25 gange kraftigere end CO2: Vi udleder mere og mere metan

Den kraftige drivhusgas kommer især fra landbrug og gasindustri.

Metan er helt naturligt i vores atmosfære. Men der udledes for meget metan fra menneskeskabte kilder. (Foto: Angus Mordant © Scanpix)

Der er desværre igen dårlige nyheder, når vi snakker om klimaet.

Den nye undersøgelse, The Global Methan Budget, viser, at der bliver udledt mere og mere metan til atmosfæren.

Metan er en drivhusgas, der ligesom CO2 bidrager til klimaforandringer, og metans drivhuseffekt er langt kraftigere end CO2.

- Undersøgelsen viser en stigning i metanudledning fra 2000 til 2017, der primært er drevet af menneskeskabte kilder, siger Jesper Riis Christiansen.

Han er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Jesper Riis Christiansen.

- Jeg er ikke overrasket over, at vi ser en stigning. Men det er vigtigt, at vi får et overblik over, hvilke områder, hvor der udledes metan - både de naturlige- og menneskeskabte kilder, siger han og fortsætter:

- Vi kan nemlig sagtens måle mængden af metan i atmosfæren, men det er vigtigt, at vi ved, hvor stigningen præcist kommer fra, så vi kan handle på det.

Hvor kommer alt det metan fra?

De menneskabte udledninger af metan kommer blandt andet fra drøvtyggere i landbruget.

På vores breddegrader er det hovedsageligt fra kvæg. Men også geder, kameler og bisoner er drøvtyggere.

Dyrene danner metan i maverne, som kommer ud, når de bøvser.

Også afbrænding af fossile brændstoffer - olie, gas og kul - udleder metan. Særligt naturgas er slemt, da det hovedsageligt består af metan.

Hvis naturgas ikke afbrændes korrekt i et fyr, eller der er en utæt naturgasledning, lækkes metan.

- I USA udvindes der i stigende grad naturgas, da amerikanerne går mere og mere væk fra afbrænding af kul, og i stedet bruger de mere metan-tunge brændstoffer, siger Jesper Riis Christiansen.

Metan er meget kraftigere end CO2

Metan og andre drivhusgasser har altid været i Jordens atmosfære. Og de er nødvendige for, at vi har et klima på Jorden, hvor mennesket kan leve og naturen, som vi kender den, kan gro.

Gasserne er nemlig med til at holde noget af Solens energi - og dermed varme - her på Jorden. Uden dem ville varmen fise tilbage i rummet, og livet på Jorden kunne slet ikke eksistere.

Havde der ikke været drivhusgasser i atmosfæren, ville klodens middeltemperatur have ligget på -18 grader.

Men hvis der kommer for meget drivhusgas ud i atmosfæren, bliver for stor en del af Solens energi fanget på Jorden. Og så bliver det varmere, end hvad naturligt er.

- Metan er en meget kraftig drivhusgas. Over 100 år er metan cirka 25-28 gange mere effektiv til at holde på varmen end CO2, siger Jesper Riis Christiansen.

Han forklarer, at fra vores samfundsperspektiv er vi interesserede i at fastholde det relativt stabile klima, der har været i de seneste 6.000 år.

- Men det er ikke givet, at dette kan lade sig gøre med den mængde drivhusgasser vi udleder, siger han.

Metan nedbrydes hurtigere end CO2

Mere metan er altså dårligt nyt i forhold til drivhuseffekten.

Men der er heldigvis én god egenskab ved metan: Det forsvinder hurtigere fra atmosfæren.

- Den gennemsnitlige levetid for et metan-molekyle er ti år. Så vi kan faktisk gøre noget ved den menneskeskabte del af drivhuseffekten relativt hurtigt ved at mindske metan-udledningen, siger Jesper Riis Christensen.

Det betyder, at hvis vi identificerer områder med store menneskeskabte kilder til metan, kan vi indenfor årtier se en effekt, hvis vi får dem stoppet.

- Derfor er det også vigtigt med en opgørelse over, hvor og hvor meget metan vi udleder. For stoppes det, vil vi hurtigt kunne se en effekt i forhold til drivhuseffekten, siger Jesper Riis Christiansen.

Han forklarer, at CO2 virker på en meget længere tidshorisont end metan.

- CO2 er derfor stadig den vigtigste menneskepåvirkede drivhusgas, og det er uhyre vigtigt at få nedbragt udledningen af CO2, siger han og fortsætter:

- Metan vil have en relativ større effekt på den korte bane end CO2, men udledningen af begge dele skal i den grad mindskes.

Facebook
Twitter