastian Mernild.

Siden før-industrialiseringen (cirka 1850) er den globale gennemsnitstemperatur steget med omkring 1,1 grad.

- Vi er begyndt at bevæge os hen mod et klima, som vi så under Eem. Men denne gang er det ikke naturligt, det er menneskeskabt. Og temperaturforandringerne går ti gange hurtigere, siger Sebastian Mernild.

Vestantarktis smelter allerede

Havtemperaturen stiger langt fra lige så hurtigt som den gennemsnitlige lufttemperatur.

Temperaturerne opgøres også på forskellige måder.

Den enorme Thwaites-gletsjer i det vestlige Antarktis smelter nedefra på grund af varmere havvand. (Foto: Nasa © Scanpix)

I havet måles varme som energiophobning. Verdenshavene absorberer nemlig op mod 93 procent af den overskydende energi fra de drivhusgasser, vi udleder.

Den overskydende energi har fået temperaturen i overfladen af havet til at stige med 0,8 grader de sidste 100 år.

Og allerede nu er det varmere havvand begyndt at påvirke afsmeltningen fra det skrøbelige Vestantarktis, som er langt mere ustabilt end Østantarktis. Blandt andet fordi Vestantarktis ikke har landjord under sig og hviler direkte på havet.

I 2018 fandt et forskerhold - med deltagelse af blandt andet Sebastian Mernild - ud af, at massetabet af is fra Antarktis var tredoblet på fem år - primært drevet af afsmeltning fra Vestantarktis.