2019 slår ny rekord: Havet har aldrig været varmere

Havtemperaturen er den bedste indikator på klimaforandringerne, siger danske forskere.

Selvom det er bittesmå stigninger i temperaturen, vi ser i havet, har det en stor betydning. Der skal nemlig ikke så meget til, før havets økosystem ændrer sig radikalt. (© Jeremy Bishop / Pexels)

Sidste år bød på en række rekorder, når det kommer til klimaet. Juli blev globalt set den varmeste måned, der nogensinde er målt, og aldrig før har der været så varmt på Arktis.

Også havtemperaturen slog sidste år rekord. Det viser nye opgørelser, der mandag blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift 'Advances in Atmospheric Sciences'.

Resultaterne kommer ikke bag på Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klimafysik på Københavns Universitet.

- Det er ikke så overraskende, må jeg sige. Og med mindre der sker noget uventet i 2020, så vil jeg allerede nu spå, at havet i 2020 bliver endnu varmere. For det er den udvikling, vi har set de sidste mange år, siger han.

Faktisk har de sidste fem år budt på de varmeste havtemperaturer år efter år. 2018 var således det næstvarmeste år, 2017 det tredje-varmeste og så videre. Det skriver The New York Times.

Havet absorberer overskudsvarmen

Og det er dårligt nyt. For havet er en af de bedste indikatorer på den globale opvarmning, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Når drivhusgasserne, der er skyld i den globale opvarmning, holder på mere og mere af varmen fra solen, er det primært havet, der optager overskudsvarmen.

Ifølge New York Times absorberer havet omkring 93 procent af alt den overskudsvarme, som, hvis det ikke var for drivhusgasserne, ville være sevet ud i verdensrummet. Havet er derfor en meget bedre indikator end lufttemperaturen for, hvor galt det står til med den globale opvarmning.

- Havet kan ikke komme af med varmen. I stedet flytter det rundt på den gennem havstrømmene. Og det er dem, der gør, at klimaet på landjorden varierer. Men netop fordi havet ikke kan komme af med varmen, kan vi bedre læse effekten af den globale opvarmning i havdybderne, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det skal dog siges, at vi ikke har tal for havtemperaturen lige så langt tilbage, som vi har lufttemperaturer. Og det skyldes, at det er ret kompliceret at måle havtemperaturen, forklarer han.

En af de omkring 4000 bøjer, der flyder rundt på verdenshavene og måler havtemperaturen ses her. Alle bøjer er forsynet med GPS-trackere, så forskerne hele tiden kan følge med i, hvor de befinder sig. (© Klimmeck/Brüggemann)

4.000 bøjer leverer data

Når havtemperaturen skal måles, er det ikke nok blot at måle temperaturen i overfladen.

Havstrømme fører koldt vand op til overfladen, trækker det varme vand ned og fører det rundt på kloden.

Et par overflademålinger forskellige steder på kloden giver derfor ikke retvisende billede, da det varme vand kan befinde sig dybt nede under overfladen.

Derfor har forskerne de sidste 20 år sat næsten 4.000 bøjer ud, der måler temperaturen i overfladen og helt ned til to kilometers dybde.

Og det er altså ud fra de bøjers målinger, at gennemsnittet er blevet beregnet, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

- Bøjerne måler temperaturen i alle lagene i havet. De informationer bliver så sendt til en gruppe forskere, der samler de mange input til et samlet temperaturbillede, siger han og fortsætter:

- Og faktisk kan vi, når også vi kender tryk og saltniveauet for de målinger, regne ud, hvor meget energi vandet har optaget - og det tal går hele tiden opad.

Flere store orkaner i fremtiden

Så længe, vi fortsætter med at lukke flere og flere drivhusgasser ud i atmosfæren, vil havets temperatur stige.

Og selvom vi helt stoppede med at sende CO2 ud i atmosfæren i morgen, ville vi ikke kunne se det på havet før om mange år, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

- Lige nu er havene i ubalance, og det tager omkring 100 år, før den ubalance udligner sig. Indtil da vil havtemperaturen fortsat stige, forklarer han.

Orkanen Isabel hærgede i 2003 USAs østkyst. Risikoen for kæmpeorkaner som den bliver større i fremtiden, når havtemperaturen stiger. Orkanen ses her fra Den Internationale Rumstation. (© Mike Trenchard / NASA)

Når temperaturen i havet stiger, har det række alvorlige konsekvenser.

Det forklarer Katherine Richardson, der er professor i klimaforandringer på Københavns Universitet.

- Først og fremmest kommer der flere store tropiske orkaner, når havet bliver varmere. De her vejrfænomener trækker nemlig deres energi fra havets varme. Og en orkan kan kun opstå, hvis overfladevandet er minimum 26 grader varmt, siger hun og fortsætter:

- Og jo større områder med 26 grader varmt vand, desto flere og kraftigere orkaner vil vi se. Vi kan allerede se, at der har været en stigning i styrken af orkaner de seneste år.

Når planteplakton nederst i fødekæden forsvinder på grund af varmere havtemperaturer, rammer det også hårdt øverst i fødekæden. Her ses en teenage-grønlandssæl, der er et af de dyr, der er øverst i fødekæden i Atlanterhavet. (© Virginia State Parks / Wikimedia Commons)

Mindre næring til fiskene

Voldsomme orkaner, der lægger vores byer øde, er ikke den eneste konsekvens af havenes opvarmning. Det går nemlig også ud over dyre- og plantelivet, forklarer Katherine Richardson.

- Når havvandet bliver varmere, får du det, vi kalder en stærkere lagdeling. Det betyder, at der skal mere energi til, for at det varme overfladevand kan strømme ned til bunden - og det kolde vand kan strømme op, siger hun og fortsætter:

- Det kolde vand på bunden indeholder en helt masse næringsstoffer, som de alger, der lever i overfladen, har brug for. Jo færre næringsstoffer i overfladen, desto færre alger. Og uden alger er der ikke noget føde til det plankton, som mange af de større fisk lever af.

På den måde har det altså en påvirkning på hele fødekæden, når det varmere vand skaber mindre udveksling af næringsstoffer mellem overflade og bund.

Iltsvind og koraldød

Hvor planter og dyr har det hårdt i det varme havvand, så trives bakterierne til gengæld. De elsker det varme vand, som de hiver ilten ud af, forklarer Katherine Richardson.

- Allerede nu ser vi områder i havet, hvor der er iltsvind. Det er observeret både i Stillehavet og Atlanterhavet. Og hvis der ikke er ilt, kan fiskene ikke leve der, forklarer hun.

I det hele taget bliver mange af de habitater, hvor dyrelivet trives ramt af det varme havvand. Også koralrevene rundt omkring i verden lider under varmen.

- Koralrevene er meget følsomme overfor temperatur. De bliver blegede og dør, når vandet er for varmt. Og i det hele taget går det hårdt ud over organismer, der ligesom korallerne ikke kan flytte sig, siger hun.

Farvel til nytårstorsk og fiskedeller

Det har altså en række alvorlige konsekvenser, når havet bliver varmere. Men det har vi mennesker desværre svært ved at forholde os til, mener Katherine Richardson.

- Jeg ville ønske, at vi mennesker kan forstå, at havet er ekstremt vigtigt for os. Det fylder to tredjedele af Jorden, så selvfølgelig har det en kæmpe betydning. Og vi er altså ikke særligt gode til at passe på det, siger hun.

Men måske er der en sidste konsekvens, som kan få os danskere op af sofaen og ud at kæmpe for havet. Opvarmning betyder nemlig også, at økosystemerne ændrer sig på vores breddegrader, forklarer hun.

- Vi ser flere og flere sardin-lignende fisk i Nordsøen. De lever normalt meget længere sydpå. Men fordi økosystemerne ændrer sig, søger de op i vores farvande. Til gengæld bliver der færre torskefisk, der ikke kan leve i det varme vand, siger hun og fortsætter:

- I fremtiden skal vi måske sige farvel til nytårstorsken og fiskedellerne. I stedet må vi nøjes med sardiner, siger hun.