2020 er et skæbneår for klimaet: Seneste nyt fra Arktis viser hvorfor

Temperaturen over Det Arktiske Ocean er steget med seks grader. Det er katastrofalt for havisen.

Havisen i Arktis dækker i dag et enormt område. I 2050'erne kan den være helt væk om sommeren. (Foto: Nasa © Scanpix)

Hvis det var en mulighed, ville det efterhånden være fristende helt at aflyse 2020.

Så kunne vi igen vågne op til en hverdag, hvor der var masser af plads til at diskutere ligegyldige ting som SAS-reklamer og Tinka-huer.

Men det kan vi ikke.

Og faktisk har vi også brug for 2020. For samtidig med, at det tegner til at blive et trist år for menneskeheden, er det et vigtigt år for klimaet - og dermed også for vores fremtid.

Det er blandt andet i år, at den globale udledning af CO2 skal toppe for derefter at falde. For altid.

Det er også i år, at de 195 lande, der har vedtaget klimaaftalen fra Paris, skal skærpe deres nationale klimamål og levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning på maksimalt to grader i år 2100.

Og for at forstå hvorfor det er så vigtigt, kan vi starte med at vende blikket mod Arktis i nord.

Her - mere end noget andet sted på Jorden - viser klimaforandringernes alvorlige ansigt sig. Og nu understreger endnu en beregning, hvor galt det står til.

Fra 1971 til 2019 er den gennemsnitlige lufttemperatur over det Arktiske Ocean nemlig steget med hele seks grader i ‘den kolde sæson’ fra oktober til maj.

Den gennemsnitlige temperatur i luften over Det Arktiske Ocean er steget med seks grader (i perioden fra oktober til og med maj) siden 1971. (Foto: Graf: Ingeborg Munk Toft © AMAP)

- Det er omkring tre gange så meget, som lufttemperaturen er steget på den nordlige halvkugle i samme periode.

Det siger den internationalt anerkendte glaciolog og professor ved Geus Jason Box.

Han står bag beregningen, der indgår i en større forskningsrapport for Arktisk Råd, som først udkommer i 2021.

Afsmeltning er fordoblet

Tilbage i 1971 var Arktis stort set upåvirket af klimaforandringer, og selvom de første store klimamodeller i 70’erne var begyndt at forudse fremtidens temperaturstigninger, gik alvoren først op for de fleste i løbet af 80’erne.

Siden da er gennemsnitstemperaturen steget drastisk i Arktis, og klimaforandringerne accelereret.

Alene mellem 2008 og 2017 er afsmeltningen af indlandsisen i Grønland fordoblet, og havisen er skrumpet og skrumpet - både i udbredelse og tykkelse.

- Intet andet sted på Jorden stiger temperaturen mere end i Arktis. Og det fortsætter, siger Jason Box.

I 2050'erne er isen væk om sommeren

Når gennemsnitstemperaturen i luften over Det Arktiske Ocean er steget med seks grader i de kolde måneder fra oktober til maj, har det stor betydning for havisens udbredelse.

Jo højere temperaturen er, desto tidligere begynder isens smeltesæsonen, som starter i løbet af foråret og varer til september. Og jo tidligere smeltesæsonen starter, desto mindre is er der tilbage, når vinteren igen sætter ind.

I dag svarer havisens udbredelse i september til omkring en tredjedel af udbredelsen sidst i marts, når isen når sit maksimum.

Og med et maksimum på cirka 16 millioner kvadratkilometer, svarende til mere end 370 gange Danmarks areal (uden Grønland), er det altså stadig en ganske stor ‘klump’ havis, der er tilbage i september.

- Men allerede i 2050’erne, måske tidligere, forventer vi, at der ikke længere er havis i Arktis om sommeren. Om vinteren vil der stadig dannes is, men den bliver meget tynd, siger Jason Box.

En ond spiral

Den stigende gennemsnitstemperatur er ikke den eneste årsag til, at havisen i Arktis skrumper.

Afsmeltningen sætter nemlig gang i en række processer, som speeder afsmeltningen yderligere op.

Populært kaldes de for dominoeffekter. Forskere kalder dem for feedbackeffekter. Det dækker over nogle ofte indviklede processer, som forstærker klimaforandringerne.

Det arktiske klimasystem har en række stærke feedbackeffekter. Den, der har størst betydning, er albedoeffekten.

Albedoeffekten er et udtryk for en overflades evne til at reflektere sollys. En hvid overflade - som sne eller is - har en høj albedoeffekt, fordi den reflekterer over halvdelen af det sollys, der rammer den.

En mørk overflade - som for eksempel et hav - absorberer derimod det meste af energien, og dermed varmen, fra sollyset.

Så mindre havis betyder, at mindre af Solens energi sendes tilbage til rummet - og dermed stiger temperaturen i havet.

Varmere Arktis giver ekstremt vejr i Danmark

Isbjørnen er blevet synonym med den smeltende havis i Arktis. Dyrene både jager og parrer sig på isen, og når den forsvinder, forsvinder isbjørnene også.

Men de stigende temperaturer og den smeltende is påvirker også mange andre arter. Inklusive os selv.

Mennesker, der bor i arktiske områder, er direkte påvirket. Blandt andet fordi de - ligesom isbjørnene - bruger havisen til at jage på.

Men forandringerne har også betydning for dig og mig - og resten af den nordlige halvkugle.

Opvarmningen af Arktis sænker nemlig farten på de kraftige vindstrømme, jetstrømmene, som har afgørende betydning for klodens vejrforhold.

Og det betyder, at et vejrsystem bliver fastlåst over lang tid, som vi for eksempel så det med tørken i 2018.

- Vi kommer til at se langt flere vejrekstremer - både tørre og våde ekstremer, siger Jason Box.

Otte ud af 10 grønlændere har oplevet effekter af klimaforandringerne i Arktis personligt. Det viser undersøgelsen Greenlandic Perspectives, som blandt andre Københavns Universitet stod bag i 2018. Nogle steder forsvinder fiskeriet, andre steder falder jægere gennem den ustabile havis. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

Vi skal forberede os på fremtiden

I 2019 slog den globale udledning af CO2 rekord. Igen. De seneste måneder er den, desværre på et tragisk grundlag, faldet.

Men når coronakrisen er ovre, er vi nødt til at holde fast i de faldende udledninger.

- Covid-19 har vist os, at vi ikke var forberedt på en global katastrofe. Klimaforandringerne er en potentielt langt større katastrofe, og vi er lige så uforberedt på den, siger Jason Box.

Inden udgangen af 2020 er det op til verdens ledere af levere de skærpede, nationale klimamålsætninger, som er nødvendige for, at vi når i mål med Parisaftalen.

For rigtig mange lande er der desværre lang vej igen.

Syv af de store G20-lande ser ikke ud til at nå deres egne, nuværende målsætninger for 2030, og flere af dem var i forvejen ikke ambitiøse nok.

Selv hvis de skruer op for ambitionerne denne gang, skal vi stadig vænne os til et klima og en verden i forandring.

En verden, hvor klimaflygtninge, ekstremt vejr, kollapsende økosystemer og stigende vandstande, bliver en del af vores levevilkår.

- Modstandskraft, tilpasning og afbødning bliver afgørende. Vi skal forberede os på det, der kommer, siger Jason Box.

Facebook
Twitter