25 år og med udgivet videnskabsartikel: Tadea har bevist, at verdenshavene stiger hurtigere

Tadea Vengs bacheloropgave er blevet til en vigtig forskningsartikel.

- Jeg havde håbet på, at jeg kunne nå det som 24-årig, men okay. Det er selvfølgelig også lidt sejt som 25-årig.

Ordene kommer fra Tadea Veng, der 24. januar fyldte 25 år. Tre dage senere fik hun udgivet sin første videnskabelige artikel i et tidsskrift.

Artiklen er baseret på hendes bachelorprojekt, hvor hun ved hjælp af satellitmålinger har bevist, at havet stiger hurtigere og hurtigere.

Ved hjælp af højdemåling fra satellitter har Tadea Veng kunnet påvise, at det globale havniveau stiger. Også i Øresund, hvor Tadea her står - midt i januar. (Foto: MIKAL SCHLOSSER)

Mens Tadea Veng selv er ydmyg og kalder sin bedrift for 'lidt sej', er hendes vejleder, professor Ole B. Andersen fra DTU Space, mere gavmild med de rosende ord.

- Tadea er super, super dygtig. Hun har taget de ideer, jeg har fodret hende med, til et højere niveau, siger professoren.

Der er første gang, han oplever, at en studerende på bachelorniveau får udgivet sin forskning.

- Og for mit eget vedkommende har jeg da også været ti år ældre, før jeg fik publiceret noget som helst, siger han.

Havet stiger - men hvor meget?

Verdenshavene stiger. Det er ikke nogen nyhed. Siden 1850 har det globale havniveau hævet sig med omkring 24 centimeter.

På grund af klimaforandringerne tager stigningen til.

Siden starten af 90’erne har forskere brugt satellitdata til at måle, hvor meget havene stiger, og hvor meget stigningen accelererer.

Men målingerne har kun været baseret på ét sæt satellitter - de amerikanske - og i 2017 betød en fejl, at en af satellitterne målte forkert.

- Det skabte rum for, at klimaskeptikere kunne begynde at sætte ekstra mange spørgsmålstegn ved, om der nu også er en acceleration i havniveaustigningen, siger Ole B. Andersen.

Derfor kalder han Tadea Vengs forskning særlig vigtig.

Hun har nemlig for første gang kombineret og sammenlignet data fra amerikanske og europæiske satellitter.

Og de data påviser, at den er god nok: Havene stiger hurtigere og hurtigere.

Fra 1991 til 2019 er accelerationen beregnet til at være cirka 0,1 mm/år².

- Det betyder, at hvis havet steg to millimeter i år 2000, vil det stige tre millimeter i år 2010, fire millimeter i 2020 og så videre, forklarer Tadea Veng.

Kigger vi langt frem i tiden - for eksempel til år 2100 - er der dog store usikkerheder forbundet med, hvor meget havniveauet reelt vil stige.

Det kommer især an på, hvor hurtigt vi mennesker får begrænset vores udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Stjernerne på Stevns

Tadea Veng er født og opvokset på Stevns på den østlige kant af Sjælland.

Her huser den største by færre end 4.400 indbyggere, og det giver en klar fordel, når man som Tadea Veng er rimelig vild med rummet.

- Der er dejligt mørkt om aftenen, så man kan se alle stjernerne. Og jeg var virkelig glad for at kigge op på dem, fortæller Tadea Vang.

Allerede inden hun var fyldt ti år, var hun 'ret interesseret' i naturvidenskab. Især fysikken.

- Når jeg kiggede på stjernerne, tænkte jeg altid: Hvad er de lavet af? Hvordan fungerer de? Og når man skal vide, hvordan ting fungerer, er det oftest i fysikken, man finder svaret, siger Tadea Veng.

Da hun som 8-årig var på Planetarium i København for første gang, var det hende, der lærte sin mor og to søskende om planeternes navne og rækkefølge.

- Det var kun mig, der havde interesse for det. Men mine forældre var gode til at bakke interessen op og hjælpe mig med at lære nyt, fortæller Tadea Vang.

Og interessen holdt ved.

Da hun mod slutningen af gymnasietiden var til åbent hus på DTU Space, gik der ikke lang tid med at beslutte sig for, at hun skulle læse en bachelor i Geofysik og Rumteknologi her.

Den bachelor, der altså førte til en udgivelse i et videnskabeligt tidsskrift.

En af grundene til, at det globale havniveau stiger, er afsmeltningen af indlandsis. I 2019 fandt forskere ud af, at Grønlands indlandsis smelter seks gange hurtigere i dag end i 1980. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Klimaforskning er uhyre vigtigt

Som barn var Tadea Veng mest interesseret i at kigge ud mod rummet.

- Siden er det gået op for mig, at jeg synes, at Jorden er mere interessant, siger hun.

Men så er det heldigt, at man kan kombinere de to ting ved at kigge på Jorden ude fra rummet og for eksempel undersøge, hvor meget havniveauet stiger.

Og den slags forskning er uhyre vigtig.

En af konsekvenser af det stigende havniveau er, at vi I Danmark oftere kommer til at opleve stormfloder. Som her i 2017 i Stege på Møn. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Allerede nu er vi begyndt at se konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer.

Varmerekorder, ekstreme tørkeperioder, oversvømmelser, vandmangel, smeltende is og stigende havniveau er bare nogle af de ting, der ændrer vilkårene for livet på Jorden.

Og i fremtiden bliver udfordringerne kun større.

- Derfor er vi også nødt til at have nogle modeller - for eksempel for havniveaustigninger - at arbejde med, når vi skal beskytte os bedst muligt, siger Kristine S. Madsen, der er ph.d. og leder for Oceanografi og Oversvømmelse ved DMI.

Ifølge hende er Tadea Vengs sammenligning mellem dataserier fra de europæiske og de amerikansk-franske satellitter vigtig for netop de modeller. - Det betyder, at vi nu får yderligere sikkerhed for, at stigningen accelererer, siger hun.

Store muligheder venter

Hos DMI har Kristine S. Madsen været med til at lave det såkaldte Klimaatlas, som de danske kommuner kan bruge, når de skal planlægge deres klimatilpasning.

For eksempel, når de skal holde det stigende havvand for døren.

Tadea Veng håber, at hun også i sit fremtidige arbejde kan bidrage til forskningen i, hvordan klimaforandringerne påvirker Jorden.

Men lige nu koncentrerer hun sig først og fremmest om at komme på plads i den hollandske by Delft, hvor hun det næste halve år skal studere på byens anerkendte tekniske universitet, TU Delft.

Ole B. Andersen tror, at Tadea Veng kan opnå lige præcis det, hun beslutter sig for.

- Hun har allerede nu vist, at hun er super dygtig. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har store muligheder.