3 gode råd: Sådan fortæller du dit barn om klimaet

Læs eksperternes tre forslag til, hvordan du giver dit barn den bedste klimaopdragelse.

Man skal passe på med ikke at gøre klimaforandringer til en skræmmekampagne overfor børnene, siger eksperterne blandt andet. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Udsultede isbjørne, dæmninger om Danmark, smeltende havis og stigende vandstande.

Det er blot nogle af de konsekvenser, som den stigende mængde af kuldioxid i atmosfæren bringer med sig.

Og det er især de fremtidige generationer, som kommer til at blive påvirket af de klimaforandringer, som står og lurer lige rundt om hjørnet.

Men hvordan sikrer vi, at vores børn og unge er klædt på til de udfordringer, som klimaforandringerne vil give?

P1-programmet Klimatestamentet har haft besøg af en række eksperter, som giver deres tre bedste råd til, hvordan vi fortæller vores børn og unge om fremtidens klimaudfordringer.

1. Vær det gode eksempel

Fornuftsdelen i hjernen udvikler sig meget i seks til syvårsalderen. Her begynder frontallapperne i hjernen at vokse sammen, og vi begynder at kunne bruge vores fornuft til for eksempel at planlægge eller se årsagssammenhænge.

Før frontallapperne vokser sammen, er børns indlæring derfor meget afhængig af, hvad de ser, forklarer Grethe Kragh-Müller, lektor og ekspert i børnepsykologi ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse (DPU).

- De ser og efterligner, hvad vi gør. Når vi lukker for vandet, når vi går med dem ud i naturen, når vi affaldssorterer, det er det, som er det vigtigste for dem, siger hun.

Børnenes erfaringer fra nul til syvårsalderen sidder nemlig fast, når de bliver ældre. Derfor er det en god idé at vise børnene, hvordan de passer godt på klimaet allerede fra barnsben.

2. Pas på med skræmmekampagnerne

Klimaforandringerne vil få mange forskellige konsekvenser for Jorden og vores liv i fremtiden.

Det kan være svært at forklare om konsekvenserne uden at gøre det til en skræmmekampagne. Men det skal man passe på med, mener Grethe Kragh-Müller.

- Jo mindre børnene er, desto sværere er det for dem at forstå, og desto mere handlingslammede og bange kan de blive, siger hun.

Det kan ifølge børnepsykologen nemlig føre til decideret angst, hvis man ikke passer på, hvad man deler med børnene.

For at undgå skræmmekampagnerne kan man med de mindre børn forsøge sig med at forklare klimaudviklingen på en afdramatiseret måde, forklarer Grethe Kragh-Müller.

- Det er rigtig vigtigt at afdramatisere og sige, at udviklingen går i den retning, og derfor er det vigtigt, at vi gør noget. Man skal altså flytte væk fra, hvad der sker og forklare, at vi gør noget, siger hun.

Også de ældre børn reagerer negativt på skræmmekampagnerne, forklarer Stefan Straten, projektleder for den digitale del af Concitos oplysningsprojekt Klimaambassaden.

- Selvom børnene er lidt ældre, så skal man passe på med at komme med dommedagsprofetier. Så står de simpelthen af, siger han.

Ifølge ham er det i stedet en god idé at aktivere og inspirere de unge. Det kan man for eksempel gøre ved at bede dem om at tjekke deres tøj og sko igennem og se, hvor meget af det de faktisk bruger.

- Noget af det, vi synes er vigtigst, er, at de unge selv skal ud og drage nogle erfaringer med, hvordan de selv kan skære ned på deres drivhusgasudledninger, siger Stefan Straten.

3. Gør det simpelt

Klimaet er en kompleks størrelse. Derfor skal man ifølge eksperterne huske at forklare klimaudfordringerne i børnehøjde.

- Man skal fortælle børn, hvordan det er, men i et meget enkelt og forståeligt sprog. Jo mere man kan passe på, at man ikke giver dem oplysninger, som de ikke kan handle på helt konkret, jo bedre er det, siger Grethe Kragh-Müller.

Ifølge hende bør man desuden gøre sig overvejelser omkring, hvad børnene egentlig gerne vil vide.

- Når børn kommer og spørger i alle aldre op til puberteten, skal man stikke en finger i jorden og finde ud af, hvilket svar de beder om, og hvad det egentlig er, de spørger om.

På den måde bliver det nemmere at give børnene de rigtige svar, forklarer hun.

Sebastian Mernild er leder af Nansen Centeret i Bergen og en af de udvalgte hovedforfattere bag FN’s nye klimarapport IPCC. I sine oplæg om klimaforandringer på skoler fokuserer han meget på, hvem hans målgruppe er.

- Der er ingen tvivl om, at klimaet er utroligt komplekst, selv for os, der arbejder med det til hverdag, siger han.

Informationer går nemlig ofte over hovedet på børn, når emnerne er for abstrakte.

- Man skal trække det ned på et niveau, så de forstår det. Det nytter ikke noget at forklare dem om store, politiske agendaer, siger Sebastian Mernild.

Han forsøger derfor at forklare sine børn, hvad deres familie selv kan gøre ved klimaforandringerne. For eksempel hvorfor det er en god idé at tage cyklen i stedet for bilen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk