23-årige Therese har slæbt den norske stat i retten: "Det handler om retten til et trygt liv"

Norges højesteret skal nu beslutte, om staten har brudt grundloven ved at give tilladelse til at lede efter ny olie.

Therese Hugstmyr Woie står i spidsen for organisationen Natur og Ungdom, som mener, at den norske stat krænker retten til et sundt klima og miljø. (Foto: THOR DUE © THOR DUE)

Kan man sikre et bæredygtigt klima og miljø for de kommende generationer - og samtidig fortsætte jagten på mere olie?

Det korte svar er nej, hvis man spørger Therese Hugstmyr Woie, som er leder af den norske organisation Natur og Ungdom. Sammen med Greenpeace har organisationen sagsøgt den norske stat, som de mener har brudt grundloven ved at give tilladelse til at lede efter mere olie i Barentshavet i Arktis.

Sagen er nu endt i den norske højesteret, hvor den starter i dag.

- Det handler om retten til at leve et trygt liv, siger Therese Hugstmyr Woie over en skrattende zoom-forbindelse fra Oslo.

CO2-budgettet

I den norske grundlov står der, at "enhver har ret til et miljø, der sikrer sundheden, og til en natur hvis produktionsevne og mangfoldighed bevares".

Den ret mener organisationerne, at den norske stat har krænket ved at give lov til at lede efter nye oliefelter, som kan være i brug langt efter 2050. Året hvor verden ifølge FN skal være CO2-neutral, hvis de globale temperaturer ikke skal stige mere end 1,5 grader.

Danske klimaaktivister var i går mødt op ved den norske ambassade i København for at vise deres støtte i klimasøgsmålet.

- Der er allerede fundet mere olie og gas, end vi kan brænde af inden for CO2-budgettet. Vi mener, at når man giver lov til at lede efter mere, så er det det modsatte af, hvad man burde gøre for at nå klimamålene, siger Therese Hugstmyr Woie.

De to organisationer stævnede første gang staten i 2016, men har tabt både i byretten og appelretten. Men Therese Hugstmyr Woie tror alligevel, at der er en chance for at få ret denne gang, fordi klimaforandringer i de seneste år er blevet tydeligere, og det går op for flere og flere, at der skal mere handling til, hvis de skal bremses.

"En uheldig trend"

Den norske stat holder fast i, at man ikke bryder grundloven ved at hente mere olie op, så længe Norge overholder sine egne klimamål. Det er nemlig sådan, at olien ikke tæller med i det norske CO2-regnskab, hvis den eksporteres og brændes af i et andet land, og den norske stat mener altså ikke, at de kan være ansvarlige for drivhusgasudslip i andre lande.

Og så har staten også et andet argument: at spørgsmålet om olieboringer er et politisk spørgsmål, som hører hjemme i parlamentet ikke ved domstolene.

Efter sidste runde i retten advarede den tidligere norske olie- og energiminister Sylvi Listhaug mod det hun kaldte en "uheldig trend".

- Jeg håber ikke, at denne retssag er begyndelsen på det, som kan være en uheldig trend, hvor nogle vil retsligøre politik. Hvis interesseorganisationer taber en sag politisk og forsøger at vinde den gennem domstolene, mener jeg, at det bidrager til at udhule demokratiet, sagde hun.

Therese Hugstmyr Woie er uenig.

- Spørgsmålet om, hvorvidt vi har ret til en tryg fremtid i et stabilt klima er for vigtigt til, at det kun skal afgøres politisk. Derfor er det også så godt, at det er sikret i grundloven, siger hun.

Flere søgsmål

Sylvi Listhaugs bange anelse er dog for længst blevet til virkelighed. Over hele verden kommer der flere og flere søgsmål mod olieselskaber og stater for deres udledning af drivhusgasser, som er med til at varme kloden op.

Her i Europa har klimaaktivisterne sejret i flere sager. I London blev en udvidelse af Heathrow Lufthavn droppet, da retten mente, at den stred mod målene i Parisaftalen, og den hollanske stat er også tidligere blevet dømt til at øge deres klimaambitioner.

Herhjemme venter man lige nu på, at klimaminister Dan Jørgensen (S) melder ud, om der vil blive udstedt nye tilladelser til at lede efter olie i Nordsøen, og det er kun få uger siden, at en række jurister i Berlingske udtrykte et ønske om også at få klima og miljø med i grundloven.

Klimaretssagen i Norge bliver behandlet i retten de næste uger, men dommen forventes først omkring jul.