150 meldt savnet efter gletsjer-kollaps: Katastrofen kan skyldes klimaforandringer

Temperaturstigninger gør den slags naturkatastrofer mere sandsynlige.

Her ses resterne af den dæmning og det vandkraftværk, som gletsjeren kollaps endte med at smadre fuldstændigt, da vandmasserne væltede indover det. (Foto: RAJAT GUPTA © Scanpix)

Et gigantisk stykke af gletsjeren knækkede af, faldt ned i en flod og satte gang i en kæmpe oversvømmelse, der indtil videre har dræbt 26 mennesker.

Oversvømmelserne fik en dæmning til at briste, og vandet væltede ned i dalen under og dækkede huse og træer i brune vandmasser i flere meters dybde.

Den slags naturkatastrofer sker sjældent, men på grund af klimaforandringerne vil vi nok se dem oftere i fremtiden, fortæller Sebastian Mernild, der er klimaforsker og prorektor SDU.

- De høje bjergområder og Arktis er de steder, hvor temperaturen stiger hurtigst, når der er global opvarmning. Der er blevet varmere i Himalaya-bjergene, og vi ser en stigende afsmeltning fra gletsjerne. Når det sker, er den her slags katastrofer mere sandsynlige, siger han.

Isen smelter hurtigt i bjergene

Her konkluderede forskerne bag, at temperaturen fra 1961 til 2006 var steget med 0,61 grader per årti - altså lidt over tre grader.

Samtidig har snegrænsen rykket sig 400 meter længere op i bjergene - eller hvad der svarer til 14,8 meter om året. Mængden af sne har en betydning for, om gletsjerne vokser eller skrumper, da sneen skal erstatte den is, der smelter fra gletscheren om sommeren.

Men snemængden er blevet mindre, og siden 1950 er - gletsjerne skrumpet år for år, viser rapporten.

- Vi ser det mange steder rundt på kloden. gletsjere og iskapper er på tilbagetog, og det har en selvforstærkende effekt, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Jo mere is og sne, der ligger, desto mere af solens varme bliver reflekteret tilbage væk fra Jorden igen. Men når sneen og isen smelter, og solen i stedet rammer en gold klippe, optager stenen mere af varmen, så den generelle temperatur stiger.

Uttarakhand ligger i Himalayabjergene, hvor en række af de bjerge aldrig er snefrie. Der er derfor en række gletsjere i området. Og det var altså en af dem, der brækkede over og førte til voldsomme oversvømmelser. Billedet her er fra et sted kaldet Chakrata. (© Musafir.com)

Lidt uklart hvad der præcist skete

Hvad der præcist fik gletsjeren til at kollapse er stadig uklart.

Ifølge BBC ligger gletsjeren så isoleret, at ingen så, hvad der skete.

Én forklaring kan være, at en lavine ramte ned i en sø ovenpå gletsjeren. Trykket på isvæggene, der på holder søen, blev så stort, at de bristede og vandet fra søen fossede ned i floden langt under.

En anden forklaring går på, at det var et mudder og jordskred, der ramte søen og fik gletsjeren til at kollapse.

Det er ikke første gang, vi ser den slags kollaps af en gletsjer, fortæller Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI.

- I Grønland har vi oplevet et stigende antal af gletsjere, der brækker over, de senere år. I Peru i 1941 skete der noget, som ligner det her meget. Et skred ned i en gletsjersø førte til en kæmpe oversvømmelse i dalen nedenfor, siger hun.

Katastrofen skete i bjergene ovenfor byen Huarez, mere end 1800 mennesker mistede livet, og store dele af byen blev fuldstændig ødelagt.

Også dengang havde man svært ved at forklare præcist, hvad der var sket.

Kollapser når isen bliver for varm

Men hvorfor er det, vi ser de her voldsommere kollaps, der fører til store oversvømmelser?

Ifølge Sebastian Mernild skal en række forskellige ting være på plads for, at det kan ske. Derfor sker det heldigvis relativt sjældent.

- Gletsjere kollapser oftere, når isens temperatur stiger. Is ved minus fem grader er nemlig blødere og mere plastisk end is ved minus 20 grader. Det giver derfor lettere efter, siger han og fortsætter:

- Men det betyder ikke, at det sker alle steder, fordi temperaturen stiger. Det kræver også, at smeltevandet bliver holdt tilbage i en sø og ikke risler stille og roligt ned ad bjerget.

Søer af smeltevand opstår forskellige steder. Ovenpå isen, inde i hulrum i selve gletscheren eller nedenfor gletscheren. Fælles for dem er dog, at der er enten is eller sten, der forhindrer vandet i at løbe væk.

- Det skyldes med andre ord en kombination af et varmere klima, og de rette fysiske forhold i relation til opmagasinering af smeltevandet. Derfor sker det heldigvis ikke alle steder, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk