25 gange kraftigere end CO2: Stigende metan-udledning forvirrer forskere

Mængden af metan i atmosfæren stiger. Skyldes det et stadig varmere Arktis, har vi sat gang i farlige processer, siger klimaforsker.

Permafrosten i arktiske egne holder på store mængder metan, som siver op i atmosfæren, når permafrosten tør. Foto: Colourbox. (© COPYRIGHT)

Normalt er det drivhusgassen CO2, der render med al opmærksomheden, når vi taler om global opvarmning.

Men i de kommende år skal vi måske se mere i retning af metan. Den virker nemlig kraftigere på drivhuseffekten end kuldioxid. Og der bliver mere og mere af den i atmosfæren.

Siden industrialiseringen er mængden af metan i atmosfæren steget kraftigt. Men så - i en årrække efter år 2000 - lå den på et stabilt niveau, og verdens klimaforskere åndede lettet op.

Men kun for en stund. For siden 2007 begyndte metan-mængden atter at stige, og fra 2014 blev stigningen mere stejl end i flere årtier.

Siden er stigningen kun blevet ved, og klimaforskere er uenige om hvorfor.

Det er konklusionen i en ny perspektiverende akademisk artikel, som er blevet udgivet i tidsskriftet Science.

Men en dansk topforsker indenfor klimaområdet retter sin mistanke mod smeltende gletsjere og permafrost på Arktis.

Kan skyldes, at Arktis smelter

Professor Sebastian H. Mernild er administrerende direktør for Nansen Centeret i Norge og forsker i klimaforandringer. Han er også en af hovedforfatterne bag FN’s seneste klimarapport. Han har ikke været med til at udarbejde Science-artiklen.

Han understreger, at stigningen sandsynligvis skyldes flere ting. Men klimaforandringernes indvirkning på Arktis kan spille en hovedrolle.

- En logisk forklaring kunne være, at det skyldes optøningen af Arktis. Hvis det forholder sig sådan, står vi overfor en kæmpe udfordring, siger han.

Han peger på, at Arktis er et af de steder på kloden, hvor temperaturen allerede nu er steget voldsomt. Det betyder, at gletsjere og permafrost allerede tør i stor stil. Og når det sker, frigives den metan, der før lå fanget i den frosne is og jord.

- Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi finder ud af, hvad der foregår. For ellers er det svært at gøre noget ved, slår Sebastian H. Mernild fast.

Ko-bøvser bærer også en del af ansvaret

Metan er grundlæggende anderledes end CO2. Det er en mere potent drivhusgas. Det betyder, at den fanger omkring 25 gange mere varme i atmosfæren end CO2.

Dog er der langt mindre metan end CO2 i atmosfæren, og den samlede betydning af metan på klimaforandringerne er derfor mindre end CO2's betydning.

Modsat CO2 har metan også kun en begrænset levetid i atmosfæren. I løbet af cirka 12 år nedbrydes den nemlig, ganske naturligt, til netop CO2.

Kilde: Community Emision Data System (CEDS) og Borgar Aamaas, Cicero. Efter www.cicero.oslo.no

Derfor er den metan, der nu befinder sig i atmosfæren, ikke oldgammel. Og ved at se på dens molekylære sammensætning kan forskerne komme med kvalificerede gæt på, hvor den stammer fra.

Det viser sig, at metanen i atmosfæren kommer fra en lang række kilder.

Der er de menneskeskabte. Blandt dem er landbruget - primært køer, der bøvser - og afbrænding af fossile brændstoffer. Og så er der de naturlige. Eksempelvis optøning af permafrost på Arktis og udledning fra vådområder i troperne.

- Men de naturlige kilder er i høj grad betinget af, at vi mennesker varmer kloden op, understreger Sebastian H. Mernild, der altså peger på, at de derfor til en vis grad også er 'menneskeskabte'.

Landbruget er ikke den eneste synder

De seneste år er landbrugets udledning af metan steget. Derfor har det været oplagt at give landbruget skylden for den stigende mængde metan i atmosfæren.

Kilde: Community Emision Data System (CEDS) og Ragnhild Bieltvelt Skeie, Cicero. Efter www.cicero.oslo.no

Men det er for enkelt. Landbrugets bidrag kan ikke forklare stigningen alene, og sammensætningen af metan-undertyper i atmosfæren, som man ser i dag, afslører, at der er mere på spil.

Og konklusionen er altså, ifølge forskerne bag den nye artikel, at flere kilder bidrager til stigningen.

- Når stigningen også skyldes de naturlige kilder, der er sat skub i på grund af global opvarmning, så står vi virkelig med et problem. For så har vi sat gang i nogle processer, vi ikke kender godt nok, og som ikke er lette at bremse igen, siger Sebastian H. Mernild.

Metan kan spærre for klima-ambitioner

Under alle omstændigheder er stigningen af metan i atmosfæren rigtig skidt nyt, hvis verden skal nå i mål med de løfter, der blev givet med klimaaftalen fra Paris 2015. En aftale, som næsten alle verdens lande skrev under på.

For den forudsætter, at mængden af metan i atmosfæren falder med 35 procent fra 2010-2050.

Men indtil videre går det altså den stik modsatte vej.

Og hvis vi vil undgå en menneskeskabt global opvarmning på over to grader celsius i 2100, skal udviklingen vendes hurtigt. Ellers skal reduktionen af CO2 falde endnu mere end beregnet.

Sker det ikke, når vi ikke målet på under to grader celsius, advarer forskerne i den nye artikel.